Hvad kan I forvente? Sociallovgivningen. Go between. Èn indgang med mange veje

Relaterede dokumenter
Hvad kan I forvente? Sociallovgivningen. Sociallovgivningen ikke bare én lov. Go between. Èn indgang med mange veje

Lige lidt historie. Go between. Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor?

Lige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor?

Go between. Fokus i aften. Autisme -uddannelse og arbejde? Autistisk og Neurotypisk kognitiv profil

Au#sme og stresshåndtering

Perspek'ver på ASF og studiekompetencer

Autismen i fokus. Hvad kan det betyde for ungdomslivet? Inklusion versus integration. Go between. Autisme spektrum Forstyrrelse

Lige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Fokus i mit oplæg

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

Au#sme og stresshåndtering

ABA foreningens landsmøde,

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen

Støttemuligheder efter Lov om social service

Overgangen fra barn til voksen på handicapområdet

Oplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Støttemuligheder til børn.

Kommunens rådgivningsforpligtelse

Touretteforeningens Generalforsamling

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

Støttemuligheder til børn.

Samarbejdet med kommunen

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Carol Grays formål. Socialkognitive udfordringer. Go between. Kan vi bruge bruge metoden social historier. til voksne med autisme?

Handicappolitik for. Glostrup Kommune

Indledning. FN s definition på et handicap

Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Serviceloven i voksenperspektiv

Oplæg om DUKH. Dansk Forening for Albinisme. 17. september Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen

Oplæg om DUKH og retssikkerhed

Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen

HBF Landskursus Om serviceloven

GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

Kolding Kommunes handicappolitik

Forældre til børn med diabetes

Danmarks Bløderforening

Klar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning

Landsforeningen Autisme

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Handicappolitik for Fanø Kommune

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Serviceniveau aflastning på handicapområdet jf. 84 godkendt i Byrådet 26. januar 2015

Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Case 1: Overgangen fra barn til voksen (18 år) for unge med særlige

FRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP

Handicaprådets Handleplan

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Oplæg for. Dyspraksiforeningen. d. 29. juni v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Retssikkerhed for personer med handicap

Efterskole for alle - også for unge med opmærksomhedsforstyrrelse

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

Støtte muligheder til forældre

Beretning for Landsforeningen Autisme Kreds København/Frederiksberg. Indledning

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103

Indledning Aftalen er indgået mellem Social- og Sundhedsforvaltningen (SSF) og Børne- og Kulturforvaltningen (BFK). Formålene med aftalen er

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

DUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Kvalitetsstandard Visitation

Handicappolitik for Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard Visitation

Særlig dagtilbud efter servicelovens 32

Underbilag E: Lovgivningsmatrice

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap

Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse 11 nye initiativer

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Udbetaling Danmark og retssikkerhed

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard

Overgang fra ung til voksen

Handicappolitik. (udkast)

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lov om social service 103

Landsforeningen Autisme

Transkript:

Sociallovgivningen Èn indgang med mange veje Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309 Hvad kan I forvente? er vores sociallovgivning dannet og hvad betyder Hvordan det, når de siger én indgang? til kommunale myndigheder, hvor svært kan det Kontakt være? Perspektiver på bostøtte, mentor, psykologhjælp Spørgsmål fra jer:)

Lovgivningen Sociallovgivningen ikke bare én lov Lov om social service Bevilliger den stø3e, som kan få hverdagen 9l at fungere Retssikkerhedsloven Fastholder systemerne i at overholde borgerens retssikkerhed Forvaltningsloven Fastholder den enkelte forvaltning og dermed socialrådgiver i at målre3e sagsbehandlingen mod serviceydelserne Lov om ak9v beskæ@igelsesindsats Bevilliger den stø3e som målre3es mod forsørgelse - og beskæ@igelsesindsatsen Lidt historie Tilbage i 1998 opgør med handicapbegrebet. FN s standardregler = lige muligheder for handicappede. Revideret den 1. januar 2007 (Kommunalreform) Funk9onsnedsæ3else i stedet for diagnose. Det er graden af den nedsa3e fysiske og psykiske funk9onsevne, der afgør, om en person er beretget 9l handicapkompenserende ydelser. Centrale begreber i fokus Ligebehandling Kompensa9on Tilgængelighed Helhedsorienteret indsats

Servicelovens generelle principper Sektoransvarlighedsprincippet Betyder at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, er ansvarlig for at ydelsen også er 9lgængelig for personer med nedsat funk9onsevne. Afgrænsning af hvilket regi et opgaveområde hører 9l. Arbejdsmarked, uddannelse, bolig, skole med mere. Kompensa9onsprincippet Betyder at personer med nedsat funk9onsevne i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af deres nedsa3e funk9onsevne. Kompensa9onsprincippet Neutralydelser s9lles 9l rådighed fuld kompensa.on. Kompensa9on for væsentlige merudgi@er delvis kompensa.on. Den handicappede skal selv azolde en del af udgi@erne. Kompensa9onen sker ud fra en vurdering af den nedsa3e funk9onsevne, samt en vurdering af de væsentlige merudgi@er, der opstår som følge af den nedsa3e funk9onsevne. Kompensa9onsprincippet fortsat Individuel 9lgang behovet er forskelligt fra person 9l person. I vurderingen indgår også hensynet 9l, at familien kan fungere så normalt som muligt. Samfundet skal gøres 9lgængeligt for personer med nedsat funk9onsevne og det indebærer blandt andet, at der s9lles særlige ydelser 9l rådighed for personer med nedsat funk9onsevne.

