Indhold. SPAR OP I HIMLEN - At opdage hemmeligheden bag giverglæde

Originally published in English under the title: Treasure Principle, The by Randy Alcorn. Copyright 2001 by Eternal Perspective Ministries. Published by Multnomah Publishers, Inc. 601 N. Larch Street - Sisters, Oregon 97759 USA All non-english language rights are contracted through: Gospel Literature International, PO Box 4060, Ontario, CA 91761-1003, USA SPAR OP I HIMLEN - At opdage hemmeligheden bag giverglæde Originaltitel: The Treasure Principle. Discovering The Secret of Joyful Giving udgivet af Multnomah Publishers, Inc. 601 N. Larch Street - Sisters, Oregon 97759 USA Copyright 2001 Eternal Perspective Ministries Oversat med tilladelse fra: Gospel Literature International, PO Box 4060, Ontario, CA 91761-1003, USA Danish edition: Copyright for dansk udgave: Credo Forlag 2006 1. udgave, 1. oplag Forfatter: Randy Alcorn Oversættelse: Ruth Thorsen Omslag: Marianne Lindhardt Sats: Credo Forlag Trykt i Polen Udgivet af Credo Forlag Ryesgade 105, st. 2100 København Ø Denmark 35 43 83 83 credo@kfs.dk www.credo.dk Indhold Indledning 7 1: En begravet skat 9 2: En blandet fornøjelse 21 3: Med evigheden for øje 35 4: Hindringer for at give 45 5: Sådan kommer du i gang 59 6: Så du kan være gavmild 75 Noter 92 Udgivers bemærkning 93 ISBN 87 7242 291 2

Rigdommens princip Du kan ikke tage det med dig, men du kan sende det i forvejen. De 6 nøgler: 1: Gud ejer alt. Jeg er forvalter af hans økonomi. Vi er forvaltere af de aktiver, Gud har betroet ikke givet os. 2: Mit hjerte vil altid være der, hvor jeg placerer Guds penge. Se, hvad der sker, når du flytter dine penge fra jordiske ting til evige ting. 3: Himlen og ikke jorden er vores hjem. Vi er borgere i et bedre fædreland nemlig det himmelske (Hebr 11,16). 4: Jeg skal leve for linjen og ikke prikken. Fra prikken vores nuværende liv på jorden udgår der en linje, der fortsætter for altid: evigheden i Himlen. 5: At give er den eneste modgift mod materialisme. At give er med glæde at overgive sig til en større person og en højere plan. Det ydmyger mig og ophøjer ham. 6: Gud giver mig fremgang, ikke for at jeg skal hæve min levestandard, men for at jeg skal øge min gavmildhed. Gud giver os flere penge, end vi behøver, for at vi kan give rigeligt. Indledning Hele dit liv har du været på skattejagt. Du har søgt efter det perfekte menneske og et perfekt sted. Jesus er det perfekte menneske; og Himlen er dét sted. Så hvis du er kristen, har du allerede mødt det menneske, og du er allerede på vej mod det sted. Men der er et problem. Du lever endnu ikke sammen med det menneske, og du lever endnu ikke på det sted. Du går måske i kirke regelmæssigt, beder og læser i Bibelen. Men livet kan stadig være hårdt arbejde, ikke sandt? Pligtopfyldende sætter du den ene fod foran den anden, traskende hen over den varme, nøgne jord og længes mod en glæde, du ikke kan finde, en skat, der smutter fra dig. Jesus fortæller en historie, der handler om de vilkår. Den handler om en gemt skat, der medfører en glæde, der ændrer dit liv, når den først er fundet. Men før vi begynder på vores lille rejse, ønsker jeg, at du skal vide en ting. Nogle bøger forsøger at motivere dig til at give ved at give dig skyldfølelse. Det her

