NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITSINERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITSINERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK NOV 2015 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE NOV 2015
Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Novembari November 2015 Ilusilersuisoq Layout: irisager.gl Assit Fotos: Jørgen Chemnitz (Qupp. Side 82: Adobe Stock) Assiliartat saqqaanilu assertaliussaq Illustrationer og forsidefoto: irisager.gl
NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITSINERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITSINERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK NOV 2015 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE NOV 2015
Imaarisaa Indhold 7 1 Aallaqqaasiut 8 2 Suli atualinngitsut 8 2.1 Aallaqqaasiineq 9 2.2 Suliniutit 9 2.2.1 Tamanut ulluunerani neqeroorutit 10 2.2.2 Meeqqerivitsialak 2014 11 2.2.3 Ilinniagaqarneq piginnaasanillu qaffassaaneq 12 2.2.4 Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq 15 3 Meeqqat atuarfiat 15 3.1 Aallaqqaasiineq 16 3.2 Suliniutit 16 3.2.1 Arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit meeqqat atuarfiannik nalilersuisitsineq 18 3.2.2 Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsineq Inerisaavik 19 3.2.3 Pitsaassutsimik atuarfimmillu ineriartortitsineq 21 3.2.4 Ilinniagaqarneq piginnaasanillu ineriartortitsineq 23 3.2.5 Atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq 23 3.2.6 Allamiut oqaasiinik nukittorsaaneq 24 3.2.7 Angajoqqaanik peqataatitsineq 25 3.2.8 Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnissaa 26 3.2.9 Atuarfiit illutaasa aserfallatsaaliornerat pillugu nalunaarusiamik suliaqarneq 27 3.2.10 Immikkut pisarialinnik atuartitsineq peqataatitsinerlu 28 3.2.11 Illuutit atugassarititaasut annertusineqarnissaat 31 4 Inuusuttut siunnerfiusut 31 4.1 Aallaqqaasiineq 31 4.2 Suliniutit 32 4.2.1 Inuusuttuaqqat anguniakkat pillugit paasiniaaneq 32 4.2.2 Højskole-niinneq efterskole-niinnerlu 33 4.2.3 Inuusuttut ilinniagaannik ilinniarfinnutpiareersarluni atuarneq 35 4.2.4 Inuusuttut ilinniagaanni inissat amerligallarneqarnerat 37 5 Ilinniarnertuunngorniarfik 37 5.1 Aallaqqaasiineq 39 5.2 Suliniutit 39 5.2.1 Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq 39 5.2.1 Gymnasiereformen 41 5.2.2 Ininik alliliineq pitsaanerusumillu atuineq 43 5.2.3 Ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnernik atuutilersitsineq (inersimasunut) 1 Indledning 2 Førskoleområdet 2.1 Indledning 2.2 Initiativer 2.2.1 Dagtilbud til alle 2.2.2 Meeqqerivitsialak 2014 2.2.3 Uddannelse og opkvalificering 2.2.4 Helhedsorienteret tidlig indsats 3 Folkeskoleområdet 3.1 Indledning 3.2 Initiativer 3.2.1 Uvildig evaluering af folkeskolen 3.2.2 Etablering af Uddannelsesstyrelse Inerisaavik 3.2.3 Kvalitets- og skoleudvikling 3.2.4 Uddannelse og opkvalificering 3.2.5 Skolelederuddannelse 3.2.6 Styrkelse af fremmedsprog 3.2.7 Forældreinddragelse 3.2.8 Revision af læreruddannelsen 3.2.9 Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger 3.2.10 Specialundervisning og inklusion 3.2.11 Udvidelse af fysiske rammer 4 Ungemålgruppen 4.1 Indledning 4.2 Initiativer 4.2.1 Afdækning af ungemålgruppen 4.2.2 Ophold på højskoler og efterskoler 4.2.3 Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne 4.2.4 Midlertidig kapacitetsudvidelse på ungdomsuddannelserne 5 Gymnasiet 5.1 Indledning 5.2 Initiativer 5.2.1 Gymnasiereformen 5.2.2 Udvidelse og bedre udnyttelse af de fysiske rammer 5.2.3 Formalisering af studieforberedende kursus (for voksne)
