Fra bibi iotek kun ns kap til informasjonsvitenskap
|
|
- Hans Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - [~IBLlOTEKARUTDANNING] Fra bibi iotek kun ns kap til informasjonsvitenskap Verdens største bibliotekskole endrer seg. Dette kommer til uttrykk ved at Danmarks biblioteksskole har fått nytt navn. Professor Birger Hjørland forklarer her hva denne endringen er uttrykk for. Tekst: Birger Hjørland Professor Akademi (IVA) Den 17. Maj 2010 modtog Danmark Biblioteksskole en meddelelse fra Kulturministeriet om, at man havde godkendt skolens ansøgning om navneskifte til Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Det engelske navn Royal School of Library and Information Science forbliver det samme. Danmark følger hermed den dominerende internationale trend i udviklingen fra bibliotekskundskab over biblioteksog informationsvidenskab til informati- Professor Birger Hjørland ved Akademi, tidligere Danmarks Biblioteksskole, forklarer her informasjonsvitenskapens framvekst, og at dette begrunner navneendringen. Informationsvidenskab og informationsteknologi Informationsvidenskab forveksles ofte med informationsteknologi, II. Faget har da også altid været karakteriseret ved en interesse for (nye) teknologier. I dag er fx interessen for Wikipedia og de såkaldte "sociale teknologier" fremtrædende. Dokumentation skiftede navn til informa- (Foto: Privat) ti Bibliotekaren 8/2010 onsvidenskab, der bl.a. er relateret til de såkaldte "i-schools". Denne udvikling er overordnet set også en udvikling gående fra en professionsuddannelse til en uddannelse i et videnskabeligt baseret fag. Men hvad er informationsvidenskab? Og hvad er dets samfundsmæssige relevans og perspektiver? Fra dokumentation til informatio nsviten ska b Det hører til informationsvidenskabens historie, at den udviklede sig fra det, der betegnes dokumentation. Dette kan fx ses ved, at et af de førende internationale tidsskrifter på området i 1970 skiftede navn fra American Documentation til Journal of the American Society for Information Science. Ordet dokumentation som betegnelse for et fagområde er næsten gået ud af brug såvel i Danmark som i den engelsktalende verden, men har i de senere år haft en vis genoplivning, bl.a. er der i Tromsø oprettet en dokumentationsuddannelse. Hvor biblioteksforskning i sagens natur beskæftiger sig med biblioteker, deres samfundsmæssige funktioner og interne processer, herunder med deres systemer, standarder, regler og rationalisering, så er dokumentationsområdet bredere. Dokumentation er studiet af fx databaser over videnskabelig litteratur, og den måde litteraturen registreres og indekseres på, og den effektivitet, der er knyttet til søgning i sådanne databaser. Dokumentation og informationsvidenskab har i langt højere grad fokus på bla. hele det videnskabelige kommunikationssystem, dets mange aktører, dokumenttyper, institutioner og processer, herunder fx forskningsevaluering og bibliometri (fx rangordning af videnskabelige tidsskrifter, universiteter, institutter, enkelte forskere, nationer m.v. efter graden af citering i forskn ingsl itteratu ren). Informationsvidenskab omfatter ikke kun studiet af det videnskabelige kommunikationssystem (herunder forskningsbibliotekerne), men også studiet af bredere formidlende institutioner, herunder Internettet, Wikipedia, folkebibliotekerne og studiet af almindelige menneskers brug af information. I dette brede felt opererer den sammen med en lang række andre fag, herunder kommunikations- og mediestudier, uden at der foreligger en klar profil for disse fags indbyrdes afgrænsning.