er ikke en af dem. Denne bog handler om noget andet glæden ved at give. Rigdommens princip har længe været begravet. Det er tid til at grave det frem. Det er en simpel, men dybtgående ide med radikale konsekvenser. Når du først har grebet den og ført den ud i praksis, vil intet være det samme igen. Og tro mig, du ønsker heller ikke, at det skal være anderledes. Når du opdager den hemmelige glæde i rigdommens princip, garanterer jeg dig, at du aldrig vil være tilfreds med mindre. Kapitel 1 En begravet skat Den, der giver det væk, han ikke kan beholde, for at vinde det, han ikke kan miste, er ingen tåbe. Jim Elliot En jøde fra det første århundrede går alene en varm eftermiddag med staven i hånden. Han går med ludende skuldre, hans sandaler er dækket af støv, hans kjortel er våd af sved, men han stopper ikke for at hvile sig. Han har vigtige ærinder i byen. Han går bort fra vejen ind over en mark for at skyde genvej. Markens ejer vil ikke have noget imod det. De rejsende på den tid har lov til at skyde genveje. Marken er ujævn. For at holde balancen støder han staven godt ned i jorden. Klonk. Staven rammer noget hårdt. Han stopper, tørrer sveden af panden og slår staven i jorden igen. Klonk. Der er noget under jorden, og det er ikke en sten. Den trætte rejsende siger til sig selv, at han ikke har tid til at blive forsinket, men hans nysgerrighed 8

er for stor. Han pirker lidt i jorden. Noget begynder at reflektere i sollyset. Han falder på knæ og begynder at grave. Fem minutter senere har han gravet det frem. Et skrin belagt med guld. Det ser ud til, at det har ligget i jorden i årtier. Med bankende hjerte får han fjernet den rustne lås og åbner låget. Guldmønter, smykker, dyrebare stene i mange farver. En skat mere dyrebar end noget andet, han kan forestille sig. Med rystende hænder studerer han mønterne, der er fra Rom og 70 år gamle. En rig mand har sikkert begravet skrinet og er pludselig død og har dermed taget hemmeligheden om skrinet og dets placering med sig i graven. Der er ingen gård i nærheden, og markens ejer har åbenbart ingen anelse om, at skatten er her. Den rejsende lukker låget, begraver skrinet og markerer stedet. Han vender sig om og går hjemad men denne gang trasker han ikke. Han springer som en lille dreng, og han smiler stort. Sikke et fund! Utroligt! Jeg skal have fat i den skat! Men jeg kan ikke bare tage den, det ville være at stjæle. Den, der ejer marken, ejer det, der findes i den. Men hvordan skal jeg få råd til at købe den? Jeg sælger min gård og alle mine redskaber... mine præmieokser. Ja, hvis jeg sælger alt, så vil jeg have nok til at købe marken. Fra det øjeblik, den rejsende gør sin opdagelse, ændrer hans liv sig. Skatten binder hans fantasi, den bliver hans drømmes mål. Den er hans nye omdrejningspunkt. Den rejsende tager hvert nyt skridt med skatten i tankerne. Han oplever et radikalt paradigmeskifte. Jesus sammenfatter denne historie i et enkelt vers: Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark (Matt 13,44). Forholdet til penge Lignelsen om den skjulte skat er en af mange henvisninger, Jesus bruger, når han taler om penge og materielle goder. Faktisk relaterer 15 procent af alt, hvad Kristus talte om, til dette emne det er mere end hans tale om Himmel og Helvede tilsammen. Hvorfor lagde Jesus så meget vægt på spørgsmålet om penge og ejendele? Fordi der er en grundlæggende forbindelse mellem vores åndelige liv, og hvordan vi tænker om vores penge og håndterer dem. Vi forsøger måske at skille vores tro og vores økonomi ad, men Gud ser dem som uadskillelige. For år tilbage kom jeg til den erkendelse, mens jeg sad i et fly og læste Lukas 3: Johannes Døberen prædiker til masser af mennesker, som har samlet sig for at høre ham og blive døbt. Tre forskellige grupper spørger ham, hvad de skal gøre for at bære omvendelsens frugter. Johannes giver tre svar: 1. Alle bør dele deres tøj og mad med de fattige (vers 11). 2. Toldere bør ikke opkræve flere penge, end de skal (vers 13). 3. Soldater skal stille sig tilfreds med deres løn og ikke udplyndre nogen (vers 14). 10 11