Kommunen eneste myndighed Den kommune personen bor i har forplig9gelsen det er al9d hjemkommunen, der bevilliger stø3en og azolder udgi@en Opdelingen i kommunen kan se sådan ud. En socialforvaltning med handicapafdeling / specialbistand for voksne Afdeling for hjælpemidler Beskæ@igelsesafdelingen Beskriv autismen Hvorfor gives diagnosen? Fordi personen ikke udviklede sig som omgivelserne forventede Fordi personen var i mistrivsel Fordi omgivelserne ønsker viden om, hvordan de kan støtte personen med at komme i trivsel

At leve i en NT kultur Alt i samfundet er bygget op omkring neurotypisk logik Uddannelsessystem, kommune systemet, arbejdsmarkedet, bostøtten, bostederne mm Det betyder at personer med ASF tænkning - kommer til at bruge mere energi, når de skal færdes i NT konteksten Det betyder også at NTerne har brug for din hjælp til at forstå dine perspektiver for handling Lorna Wings triade Kommunikation Sociale kompetencer Gensidighed Forestillingsevnen Inklusion i fokus Vejen mod inklusion udfordrer Dorthe Hölck

Handicappet / funktionsnedsættelse? Graden af hvor meget din diagnose kommer til at betyde - vil afhænge af følgende; Viden om hvad det betyder for dig, at have autisme. Viden om den neuro typiske kultur Hvis du og omgivelserne forstår at arbejde for og ikke i mod din autisme - kan I samme udvikle startegier, der kan kompensere dig i hverdagen. Kontakten til myndighederne Mødet med det sociale system Bisidder - Forvaltningsloven 8 Forberede mødet og give råd. Bisidderen har ikke taleret, men kan under mødet ly3e og gøre notater. Partsrepræsentant - Forvaltningsloven 8 Lade sig repræsentere af en anden person man vælger selv hvem og i hvor lang 9d. Skri@lig fuldmagt. Samtykkeerklæring Voksne kan underskrive en samtykkeerklæring, hvor de giver eksempelvis deres forældre lov 9l at deltage i eller varetage sagsbehandlingen for dem.

Mødet med det sociale system Oplysningspligt Som borger har du pligt 9l at give de oplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Kommunen skal spørge om lov 9l at indhente relevante oplysning. Du bør gøre dig nogle overvejelser over hvorfor du søger om hjælp, samt hvilken form for hjælp du har brug for. Hvad kan du teknisk / i teorien og hvad får du gjort / udført i hverdagen - hvorfor er det svært for dig? Mødet med det sociale system Husk socialrådgiveren har pligt 9l at vejlede dig Oplyse om dine muligheder Hjælpe dig med at ansøge Hjælpe dig med at klage Hvis det du søger om ikke er socialrådgiverens område, bør vedkommende hjælpe dig videre. Når du søger om støtte Forbered dig.l mødet. List dine punkter op - koble dem med din argumenter Tænk over om du skal have en bisidder /partsrepræsentant med. Antallet af mødedeltagere - kan få betydning. Dagsorden 9lsendt før mødet incl. spørgsmålene Under mødet S9l spørgsmålet - hvorfor det? Husk socialrådgiveren skal argumentere fagligt Bed om svar / afgørelser på skri@

E@er en afgørelse Har du brug for hjælp 9l at genneskue en afgørelse, har din socialrådgiver pligt 9l at hjælpe dig. Retssikkerhedsloven 4 Forvaltningsloven 7 Lov om social service 1 og 10 Særlig forplig9gelse 81 og 82 Hvilken støtte? Mødet med det sociale system Bostø3e - hvis du får de3e bevilliget, bliver det beskrevet via en 141 handleplan. Vær opmærksom på det er din handleplan - du skal være enig i at den stø3e der beskrives, er det du har brug for.

Mødet med det sociale system Jobcentret - uddannelsesydelse / ahlaringsforløb Indsatsen skal beskrives i en jobplan - som du har været med 9l at udarbejde. Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate inden for et år ( følge et forløb målre3et uddannelse) Ak9vitetsparate ( ret 9l en koordineret indsats, deltage i et ak9vitetsforløb) Ressourceforløb - op 9l 4 år Mødet med det sociale system Vig9g du beskriver dit behov for at få stø3e af fagpersoner, der har viden om au9sme. Psykolog, psykiater, mentor, SPS Har de ikke den 9lstrækkelige viden, kan det i bedste fald være spild af din 9d - i værste fald gøre skade. Tid 9l spørgsmål

Vil du vide mere? Med re3en i hånden - Landsforeningen au9sme Stø3e og klagemuligheder - Landforeningen au9sme Na9onal Au9sme Plan - NAP DUKH Den uvildige konsulentordning på Handicapområdet www.dukh.dk Viso - Socialstyrelsen / h3p://www.servicestyrelsen.dk/viso Tilbudsportalen www.9lbudsportalen.dk