Godt Landmandskab 2005

Godt Landmandskab Detaljeret beskrivelse af grundlaget for Godt Landmandskab 2005 Oktober 2000 2005 De danske Landboforeninger Dansk Familielandbrug 1

Indholdsfortegnelse Formål... 5 1. Økonomi og driftsledelse... 7 2. Produktkvalitet... 9 3. Dokumenteret produktion... 10 4. Foderkvalitet... 11 5. Energi... 13 6. Sædskifte... 14 7. Næringsstofhusholdning... 15 8. Plantebeskyttelse... 18 9. Dyresundhed... 20 10. Dyrevelfærd... 22 11. Bio- og genteknologi... 26 12. Arbejdsmiljø... 28 13. Gården og landskabet... 30 14. Naboskab... 32 3

Formål Godt Landmandskab 2005 beskriver målet for den faglige udvikling af dansk landbrug i de kommende år. Målsætningen bygger på principperne for integreret produktion og viderefører Godt Landmandskab år 2000" fra 1996. Forhold omkring økologisk produktion er nu taget med. Økonomi omtales kun i begrænset omfang i dette hæfte. Men der skal ikke herske tvivl om, at fundamentet for Godt Landmandskab er et tilfredsstillende afkast, så landbruget har kræfterne til udvikling og til at nå de nye mål. Formålet er at se på, hvordan vi i stigende omfang kan inddrage hensynet til bløde værdier i planlægningen af produktionen. Med bløde værdier mener vi etisk betingede hensyn, hensyn til medarbejderne, vore naboer, forbrugerne samt til husdyrvelfæd, naturen, landskabet og miljøet. Vi vil fortsætte dialogen med det øvrige samfund om vore produktionsformer. Gennem Godt Landmandskab 2005 vil vi: Sikre åbenhed om vores produktion, så vi har en konstruktiv dialog med resten af samfundet om den måde, vi producerer fødevarer på. Benytte os af uvildige rådgivere, som praktiserer god rådgiveretik. Vi vil sikre, at vores rådgivningsapparat er fagligt opdateret og en attraktiv sparringspartner for alle landmænd i Danmark. Sikre en høj produktkvalitet. Det gælder både de målbare og de mere bløde krav om kvalitet, miljø og etik. Anvende hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi under hensyntagen til miljø og sundhed. Kun anvende hjælpestoffer, der har en dokumenteret effekt uden uacceptable bivirkninger. Tilrettelægge produktionen, så vi udnytter sædskifte og naturlig resistens og derved minimerer behovet for bekæmpelse af skadevoldere. Optimere brugen af næringsstoffer på ejendomsniveau under hensyntagen til jordens frugtbarhed og det økonomiske afkast. 5

Sætte særlig fokus på dyrevelfærd og fortsat gøre en ekstraordinær indsats over for infektioner, som kan overføres fra dyr til mennesker (zoonoser). Tage hensyn til grund- og overfladevand, når vi tilrettelægger produktionen. Gøre en aktiv indsats for at opretholde en biologisk mangfoldighed i landskabet. 6

1. Økonomi og driftsledelse En fornuftig økonomi er en forudsætning for, at vi kan praktisere Godt Landmandskab. Derfor er det nødvendigt, at vi mestrer god driftsledelse med respekt for samfundets og omgivelsernes interesser. Vi vil også sørge for, at familiens og medarbejdernes trivsel i det daglige har en høj prioritet. Økonomi Vi vil arbejde for, at hensynene til kvalitet i landmandsfamiliens tilværelse forenes med kravene om et økonomisk konkurrencedygtigt landbrug. Derfor vil vi udnytte den nyeste viden på det tekniske, biologiske og økonomiske område til at udforme en overordnet strategi. Som landmænd er vi også forretningsfolk. Vi skal tjene penge til en tidssvarende aflønning og pension samt til en rimelig selvfinansiering af investeringer i produktionsanlæg. Landbrug er økonomisk risikofyldt, og nogle landmænd vil opleve økonomiske problemer. Vi vil yde personlig støtte til de familier, der får økonomiske vanskeligheder, og medvirke til at begrænse de negative virkninger for familien, kollegaer og samarbejdspartnere. Vi vil sikre os tilstrækkelig indsigt og viden, inden vi beslutter os for store investeringer. Dermed kan vi minimere risikoen for økonomiske fejldispositioner. Vi vil etablere samarbejde for bedre og billigere at kunne udnytte maskiner og arbejdskraft. Eksempler på dette er foderforsyningsselskaber og maskinfællesskaber. Driftsledelse Vi lægger en langsigtet strategi for at udvikle vores bedrift og produktion. Strategien kan også omfatte omlægning og eventuel afvikling af produktionen. God driftsledelse er endvidere at etablere gode håndværksmæssige rutiner og systemer. Vi vil som landmænd være driftsledere fra jord-til-bord, det vil sige i hele produktionsforløbet frem til forbrugeren. Vi ønsker fortsat at eje væsentlige dele af forarbejdningsindustrien, så vi har indflydelse på, at forbrugerne får et differentieret udbud af produkter. Rådgivning og uddannelse Vi vil bevare en uvildig rådgivningstjeneste, uafhængig af andre kommercielle interesser, til at støtte udviklingen i landbruget vedrørende produktion, miljø og velfærd. Vi vil løbende forbedre uddannelsesniveauet og -metoderne, så både landbrugsuddannelsen og efteruddannelsen af erfarne landmænd er den bedst mulige. Som driftsledere vil vi tilstræbe at deltage i efteruddannelse for at tilegne os den nyeste viden. 7

8 Vi vil tilbyde elever i landbruget en alsidig oplæring, som også omfatter indsigt i bedriftens økonomiske og produktionsmæssige nøgletal. Vi vil også sørge for uddannelsestilbud til personer, som ikke har en landbrugsmæssig baggrund.