Hvert svar relaterer til penge og materielle goder. Men der var ingen, der spurgte Johannes om økonomi. De spurgte, hvad de skulle gøre for at vise frugten af åndelig forandring. Så hvorfor talte Johannes ikke om andre emner? Dér i flyet gik det op for mig, at vores tilgang til penge ikke kun er vigtig - den er central for vores åndelige liv. Det har så høj prioritet hos Gud, at Johannes Døberen ikke kunne tale om det åndelige uden at tale om, hvordan vi skal forholde os til vores penge og ejendele. Det samme forhold viste sig for mig i andre bibelpassager. Zakæus sagde til Jesus: Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage (Luk 19,8). Og Jesu svar? I dag er der kommet frelse til dette hus (vers 9). Zakæus nye radikale tilgang til penge viste, at hans hjerte var forandret. De troende i Jerusalem solgte villigt deres ejendele for at give pengene til dem, der havde brug for det. (ApG 2,45; 4,32-35). Og troldmændene fra Efesos, der viste, at deres omvendelse var ægte ved at brænde deres bøger, der var så meget værd, at det i dag ville svare til millioner af kroner (ApG 19,19). Den fattige enke bliver et bibelsk eksempel ved at give to små mønter, for Jesus roste hende: Hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde (Mark 12,44). I stærk kontrast til dette talte Jesus om en rig mand, der brugte hele sin rigdom på sig selv, så han kunne trække sig tilbage og slappe af. Men Gud kaldte manden en tåbe og sagde: I nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? (Luk 12,20). Den største anklage mod ham og beviset på hans åndelige tilstand er, at han er gavmild mod sig selv, men ikke gavmild mod Gud. Da den rige, unge mand pressede Jesus til at fortælle, hvordan han kunne få del i det evige liv, sagde Jesus til ham: Sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig (Matt 19,21). Manden var besat af materielle goder. Jesus kaldte ham til noget højere himmelske skatte. Jesus vidste, at penge var gud for manden. Han vidste, at manden ikke ville kunne tjene Gud, med mindre han afsatte sin penge-afgud. Men den søgende unge mand syntes, at prisen var for høj. Bedrøvet gik han bort fra den virkelige skat. Smart eller dumt? Den rige, unge mand var ikke villig til at opgive alt for en større skat, men vores rejsende på marken var. Hvorfor? Fordi den rejsende forstod, hvad han ville vinde. Har du ondt af den rejsende? Hans opdagelse kostede ham jo alt. Men vi skal ikke have ondt af denne mand vi bør nærmere være misundelige på ham. Hans offer blegner i sammenligning med hans gevinst. Overvej forholdet mellem udgiften og indtægten indtægten opvejer i stor stil udgiften. Den rejsende gav et kortsigtet offer for at få en langsigtet gevinst. Det kostede ham jo alt, han eje- 12 13

de, indvender du måske. Ja, men han vandt alt det, der virkelig betød noget. Hvis vi overser udtrykket i sin glæde, overser vi det vigtigste. Manden byttede ikke en mindre skat ud med en større af pligt, men fuld af glæde. Han ville have været en tåbe, hvis han ikke havde gjort præcis, det han gjorde. Jesu historie om skatten i marken er en eksempelfortælling, der skal pege på den himmelske skat. Men selvfølgelig, lige meget hvor stor den jordiske formue er, så vil den være uden værdi i evigheden. Og faktisk er det lige præcis den jordiske form for formue, som mennesker spilder deres liv med at hige efter. Jesus appellerer til det, vi værdsætter midlertidig, jordisk formue for at lave en analogi om det, vi burde værdsætte evig, himmelsk rigdom. David talte om denne rigdom: Jeg fryder mig over dit ord som en, der får et vældigt bytte (Sl 119,162). Guds løfter er evige skatte, og at opdage dem bringer stor glæde. I Matthæus 6 afslører Jesus den egentlige baggrund for det, jeg kalder rigdommens princip. Det er noget af hans mest oversete undervisning. Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være (Matt 6,19-21). Overvej, hvad Jesus siger: Saml jer ikke skatte på jorden. Hvorfor ikke? Fordi jordiske rigdomme er forkerte? Nej. Fordi de ikke varer ved. Skriften siger: når du vender dit blik mod rigdommen, er den borte, for den laver sig vinger og flyver mod himlen som en ørn (Ordsp 23,5). Sikke et billede. Næste gang du køber en dyr ting, så forestil dig, at den får vinger og flyver bort. Før eller siden vil den forsvinde. Men når Jesus advarer os mod at samle skatte på jorden, er det ikke, fordi rigdomme måske forsvinder; det er, fordi de helt sikkert forsvinder. Enten forlader rigdommen os, mens vi er i live, eller vi forlader den, når vi dør. Uden undtagelse. Forestil dig, at du levede i slutningen af 2. Verdenskrig. Du bor syd for den tyske grænse, men er dansker. Du planlægger at flytte hjem, lige så snart krigen er slut. Mens du har været i Tyskland, har du samlet dig mange tyske mark. Hvis du nu vidste med sikkerhed, at de allierede ville vinde krigen i den nærmeste fremtid, hvad ville du så gøre med den tyske valuta? Hvis du er smart, er der kun et svar. Du ville med det samme få vekslet dine tyske mark til danske kroner eller amerikanske dollars, fordi den tyske mark ville blive stort set værdiløs, når krigen er ovre. Og du vil kun beholde nok mark til at dække dine behov i den nærmeste fremtid. (At D-marken så forholdsvis hurtigt blev stærk igen, er en helt anden historie). Som kristen har du en intern viden om en endelig, verdensomspændende omvæltning, som er fremkaldt af Kristi genkomst. Det er det ultimative tip om insiderhandel; jordens valuta vil være værdiløs, når 14 15