2 Bibliotekaren 8/2010 ~!\~.re~ ~~'ti\. Danmarks biblioteksskoles største avdeling ligger i København. Nå må logoen på bygningen skiftes ut. Det nye navnet forteller både om en akademisering av faget, og om at arbeidsfeltet for ferdigutdannete overskrider de tradisjonelle bibliotekinstitusjonene. Forkortelsen IVA står for Det Informations videnskabelige Akademi. (Foto: DB) tionsvidenskab, da elektroniske databaser vandt frem på bekostning at trykte bibliografier og kataloger i 1960'erne. Det internationale navneskifte var dengang ledsaget af en vis animositet overfor biblioteks- og dokumentationsfaget, der blev set som gammeldags, uden prestige og uden teoretisk grundlag. Det interessante er imidlertid, at netop teknikken i langt højere grad muliggør en interesse for de indholdsmæssige aspekter, for begreber, betydning, relevans mv., dvs. problemstillinger, der i langt højere grad lægger op til humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier på bekostning af teorier, der i højere grad er knyttet tillt. Det er derfor ufrugtbart at forveksle informationsvidenskab med IT, selvom fokus som regel er på informationsformidling i digitale medier, og selvom der naturligvis er en vis overlapning fx i studiet af søgemaskiner på Internettet, og der eksisterer da også på IVA et IT-Iaboratorium og et IT-miljø. Indenfor informationsvidenskab eksisterer forskellige interesser og perspektiver, herunder også et mere IT-orienteret perspektiv, men informationsvidenskab har i langt højere grad end IT fokus på indhold og på informationsformidlingens funktioner. sociale Fra profession til videnskab Som sagt har såvel den danske som den internationale tendens også været en bevægelse fra en professionsuddannelse hen imod en uddannelse i et videnskabe- ~
3 [ BIBLlOTEKARUTDANNING ] ~ ligt fag. I en professionsuddannelse er det naturligt bl.a. at tage udgangspunkt i de processer, som uddannelsen skal kvalificere til at udføre. Det drejer sig fx om at anskaffe bøger og andre materialer, om at katalogisere og klassificere dem, om at formidle dem til brugere, om at fremskaffe dokumenter, der ikke findes på eget bibliotek, om at besvare spørgsmål for brugere (referencearbejde) og at udføre egentlige dokumentationsopgaver (fx i forbindelse med patentansøgninger). Endelig kan der være tale om undervisning i litteratursøgning, udarbejdelse af bibliografier og litteraturlister m.v. Alle disse processer foregår altid inden for et emne, fx musik, historie, psykologi, biologi eller matematik, hvorfor funktionerne dels foretages på generalistniveau (typisk i folkebibliotekerne) eller på specialistniveau (typisk i forskningsbibliotekerne). Specialistniveauet kan også knytte sig til folkebibliotekerne, fx i børnekultur eller musik. Disse processer forsvinder ikke ud af horisonten i den informationsvidenskabelige kontekst, men de generaliseres. Materialeanskaffelser generaliseres til spørgsmålet om at sikre en informationsmæssig infrastruktur i samfundet. Klassifikation og indeksering generaliseres til spørgsmålet om hvilke typer af metadata, der er nødvendige for at dokumenter bliver optimalt søgbare, og undervisning i litteratursøgning bliver til udvikling af informationskompetence hos brugere. De informationsformidlende institutioner Informationsvidenskab interesserer sig naturligvis også for biblioteker som informationsformidlende institutioner. Uddannelsen ved IVA sigter stadigvæk også på at kvalificere til arbejde i biblioteker, dvs til arbejdet som bibliotekar eller informationsspecialist. Inden for såvel forskningsbiblioteker som folkebiblioteker rejser den teknologiske udvikling imidlertid spørgsmålet om "library bypass", dvs. om biblioteker er nødvendige i den digitale verden, eller om forfattere og læsere (evt. forlag og læsere) kan interagere direkte via Internettet og dermed overflødiggøre biblioteket som institution? Lederen af Københavns Universitetsbibliotek, Cotta Schønberg skrev: Michael "Min samlede generelle konklusion er følgende: de trykte tidsskrifter og bøger forsvinder ud af universitetsbibliotekerne d Bibliotekaren 