5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og Administration 2013 Semesterets temaramme 5. semester er organiseret med udgangspunkt i to tematikker 1. EU og den europæiske integrationsproces Internationale og globale problemfelter med særligt fokus på: 2. international politik og internationale politiske systemer - komparativ og international politisk økonomi Valgfag Formålet med fagsammensætningen er dels, at de studerende opnår en tværfaglig viden om internationale og globale problemfelter og dels, at de studerende, som ønsker at tage et studieophold i udlandet på deres bacheloruddannelse, relativt let kan få dette meriteret, da mange udenlandske universiteter udbyder tilsvarende fag. Formålet med valgfag er at give de studerende mulighed for en supplerende faglighed, som kan indgå i en selvvalgt uddannelsesprofilering. Der kan vælges mellem følgende former for valgfag: 1) Valgfag udbudt på andre bacheloruddannelser på inden- og udenlandske universiteter 2) Valgfag udbudt på andre bacheloruddannelser på Aalborg Universitet 3) Valgfag udbudt af bacheloruddannelsen i politik og administration eller i samarbejde med andre studienævn på Aalborg Universitet. Semesterets organisering og forløb 5. semester indeholder følgende moduler: Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse 5 ECTS, 11 dobbeltforelæsninger og 2 øvelsesgange Modul 10: Komparativ og international politisk økonomi 5 ECTS, 10 dobbeltforelæsninger og 2 øvelsesgange Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering 10 ECTS, 14 dobbeltforelæsninger og 6 øvelsesgange Modul 11: Valgfag 10 ECTS. Valgfag, som udbydes af studiet i efteråret 2015, er: Modul 11.1.: Offentlig budgetlægning og økonomistyring 5 ECTS, 11 dobbeltforelæsninger og 4 øvelsesgange Modul 11.2: International politisk filosofi 5 ECTS, 10 dobbeltforelæsninger og 3 øvelsesgange Modul 11.3: Evalueringsteori effektevaluering og virkningsevaluering 5 ECTS, 10 dobbeltforelæsninger og øvelsesgange Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Professor Anette Borchorst Sekretariatsdækning: Dorthe Søgaard Degenkolv Side 1
Modulbeskrivelse: M9 Modul 9: EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse / The European Union and Europeanization of Political Policy Making and Regulation 5 ECTS 5. semester Modulansvarlig Professor Anette Borchorst Grundliggende indsigt i og viden om EU, herunder: - viden om væsentlige teorier og begreber om den europæiske integrationsproces, EU som politisk og retligt system, EU s demokrati og legitimitet og funktionsmåde - viden om europæiseringsprocesser og samspillet med national politik og forvaltning - viden om EU institutionernes funktionsmåde og samspil og forskellige beslutningsprocesser og reguleringstyper - færdigheder i at anvende centrale teorier, begreber og samfundsvidenskabelige metoder til at analysere EU relaterede problemstillinger overnationalt og nationalt - færdigheder i at forstå og tolke europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden - kompetence til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af historiske og aktuelle politiske, økonomiske og administrative processer i det europæiske samarbejde - kompetence til at analysere og vurdere internationale og overnationale institutioners samspil med og indflydelse på politik og forvaltning på nationalt niveau Formålet er at give de studerende en grundliggende teoretisk og empirisk viden om EU, den europæiske integrationsproces og europæisering af politik og forvaltning i nationalstaterne. Kurset omfatter en grundliggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende EU og europæisering. Det introduceres til forskellige teorier om den europæiske integrationsproces omfattende klassiske integrationsteorier og politologiske, sociologiske og økonomiske teorier. Der fokuseres på deres forskellige tilgange og nøglebegreber og deres tolkninger af EU som politisk og retligt system. Dertil kommer fokus på EU s historie, institutioner, reguleringer og forskellige beslutningsprocesser samt EU s økonomiske politik og kriseløsninger, medborgerskab, social- og arbejdsmarkedspolitik og den fælles udenrigspolitik. Endelig indgår virkninger for politik og forvaltning i nationalstaterne i form af europæisering. Side 2
5 ECTS svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 11 dobbeltforelæsninger 16,5 timer 4 timer 79,5 timer 40 timer - 5. semester Politik og Administration - 5. semester Samfundsfag som centralt fag (bachelorprojektet kan skrives inden for den faglige ramme af kurset) - 3. semester Samfundsfag som sidefag Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset Kurset afvikles som 11dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Skriftlig, individuel prøve med intern censur Modulbeskrivelse: M10 Modul 10: Komparativ international politik økonomi / Comparative International Political Economy 5 ECTS 5. semester Modulansvarlig Ekstern lektor Henrik Plaschke Grundlæggende indsigt i og viden om Komparativ og politisk økonomi (CIPE), herunder: - viden om forskellige teoretiske tilgange indenfor CIPE, herunder disses metodiske forudsætninger og centrale begreber Side 3