Kristus kommer igen, eller når du dør hvad der end kommer først. Begge begivenheder kan ske når som helst. Investeringseksperter kan læse tegnene på, at børsmarkedet vil tage et ordentligt dyk, og inden da anbefale at veksle kapitalen til mere pålidelige aktier eller obligationer. Jesus fungerer her som den bedste investeringsekspert nogensinde. Han beder os én gang for alle at skifte alle investeringsmidler. Han fortæller os, at vi skal veksle vores kapital fra jordens økonomi, der er flygtig og klar til at gå under, til himlens, som er pålidelig og forsikret af Gud selv, og som snart vil erstatte jordens økonomi for evigt. Guds finansielle udsigt for jorden er trist men han opfordrer uforbeholdent til at investere i himlen, hvor alle investeringsindikatorer er evigt positive. Der er intet galt med jordiske penge, så længe du ser deres begrænsning. At indse at deres værdi er kortvarig, burde påvirke dine investeringsstrategier radikalt. At samle uhyre mængder af jordiske rigdomme, som du på ingen måde kan holde fast i på længere sigt, er det samme som at holde fast ved en valuta, som snart mister sin værdi. Ifølge Jesus er det ikke forkert at samle jordiske rigdomme. Det er ganske enkelt dumt. Rigdomsmentaliteten Jesus fortæller os ikke kun, hvor vi ikke skal samle vores skatte. Han giver også det bedste investeringsråd, som du nogensinde har hørt: Saml jer skatte i himlen (Matt 6,20). Hvis du stoppede læsningen for tidligt, ville du have troet, at Jesus var imod, at vi samler rigdomme til os selv. Nej. Han er for det. Faktisk befaler han os at gøre det. Jesus har en mentalitet for rigdom. Han vil have os til at samle skatte. Han fortæller os blot, at vi skal lade være med at samle dem sammen det forkerte sted og begynde at gemme dem det rigtige sted. Saml sammen til jer selv. Lyder det ikke mærkeligt, at Jesus befaler os at gøre det, som er i vores egen interesse? Er det ikke egoistisk? Nej. Gud forventer og befaler os at handle i oplyst egeninteresse. Han vil have os til at leve til hans ære, og det, der er til hans ære, er altid til vores bedste. Som John Piper siger det: Gud er mest herliggjort i os, når vi fuldt og helt hviler i ham. Egoisme er, når vi søger at vinde på bekostning af andre. Gud har ikke en begrænset mængde af rigdomme at dele ud. Når du samler dig skatte i himlen, formindsker det ikke de skatte, der er til rådighed for andre. Faktisk er det ved at tjene Gud og andre, at vi samler os himmelsk rigdom. Alle vinder, og ingen taber. Jesus taler om at udsætte tilfredsstillelsen. Manden, der finder skatten i marken, betaler en høj pris nu ved at opgive alt, hvad han har men snart vil han vinde en fantastisk skat. Så længe hans øjne hviler på 16 17