8/2010 i løbet af den kommende generation. Hvis det lykkes os at hage os fast til formidlingen af digitale videnressourcer til universitetet, kan vi overleve som institution. Hvis ikke forsvinder vi - som en værdifuld institution, der har ljent civilisationen vel iårhundreder, men hvis tid er omme, fordi andre løsninger ljener en ny tid bedre. Ville det så være et problem? Efter min egen opfattelse nej: for, kære kolleger, for os drejer det sig IKKE om institutioner og formater - d.v.s. biblioteker og bøger, men om formidling af videnskabelig og faglig information til - og fra - universitetet. Men selvfølgelig skal vi slås for at være der i fremtiden. Og der er gode muligheder, hvis vi formår at fokusere på det, der skal bære os igennem til en ny tidsalder, den digitale tidsalders bibliotek." Behov for informationsvidenskab Uanset det fysiske biblioteks skæbne er der behov for personer, der har forstand på informationsvidenskab. Enhver person, der skal skrive en faglig opgave, har behov for vejledning med hensyn til relevante databaser og opslagsværker. Google alene er ikke nok, og når man bruger Google, må man vide noget om, hvordan den finder og selektere information, dens relative styrker og svagheder, hvilket er et informationsvidenskabeligt spørgsmål. Der er også brug for viden om kildekritik i relation til brug af information, hvad enten den ligger på Internettet eller andet steds. Der er fx brug for viden om primære, sekundære m.fl. dokumenttyper. Informationskompetence er derfor et vigtigt satsningsområde. Hvad enten de fysiske biblioteker forsvinder eller ej, er der brug for viden om bibliografiske databaser, og hvordan de beskriver, indekserer og klassificerer dokumenter. Der er brug for viden om tidsskrifter, om lødigheden af deres rangordning, og betydningen af fagfællebedømmeise. vidensproduktion, Der er brug for viden om genrer, vidensformidling og -brug. Der er brug for viden om børnekultur og computerspil, osv. osv. Udbredelsen af sådan viden forudsætter, at der er nogen, der forsker og underviser i informationsvidenskab, og at denne viden viderekommunikeres bl.a. til alle uddannelsesniveauer, hvor der laves projektarbejde. Der er også i det private erhvervsliv stor efterspørgsel efter bl.a. informationsarkitekter, der fx kan være med til at optimere firmaers informationsresourcer og designe deres hjemmesider. Emner i fokus nu De emner, der især er i fokus nu på Akademi, fremgår af forskningsstrategien , der indeholder fgl. hovedpunkter: Innovation ved biblioteker Forskningsanalyse og interaktions- Informationssystemer design Informationskompetence Kulturformidling Videns- og Informationsteori På trods af Google og andre fantastiske informationsteknologiske fremskridt er mulighederne for informationssøgning ofte forbavsende dårlige. Den nyeste Ph.d-afhandling fra IVA handler om, hvordan klassifikation og indeksering af skønlitteratur kan forbedres. I dag har brugere dårlige muligheder for søge efter netop den slags litteratur, de værdsætter højest: Der er simpelt hen for få og for usystematiske facetter at søge i. Det samme er tilfældet i musik og i de fleste andre sammenhænge. At behandle sådanne problemer forudsætter, at de informationsvidenskabelige problemer kobles til et bestemt domæne. Som udtrykt af Niels Ole Finnemann: "For den enkelte bibliotekar bliver konsekvensen under alle omstændigheder en stærkere specialisering og måske også en mere polariseret professionsidentitet" (Finnemann, 2007, 729). Muligheder til forbedring Selvom der på nogle områder findes faglige databaser og søgemaskiner eller domænespiders af meget høj kvalitet, er det vigtigt at være opmærksom på, at tingene altid kan forbedres. At ethvert informationssystem bygger på en række valg, der igen er relateret til nogle grundlæggende antagelser og værdier. Ofte er arbejdet med forbedring blot et trivielt behov for mere arbejdskraft, men den optimale anvendelse af denne arbejdskraft er baseret på de mere grundlæggende teoretiske informationsvidenskabelige spørgsmål. Disse spørgsmål er ikke blot af IT-mæssig karakter, men også relateret til spørgsmål om begreber, viden, fagsprog, diskurser