2. Produktkvalitet Vi vil være kendt for høj kvalitet. Både af fødevarer og produkter til anden anvendelse. Det gælder de målelige kvalitetskrav og de mere bløde kvalitetskrav til miljø, dyrevelfærd og etisk betingede hensyn. Vi vil føre dialog med forbrugerne og forarbejdningsleddet og definere kvalitetskravene ud fra omverdenens og landbrugets egne ønsker og muligheder. Derfor vil vi: Fortsat udvikle vore produkter og levere gode, sunde råvarer. I avlsarbejdet give faktorer som produkternes kvalitet og ernæringsmæssige værdi øget opmærksomhed. Tage etiske hensyn i produktionen. Producere varer af høj kvalitet med hensyn til blandt andet duft, smag, mørhed, farve, sikkerhed og næringsværdi samt egnethed til videre forarbejdning. Tage hensyn til miljøet, idet vi vil minimere belastningen af omgivelserne så meget, som det økonomisk og teknisk er muligt. Holde god hygiejne for at reducere forekomsten af zoonoser i husdyrproduktionen til et absolut minimum. Som erhverv arbejde for, at alt foder på markedet er fuldt deklareret. Kun behandle dyr med medicin og afgrøder med pesticider ved konstateret behov for behandling. Påvirke forarbejdnings- og/eller detailleddet så de: Sikrer fødevarernes ernæringsrigtige sammensætning og spisekvalitet. Giver relevante oplysninger om kvaliteten, så forbrugerne har mulighed for at vurdere denne. Tilpasser udviklingen af specialprodukter til de enkelte markeder og forbrugergrupper. Som led i disse målsætninger vil erhvervet støtte, at bedrifter lægger om til økologisk drift i den udstrækning, der er efterspørgsel og afsætning for økologiske produkter. 9

3. Dokumenteret produktion Vi vil løbende registrere produktionsforløbet og lave opgørelser for at sikre, at produktionen går som planlagt. Det er et naturligt led i den daglige driftsledelse og sikrer tillige, at krav til kvaliteten og miljøhensyn kan overholdes. Overvågningen kan også dokumentere, at vi opfylder kravene fra aftagerne af vore produkter samt de krav, vi selv har defineret til produktionen. Udnyttelse af data Erhvervet vil samarbejde med offentlige myndigheder om udformningen af sådanne dokumentationer, så der sker størst mulig genbrug af data. Vi vil anvende et enkelt, sikkert og gennemskueligt dokumentationssystem, som øger sporbarheden og synliggør opfyldelsen af de bløde kvalitetskrav. Som led i registreringen af produktionsforløbet vil vi: Holde foderstofferne adskilte og sørge for, at de er mærkede. Opbevare oplysninger om foderstoffer i form af indlægssedler og analyseresultater fra foderstoffirmaer og analyser af hjemmeproduceret foder. Tilstræbe at føre effektivitetskontrol for alle produktionsgrene. Gøre det muligt, at erhvervet udarbejder grønne regnskaber med oplysninger om næringsstoffer, pesticider, energi og vand. Erhvervet har allerede udviklet systemer til kontrol og dokumentation af alle forhold vedrørende produktion og miljø. Et af de systemer er KVAMILLA, som opfylder ISO-standarderne ISO 9002 (kvalitetsstyring) og ISO 14001 (miljøstyring). Vi vil sørge for, at rådgivningstjenesten kan bistå med uvildig, faglig rådgivning, vejledning og kontrol i enhver form for dokumenteret produktion. Dels for at udbygge en kvalificeret driftsledelse på vore ejendomme, dels for at sikre, at vi som landmænd kan bruge samme system for de enkelte produktionsgrene. Økologisk jordbrug, produktion af UK-grise, Fødevareministeriets mærkningsordning Kvalitet med omtanke og produktion af slagtekyllinger til England er eksempler på dokumenteret produktion. Økologisk jordbrug Økologisk jordbrug har målsætninger, der svarer til idealerne i Godt Landmandskab. Kravene er dog anderledes ved, at der ikke må anvendes handelsgødning og pesticider. Økologiske jordbrugere vil derfor anvende alle de virkemidler i Godt Landmandskab, der under de opstillede forudsætninger kan hjælpe os til at nå en optimal balance mellem produktion, miljø og dyrevelfærd og dermed leve op til de forventninger, vore kunder og samfundet i øvrigt har til os. 10

4. Foderkvalitet Hjemmeproduceret og indkøbt foder skal være fremstillet af sunde råvarer. Foderstoffer skal have en fysisk struktur og et indhold af næringsstoffer, der dækker dyrenes behov. Vi tilstræber, at foderets indhold kan bidrage til ernæringsrigtige produkter. Vores målsætning er at: Foderstoffer skal ved indførsel og salg være sunde og af god handelsmæssig kvalitet. Energi og næringsstoffer i foderet dækker dyrenes behov hverken mere eller mindre. Næringsstofferne skal være stabile og homogent fordelt i foderet. Foderets fysiske struktur skal sikre, at dyrenes vomfunktion og mavesundhed er optimal. Konservering og lagring skal gennemføres, så kvaliteten bevares og der ikke sker unødige tab til omgivelserne. Ingen uønskede stoffer I produktion af hjemmedyrket foder og valg af indkøbte fodermidler vil vi sikre, at foderet er fri for sundhedsskadelige mængder af uønskede stoffer, der kan påvirke dyrenes velfærd negativt, eller som kan overføres til kød, mælk og æg. Vi vil derfor: Kun bruge hjælpestoffer i foderet, når de har en dokumenteret effekt og kun efter faglig stillingtagen i hvert enkelt tilfælde. Kun anvende hjælpestoffer til konservering af foder, når det er nødvendigt for at sikre kvaliteten. Undgå, at hjemmeavlet foder indeholder giftige planter eller mikroorganismer i mængder, der kan skade dyrenes sundhed. Dette gælder også, når dyr bruges til pleje af naturarealer. Undgå at foderet bliver forurenet. Lagre råvarer og foderblandinger hygiejnisk ved den rette fugtighed og temperatur. Vi vil som erhverv indgå aftaler med foderstofindustrien om lavere grænseværdier for uønskede stoffer, hvor vi ikke finder lovgivningen tilstrækkelig. Producenter af kvæg, får og geder Tilstræbe at høste og bjærge grovfoderafgrøder rettidigt, så vi opnår en stor produktion og en optimal udnyttelse af foderet. Tilstræbe, at græsmarken har en bestand af kløver til at reducere forbruget af kvælstof og for at øge optagelsen af foder. 11

