PROJEKTBESKRIVELSE FART i plejeboligerne - Frivillige, Aktiviteter, Rehabilitering, Træning. Baggrund Social-, Ældre og Sundhedsudvalget har udarbejdet Handleplan for Ældre 2011-2015, der beskriver rammerne for opgaverne på Ældreområdet i den kommende periode. Handleplanens overordnende vision er Et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar. Udarbejdelsen af handleplanen er motiveret af et ønske om at udvikle nye og eksisterende tilbud på ældreområdet, så de bliver endnu bedre end i dag. Dertil kommer, at der over de kommende 10 år vil være en betydelig stigning i målgruppen samtidig med, at der vil være strammere økonomiske rammer og en risiko for mangel på kvalificerede medarbejdere. I plejeboligerne er der fokus på, at beboerne i plejeboligerne oplever, at de bor trygt og godt, og at de oplever, at deres liv fortsat er styret af deres personlige livsværdier. Beboerne må have indflydelse på eget liv og mulighed for at vælge. Under temaet Plejeboliger er der beskrevet fem indsatser, Ny teknologi og digitalisering, Midlertidige boliger/rehabilitering, mad og måltider, aktiviteter for beboerne og samarbejde med pårørende. Ældre og Sundhed er påbegyndt arbejdet med indsatsen aktiviteter for beboerne. Det er organiseret som et projekt på tværs af kommunens fem omsorgscentre, og har fået titlen: Projekt FART i plejeboligerne - Frivillige, Aktiviteter, Rehabilitering, Træning. Projektets overordnede formål er et ønske om højere sundhed og livskvalitet blandt beboerne i plejeboligerne i Frederikssund Kommune. Der vil i forbindelse med projektet blive sat fokus på aktiviteter og træning i plejeboligerne, hverdagsrehabilitering og tværfagligt samarbejde, tilknytning af frivillige og terapeutisk/aktivitets-fagligt personale samt udnyttelse af de fysiske rammer.
Målgruppe I projektet arbejdes der med en primær (beboere) og to sekundære (frivillige og medarbejdere) målgrupper. Beboere i plejeboligerne i Frederikssund Kommune Projektets primære målgruppe er personer, der bor i plejeboliger i Frederikssund Kommune. I arbejdet med den enkelte borger vil der blive udarbejdet mål på baggrund af funktionsniveau, aktivitetsniveau, sundhedstilstand og interesseområder. For at opnå ensartethed og operationaliserbarhed i målfastsættelsen gennemføres funktionsevnevurderingen ud fra Fælles Sprog II, som I forvejen er det anvendte redskab i forbindelse med visitation til plejeboligerne. Derudover vil der blive lagt vægt på beboernes individuelle interesseområder i arbejdet med træning, aktiviteter og opstilling af mål. Medarbejdere i plejeboligerne i Frederikssund Kommune. For at kunne sikre projektets formål på borgerniveau er det en forudsætning, at medarbejderne har fokus på og viden om træning og aktiviteter i deres daglige arbejde. Der vil være behov for nye arbejdsgange og metoder, at styrke fagligheden med fokus på hverdagsrehabilitering, at tydeliggøre rollefordelingen i det tværfaglige arbejde og at gennemføre kompetenceudvikling. Frivillige i plejeboligerne i Frederikssund Kommune. Frivillige har en relevant funktion i projektet i forhold til at udvikle og tilbyde aktiviteter til beboerne. Der vil derfor være fokus på at sikre rammer og struktur for det frivillige arbejde, så de frivillige føler sig velkomne og deres ressourcer anvendes bedst muligt til glæde for beboerne. Den model og det materiale for frivillige i plejeboligerne, der blev præsenteret på mødet i Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget den 15. august vil udgøre grundlaget for arbejdet med frivillighed. Der vil desuden være fokus på såvel fastholdelse af eksisterende samt rekruttering af nye frivillige. Modellen for frivillige i plejeboligerne indeholder følgende punkter: Roller og funktioner afstemmes, hvilket medfører tryghed for borgere, pårørende, medarbejdere og frivillige De frivillige tilknyttes en bestemt afdeling Aktiviteter tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker Centrene bliver omdrejningspunktet for det frivillige arbejde (i modsætning til at en organisation er udgangspunktet for det frivillige arbejde) Der er informationsmateriale til frivillige med praktiske oplysninger og retningslinjer Der gennemføres et årligt arrangement for alle frivillige i plejeboligerne Formål og mål I projektets analyse- og planlægningsfase fra juni til november 2012 er der blevet arbejdet med definition af formål, fastsættelse af mål og en udarbejdelse af en tids- og handleplan for projektet. Arbejdet har været udført af en arbejdsgruppe i Ældre og Sundhed, bestående af afdelingslederen for plejeboligerne, områdelederne fra de fem omsorgscentre og en konsulent. 2/9
Formål Arbejdsgruppen har udarbejdet et målhierarki, som illustrer den faglige sammenhæng mellem projektets formål til de konkrete mål/leverancer (i det følgende: mål), der skal arbejdes hen imod i projektperioden. Mens formålene beskriver hvorfor vi gennemfører projektet og de forandringer, som projektet skal bidrage til, henfører målene til hvordan vi ønsker at opnå formålet. Nedenfor beskrives sammenhængen mellem de forskellige niveauer i målhierarkiet fra formål på lang sigt til konkrete mål. Sammenhængen kan desuden ses af det udarbejdede målhierarki.(se side 5) Projektets formål på lang sigt (overordnede formål) er, at beboerne oplever sundhed til trods for handicap og sygdom. Der lægges derved fokus på, at projektet skal skabe en forandring på beboerniveau hen i mod øget sundhed, trivsel og livskvalitet. Baggrunden for formuleringen er at fastholde fokus på det relative sundheds- og handicapbegreb. Ud over den borgeroplevede sundhed der lægges op til i formålet, vil der også blive fokuseret på mere kvantificerbare sundhedsdata. Projektets overordnende formål er derudover koblet op på visionen i Handleplan for Ældre: Et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar. For at skabe sammenhæng mellem projektets overordnede formål og den konkrete indsats i projektperioden er der formuleret en række formål på mellemlangt og kort sigt (delformål), der bryder det overordnende formål ned, gør det operationaliserbart og skaber sammenhæng med de mål der skal opnås i projektperioden. Projektets grundpræmis er, at træning og aktiviteter forøger sundhedsniveauet på borgerniveau. Det er veldokumenteret, at borgere med en lang række lidelser fx KOL, Demens og Sclerose profiterer af træning og aktiviteter. For at beboerne skal blive mere aktive er det afgørende, at de anvender de trænings og aktivitetsmuligheder, der eksisterer og udvikles på centrene. Dette forudsætter dels, at aktiviteter og træning er meningsfulde for borgerne og at der er valgmuligheder. På medarbejderniveau er det centralt, at der eksister viden om hverdagsrehabilitering og, at personalet har forudsætninger for at arbejde med at bibeholde eller forbedre den fysiske funktion hos borgerne. Det er derfor et formål på mellemlangt sigt, at hverdagsrehabilitering bliver grundlaget for den faglige indsats i plejeboligerne. Dette forudsætter, at der på kort sigt arbejdes hen imod, at medarbejderne i plejeboligerne har fokus på, at beboerne opretholder og styrker deres funktioner, samt at det tværfaglige samarbejde sikrer fagligt fokus på beboernes fysiske, psykiske og mentale ressourcer. Når medarbejderne opnår viden om og kompetencer i forhold til hverdagsrehabilitering, vil dette indgå i dialogen med borgeren. Medarbejdernes opmærksomhed vil således være at støtte borgeren på deres personlige ønsker og mål, og hjælpe med at borgeren opnår personlige succeser. God faglig vejledning og støtte vil derudover give borgeren troen på, at træningen nytter og at de personlige opstillede mål er realistiske. Det vil derudover være relevant, at borgeren oplever en mærkbar forbedring af funktionsniveauet. Et miljø med fokus på træning, aktivitet, hverdagsrehabilitering og tværfagligt samarbejde, giver anledning til en revurdering af den organisatoriske struktur. 3/9