4 Bibliotekaren 8/2010 " Ordet dokumentasjon som betegnelse for et fagområde var nesten gått ut av bruk, da Tromsø ga nytt liv i det gjennom sin utdannelse i dokumentasjonsvitenskap. Her to bibliotekstudenter fra dette studiet i sving på Tromsø bibliotek i (Foto: Erling Bergan) og betydning. De udgør genuine informationsvidenskabelige problemer. Hvad er information? Det ligger i ordet, at informationsvidenskab er studiet af information. Men hvad er information? I sin søgen efter svar på på dette spørgsmål når den amerikanske informationsforsker Michael Buckland i en bog fra 1991 frem til, at man ikke kan sige om noget, at det ikke er information. Man taler om, at bøger, tidsskrifter og andre dokumenter er information eller indeholder information, og at det, man kan finde på Internettet, er information. Men begrebet er langt videre: årringene i et træ informerer jo om træets alder og om klimaforholdene gennem træets levetid. Så årringe er også informative, de informerer om noget, de udgør information. En meteor fra det ydre rum indeholder information, der måske kan fortælle forskerne noget, der er relevant for at forklare livets oprindelse. Alting synes ret beset at være information. Der er imidlertid noget ubehageligt ved et begreb, der på denne måde bliver altomfattende. Det leder jo til spørgsmålet: Er vi, der studerer information, eksperter i alting eller i ingenting? Det synes absolut nødvendigt at finde et tilfredsstillende svar på, hvad informationseksperter er eksperter i, hvilke opgaver Akademi uddanner studerende til at varetage - og en hermed sammenhængende forståelse af informationsbegrebet. Ingen neutral vidensformidler Mit bud er, at information er det, der informerer nogen om noget. Fx er en tekst i sig selv ikke information, men kan besvare forskellige spørgsmål for forskellige brugere, der hermed informeres forskelligt. Dette betyder i praksis,at det samme dokument ideelt set bør repræsenteres forskelligt i forskellige faglige databaser. At KVINFO fx bør indeksere en bog om Napoleon anderledes end Det kongelige Bibliotek, fordi KVINFO i kraft af sit formål skal synliggøre den information, der kan besvare de spørgsmål til bogen, som er væsentligt set ud fra kvindeforskningens og feminismens perspektiv. Dette eksempel vedrører et grundlæggende filosofisk problem: At informationsformidling ikke kan være eller bør tilstræbe at være "neutral" eller "objektiv". Som det udtrykkes af Rektor Per Hasle og Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost: "Opfattelsen af bibliotekaren som den neutrale vidensformidler er forældet og har dybest set altid været en illusion." (Hasle & Drost, 2009). Per Hasle finder i den klassiske retorik et vigtigt grundlag for al kommmunikation. Det retoriske synspunkt implicerer en opfattelse af kommunikation og formidling, som indebærer at det er både uundgåeligt og ønskværdigt at involverer ethos, engagement og etik. Kulturbegrebet står centralt Akademis uddannelser er i informationsvidenskab og kulturformidling. Kul- ~
5 [ BIBLlOTEKARUTDANNING ] ~ turbegrebet står centralt af to forskellige grunde: For det første er især folkebibliotekernes traditionelle rolle i høj grad kulturformidling. Fra et informationsvidenskabeligt perspektiv kan man sige, at kulturområdet et et vigtigt domæne at forske og undervise i - ved siden af andre domæner, fx naturvidenskaberne. For det andet er kulturteori et væsenligt grundlag for informationsvidenskaben selv. Det er især her, at forskellen til IT kommer ind. AI informationsformidling foregår i en bestemt kulturel kontekst, som på meget væsentlige måder bestemmer, hvad der opleves som informativt og relevant. Den information, der formidles, er et resultat af samfundets vidensproduktion. Vidensproduktionen, såvel som dens formidling og brug, sker altid i en sociokulturel kontekst. Dette implicerer følgende syn på faget, som det har været formuleret af prorektor Jack Andersen: "Biblioteks- og informationsvidenskaben [dvs. informationsvidenskab] må opfattes som