- viden om historiske og aktuelle hovedproblemstillinger indenfor CIPE - viden om aktuelle politisk-økonomiske modsætninger og konflikter med fokus på forholdet mellem økonomi, politik og samfund i komparativt og internationalt perspektiv - færdigheder i at analysere centrale aspekter af strukturelle økonomiske forandringer i et komparativt og internationalt perspektiv - færdigheder i at analysere centrale aspekter af økonomisk politik i et komparativt og internationalt perspektiv - kompetence til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer i CIPE set i lyset af områdets begreber, teorier og tilgange Formålet er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om komparativ og international politisk økonomi (CIPE). Modulet bygger videre på modul 3. og modul 8. Kurset omfatter en grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedr. CIPE. Centralt står: 1) samspillet mellem den historiske udvikling af CIPE og samfundsøkonomiske udviklings- og forandringsprocesser, 2) samspillet mellem samfundsøkonomiske udviklings- og forandringsprocesser og politiske og sociale forandringsprocesser med hovedvægten på sidstnævntes påvirkning af førstnævnte og 3) grundlæggende teorier og begreber og centrale analytiske problemstillinger indenfor CIPE. Endvidere lægges der vægt på, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle internationale politisk-økonomiske problemstillinger. 5 ECTS svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 10 dobbeltforelæsninger 15 timer 4 timer 82 timer 40 timer - 5. semester Politik og Administration - 5. semester Samfundsfag som centralt fag Kurset afvikles som 10 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Skriftlig, individuel prøve med intern censur. Modulbeskrivelse: M8 Modul 8: Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering / World Politics: Globalisation and Regionalisation 10 ECTS Side 4
5. semester Modulansvarlig Professor Bjørn Møller Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om internationale problemområder, herunder: - viden om det det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer, herunder det internationale systems historiske udvikling og kontekst - viden om centrale videnskabelige og politiske debatter inden for områderne international politik og verdenspolitik - viden om centrale problemstillinger og begreber, herunder bl.a. suverænitet, sikkerhed, magt og magtbalance, konflikter og samarbejde, hegemoni, social og økonomisk udvikling - viden om aktuelle problemstillinger vedrørende globalisering og forandringer i verdenspolitikkens natur - færdigheder i at analysere processer om globalisering og regionalisering - færdigheder i at anvende begreber og teorier om international politik på problemstillinger vedrørende globaliserings- og regionaliseringsprocesser - kompetence til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer af globaliserings- og regionaliseringsprocesser i lyset af begreber og tilgange inden for områderne international politik og verdenspolitik Formålet med kurset er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og empirisk viden om det internationale systems strukturer, institutioner, aktører og processer. Kurset omhandler grundlæggende behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende internationale problemområder. Det overordnede tema: Globalisering og regionalisering sættes dels i relation til det internationale politiske systems kontekst og udvikling dels i relation til en række teori- og problemområder: International politik, International politisk økonomi, EU og udviklingsteori og -strategi. 10 ECTS svarer til 280 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 14 dobbeltforelæsninger 21 timer 12 timer 207 timer 40 timer Side 5
- 5. semester Politik og Administration - 3. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag - 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset Kurset afvikles som 14 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Skriftlig individuel prøve med intern censur Modulbeskrivelse: M11.1 Valgfag modul 11.1: Offentlig budgetlægning og økonomistyring 5 ECTS 5. semester Modulansvarlig Ekstern lektor Martin Nordrup Andersen Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden om offentlig budgetlægning og økonomistyring, herunder: - teoretisk og praktisk viden om budgetlægning, udgiftspolitik og økonomistyring i den offentlige sektor - færdigheder i forstå budgetsamarbejde, aftalesystem og styring og prioritering af de offentlige udgifter, herunder budgetlægningsprocesser og metoder i stat og kommuner - kompetence til at analysere budget- og økonomistyringsmæssige problemstillinger i den offentlige forvaltning Formålet med kurset er at give de studerende en indføring i budgettering, udgiftspolitik og økonomistyring i den offentlige sektor ud fra både en teoretisk og en praktisk vinkel. Kurset omhandler grundlæggende behandling af følgende emner: - Udgiftspolitik og budgetteori - Budgetlægning i staten og Finansloven Side 6