45 6 Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit 45 6.1 Aallaqqaasiineq 46 6.2 Suliniutit 47 6.2.1 Ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amerlanerusut 49 6.2.2 Ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniarneq 51 6.2.3 Inuutissarsiutinut ilinniarnerni taamaatiinnartarnernik misissuineq 51 6.2.4 Piffissami sivikitsumi inuutissarsiutinut ilinniarnerit 54 6.2.5 Ilinniarsimasut immikkut ilisimasaqalernerat 55 6.2.6 Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaasanillu annertusaaneq 57 6.2.7 Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniarneqarsinnaasut nutaat 57 6.2.8 Peqqissaanermik ilinniarfimmi suliniutit annertusisat 59 6.2.9 Isumaginninnerup iluani ilinniartitaanerni suliniutit 61 6.2.10 Ininik avatangiisinik allilerineq 63 7 Ingerlaqqilluni Ilinniarnerit 63 7.1 Aallaqqaasiineq 65 7.2 Suliniutit 65 7.2.1 ARTEK-imi Takorluugaq 125 67 7.2.2 Pinngortitaleriffimmik alliliineq 68 7.2.3 Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit nutaat 71 8 Suliaqarfiit akornanni suliniutit 71 8.1 Aallaqqaasiineq 71 8.2 Suliniutit 71 8.2.1 Ilinniarfinni taamaatiinnartartut ikilisinneqarnerat 72 8.2.2 Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq 74 8.2.3 Ilinniarnissamut periarfissanik paasisitsiniaaneq 75 8.2.4 ATTAT-mi pisinnaasat annertusinerat 75 8.2.5 PAT-mi sullississutit nutaat 78 8.2.6 Iserasuaat 78 8.2.7 Ilinniagarsiuteqarnermik ilinniartullu inaannik aaqqissuusseqqinneq 80 8.2.8 Ilinniagaqartunut inissianik assigiissaakkanik sanaatornissamut pilersaarusiorneq 81 8.2.9 Innarluutillit ilinniagaqarsinnaanerannut periarfissat 83 9 Ilanngussat Suliniutit naammassineqareersut 83 9.1 Aallarniut 83 9.2 Suliniutit 83 9.2.1 Kammagiitta nalilersuineq uumisaarneqartarnermik qaangiineq 84 9.2.2 Imarsiornermut ilinniartitaanerni oqaatsinut matematikkimillu atuartitsineq 85 9.2.3 Ilisimatuisarfimmi suliniutinik annertunerulersitsineq 85 9.2.4 Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq 6 Erhvervsuddannelser 6.1 Indledning 6.2 Initiativer 6.2.1 Flere praktikpladser 6.2.2 1-årigt grundforløb 6.2.3 Undersøgelse af frafald på erhvervsuddannelserne 6.2.4 Korte erhvervsuddannelser 6.2.5 Specialisering af faglærte 6.2.6 Kompetenceafdækning og opkvalificering 6.2.7 Nye uddannelser på Niuernermik Ilinniarfik 6.2.8 Øget aktivitet ved Peqqissaanermik Ilinniarfik 6.2.9 Uddannelsesindsats indenfor det sociale område 6.2.10 Udvidelse af fysiske rammer 7 Ingerlaqqilluni Ilinniarnerit 7.1 Indledning 7.2 Initiativer 7.2.1 ARTEK Vision 125 7.2.2 Udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 7.2.3 Nye uddannelser på Ilisimatusarfik 8 Tværgående initiativer 8.1 Indledning 8.2 Initiativer 8.2.1 Mindskelse af frafald på uddannelserne 8.2.2 Bedre og landsdækkende vejledning 8.2.3 Information om uddannelse 8.2.4 Øget kapacitet på ATTAT 8.2.5 Nye IKT-tjenester 8.2.6 Iserasuaat 8.2.7 Uddannelsesstøtte- og kollegiereform 8.2.8 Projektering af standardkollegier 8.2.9 Uddannelsesmuligheder for handicappede 9 Bilag Afsluttede initiativer 9.1 Indledning 9.2 Initiativer 9.2.1 Evaluering af Kammagiitta Fri for mobberi 9.2.2 Sprog- og matematikundervisning på de maritime uddannelser 9.2.3 Øget aktivitet ved Ilisimatusarfik 9.2.4 Bedre og landsdækkende vejledning
6 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II
Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 7 1 Aallaqqaasiut 1 Indledning Nunatsinni ilinniagaqarnissamut periarfissat amerlasuunngor nikuupput. Ilinniakkat pitsaassusaasa suli qaffasinnissaat inuusuttullu ilinniakkamik qinikkaminnik naammassinninnissamut pitsaanerpaanik piginnaasaqarnissaat qulakkiissavagut. Ilinniartitsinermut pilersaarummi 2005-imeersumi ilinniakkat nutaat amerlasuut pilersinneqarput, ilinniagaqarnermillu ingerlatsisut siusinnerusumut sanilliullugu maannakkut amerlanerupput. Ilinniartut naammassisartut amerlassusaat, ilitsersuisarneq inuusuttullu siusinnerusukkut ilinniagaqartalernissaat ukiuni aggersuni isiginiarneqassapput. Ilinniartitaanermut pilersaarut II tassaavoq iliuusissatut piler saarut, tassani Naalakkersuisut takorluugaat anguniagaallu Ilinniartitaanermut periusissiami 2014-imi saqqummiunneqartut taperserniarlugit suliniutinik ukiuni tulliuttuni aallartinneqartussanik kissaatigineqartunik imaqarpoq. Nunarsuaq allanngoriartorpoq aammalu ilisimasat nutaat unammilligassallu nutaat takkuttuaannarlutik. Ilinniartitaanermut pilersaa rut II taamaammat suliniutinut tamanut ukiuni tulliuttuni qulini ingerlanneqartussanik imaqartumik pilersaarutaanngilaq, akerlianilli pilersaarutaallunni atorneqarluarsinnaasoq ukiullu tamaasa nutarterneqartartussaq. Naalakkersuisut siunertaannut tunngatillugu suliniutit sunniutaat ukiut tamasa uuttorneqartassapput, tamannalu tunngavigalugu pilersaarut nutarterneqartassaaq kiisalu pilersaarutip siuariartornera Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni nalunaarusiarineqar tassalluni. Tamanna kiffaanngissusiliivoq unammilligassat nutaat iliuuseqarfigineqarnissaannut, ilisimasat nutaat ilanngunneqarnissaannut pilersaarutillu naleqqussarneqartarnissaannut, pisariaqarfiisigut. Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi suliniutini Ilinniartitaa nermut pilersaarummi 2005-imeersumi pitsaasumik ineriartortitsineq tunngavigalugu ingerlaqqittoqarpoq. Taamaammat Ilinniartitaanermut pilersaarut II siusinnerusukkut ilinniartitaanermut pilersaarummut taarsiutitut isigineqassanngilaq, akerlianilli suliniutit ingerlateqqillugit misilittakkallu tunngavigalugit ineriartortitseqqinnertut isigineqassalluni. Ilinniartitaanermut pilersaarummut II-mut piareersaatitut ilin niarfinni inuiaqatigiinnillu soqutigisaqartut workshoppinut (isumasioqatigiinnernut) aggersarneqarput, tassani ilinniartitaanerup siunissami ineriartornissaanut inassuteqaateqarsinnaallutik. Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi Ilinniartitaanermut pe riusissiap ilusilersugaanera malinneqarpoq, aammalu angu niakkat anguneqarnissaannut suliniutinik malitseqartillugu ilinniagaqarfinni tamani anguniakkat tapersiillutik. Angu niakkat aallaavittut ukioq 2012 tunngsvigalugu naatsorsugaapput. Tamassuma saniatigut Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi suliaqarfiit akornanni suliniutinik allaaserinninnermik kapitaleqarpoq. Uddannelsesmulighederne er efterhånden mange i vort land. Vi skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne fortsat er høj, og at de unge har de bedste forudsætninger for at gennemføre den uddannelse de vælger. Med Uddannelsesplanen fra 2005 blev der etableret mange nye uddannelser, og der er flere aktive studerende nu end nogensinde tidligere. I de kommende år vil der være fokus på gennemførselsraterne, hos de studerende, vejledning, og at de unge går tidligere i gang med en uddannelse. Uddannelsesplan II er en handlingsplan som indeholder de initiativer, der ønskes igangsat over de næste år. Initiativerne understøtter Naalakkersuisuts visioner og mål, som er præsenteret i Uddannelsesstrategien 2015. Verden ændrer sig, og ny viden og nye udfordringer dukker op. Uddannelsesplan II er derfor ikke en plan, som indeholder samtlige initiativer, der skal gennemføres over de næste 10 år, men derimod en dynamisk plan, som årligt vil blive opdateret. Effekten af initiativerne i forhold til Naalakkersuisuts målsætninger vil blive målt årligt og på baggrund af dette, vil der ske en opdatering af planen samt en afrapportering om planens fremdrift til Inatsisartut ved forårssamlingen. Dette giver handlefrihed til at imødekomme nye udfordringer, medtage ny viden og