studiet af samfundets vidensproduktion, som den materialiserer sig idokumenter, og af igennem hvilke kanaler denne viden bliver kommunikeret, og hvordan man kan sikre adgangen til denne viden i form af organisation og repræsentation af dokumenter" (Andersen, 2001). Bibliotekerne er hovedhjørnestene Det vigtige ved denne definition er i min fortolkning, at den er relevant også i den digitale kontekst, at den betoner, at biblioteker, informationssystemer og -formidling må forstås ud fra en bredere kontekst og at den lægger op til en sociokulturel og historicerende forståelsesramme for faget. Sidst, men ikke mindst: Bibliotekerne er hovedhjørnestene i oplyste og demokratiske samfund. Det er vigtigt at have dette perspektiv med i bagagen også når det handler om fremtidens digitale medier og samfundets informationsmæssige infrastruktur. Hermed er ikke blot beskrevet hvad informationsvidenskab er, men også en ønskelig retning for dens videre udvikling og samfundsmæssige perspektiver. Referencer: Andersen, J. (2001). Hjemmeside Tilgået via fra: org/web/ Buckland, Michael (1991). Information and information systems. Westport, CO: Greenwood Press. Cotta-Schønberg, Michael (2009). En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno Dansk Biblioteksforskning, 5 årg., nr. 2/3, side Finnemann, Niels Ole (2007). Kulturarven skal bevares, men hvad med biblioteket, sku' vi også lægge det på hylden? I: Lauridsen, n. og Olsen, O. Umisteligt. Festskrift til Erland Kolding Nielsen. København: Det Kg!. Bibliotek. Hasle, Per & Drost, Pernille (2009). Biblioteker - nu også med Ethos. DF-Revy, #6, Et nødvendig navne skifte Etter at Danmarks Biblioteksskole hadde skiftet navn til Akademi i midten av mai, uttalte det danske Bibliotekarforbundets leder Pernille Drost seg positivt til dette hamskiftet. Til Bibliotekspressen.dk sa hun at "bibliotekskole" ikke hadde vært bra nok, ettersom ordet skole for de fleste utdanningssøkende på ingen måte peker mot en høyere utdanning. - Samtidig viser betegnelsen biblioteksskole ikke i tilstrækkelig grad, hvor bredt et arbejdsmarked uddannelsen reelt henvender sig til. De seneste år har halvdelen af dimittenderne fra Danmarks Biblioteksskole/ Akademiet fået arbejde på et folkebibliotek. Den anden halvdel i staten på forsknings- og uddannelsesbibliotek, centraladministration, samt det private arbejdsmarked. Det er ofte en overraskelse for personer uden for fagområdet, der netop kun tror, at dimittender fra en biblioteksskole, skal arbejde på et bibliotek, sier Drost, som påpeker at det ikke er noen endring i hvilke utdanninger som tilbys ved institusjonen som har skiftet navn. Den danske BF-lederen er ikke redd for å skifte ut merkevaren bibliotek i navnet. Etter hennes mening står ikke merkevaren sterkt nok, når de sliter såpass med å rekruttere nye studenter til bibliotekarutdanningen. - I Bibliotekarforbundet hilser vi det nye navn velkommen, og ser det som en tiltrængt og nødvendig saltvandsindsprøjtning til en institution, der ikke i tilstrækkelig grad kan kommunikere sine uddannelsers bredde. Det kan forhåbentlig være med til styrke antallet af studerende og bevare det unikke biblioteksfaglige forskningsmiljø, som stadig er fundamentet for Det Informationsvidenskabelig Akademi, sier Pernille Drost. Om DB Statens biblioteksskole, senere Danmarks biblioteksskole (DB), ble opprettet i Inntil1969 utdannet skolen kun bibliotekarer til folkebibliotekene). Fra 1969 utvidet de med en linje rettet mot forskningsbibliotekene. I 1985 ble de to linjene slått sammen til en felles bibliotekarutdanning. I 1998 fikk skolen universitetsstatus, i 2001 ble de to første professorene utnevnt, og i 2006 kom den første doktorgrad i bibliotek- og informasjonsvitenskap. - Den kraftige bevillingsreduktion ultimo 2009 som følge af DB's for lave aktivitetstal i de forgangne år har medført en endnu strammere økonomisk situation på DB end forventet. Dette har resulteret i personalreduktioner, heter det i Danmarks Biblioteksskoles års rapport for Institusjonen har nå ca 1000 studenter i sving i København og Ålborg.