Tilstræbe, at afgræsningen planlægges grundigt for bl.a. at mindske smittetrykket af parasitter. Kun i nødstilfælde bruge ammoniak til halm og i givet fald kun den mængde, der er nødvendig for at sikre kvaliteten. Kun tilsætte ensileringsmidler, når det er nødvendigt for at begrænse tab og sikre kvalitet og foderværdi. Opbevare foder på fast bund og opsamle evt. saftafløb. Vi tilstræber at forvejre afgrøder eller iblande foderemner, der opsuger saften. Særlig aftale Kvægbrugserhvervet har indgået aftale med foderstofleverandører - også udenlandske: Om ikke at sælge kvægfoder med antibiotiske vækstfremmere i Danmark. Om kraftig begrænsning af indholdet af aflatoxin. Om at undlade animalsk fedt i foderblandinger til kvæg. Kvægbrugserhvervet vil udtage stikprøver af indkøbte foderstoffer for at kontrollere indholdet af uønskede stoffer og mikroorganismer. Fjerkræproducenter Vi vil sikre at: Der kun anvendes foder, som er fremstillet efter retningslinierne i God produktionspraksis for fremstilling af fjerkræfoder. Foderleverandøren har en gyldig lægmandsrapport for den foderfabrik, hvor foderet er fremstillet. Der ikke anvendes syntetisk fremstillet blommefarvestof i foder til æglæggere. Hesteproducenter Vi vil arbejde for at: Foderet på stald tildeles minimum to gange dagligt. Planlægge og gennemføre afgræsninger, så parasitbelastningen bliver så lav som muligt. 12

5. Energi Vi vil tilrettelægge landbrugsproduktionen, så vi udnytter energien bedst muligt. Det vil vi opnå ved at: Reducere jordbehandlingen, uden at det går ud over udbyttet eller øger ukrudts- trykket. Bekæmpe ukrudt med størst mulig nyttevirkning af energi og herbicider. Vi vil afveje mekanisk mod kemisk bekæmpelse og anvende den strategi, der er mindst belastende for miljøet. Indrette staldene og andre bygninger, så energien til opvarmning, ventilation m.v. udnyttes bedst muligt. Øge anvendelsen af biobrændsler og anden vedvarende energi som varmekilde i stedet for fossilt brændstof, hvor vi samtidig kan sikre et acceptabelt humusindhold i dyrkningsjorden og hvor det er økonomisk fordelagtigt. Fremme nyttiggørelse af energien i husdyrgødningen gennem biogasanlæg. Undgå unødvendig transport af foder og dyr. Kvægproducenter Ved nybyggeri i størst muligt omfang indrette staldene med naturlig ventilation. Have naturligt lys i staldene. Om natten tændes kun orienteringslys. Tilstræbe at bruge overskudsvarme fra staldene. 13

6. Sædskifte Vi vil gennem et alsidigt sædskifte begrænse opformering af jordbårne sygdomme, ukrudt og skadedyr. Vi vil vælge arter og sorter efter at opnå et stabilt og højt nettoudbytte. Vi vil derfor: Ved tilrettelæggelsen af sædskifte og sortsvalg tage hensyn til behovet for pesticider. Vi vil tilstræbe at vælge sorter med resistens over for sædskiftesygdommene. Sammensætte afgrødefølgen, så ingen ukrudtsarter bliver dominerende, og med mulighed for at bekæmpe særligt besværlige arter. Vælge sorter med et højt nettoudbytte, hvor der er taget hensyn til udgifterne til udsæd, plantebeskyttelse, gødning m.m. Som hovedregel have både en- og tokimbladede afgrøder i sædskiftet. Undgå at satse ensidigt på afgrøder med store årsvariationer i udbyttet. Lægge vægt på sorternes resistens mod sygdomme og skadedyr. Vi vælger vårbygsorter med resistens mod havrenematoder, når vi dyrker over 50 pct. af arealet med byg og hvede. Plantenæringsstoffer Sædskiftet tilrettelægges, så vi udnytter enhver form for tilgængelig plantenæring så godt som muligt. Tilstræbe at etablere efterafgrøder til at optage kvælstof om efteråret, specielt hvor der er anvendt husdyrgødning, og hvor der er dyrket grønsager. Efter ompløjning af marker med flerårige bælgplanter vil vi dyrke afgrøder, der er i stand til at udnytte det frigivne kvælstof. Etablere efterafgrøder om foråret eller umiddelbart efter høst, f.eks. udlæg i korn. 14

7. Næringsstofhusholdning Vi vil opnå en høj udnyttelse af næringsstofferne i husdyrproduktionen. Vi vil sikre, at såvel husdyr- som handelsgødning bliver tilført i afpassede mængder og på tidspunkter, hvor nyttevirkningen er størst. Gødningsplaner Vi vil udarbejde detaljerede gødningsplaner, der tager hensyn til dyrkningshistorien, jordtypen m.v., og som bygger på opdaterede jordbundsanalyser. Vi vil derfor: Fastsætte kvælstofbehovet under hensyntagen til jordtype, udbytteniveau samt eftervirkning af husdyrgødning og afgrøderester. Supplere med N-min eller planteanalyser, når vi ikke er sikre på markens behov for kvælstof. Mindst hvert 6. år udtage jordprøver. Holde jordens indhold af tungmetaller, f.eks. kobber og zink, på et lavt niveau. Sikre, at der på langt sigt er balance i fosfortilførsel og -bortførsel. Handelsgødning Vi vil kun tilføre handelsgødning, når effekten i marken af udbragt husdyrgødning og slam ikke opfylder afgrødernes behov. Vi vil derfor: Tilstræbe en høj 1.-års effekt af kvælstoffet i husdyrgødning. Tilstræbe miljømæssig harmoni mellem mængder af husdyrgødning og areal. Fremme udviklingen af systemer til separation af gylle og tage sådanne anlæg i brug, når det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Udbringning af næringsstoffer Vi vil sikre, at næringsstoffer tilføres på en måde, så der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. Denne afvejning skal samtidig sikre, at vi bevarer jordens dyrkningsværdi på langt sigt. Vi vil derfor: Vælge gødningstyper, udbringningsteknik og -tidspunkter, som sikrer stor nyttevirkning i planteproduktionen af de udbragte næringsstoffer og dermed minimale tab til omgivelserne. I stigende omfang graduere næringsstoftilførslen inden for 15