den skat, giver han sit kortsigtede offer med glæde. Glæden er nærværende, så tilfredsstillelsen er ikke helt udsat. Nærværende glæde kommer af forventningen om den fremtidige glæde. Hvad er så skatte i himlene? Det inkluderer magt (Luk 19,15-19), rigdomme (Matt 19,21) og glæde (Sl 16,11). Jesus lover, at dem, der ofrer noget på jorden, vil få det hundreddobbelt igen i himlen (Matt 19,29). Det er 10.000 procent en ret imponerende tilbagebetaling! Selvfølgelig er Kristus selv vores ultimative skat. Alt andet blegner i sammenligning med ham og glæden ved at kende ham (Fil 3,7-11). Et menneske, Jesus Kristus, er vores første skat. Et sted, Himlen, er vores næste. Rigdomme, evig belønning, er vores tredje skat. Og så må jeg spørge: Hvilken person lever du for? Hvilket sted lever du for? Hvilke rigdomme lever du for? Saml dig skatte i himlen. Hvorfor? Fordi det er det rigtige? Ikke kun derfor, men fordi det er smart. Fordi de skatte vil vare ved. Jesus argumenterer ud fra bundlinjen. Det er ikke en følelsesmæssig appel; det er en logisk appel: Invester i det, der har vedvarende værdi. Du kommer aldrig til at se en rustvogn komme kørende med en kiste og et B&O-anlæg. Hvorfor ikke? Fordi du ikke kan tage det med dig. Frygt ikke, når en mand er rig, når velstanden og rigdommen i hans hus vokser. Han kan intet tage med sig, når han dør, hans velstand følger ham ikke i graven (Salme 49,17-18). John D. Rockefeller var en af de rigeste mænd, der nogensinde har levet. Da han var død, var der en, der spurgte hans revisor, hvor mange penge han havde efterladt. Svaret var klassisk: Han efterlod det hele. Du kan ikke tage det med dig. Hvis den pointe er helt klar i dit sind, er du klar til at høre hemmeligheden bag rigdommens princip. Rigdommens princip Jesus tager den dybe sandhed, du kan ikke tage det med dig, og tilføjer en overvældende forudsætning. Ved at bede os samle os skatte i himlen, giver han os den betagende, logiske konsekvens, som jeg kalder rigdommens princip: Du kan ikke tage det med dig men du kan sende det i forvejen. Så simpelt er det. Hvis det ikke betager dig, så har du ikke forstået det. Alt det, vi forsøger at holde fast i her, vil vi miste. Men alt det, som vi giver i Guds hænder, vil være vores til evig tid. Hvis vi giver i stedet for at beholde, hvis vi investerer i det evige liv i stedet for i det flygtige, samler vi os skatte i himlen, som aldrig vil ophøre med at give os renter. Lige meget hvilke skatte vi samler på jorden, efterlader vi dem, når vi dør. Og lige meget hvilke skatte vi samler i himlen, vil de vente på os, når vi kommer. 18 19

Finansielle rådgivere fortæller os, at vi ikke bare skal tænke tre måneder eller tre år frem, vi skal tænke 30 år frem. Jesus Kristus, den ultimative investeringsrådgiver, går et skridt længere. Tænk ikke bare på, hvad dine investeringer vil give i løbet af 30 år. Tænk på, hvad de vil give i løbet af 30 millioner år. Forestil dig, at jeg tilbyder dig 1000 kr. i dag, og du må bruge dem, som du vil. Ikke nogen dårlig aftale. Forestil dig så, at jeg giver dig en valgmulighed. Du kan enten få 1000 kr. i dag eller ti millioner kr. om et år, og ti millioner kr. hvert år derefter. Kun en tåbe vil tage de 1000 kr. i dag. Men det er sådan, vi handler, når vi holder fast i det, som kun vil vare et øjeblik, og opgiver noget langt mere værdifuldt, som vi senere vil kunne nyde godt af meget længere. Selvfølgelig er der mange gode ting, som Gud vil have os til at gøre med vores penge, som ikke handler om at give dem bort. Det er afgørende, at vi fx sørger for vores families grundlæggende behov (1 Tim 5,8). Men disse gode ting er kun en start. De penge, Gud betror os her på jorden, er kapital til evige investeringer. Hver dag er en ny mulighed for at købe nye aktier i hans rige. Du kan ikke tage det med dig, men du kan sende det i forvejen. Det er et revolutionerende koncept. Hvis du tager det til dig, garanterer jeg, at det vil ændre dit liv. Mens du samler dig skatte i himlen, vil du vinde en vedvarende version af det, som den rejsende fandt i skatten skjult i marken: Glæde. 20