- Det offentlige budgetsamarbejde - Budgetlægning i kommunerne - Økonomistyring i den offentlige sektor 5 ECTS svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 11 dobbeltforelæsninger 16,5 timer 8 timer 105,5 timer 10 timer (24 timers prøve) - 5. semester Politik og Administration - Bachelorstuderende fra andre uddannelser Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset Kurset afvikles som 11 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Skriftlig individuel prøve med intern censur Modulbeskrivelse: M11.2 Valgfag modul 11.2: International politisk filosofi 5 ECTS 5. semester Modulansvarlig Lektor Simon Laumann Jørgensen Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden International politisk filosofi, herunder: - viden om centrale begreber, problemstillinger, argumenter og tilgange inden for international politisk filosofi Side 7
- færdigheder i at analysere, sammenligne og vurdere centrale begreber og positioner inden for international politisk filosofi - færdigheder i at kunne anvende centrale begreber og positioner inden for international politisk filosofi i analysen af konkrete politiske problemstillinger af internationalt tilsnit - kompetence til at gennemføre reflekterede analyser af politologiske problemstillinger i lyset af international politisk filosofi Mange af vores politiske udfordringer overskrider nationalstatens grænser (handel, migration, krig) eller er grænseløse (global ulighed, miljøproblemer, sikring af menneskerettigheder). Udfordringerne rejser en række moralske spørgsmål, som i de senere år har ført en opblomstring af international politisk filosofi. Her forsøger man at behandle de moralske udfordringer systematisk ved at foreslå måder at anskue problemerne på og ved at opstille argumenter og modargumenter. Et centralt debatfelt handler om at udpege de centrale aktører. Er det enkeltindivider eller internationale organisationer+ Både de grænseoverskridende og grænseløse problemer fører os tilbage til nationalstaterne: Hvilken selvbestemmelsesret bør nationalstaterne tilskrives og hvad er deres ansvar for løsningen af de internationale problemer? Kurset introduceres med en række forelæsninger om disse temaer, hvorefter der tages afsæt i specifikke temaer, som de studerende ønsker at fordybe sig i. 5 ECTS svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 10 dobbeltforelæsninger 15 timer 6 timer 109 timer 10 timer (24 timers prøve) - 5. semester Politik og Administration - Bachelorstuderende fra andre uddannelser Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset Kurset afvikles som 10 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Skriftlig individuel prøve med intern censur Modulbeskrivelse: M11.3 Valgfag modul 11.3 Evalueringsteori effektevaluering og virkningsevaluering 5 ECTS 5. semester Side 8
Modulansvarlig Lektor Thomas Bredgaard Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har grundliggende indsigt i og viden om effektevaluering og virkningsevaluering, herunder - Viden om evaluering som fag og forskellige evalueringsmodeller - Viden om forskelle og ligheder, styrker og svagheder ved målopfyldelsesevaluering - Færdigheder i at analysere problemstillinger og designe effektevalueringer og virkningsevalueringer - Kompetence til kritisk og selvstændigt at anvende effektevaluering og virkningsevluering På kurset gås der i dybden med to evalueringstilgange: effektevaluering og virkningsevaluering. Begge modeller er velegnede til at undersøge effekter (resultater) ag en given intervention eller indsats og ikke mindst kausalitetsspørgsmålet: Om effekten skyldes indsatsen. Effektevalueringer omfatter målopfyldelsesevaluering, målfri evaluering, randomiserede kontrollerede forsøg og metaevalueringer. Der benyttes ofte kvantitative og økonomiske metoder til at undersøge om en indsats eller intervention virker eller ikke virker. Det er dog ofte vanskeligt med disse metoder at undersøge, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder. Dette er evalueringsspørgsmålet for virkningsevaluering. Virkningsevaluering omfatter teoribaseret evaluering, programteorier samt realistisk syntese. Kurset introduceres med en grundlagsdiskussion omkring forskelle og ligheder mellem effektevaluering og virkningsevaluering. Evalueringsmodellernes rødder, udvikling og aktuelle anvendelse gennemgås, og der redegøres for indholdet i hver af evalueringsmodellerne og forskellige varianter præsenteres. 5 ECTS svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 10 dobbeltforelæsninger 15 timer 8 timer 107 timer 10 timer (24 timers prøve) - 5. semester Politik og Administration - Bachelorstuderende fra andre uddannelser Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset Kurset afvikles som 1o dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Skriftlig individuel prøve med intern censur Side 9
Side 10