Erfaringer med busvenlige bump

Relaterede dokumenter
KATALOG OVER TYPEGOD- KENDTE BUMP

KATALOG OVER TYPEGOD- KENDTE BUMP

Katalog over typegodkendte bump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump:

Test af pudebump i by-rundkørsel

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød)

Bump & busser - to verdener mødes på vejen. Positivliste for trafiksaneringer August 2005

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af Principper og skitseforslag

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Dette er principgodkendt af Rudersdal Kommune. (mail af 10. april 2008).

Erfaringsopsamling om trafiksanering med hastighedsdæmpning. Vejbump

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato:

Grf. Dronningborg, Kastrup

af Harry Lahrmann, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet

1 Baggrund. 2 Hvidbrovej. Albertslund kommune Genopretning - Hvidbrovej Vejbump. Notat

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Klage over afslag på ansøgning om trafiksanering.

Evaluering af VMS tavler på M4

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej

Safety Rider. Safety Rider fartdæmper 40 km/t trafiksikkerhed for livet

Bilag 7 - Landsbykoncept. Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering

ROHOLMSVEJ TRAFIKSANERING OG STØJREDUKTION

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Fartdæmpere Vejbump, kabel- og slangebeskyttere, mobile rullebump, flytbarerumlestriber og typegodkendelser

Evaluering af hastighedsplan i åbent land

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Trafikgummi.DK. TYSK KVALITET Mere end 25 års erfaring med trafikgummi. Fremtidens produkter

Mødeforum Grundejerkontaktudvalget i Gribskov Kommune 8. september 2016 Kl , Rådhuset, Rådhusvej 3, Helsinge, lokale 505

Kan en rundkørsel dæmpe støjen?

1 Indledning formål. 2 Forudsætninger. Ringsted Kommune Kasernebyen Støj fra motorvej. Notat

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Trafikplan for Rønne Bilag B: Virkemiddelkatalog

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Strandjægervej - ønsket om en tryg og sikker lokalvej

Vurdering af hastighedsdæmpende foranstaltninger.

2-1 vej langs Præstø Fjord

Trafik- og adfærdsanalyse

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Titel: Vej og Belysningsgruppen 18/8-16 Resumé:

UDKAST. Gladsaxe Kommune

Arbejdsgruppe: Trafikudvalg. Gruppens mission: At reducere risikoen for uheld i vores boligområde!

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE

Grundejerforeningen Bastebjerg

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej

Forslag til afstemning på Generalforsamling i grundejerforeningen Trylleskoven d.13-juni-2012:

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Trafiksikkerhedsrådets møde den 21. marts 2019.

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Trafiksikkerhedsrådets møde den 13. september 2018.

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Projekt 13 Nyt tværsnit Teglovnsvej forudsætninger

Thomas Varn Mortensen og Peter Nielsen Bachelorprojekt, Vej og Trafik, Forår 2011 Aalborg Universitet, Institut for Planlægning

BYERNES TRAFIKAREALER

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

Shared space erfaringer og anbefalinger

Evaluering af gul svelle

Evaluering af Gurrevej

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt:

Principskitse. 1 Storegade

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 4: SVENDBORG TRAFIKSIKKERHEDSBY DELOMRÅDE NORDRE BYDEL.

OPDATERET TRAFIKANALYSE AF HYLLINGEBJERGVEJ V. LISELEJE

Overordnet vurdering af rådgiveransvar

Trafiksikkerhedsprojekter 2015 Bilagsnotat. April 2015

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, DIMENSIONER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013

Trafikanalyse, IrmaByen og Nygårdskvarteret

Trafiksikkerhedsrådets møde den 31. maj 2018.

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

APRIL 2014 ESBJERG KOMMUNE HAVNEGADE I SAMSPIL MED LANDGANGEN

NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt

Mødereferat. Udvidelse af Lågegyde.

Accelerations- og decelerationsværdier

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 3 TRAFIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S

Til cc bcc Emne. Desuden mener jeg at en træallé tillige vil være med til at have en fartnedsættende effekt idet den hindrer det lange frie kig.