6 Tidsskrift for Bibliotekarforbundet Nr 8 - August Professor Birger Hjørland om hvorfor DB blir IVA Lokale forhandlingstips Justeringer i staten Samiske språk- og kultursentra BIBSYS valgte OCLC
Bilag 3d: Støtteerklæringer til lex.dk
Bilag 3d: Støtteerklæringer til lex.dk København 4. februar 2019 Lex.dk Danmarks Biblioteksforening finder idéen om Lex.dk særdeles relevant. Etablering af en online nationalencyklopædisk portal med afsæt
Læs mereInformationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus
Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereIdékatalog. Fokus på forskningsbibliotekerne. November 2004
November 2004 Udarbejdet i et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet og Danmarks Forskningsbiblioteksforening Kommissorium Dette idékatalog er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter
Læs mereInformationskompetence
Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &
Læs mereDen bibliotekariske selvforståelse på overlevelsestur
Den bibliotekariske selvforståelse på overlevelsestur Bibliotekarforbundets Faglige Landsmøde / 2014 elsebeth tank www.etank.nu Identitet og image Den professionelle selvforståelse (BF - IVA - Biblioteksledere,
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereDato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider
Informationssystemer og -søgning (Information systems and search) 10 ECTS Semesterplan forår 2017 Underviser: Bo Skøtt, Adjunkt, Institut for Design og Kommunikation Undervisning: 8 kursusdage 10.15 15.00
Læs mereFra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management
en ny kompetenceprofil for bibliotekarer Karen Harbo Udviklingskonsulent ASB Bibliotek 1. Faglig satsning: Styrkelse af de studerendes informationskompetence, kendskab til og håndtering af kilder til information
Læs mereJeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!
Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave
Læs mereDu kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg
Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Studienævnet for Humanistisk Informatik Uddannelsesevaluering 2014 BA i Informationsvidenskab, AAU Besvaret af: 2 Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har
Læs mereDina Lemming Pedersen Rosa Andersen
Dina Lemming Pedersen (dilp@gentofte.dk) Rosa Andersen (ra@gentofte.dk) Science in Context Dækker emnerne matematik, fysik, kemi, astronomi, rumfart, medicin, geologi og biologi. Den indeholder ca. 3,3
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereBibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.
Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereTEKSTLÆSNINGSWORKSHOP
TEKSTLÆSNINGSWORKSHOP INTERMEDIAL ANALYSE, ÆSTETIK OG KULTUR, 1. ÅRG. V./ SARA TANDERUP SCHOLARSTIPENDIAT / PHD STUDENT DEPARTMENT OF AESTHETICS AND COMMUNICATION UNIVERSITY OF AARHUS præsen TATION 1 DAGENS
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereFra biblioteksskole til storinstitut: uddannelsens udvikling og fremtid
Fra biblioteksskole til storinstitut: uddannelsens udvikling og fremtid Jens-Erik Mai Institutleder og Professor Institut for Informationsstudier Københavns Universitet Biblioteksledermøde fredag den 7.