hver enkelt mark i henhold til variationer i jordtype, dyrkningshistorie mv. Tilstræbe at placere gødningen eller nedfælde flydende ammoniak før såning af forårssåede afgrøder. Anvende udstyr, som sikrer en ensartet fordeling af husdyrgødning på markerne, og som sikrer, at vi udbringer netop den planlagte mængde. Fortrinsvis udbringe flydende husdyrgødning om foråret. Til forårssåede afgrøder nedfældes eller nedarbejdes gødningen straks i jorden umiddelbart efter udbringning ved pløjning eller harvning. Ikke tilføre husdyrgødning i frostperioder, hvor der er risiko for afstrømning. Kun udbringe flydende husdyrgødning i rækkeafgrøder, når det kan ske ved nedfældning eller med slæbeslanger umiddelbart før radrensning. Sikre et passende humusindhold i jorden ved hjælp af husdyrgødning, halm og/eller efterafgrøder. Tilpasse kreaturernes tid på græs efter græsoptagelsen, så vi minimerer overskuddet af kvælstof og fosfor i marken. Som kvægproducenter vil vi kun bruge motionsfolde, når der er fast bund, så gødning og urin kan opsamles. Som hesteproducenter vil vi tilstræbe, at motionsfoldene er størst mulige og forsynet med et plantedække. Lugt og tab af ammoniak Vi vil indrette stalde og produktionssystemer, så lugt og fordampning af ammoniak begrænses mest muligt med de eksisterende tekniske og økonomiske muligheder. Husdyrenes bidrag Vi vil minimere dyrenes udskillelse af næringsstoffer, der kan belaste miljøet, når det ud fra en helhedsbetragtning er hensigtsmæssigt. Vi vil derfor: Løbende afstemme foderets indhold af protein og fosfor i forhold til dyrets alder og laktationsstadium. Undgå forurening af marken med uønskede stoffer som f.eks. kobber, når vi bruger fodbade til kvæg. Vi kan bl.a. bruge kobbermåtter i stedet for kobberbade. Anvendelse af affald Vi vil medvirke til at udnytte samfundets biprodukter, f.eks. slam fra rensningsanlæg, når det kan ske uden risiko for forurening af afgrøde eller jord. 16

Derfor vil vi: Kun bruge affaldsprodukter som gødning, når det kan ske uden risiko for forurening af afgrøder og jord. Det er også en forudsætning, at forbrugerne finder det acceptabelt at bruge affald som gødning. I økologisk jordbrug er det en målsætning at tilbageføre næringsstofferne fra byerne. Men her kan det først ske, når der er etableret et sikkert indsamlings-og håndteringssystem for affaldet. Slam fra rensningsanlæg kan således ikke i øjeblikket bruges i økologisk jordbrug. 17

8. Plantebeskyttelse Vi vil reducere forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Det skal ske gennem hensigtsmæssig dyrkningsteknik, valg af resistente sorter samt brug af prognose- og rådgivningsværktøjer til at bestemme behovet for bekæmpelse, middel og dosering. Mekanisk bekæmpelse af ukrudt Vi vil udvikle mekanisk ukrudtsbekæmpelse og bruge denne metode, når den kan give en acceptabel effekt uden for store omkostninger eller uønskede bivirkninger. Vi vil derfor: Vælge en mekanisk ukrudtsbekæmpelse, når forholdene tillader det. Begrænse den kemiske bekæmpelse af sygdomme og skadedyr til selve rækken i afgrøder, hvor det er muligt. Kemisk bekæmpelse Vi vil begrænse kemisk ukrudtsbekæmpelse til et minimum. Vore marker skal ikke være fuldstændigt rene for ukrudt, men vi skal undgå en alvorlig forøgelse af frøpuljen i jorden. Vi vil derfor: Aktivt arbejde for at reducere forbruget af plantebeskyttelsesmidler til en gns. behandlingshyppighed på 1,7 inden år 2010. Anvende rådgivningstjenestens PC-planteværn og varslinger til at fastlægge behov, middel og dosis. Beregne behandlingshyppigheden på ejendomsniveau i alle afgrøder ved hjælp af sprøjtejournalen. Bekæmpe ukrudt på det optimale tidspunkt, så det kan ske med en begrænset indsats. Vi vil forebygge opformering af eksempelvis græsukrudt ved bevidst valg af sædskifte og kulturtekniske metoder. Gennem korrekt sortsvalg, dyrkningsteknik og gødskning minimere behovet for midler til vækstregulering. Vækstregulering af korn er stort set kun aktuel i rug, og kun når det ikke er tilstrækkeligt at reducere tilførslen af kvælstof. Vurdering af behovet Vi vil kun anvende midler til plantebeskyttelse, når der er et konstateret behov. Landbrugets Rådgivningstjeneste vil udvide og udbygge varslingssystemer med klimadata, så det bliver muligt at varsle på lokalt niveau og i specifikke sorter. 18