Brug af høj tavlevogn

Bilag 1 Status Trafiksikkerhedsplan 2010 (inklusive stiprojekter)

Transkript:

Erfaringer med busvenlige bump Forfatter: Projektleder Jacob Deichmann, Rambøll Nyvig A/S Tlf. 45 74 36 43, e-mail jpd@nyvig.dk. Indledning Bump er den mest anvendte type fartdæmper i Danmark. Bump er billige og effektive det er muligt at opnå direkte sammenhæng mellem et bumps fysiske udformning og den hastighed, det kan passeres med. Det er velkendt (eller burde i hvert fald være det), at bump i de almindeligt anvendte udformninger kun må passeres af lastbiler og busser med 15 km/t lavere hastighed end personbiler, hvis ikke chaufføren skal udsættes for en for stor lodret acceleration. Dette fremgår også af både vejreglerne for Byernes trafikarealer, Kataloget over typegodkendte bump og selve bekendtgørelsen om vejbump. Bekendtgørelse nr. 825 fra d. 2. oktober 2002 angiver således, at hastighedsdæmpende vejbump skal være udformet således, at en fører af en personbil ved passage med den ønskede hastighed udsættes for en lodret acceleration på 0,65 til 0,75 gange tyngdeaccelerationen G. En fører af et tungt køretøj skal ved passage med 15 km/t langsommere end den ønskede hastighed udsættes for en lodret acceleration på 0,65 til 0,75 gange tyngdeaccelerationen G. Problemet i dette er selvfølgelig, at busserne hermed får nedsat deres fremkommelighed, får sværere ved at overholde køreplaner m.v., hvilket igen er til gene for både chauffører og passagerer. HUR i Københavnsområdet har således markeret, at man kun vil acceptere bump dimensioneret til 50 km/t, svarende til en passagehastighed for busser på 35 km/t [10]. Der er i mange bymæssige sammenhænge, bl.a. i forbindelse med hastighedszoner, interesse for at fartdæmpe til 40 eller 30 km/t. Det er derfor relevant at se på muligheden for en særlig udformning af bumpene, der gør at de kan passeres af busser med samme hastighed som en personbil, men med højst den samme og gerne lavere G-påvirkning af chauffør og passagerer. Typer af busvenlige bump Dette paper gennemgår 2 typer bump, der begge udnytter det enkle forhold, at busser er bredere end personbiler. Bumpet kan således udformes, så busserne kan skræve over det, mens personbiler får den fulde fartdæmpende påvirkning. En undtagelse udgøres dog af en særlig type bump, de såkaldte intelligente bump, som kun medtages her for fuldstændighedens skyld, og som bl.a. kendes fra Holland og Sverige. Et intelligent bump består i 2 bjælker, der i normalsituationen er nedfældet i vejbanen. Ved hjælp af spoler registreres farten på de biler, der nærmer sig, og hvis bilen kører over den ønskede hastighed, hæves bjælkerne, så bilen påføres et kraftigt stød under passage. En bus, der kører med den ønskede hastighed, vil således ikke blive påvirket, og bumpet kan derfor siges at være busvenligt. Der er i 2003-2004 gennemført et større forsøg i Stockholm med intelligente bump, der dog indtil videre har vist sig at være problematiske i forhold til etablering og drift. De er endvidere meget kostbare.

Mushrooms En bumptype, som har opnået en vis udbredelse i de seneste år, er de såkaldte mushrooms (paddehattebump / pukkelbump / mariehøns). Mushrooms, til venstre Holbækvej, Sorø Kommune, til højre Karlebo Kommune (foto HUR). Skaktern mangler på billedet til højre. Et mushroom-anlæg består af flere (normalt 6) mindre kuppelformede bump, der placeres i et særligt mønster, der tillader busser at køre stort set upåvirket over dem. Mushrooms er fra januar 2004 optaget i Bumptypekataloget [4] med denne kravbeskrivelse: Hvis bump udformes som pukkelbump skal en fører af en personbil ved passage med den ønskede hastighed udsættes for en lodret acceleration på 0,5-0,75 gange tyngdeaccelerationen G. En fører af et tungt køretøj skal ved passage med den ønskede hastighed udsættes for en lodret acceleration på mindre end 0,5 gange tyngdeaccelerationen G. Principplaner af mushrooms. Til venstre den oprindelige udformning i Vilsted, til højre den reviderede udformning, som svarer til Vejdirektoratets Bumptypekatalog [4] Skaktern mangler på planerne. Det fremgår således direkte, at busser her kan passere med den ønskede hastighed og endda med en lavere påvirkning af føreren. Men samtidig er kravet til påvirkning af personbilen udvidet fra de 0,65-

