Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen

Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet ud af? Hvor bringer den viden os hen? Når I hørt på mig, så er der tre pointer: Områdebaserede indsatser kan gøre noget godt for beboere Områdebaserede indsatser har svært ved at påvirke forekomsten af udsatte boligområder Fokusere områdebaserede indsatser på forhold, der kan påvirkes

Hvad har vi undersøgt? To indsatser: Regeringens byudvalg 1994-98: 2,1 mia. kr. til ca. 500 boligafdelinger Omprioriteringsloven 2000: 880 mio. kr. til ca. 100 boligafdelinger

Områdebaserede indsatser i udsatte boligområde Udsatte boligområder: koncentration af fattigdom, mangel på stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, mangel på netværk og sammenhængskraft hærværk og kriminalitet Områdebaserede indsatser (husleje, renovering og boligsociale) til afgrænsede geografiske områder

Forventning til indsatserne Løfte et svagt boligområde fysisk, socialt og økonomisk, så: Boligområdet klarer sig bedre Beboere klarer sig bedre Forskningen: formulere hypoteser om kausal sammenhæng mellem indsats og effekt

Hvorfor interesserer vi os for det? Batter indsatser? Hvad kan opnås? Velfærdsmæssig gevinst

Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix Livschancer (boligafd.) (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)

Boligafdelingsniveau Politisk fokus på sammensætningen af beboere Ideen om socialt mix og områdeeffekter Gøre boligområdet mere trygt, attraktivt og konkurrencedygtigt

Resultater socialt mix Test af om indsatser kan skabe øget socialt mix: uddannelse, job, indkomst og etnicitet Hvordan opstår mix? flytninger ved at løfte de eksisterende beboere

Identifikation af socialt mix som effekt Regeringens Byudvalg (94-98) Indsats- og kontrolgruppe Indsats (ja/nej) Boligafdeling som måleenhed Følger udviklingen fra 1989

Data Registerdata på individniveau aggregeret til boligafdelingsniveau. Gennemsnit for en boligafdeling

55% Andelen uden en uddannelse 18-50 år, 1989-2006 50% 45% 40% 35% 30% indsatsgruppe kontrolgruppe

Andelen med job 18-50 år, 1989-2006 75% 70% 65% 60% 55% 50% indsatsgruppe kontrolgruppe

Ind- og udflytning, beskæftigelse 18-50 år, 1989-2006 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% indflyttere i kontrolgruppe indflyttere i indsatsgruppe udflyttere i kontrolgruppe udflyttere i indsatsgruppe

1000 Kr. Gn.snitlig disponibel indkomst 18-50 år, 1989-2006 155 150 145 140 135 130 125 120 115 110 indsatsgruppe kontrolgruppe

1000 DKr. 160 Ind- og udflytning, indkomst 18-50, 1989-2006 150 140 130 120 110 100 indflyttere i kontrolgruppe indflyttere i indsatsgruppe udflyttere i kontrolgruppe udflyttere i indsatsgruppe

35% Andelen af ikke-danskere, 1989-2006 30% 25% 20% 15% 10% indsatsgruppe kontrolgruppe

Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix (boligafd.) % Livschancer (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)

Resultater - livschancer Gør indsatserne en forskel for beboerne? Måles på tilknytning til arbejdsmarkedet: Beskæftiget/ikke beskæftiget Varighed af arbejdsledighed

Identifikation af effekt Regeringens Byudvalg (94-98) Indsats- og kontrolgruppe Indsats (ja/nej) Individet som måleenhed Krav: 1989-1994 og hvis en beboer flytter efter 1994, så tæller han/hun ikke med mere

Data Registerdata på individniveau. Følger de samme individer over tid

Beskæftigelse for mænd 18-55 år, 1989-2006 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% 68% 66% 64% 62% 60% indsatsgruppen kontrolgruppen

68% 66% 64% 62% 60% 58% 56% 54% 52% 50% Beskæftigelse for kvinder 18-55 år, 1989-2006 indsatsgruppen kontrolgruppen

Hvor stor er effekten Fra 1994-1999: Stigning på 3,2 procentpoint Dvs. stigning på 4 pct. i beskæftigelse, når den gennemsnitlige beskæftigelse i indsatsgruppen i 1994 er 77 pct.

40% Ledighed for mænd 18-55 år, 1989-2006 35% 30% 25% 20% 15% indsatsgruppen kontrolgruppen

Ledighed for kvinder 18-55 år, 1989-2006 40% 35% 30% 25% 20% 15% indsatsgruppen kontrolgruppen

Hvor stor er effekten? Fra 1994-1999: Fald i ledighed for mænd på 3,2 procentpoint Dvs. et fald på 13 procent fra 1994, hvor den gennemsnitlige ledighed var 24 procent.

Resultater - beboertilfredshed 1) Kan fysiske og økonomiske indsatser at øge beboertilfredsheden? Væsentlig dimension i tillæg til objektive forhold Øget tilfredshed: 1) Attraktivt for andre 2) Mindre gennemstrømning og bedre vilkår for det boligsociale arbejde 1) I samarbejde med Prof. Mads Meier Jæger, SFI/KU

Identifikation af effekt Omprioriteringsloven 2000 Survey til ti boligområder 1) Paneldata Mere effekt af større indsats? Beboerne er måleenhed 1) Survey indsamlet af SFI

Data Registerdata og survey på individniveau Før og efter indsatsen (2003/2007) Indgår i samplet hvis beboeren har boet i samme bolig før og efter indsatsen

Måling af tilfredshed Seks indikatorer: Generel tilfredshed Boligområdets omdømme Behovet for at gøre noget ved: Boligen Udendørsarealer Boligafdelingen Huslejen

Tilfredshed Øget beboertilfredshed 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 Generel tilfredshed Boligområdets omdømme Gør noget ved: eget hjem Gør noget ved: udendørs områder og arealer Gør noget ved: boligafdelingen Gør noget ved: huslejen 1000 Kr.

Hvor stor er effekten? Tilfredshed bliver mere tilfredse Indsatsen er ikke tilstrækkelig til de boligområder med de mest massive problemer.

Det vil sige, at Bedre tilknytning til arbejdsmarkedet Større tilfredshed til en vis grad Men de udsatte boligområde består

Hvad kan vi bruge den her viden til? Udbredt forståelse i praksis af at indsatser gør en forskel. Fastholde en diskussion af, hvilke problemer kan løses med områdebaserede indsatser Bidrage til at målrette indsatserne på det som kan påvirkes Have fokus på beboerne og ikke boligområdet

Forekomsten af udsatte boligområder Det kan de områdebaserede indsatser ikke gøre noget ved. Handler formentlig mest om fordelingen af almene boliger i landets kommuner Boligmarkedets udseende kræver andre politiske tiltag Hvilke problemer ønsker vi som samfund at gøre noget ved

Tak for ordet