Vi vil derfor: Kun bekæmpe sygdomme og skadedyr, når skadetærsklen er overskredet, eller når der er varslet et betydende angreb. Ikke bekæmpe uden et forudgående tilsyn med den enkelte mark. Bekæmpe i afgrøder eller imod skadegørere, hvor der ikke findes nogen skadetærskel, når tidligere års forsøg og erfaringer dokumenterer, at der er en økonomisk gevinst af en bekæmpelse. Vurdere behovet for jordmidler ud fra tidligere års opgørelser af ukrudtstrykket. Anlægge sprøjtevinduer som hjælp til at kontrollere sprøjtningens effekt og til at vurdere udviklingen af sygdomme og skadedyr. Landbrugets Rådgivningstjeneste vil forbedre Konsulenternes Registreringsnet, så vi hele tiden har nyeste viden om risiko for angreb i afgrøderne. Håndtering af kemiske midler Vi vil håndtere kemiske midler med omhu og sikkerhed for det omgivende miljø. Vi vil reducere risikoen for tab til omgivelserne via forbedret sprøjteteknik. Vi vil undgå forurening ved påfyldning og rengøring af materiel og i forbindelse med opbevaring af bekæmpelsesmidler. Vi vil derfor: Udnytte vejrforholdene til at optimere sprøjtningen med et minimalt pesticidforbrug. Undgå afdrift af pesticider. Undlade at sprøjte langs naturarealer, vandløb, søer og evt. haver, hvis der er risiko for afdrift. Teste sprøjten mindst en gang om året for at sikre, at teknikken er i orden. Fylde sprøjten enten på et græsareal, over et biobed eller på en betonplads, hvorfra vi kan opsamle evt. spild. Placere sprøjtemidler i åben pakning utilgængeligt for børn, f.eks. i kemikalierummet, mellem de enkelte påfyldninger. Forsyne alle sprøjter med en rentvandstank, så vi kan skylle sprøjten mindst to gange i marken efter endt sprøjtearbejde. Foretage udvendig rengøring af sprøjten enten på et græsareal eller på en betonplads, hvorfra vi opsamler vaskevandet. Opbevare plantebeskyttelsesmidler i et aflåst frostfrit rum, hvor risikoen for brand er mindst mulig. Bortskaffe tom emballage og rester af midler til plantebeskyttelse på forsvarlig måde. 19

9. Dyresundhed Vi vil forebygge sygdomme hos husdyr af hensyn til trivsel og dyrevelfærd samt for at begrænse forbruget af medicin. Derfor vil vi: Indrette stalde og produktionssystemer, der fremmer god hygiejne og giver mindst mulig belastning af dyrene. Som sælger oplyse dyrets sundhedsstatus og iøvrigt følge erhvervets anbefalinger om undersøgelser og prøver i forbindelse med omsætning af dyr. Gennemføre en effektiv smittebeskyttelse i kraft af arbejdsrutiner og indretning af adgangsforhold. Besøg i staldene kan ske, når det er aftalt med ejeren. Nedbringe risikoen for overførsel af smitte ved til- og afgang af dyr samt ved udkørsel af gødning og rengøring. Tilgodese dyrenes behov ved at give dem optimal fodring og pasning. Det gælder også slagtedyr på koncentreret foder. Foderrationen sammensættes og udfodres, så vi tilgodeser dyrenes fordøjelsessystem. Nedbringe smittepresset fra parasitter og sygdomme. Det sker gennem foldskifte, når dyrene afgræsser passende store arealer, samt ved at praktisere samgræsning. Fortsat gøre en særlig indsats over for sygdomme, som kan overføres fra dyr til mennesker (zoonoser). Registrere alle behandlinger i besætningen med medicin og andre hjælpestoffer. Herved har vi et overblik over besætningens sundhedsstatus og kan konstatere, om den ændrer sig. Producenter af kvæg, får og geder Indgå aftaler med dyrlægere og/eller rådgivere om systematisk sundhedsrådgivning som en naturlig del af indsatsen for at højne sundheden hos husdyrene. Deltage i det frivillige sundhedsprogram for får og geder og løbende revidere behovet for at udvide sundhedsprogrammet. Ikke indføre levende kvæg, får eller geder fra udlandet, idet vi vil importere arveanlæg i form af sæd, embryoner eller æg. Gøre en særlig indsats for at forebygge de mest udbredte sygdomme som mastitis, sygdomme i klove og lemmer samt sygdomme og dødsfald hos småkalve. Svineproducenter Vælge en korrekt avlsstrategi under hensyn til besætningens sundhedsstatus. 20

Anvende sektionering alt ind alt ud samt lignende produktionssystemer, der fremmer dyrenes sundhed. Kun importere svin gennem godkendte karantæner. Fjerkræproducenter Overholde bestemmelserne i de frivillige handlingsplaner vedrørende Salmonella, herunder kun indkøbe daggamle kyllinger fra anerkendte rugerier. Vi vil arbejde for, at disse sikkerhedsbestemmelserne i videst muligt omfang bliver implementeret i produktioner, som ikke allerede er omfattet af planerne. Fremme udviklingen af nye metoder til forebyggelse af coccidiose. Indsende dyr til undersøgelse, når der forekommer høj dødelighed. Følge vejledningen Rengøring og desinfektion af fjerkræstalde. Hesteproducenter Forebygge sygdomme i hoven ved regelmæssigt tilsyn og beskæring. Sørge for at inseminering udføres, så den med hensyn til sundhed og smittebeskyttelse som minimum følger Landsudvalget for Hestes regler for autoriserede hingstestationer. 21