0,75G, der gælder for almindelige bump, til 0,5-0,75G. Dette er udtryk for, at der er mindre direkte sammenhæng mellem bumpets udformning og den hastighed, det kan passeres med. Mushrooms er indtil videre kun godkendt til 50 km/t, men en del af de steder, de anvendes, er der skiltet med 40 km/t. Mushrooms er i hvert fald etableret i følgende kommuner / amter [2]: Løgstør / Nordjyllands Amt, Nykøbing-Rørvig / Vestsjællands Amt, Karlebo, Næstved, Sorø, Tårnby, Fredensborg-Humlebæk, Midtdjurs, Tornved og Dragør Mushrooms er fjernet eller besluttet fjernet i flg. kommuner / amter: Løgstør / Nordjyllands Amt, Nykøbing-Rørvig / Vestsjællands Amt og Karlebo De første mushrooms i Danmark blev etableret i Vilsted ved Løgstør. Bumpene havde den ønskede fartdæmpende virkning, men der konstateredes uhensigtsmæssig adfærd blandt bilisterne, der bl.a. kørte på skrå og krydsede midterlinien for at kunne passere bumpene med så lidt gene som muligt. Mushrooms ene blev derfor ændret til en anderledes placering, der skulle gøre det sværere for bilister at misbruge dem. Nye adfærdsstudier viste dog stadig problemer, og det besluttedes at fjerne mushrooms ene helt [5,11]. Noget tilsvarende har gjort sig gældende i Rørvig, hvor det endda konstateredes at mushrooms ene medførte trafikuheld [6]. I andre kommuner har man bedre erfaringer. Fartdæmpende virkning af mushrooms Nedenfor findes en meget forenklet sammenstilling af hastighedsmålinger fra forskellige steder med mushrooms [5,6,7]. Hast. Lokalitet Før Efter Relativt fald 50 Vilsted *) 54 39 50 28% 50 Rørvig 59 51 14% 40 Søvang, Dragør 49 60 35 49 29% 18% *) af flere målinger på strækningen Som det fremgår, ligger en begge målte steder omkring de 50 km/t, man skulle forvente ved et bump med denne ønskede hastighed. Tallene dækker dog over meget store udsving. I Vilsted konstateredes således passagehastigheder for personbiler på mellem 10 og 66 km/t. De meget lave hastigheder giver sig udslag i kraftige accelerationer mellem bumpene. Tallene taler i øvrigt for, at 50 km/t er den korrekte ønskede hastighed til den udformning af mushrooms, det bruges i dag. Rørvig skiller sig dog ud her med en gennemsnitshastighed over 50 km/t. I Dragør er der på grund af klager fra en beboer foretaget støjmåling [8] omkring et mushroom-anlæg. 7 m fra vejmidte måltes støj op til 79 db ved passage af personbil (og 85 db ved passage af lastbil) Det konkluderes, at det høje støjniveau ikke skyldes bumpets udformning som sådan, men den kraftige acceleration efter passage af bumpet ved lav hastighed. Kombinations- og pudebump Kombinationsbump eller kombibump er i Vejreglerne beskrevet som en bumptype, der i realiteten består af 2 forskellige bump inde i hinanden med geometri svarende til hastigheden for hhv. personbiler og busser. I modsætning til mushrooms skulle det således være muligt at lave kombibump med en ønsket hastighed på f.eks. 40 eller 30 km/t.