Det skal sikres, at der er de fornødne faglige ressourcer tilstede og at hjælpen er synlig for borgerne omkring de nye tilbud. Den organisatoriske struktur skal være med til at sikre, at de forskellige fagligheder i plejeboligerne udnyttes bedst muligt. Dette kræver fokus på såvel monofaglighed som tværfaglighed. Gode fysiske rammer med mulighed for træning, og tilbud om forskellige meningsfulde aktiviteter vil være motiverende for borgerne og være med til at understøtte at aktiviteterne benyttes. Den nuværende indretning på omsorgscentrene har fokus på at borgere med handicap skal kunne færdes let og ubesværet. Derudover at der er rart og hyggeligt at være. Når rammerne også skal understøtte et sundt og aktivt liv, vil det være nødvendigt at kikke på, hvor der kan skabes mulighed for træning og fælles aktiviteter. Derudover hvordan der kan skabes mulighed for træning i nærmiljøet, således at borgeren har mulighed for at lægge træningen ind som en naturlig del af hverdagslivet. Ovenstående formålsbeskrivelse opstillet i skemaform: Kort sigt Mellemlangt sigt Langt sigt De fysiske rammer giver mulighed for fysisk aktivitet og træning Medarbejderne i plejeboligerne har fokus på, at beboerne opretholder og styrker deres funktioner Det tværfaglige samarbejde sikrer et fagligt fokus på beboernes fysiske og psykiske ressourcer Der er valgmulighed i forhold til aktiviteter og træning De fysiske rammer understøtter et sundt og aktivt liv i plejeboligerne Den organisatoriske struktur understøtter et sundt og aktivt liv i plejeboligerne Hverdagsrehabilitering er grundlagt for den faglige indsats i plejeboligerne Beboerne oplever sundhed til trods for handicap og sygdom Aktiviteter og træning er meningsfulde for beboerne Beboerne anvender aktiviteter og træning i plejeboligerne 4/9
5/9
Mål Projektets tidsplan er fastsat til en periode fra primo november 2012 til ultimo december 2014. Mens formålene illustrer hvad vi ønsker og forventer at opnår med projektet er målene de konkrete output, som vi direkte kan indvirke på i vores arbejde. For at vi kan opnå formålet de fysiske rammer giver mulighed for fysisk aktivitet og træning, vil det være en forudsætning, at det inden for projektet sikres, at de fysiske rammer analyseres og tilpasses med fokus på aktiviteter, træning og hverdagsrehabilitering. Ligeledes er det mål, at der tilknyttes terapeuter/aktivitets- og træningsfaglige medarbejdere og frivillige til centrene, da dette vurderes at være en forudsætning for flere, bedre og mere meningsfulde aktivitets og træningstilbud i plejeboligerne. For at der fremadrettet kan blive arbejdet mere målrettet efter principperne i hverdagsrehabilitering er det en forudsætning, at medarbejdere gennemfører kompetenceudvikling og at organisationen er tilpasset med fokus på nye tilgange og metoder. Senest ved projektets afslutning ultimo 2014 skal følgende mål være gennemført: Der er tilknyttet frivillige til alle centrene Der er ansat /aktivitets- og træningsfaglige medarbejdere Der er gennemført kompetenceudvikling af medarbejderne i plejeboligerne Aktiviteter og træning er udviklet og fagligt kvalificeret De fysiske rammer er tilpasset med fokus på aktiviteter, træning og hverdagsrehabilitering Organisationen er tilpasset med fokus på tværfaglighed og hverdagsrehabilitering I løbet af projektets analyse- og planlægningsfase er to af ovenstående mål blevet behandlet på Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget. Det drejer sig om tilknytning af terapeuter til plejeboligerne og godkendelse af en model til arbejde med frivillige. Evaluering Der vil ved projektets afslutning blive gennemført en evaluering med udgangspunkt i projektets formål og mål. I arbejdet på lokalt niveau vil målene blive SMARTe, således, at de bliver Specifikke, Målbare, Ambitiøse/Accepterede, Realistiske og Tidsfastsatte. En del af dette