10. Dyrevelfærd I husdyrproduktionen vil vi tage hensyn til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Vi vil optræde etisk ansvarlige, dvs. handle ud fra en moral om, hvordan husdyrene bør behandles. Disse mål vil vi nå ved at udnytte den nyeste faglige viden om produktionssikre staldsystemer for alle kategorier af landbrug. Udvikle staldsystemerne, så de tilgodeser dyrenes adfærd og produktivitet, arbejdsmiljø og bedriftens totaløkonomi. Præge husdyravlen nationalt og internationalt, så fremgang i mælkeydelse, tilvækst m.v. ikke bliver opnået på bekostning af dyrenes konstitution. Ikke anvende klonede eller transgene dyr. Sætte fokus på kvalitet i tilsynet med det enkelte dyr og besætningen. Sikre arbejdsrutiner, så dyr, der rammes af uhelbredelige, smertefulde lidelser, aflives rettidigt. Aftale med arbejdsmarkedets parter, at arbejdskonflikter ikke får konsekvenser for husdyrenes velfærd. Levering af foder, akut dyrlægehjælp og transport til slagtning samt slagtning skal kunne ske uhindret. Staldforhold Tage udgangspunkt i den enkelte dyrearts normale adfærd, f.eks. behov for motion. Sikre, at flokstørrelsen ikke får negativ indflydelse på dyrenes velfærd. Udforme ligge- og hvilearealer med bund- og pladsforhold, der tilgodeser dyrenes velfærd. Holde luftskifte, støvindhold, temperatur, luftfugtighed og uønskede stoffer på et niveau, der ikke generer husdyrene. Have dagslys eller lysprogrammer, så dyrene også i stalden oplever nat og dag. Tilstræbe at anlægge udendørs opholdsarealer med læ og skygge. Sikre at dyr, der går ude om vinteren, kan søge ly og læ med et tørt, veldrænet underlag og have adgang til frisk drikkevand. Efter behov installere alarmanlæg i staldene og være opmærksomme på, hvor nødgeneratorer kan være nødvendige. Transport og slagtning Arbejde for, at slagterierne minimerer transporttiden og optimerer opholdet på slagteriet. Slagtedyr bør kun stå over til 22

dagen efter, hvis der er driftsforstyrrelser, og de skal da sikres vand og foder. Malkekøer skal malkes, når de står over til næste dag. Opfordre slagterierne til at udforme opholds-, bedøve- og slagtesystemer, så dyrene oplever et minimum af stress og smerte. Indfange, læsse og transportere dyrene lempeligt og undlade at transportere højdrægtige dyr. Producenter af kvæg, får og geder Kun foretage operative indgreb under bedøvelse. Tilstræbe at øge værdien af tyrekalve og kid, så vi undgår, at de skal aflives som nyfødte. Nødvendige aflivninger sker straks efter fødsel. Opfordre til at bruge drøvtyggere til at pleje ekstensive arealer. Dyrenes dyrenes sundhed og velfærd må ikke tilsidesættes for at pleje særlige naturtyper eller bekæmpe uønsket vegetation. Drive avl med udvalg af avlsdyr efter racens avlsmål. Kun importere arveanlæg, når der findes officielle informationer om de egenskaber, der indgår i det danske avlsmål. Ikke anvende sæd fra tyre, når vi ved, at det ved kælvning kan føre til unødige problemer for hundyr og kalv. Flytning af dyr Vænne kælvekvier til miljøet i kostalden inden kælvning. Skille kælvekøer og -kvier fra flokken i god tid inden kælvning, så de får ro samt frihed til at bevæge sig. Lade får og geder læmme i flokken og først derefter flytte dem i boks. Kun i nødsituationer sende højdrægtige dyr til slagtning, kreaturer ikke efter 5. drægtighedsmåned. Vi slagter ikke drægtige får og geder. Motion og græsning Arbejde for, at køer og opdræt i ammekvægbesætninger, køer og kvier i malkekvægbesætninger samt får og geder kommer på græs om sommeren. Indretning, brug og afvikling af staldsystemer Arbejde for, at der i alle staldsystemer er strøelse eller anden form for blødt og eftergivende underlag. Vi vil opstalde får og geder på dybstrøelse. Ikke sætte kalve under fire måneder eller slagtekalve under 175 kg i eksisterende bokse med fuldspalter. 23

Ved nybyggeri tilstræbe, at der kun bygges løsdriftsstalde til kvæg. Anvende normerne i rapporten Indretning af kvægstalde - danske anbefalinger ved nybyggeri, renovering og tilpasning af kvægstalde. Ikke bygge bokse med fuldspaltegulv ved nybyggeri. Svineproducenter I avlsarbejdet vil vi: Lægge vægt på dyrets konstitution og om muligt sygdomsresistens samt anvende 15-25 pct. af selektionskapaciteten på disse egenskaber. Fjerne enkeltgener, der i dobbelt dosis (homozygoti) har negativ indflydelse på svinenes sundhed og konstitution. Dette er f.eks. halothan-genet. Fjerkræproducenter Vi vil tage hensyn til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov ved at: Følge anbefalingerne i God produktionspraksis ved produktion af slagtekyllinger. Ved problemer med fjerpilning og kannibalisme vil vi straks søge faglig bistand og iværksætte handlingsplaner, der kan bringe problemerne til ophør. Undgå indgreb i dyrenes legemsdele. Nødvendige indgreb foretages, så dyrene ikke påføres unødig lidelse og smerte. Fremme udvikling og ibrugtagning af maskiner til indfangning. Påvirke avlsselskaberne, så hensyn til dyrenes naturlige adfærd blivet fremmet i konkurrencen med kendte udbytteparametre. Anvende langsomtvoksende racer i den alternative produktion af slagtekyllinger. Arbejde for fælles, europæiske regler med hensyn til krav og ønsker til dyrevelfærd. Etablering, indretning, brug og afvikling af staldsystemer Indrette systemerne med udgangspunkt i dyrenes normale adfærd og sikre, at inventaret ikke unødigt hindrer dyrenes bevægelighed. Installere anerkendte alarmanlæg i staldene. Sikre, at ventilationsanlægget selv i ekstreme situationer kan holde luftskifte, temperatur, luftfugtighed og uønskede stoffer på et niveau, som ikke generer dyrene. Hesteproducenter Opstalde hestene i løsdrift eller bokse, så de kan se hinanden. 24