Kombibump, til venstre illustration i Vejreglerne [1], til højre i Havdrup (foto HUR). Løsningen med kantsten mellem de 2 slags bump er ikke længere tilladt, der skal være en skrå kant. Principplaner af hhv. kombibump (fra Vejreglerne) og pudebump (fra projekt i Birkerød) Kombibump har været etableret i en række kommuner, men er tilsyneladende ofte fjernet igen, formodentlig p.g.a. problemer med vedligeholdelsen. Pudebump er i princippet et kombibump, hvor de 2 lange ramper til bumpene er udeladt og erstattet med plane flader, dvs. at selve bumpet er ganske smalt (170 cm). Løsningen er beskrevet i Vejreglerne, men betegnelsen pudebump stammer fra HUR [10]. I 2002 er der som led i et hastighedszoneprojekt i Birkerød etableret 4 sæt dobbelte pudebump på Biskop Svanes Vej, dimensioneret til 40 km/t. Løsningen med 2 pudebump er valgt, fordi der ikke var plads til en indsnævring med korrekt dimensionerede cykelsluser. Fra disse bump foreligger før- og efter-hastighedsmålinger [3]: Hast. Lokalitet Før Efter Relativt fald Gnsn. Gnsn. Gnsn. 40 Bisk. Svanes Vej 50 60 42 51 16% 16%

Pudebump. Til venstre i indsnævring, Solrød Kommune. Til højre dobbelt pudebump, Birkerød. Begge fotos HUR.. Selvom hastigheden er faldet 16% er en stadig 11 km/t over de 40 km/t, den burde ligge på. Frem til fremlæggelsen på Vejforum vil der blive foretaget en G-påvirkningsmåling af bumpene til nærmere belysning af dette forhold. Muligvis medfører bumpets udformning, hvor en bil vil køre med det ene sæt hjul på siden af bumpet, at den fartdæmpende virkning er mindre end på et almindeligt bump. Dette er dog ikke i overensstemmelse med den eneste kendte tidligere undersøgelse af dette forhold [9]. Her er konklusionen dog klar: Den fartdæmpende virkning er den samme som på et almindeligt bump [2,9]. Denne undersøgelse omfatter dog kombibump og ikke pudebump. Et andet uafklaret spørgsmål drejer sig om motorcyklisters sikkerhed i kombinations- og pudebump. Iflg. vejreglerne er det her en risikofaktor, at der midt i kørebanen står en stejl kant parallelt med køreretningen. Dette forhold ses ikke belyst nærmere nogen steder. Konklusion Erfaringerne med mushrooms er nok så blandede, at der ikke kan gives en generel anbefaling af disse. Mushrooms bør kun anvendes ved en ønsket hastighed på 50 km/t. I pudebump synes der at være mulighed for udvikling af en bumptype, der er busvenlig og kan tilpasses flere forskellige ønskede hastigheder. Men her er datagrundlaget til gengæld meget beskedent, så der bør arbejdes videre med nærmere undersøgelser, evt. forsøg i marken. Kilder: 1. Vejreglerne, hæfte 7, fartdæmpere 2. Erfaringsopsamling om trafiksanering med hastighedsdæmpning Vejbump, Vejdirektoratet / Atkins 2004 3. Evaluering af hastighedszone i Biskop Svanes Vej - Vibeengen området, COWI, december 2003 4. Katalog over typegodkendte bump, VD / Vejregelrådet, januar 2004 5. Evalueringer af mushrooms i Vildsted, Nordjyllands Amt og AAU 2000 og 2002 6. Evalueringer af trafiksanering af landevej 531 Nykøbing-Rørvig, Nykøbing-Rørvig Kommune, Vestsjællands Amt og Vejdirektoratet, juli 2004 7. Notat om trafiksanering i Søvang, Dragør Kommune, august 2004 8. Notat om støjmålinger i Søvang, Carl Bro / Acoustica, august 2004 9. Notat om hastighedsmålinger på vejstrækninger med kombibump, Anders Nyvig, december 1990 10. Bussen kommer, HUR, december 2002 11. Ikke længere mushrooms i Nordjyllands Amt, artikel i Dansk Vejtidsskrift maj 2003