arbejde vil forgår lokalt på centrene, da der er forskellige forudsætninger og rammer. Målet om antallet af tilknyttede frivillige bør eksempelvis være i relation til centres udgangspunkt ved projektopstart. Derudover vil der blive gennemført evaluering på formålsniveau. Formålene på kort og mellemlangt sigt, vi blive gjort målbare, og der vil blive opstillet succeskriterier, således at det bliver muligt at måle i hvilket omfang de opstillede formål er opnået. I forhold til formålet på langt sigt, er der en vis usikkerhed, da der vil være en række andre faktorer, der får indflydelse. Det kan derfor ikke med samme sikkerhed vurderes, om det er projektet der har bidraget til en eventuel forandring. Da formålene er forventede afledte effekter af projektets mål, kan det vise sig hensigtsmæssigt at gennemføre evalueringen efter projektets afslutning. 6/9
Indsatsområder Med udgangspunkt i de opstillede mål opstilles tværgående indsatser og indsatser på centerniveau. Tværgående indsatser Organisationsudvikling Kompetenceudvikling Kvalificering af træning og aktiviteter Ekstern kommunikation Evaluering Indsatser på centerniveau Frivillige Tilpasning af de fysiske rammer Aktivitets og træningsspor Kommunikation intern Evalueringsspor/styring/mål/opfølgning/succeskriterier Projektorganisering Overordnet organisering 7/9
Lokal organisering Projektejer Har det overordnede administrative og økonomiske ansvar for projektet. Projektejer er afdelingsleder for plejeboligområdet, Hanne Larsen Projektleder Sikre at projektet fungerer og at opgaver løses. Projektleder sikre fremdrift i projektet. Projektleder er derudover bindeled mellem grupperne og har kontakten til projektejer og styregruppen. Projektleder er udviklingskonsulent Birgitte Geneser Styregruppen Træffer de nødvendige strategiske beslutninger om projektets retning. Styregruppen består af områdelederne i plejeboligerne og afdelingsleder. Styregruppemedlemmer: Hanne Larsen, Afdelingsleder (styregruppeformand) Gitte Grass, Områdeleder Bente Aastrup, Områdeleder Charlotte Andreasen, Områdeleder Marianne Broby Andersen, Områdeleder Bettina Wiegaard, Områdeleder 8/9
Projektgruppen Gennemfører projektet løser opgaverne som stilles af styregruppen. Projektleder leder projektgruppen. Deltagere: Nordhøj: Centersygeplejerske Majse Laursen De Tre Ege: SSA og pædagogisk medarbejder Pia Madsbøl Tolleruphøj: Centersygeplejerske Berit Sandstrøm Pedershave: Ergoterapeut Chanette Østergaard Solgården: SSA Tina Thaisen Den lokale organisering af projektet beskrives lokalt. Ud fra de lokale forhold, ressourcer og opgavetyngde kan det vise sig hensigtsmæssigt at inddrage medarbejdere med særlige kompetencer. Det kan fx overvejes, at inddrage det nyansatte terapeutiske personale til konkrete opgaver i forhold til analyse og udvikling af eksisterende og nye aktiviteter og træning. Følgegruppen Ud fra et fagligt perspektiv vurderer følgegruppen projektets elementer og fremdrift. Følgegruppen formidler til styregruppen, og sikre at informationer om projektet udbredes i organisationen. Projektets følgegruppe består af lokal MED, uden ledelsesrepræsentanter. Vicky Heede Christiansen TR Majbrit Andersen AMR Diana Hansen TR Lisbeth Skovsøe Birk Petersen AMR Sophia Sanne Teresa Johansen FTR Karin Klyver Pedersen TR Karin Astrup AMR Jane Petersen TR Dorthe Worsøe Kaas - TR Eksterne ressourcepersoner I løbet af projektperioden kan det vise sig hensigtsmæssigt at inddrage eksterne ressourcepersoner fra andre dele af organisation. Det kan være ressourcepersoner, der kan bidrage til fx kommunikation, evaluering eller har relevante faglige erfaringer, som kan supplere den eksisterende viden i projektet. Projektøkonomi Ansættelse af terapeutisk/aktivitets- og træningsfaglige personale Indkøb af træningsfaciliteter Inden for plejeboligernes driftsbudget o Kompetenceudvikling af medarbejdere (uddannelsesbudget?) o Indretning af de fysiske rammer 9/9