Sørge for, at hestene dagligt har mulighed for motion på fold og social kontakt med andre heste. Sørge for, at hestene om sommeren har mulighed for at blive afkølet/søge skygge. Arbejde for, at man ved træning og brug følger anbefalingerne i Godt Hestehold. Arbejde for, at heste ikke udsættes for langvarige transporter. Tilpasse staldsystemet efter hestens behov. Vi kan opstalde hesten i spiltove, hvor dette f.eks. af hensyn til dyrenes opdragelse er formålstjenligt. Fokusere på hestenes holdbarhed, som er helt afgørende for brugsværdien. Minimere frekvensen af arvelige lidelser. Inddrage dyrenes almene sundhed og reproduktionsegenskaber i avlsarbejdet. 25

11. Bio- og genteknologi Genteknologien indebærer en række positive udviklingsmuligheder både for plante- og husdyrproduktionen, og dem vil vi udnytte, forudsat det kan ske uden unødig risiko for miljøet, naturen, dyrevelfærden, sundheden m.v. Vi vil næppe holde gensplejsede husdyr de kommende mange år. I økologisk jordbrug anvender vi heller ikke genmodificerede planter og foder. Egenskaberne og ikke metoden For os er bio- og genteknologien et værktøj, som kan sikre en hurtigere og mere præcis udvikling af sorter og produkter med ønskede egenskaber. Men dette værktøj kan - som alle andre værktøjer - bruges forkert med uønskede konsekvenser til følge. Derfor vil vi kun bruge arvemateriale, der er fremkommet ved genteknologiske metoder, hvis: Myndighederne har godkendt de enkelte produkter, og at anvendelsen sker i takt med, at samfundet og forbrugerne accepterer dem. Vi vurderer, at det ud fra en helhedsbetragtning er en fordel. For hver enkelt konkret organisme eller det aktuelle produkt skal der foretages en afvejning under hensyntagen til miljø, natur, dyrevelfærd, sundhed, produktionsforhold, arbejdsmiljø, økonomi og etik. Ved dyrkning af gensplejsede afgrøder vil vi leve op til Kodeks for god GMO-praksis på landbrugsbedrifter, og vi vil som erhverv sørge for, at denne kodeks bliver ajourført i takt med, at det bliver nødvendigt. Dialog og mærkning Vi vil deltage i den offentlige debat om fordele og ulemper ved konkrete anvendelser af bio- og genteknologi i landbruget, og vi vil efterleve de krav til mærkning, som eksempelvis detailhandlen stiller. Vi vil arbejde for, at mærkning af gensplejsede fødevarer baseres på fælles EU-regler. Producenter af kvæg, får og geder Vi går ind for at afprøve nye metoder i avlen, f.eks. Ovum Pick-Up og In Vitro Befrugtning, når de forskningsmæssige resultater dokumenterer, at der ikke er dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder ved metoderne. Vi går ind for, at der under nøje kontrol kan foretages udvikling af dyr med fremmede arveegenskaber, når dette tjener medicinske 26

formål. Eksempelvis avl af dyr, hvis mælk indeholder specifikke stoffer, som tjener medicinske formål. Vi vil fortsat udbygge brugen af inseminering af får og geder via skeden. Vi vil diskutere fordele og ulemper ved nye bio- og genteknologiske metoder før vi eventuelt tager dem i brug. Fjerkræproducenter Vi vil tilstræbe at købe avlsdyr hos firmaer, hvor konstitution og adfærd er højt prioriteret i avlsarbejdet. 27

12. Arbejdsmiljø Landbruget kan være en farlig arbejdsplads. Som ejere og driftsledere er vi klar over vort ansvar for, at arbejdsmiljø og -sikkerhed altid prioriteres højt. Vi anser et inspirerende og sikkert arbejdsmiljø af stor betydning for, at vi kan tiltrække nye medarbejdere. Vi vil forebygge uheld ved at drøfte sikkerhedsspørgsmål med medarbejderne, når arbejdet tilrettelægges. Desuden vil vi tilstræbe at analysere alle uheld og utilsigtede situationer for at undgå gentagelser. Erhvervet vil gennem kursus- og informationsvirksomhed sprede viden om, hvordan risikoen for ulykker nedsættes. Vi vil i samarbejde med de ansatte og arbejdsmiljøkonsulenter aktivt anvende Arbejdspladsvurdering som et værktøj til at opnå et højt sikkerhedsniveau. Personlig beskyttelse Vores fokus på arbejdsmiljø betyder, at: Vi vil anvende de mest skånsomme produkter, når der er mulighed for at vælge mellem forskellige hjælpestoffer. Vi vil bruge personlige værnemidler ved arbejde med giftige stoffer m.v., som kan give allergi. Vi vil tage hensyn til arbejdsmiljøet ved indretning af staldene, bl.a. sørge for god ventilation og tilstrækkeligt lys. Vi vil begrænse støvgener og anvender åndedrætsværn ved arbejde, der støver. Vi vil bruge høreværn ved støjende arbejde. Vi vil følge en fastlagt procedure for korrekt bortskaffelse af affald som medicinrester, kemikalier, plastik, olie og instruere medarbejdere herom. Vi vil tilrettelægge arbejdet, så det er så afvekslende som muligt, og tage ergonomiske hensyn ved indkøb af maskiner og redskaber. Vi vil være opmærksomme på, at automatisering af belastende arbejdsrutiner kan forbedre arbejdsmiljøet. Vi vil sikre, at medarbejderne får en grundig og tilstrækkelig instruktion. Instruktionsbøger, brugsanvisninger m.v. skal være tilgængelige for medarbejderne. Vi vil sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, der også tilgodeser medarbejdernes sociale behov. Arbejdstiden skal være planlagt, så ejer og medarbejdere har samme muligheder for familie- og fritidsliv som i øvrige erhverv. Sikkerhed i bygninger Ved nybyggeri og renoveringer vil vi indrette staldene, så dyrene kan håndteres og flyttes med mindst mulig risiko for personer, bl.a. 28

lave faciliteter, så vi kan undvige løsgående dyr. Løsdriftsstalde til kvæg vil vi indrette med fanggitre, så vi kan fiksere dyrene. Ved afgræsning indretter vi drivgange eller fangfolde til opdræt. Vi vil tilstræbe, at unge dyr opnår fortrolighed med mennesker. Ved håndtering af dyr, hvor farlige situationer kan opstå, vil vi tilstræbe at være mindst to personer til stede. Sikkerhed ved markarbejde I markbruget vil vi sørge for at: Sikkerhedsudstyr på traktorer, mejetærskere og andre maskiner altid er intakt og funktionsdygtigt. Førerhusets døre og vinduer ikke bliver afmonteret, og at der ikke efterlades løse dele i førerhuset. Sprøjteførere anvender personlige værnemidler. 29