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereAarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket
Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
KA i Informationsvidenskab, AAL Besvaret af: 1 Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? (1 =i meget lav grad,
Læs mereFLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX
FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereModul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.
Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere
Læs merePositiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger
university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 16 respondenter 44 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 36% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereGuide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket
Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mere- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt % 7% - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereLige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!
Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,
Læs mereVedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik
Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Sendt pr. e-mail: mrr@ubst.dk ubst@ubst.dk Indstilling om titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumrammer for
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereDel 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21
Indhold Forord 11 Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Michael Cotta-Schønberg Indledning: Er forskningsbibliotekerne i krise?
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
BA i Kommunikation, AAU Besvaret af: 17 Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? (1 =i meget lav grad, 2 = i
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Informationsvidenskab - København 4 respondenter 13 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 31% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereMatematik, maskiner og metadata
MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereTilskud fra DEFF
Tilskud fra DEFF 10-10-2016 1 Dagsorden: 1) Puljen til større projekter 2 ) Puljen til mindre projekter 10-10-2016 2 Puljen til større projekter 10-10-2016 3 Indsatsområder Adgang til digital videnskabelig
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereb i n d e l e d & 3 it-uddannelser på syddansk universitet, campus kolding o r g a n i s at i o n s p s y c h o l o g y s c i e n c e c u lt u r e
o r g a n i s at i o n s p s y c h o l o g y s c i e n c e c u lt u r e rethink copyright authorship identity ethics aesthetics rhetorics logic knowledge e-learning design communication rethink copyright
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereBETJENING AF GYMNASIEELEVER PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE
BETJENING AF GYMNASIEELEVER PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE TRINE TOFT PRÆSENTATION Uddannet Bibliotekar DB i 2004 med et projekt på Gentofte Hovedbibliotek: Implementering af et Åbent Læringscenter på Gentofte
Læs mereBESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.
BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereGYMNASIET SORØ AKADEMI
GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne
Læs mere- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens
Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde
Læs mere2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK
Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet
Læs mereBibliotekernes krise. -situationen for Rudersdal bibliotek. Ole Münster
Bibliotekernes krise -situationen for Rudersdal bibliotek Ole Münster Baggrund Øverste administrative chef i Det Etiske Råd, Dansk Psykologforening, Dyrenes Beskyttelse, Haveselskabet Medstifter FrivilligDanmark
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 1: Udvikling og ledelse i biblioteker m.v.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 1: Udvikling og ledelse i biblioteker m.v. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse Forord...3 Formål...4
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereIndhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?...
Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN.............. 13 1.1 De mange begreber...................... 14 2. KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS?......... 16 2.1. Forskning, videnskab, science,
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereEn reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?
En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse
Læs mereVelkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen
Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereBehovet for en biblioteksdidaktik v. fagredaktør Cecilie Laskie, Hans Reitzels Forlag
Behovet for en biblioteksdidaktik v. fagredaktør Cecilie Laskie, Hans Reitzels Forlag Bibliotekschef/leder-møde i Region Hovedstaden, Gentofte Bibliotekerne d. 6. oktober 2017 Slides @ 2017 CecilieLaskie.dk
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereResponses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses
00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt
Læs mereSøg Find Vurdér Herning Bibliotekernes tilbud til ungdomsuddannelserne
Søg Find Vurdér Herning Bibliotekernes tilbud til ungdomsuddannelserne Velkommen til Herning Bibliotekernes tilbud til ungdomsuddannelserne Herning Bibliotekerne tilbyder en række korte undervisningsforløb,
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereHjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark
Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereGrindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015
Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 1 Kildekritik - hvor sikker er du på nettet? Mange mennesker laver internetsider for at sælge noget eller få nogen overbevist om et bestemt budskab
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereGåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!
Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden
Læs mereINDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?
GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereVelkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere
Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets
Læs mereBeretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan
Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække
Læs mereVEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG
VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mere