13. Gården og landskabet Gården er ramme om landmandsfamiliens bolig, arbejdsplads og fritidsaktiviteter. Bygninger og andre nødvendige anlæg ligger i landskabet som visitkort, der året rundt sender signaler til vore medborgere. Et af de mest synlige elementer i Godt Landmandskab er derfor, at der er harmoni i gårdanlægget, og at der er orden omkring produktionsbygningerne. Det signalerer, at vi også har styr på andre ting. Indpasning i landskabet For at fremme et rationelt og smukt landbrugsbyggeri vil vi: Planlægge arkitekturen som helhed og nøje overveje bygningers og adgangsvejes placering i landskabet. Etablere og vedligeholde beplantning omkring gården samt afskærme gylletanke og pladser med husdyrgødning, foder m.v. Udnytte beplantninger til at skabe sammenhæng mellem bygninger og landskab. Placere ensilage- og halmstakke, så de syner mindst muligt i landskabet, og fjerne plastik og dæk efter endt brug. Tage hensyn til natur og landskab, når vi placerer vandtrug, læskure, hegn og lignende. Landskabspleje De dyrkede marker skal være præget af produktive afgrøder, hvor de indsatte ressourcer bliver omsat i en optimal og sikker produktion. Det forudsætter, at jorden er velafvandet og at planternes vandforsyning er i orden. Derfor vil vi vedligeholde og forny drænsystemer i nødvendigt omfang. Vi vil desuden etablere vandingsanlæg, hvor det er nødvendigt for en stabil og rentabel planteavl og der er tilstrækkeligt med vand til rådighed. Vi vil lade hensyn til natur, miljø og landskab indgå i ejendommens planlægning og drift. Natur- og landskabspleje omfatter hensynsfuld drift af f.eks. enge og overdrev, etablering og vedligeholdelse af læhegn, skov og vildtremiser samt udlæg af randzoner langs søer, vandløb og naturarealer mv. Vi vil også udnytte muligheder for at etablere vådområder på lave arealer. Ved pleje af naturområder og udyrkede arealer på bedriften vil vi: Fremme den biologiske mangfoldighed. Skabe et værdifuldt, egnskarakteristisk landskab for landmænd og andre brugere af det åbne land. Beskytte naturområder, vandløb, gravhøje mv. ved en skånsom drift i randzoner. Tilstræbe, at der er sammenhæng mellem naturområder, småbeplantninger, randzoner, hegn, vandløb m.m., så arealerne kan virke som korridor for vilde dyr og planter. 30

Brakmarker Brakmarkerne kan tilgodese den vilde flora og fauna. Derfor vil vi: Etablere fastliggende brak frem for rotationsbrak. Placere brakmarker op ad eksisterende småbiotoper, langs vandløb og ved søer. Etablere et varieret plantedækket på brakarealer, bl.a. som udlæg i den foregående afgrøde. Tage hensyn til den vilde fauna, hvis slåning af brakmarken er nødvendig for at hindre uønsket ukrudtsspredning. Plantning Vi vil fastholde det nuværende omfang af plantning. Når udtjente læhegn skal fornyes, vil vi tage hensyn til den naturmæssige værdi af gamle beplantninger. Ved plantning af nye læhegn vil vi lægge vægt på hegnets nyttevirkning som læ og levested for flora og fauna. Ved plantning af buske og træer foretrækker vi arter og typer, der er naturlige i det danske landskab. Vi er opmærksomme på at bevare høje, enkeltstående træer som værdifulde elementer i landskabet. 31

14. Naboskab Vi vil bidrage til godt naboskab, idet vi ønsker at skabe gode betingelser for alle, der bor på landet. Vi ønsker, at interesserede får et indblik i landbrugsdriften, og at være imødekommende over for naboers ønsker og synspunkter. Hensyn og dialog Vi vil derfor: Vise hensyn ved kørsel med landbrugsmaskiner på vejene og rense, når vi har gjort vejen snavset. Undlade at pløje og sætte hegn for tæt på veje og skel. Værne om naturområder, bl.a. undlade normal behandling af marken i randzoner til særligt værdifulde områder. Orientere naboer om perioder, hvor lugtende udbringning eller sprøjtning kan finde sted, og helt undgå disse aktiviteter i weekender og på mærkedage. Sætte fokus på at ekstensivere landbrugsdriften i særligt følsomme landbrugsområder og dermed også give øgede rekreative muligheder for vore naboer. Bidrage til samtale og information om fordele og ulemper af landbrugsdriften, bl.a. i børnehaver, skoler og andre mindre grupper i lokalområdet. Tage et fælles ansvar for, at alle landmænd er hensynsfulde mod naboer og omgivelser og dermed medvirke til, at uheldige eksempler ikke forekommer. Bidrage til at få bragt forholdene i orden, hvis vi oplever uacceptable forhold i relation til behandling af dyr eller miljø hos naboer eller kollegaer. Begrænse gener Vi vil begrænse støv, støj og lugtgener ved at: Udvise omtanke ved håndtering af husdyrgødning, bl.a. ved at reducere ammoniakfordampning mest muligt. Udnytte alle realistiske muligheder for at undgå lugtgener fra stalde, gødningslagre og ved udbringning. Indrette, placere og udforme stalde, siloer og andre anlæg til opbevaring, så vi begrænser støv og støjgener. Holde fluer og skadedyr på et så lavt niveau som muligt. I tilfælde, hvor vinddrift kan være problematisk, vil vi holde en sprøjtefri zone ind mod naboer. 32