justere planen, hvor det er nødvendigt. Initiativerne i Uddannelsesplan II bygger videre på den positive udvikling skabt af Uddannelsesplanen fra 2005. Uddannelsesplan II er derfor ikke en erstatning for den tidligere uddannelsesplan, men derimod en videreudvikling, som fortsætter indsatsen og bygger videre på erfaringerne. På denne måde sikres både kontinuitet og fortsat udvikling. Som forberedelse til Uddannelsesplan II har Naalakkersuisut inviteret interessenter fra uddannelsessektoren og andre dele af samfundet til workshops, hvor de kunne komme med anbefalinger til den fremtidige udvikling på uddannelsesområdet. Uddannelsesplan II følger strukturen fra Uddannelsesstrategien, og lister målene for hvert uddannelsesområde efterfulgt af initiativer, der bidrager til at indfri målene. Målsætningerne er som udgangspunkt beregnet på 2012 som basisår. Derudover er der i Uddannelsesplan II et kapitel, der beskriver de tværgående initiativer.
8 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 2 Suli atualinngitsut 2 Førskoleområdet 2.1 Aallaqqaasiineq Meeqqanut tamanut suli atualinngitsunut pisortat neqerooruteqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaalillutik inuit attaveqaqatigiittarneranni inuttullu piginnaasanik meeqqat ineriartortitsiniassammata aammalu atuarnerminni ilikkagaqartarnissamut tamassumalu kingorna ilinniaqqinnissaminni pitsaanerpaamik piginnaasaqarniassammata. Ilinniartitaanermut periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat sukaasanngorlugit takusassianngortinneqartut naatsorsuinermi ukioq 2012 aallartiffigalugu allattugaapput. 2.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at sikre offentlige tilbud til alle børn i førskolealderen, så børnene udvikler sociale og personlige kompetencer og de bedste forudsætninger for læring i deres skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Ulluunerani neqeroorutini meeqqat amerlassusaat procentinngorlugit ukioqanngitsuniit tallimanik ukiulinnut Andel af børn i dagtilbud 0-5 år 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 73% 69% 45% 2012 77% 72% 43% 2014 76% 72% 50% 2017-imi 81% 77% 55% 2020-imi 89% 85% 60% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total Oqaaseqaat: Taamaallaat meeqqat ulluunerani paaqqinnittarfiimmiittut ilanngunneqarput. Note: Vedrører kun børn i offentlige daginstitutioner. Sulisut perorsaanermik ilinniarsimasut amerlassusaat Andel af pædagogisk uddannet personale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% 54% 34% 2012 60% 56% 28% 2014 61% 58% 39% 2017-imi 66% 64% 42% 2020-imi 73% 70% 47% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total
Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 9 2.2 Suliniutit Anguniakkat taakku anguniarlugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Tamanut ulluunerani neqeroorutit Meeqqerivitsialak 2014 Ilinniagaqarneq piginnaasanillu qaffassaaneq Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq 2.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak 2014 Uddannelse og opkvalificering Helhedsorienteret tidlig indsats 2.2.1 Tamanut ulluunerani neqeroorutit Meeqqanut tamanut suli atualinngitsunut ulluunnerani neqeroorutinik suliaqarneq Naalakkersuisut ingerlateqqinniarpaat. Sapinngisamik meeqqat tamarmik paarineqarnissamik maannakkut periarfissaqarnermik neqeroorfigineqassapput. Meeqqat 31 %-ii 2012-imi paaqqinnittarfinniittanngillat. Pingaar nertut isigalugu meeqqat suli atualinngitsut suli amerlanerupput. Taamaattumik meeqqat tamarmik sapinngisamik ullutsinnut naleqquttunik paarineqarsinnaanermik neqeroorfigineqartassapput. Nunaqarfinni ullumikkut ulluunerani neqerooruteqanngitsuni ulluunerani neqeroorutit ineriartortillugit sulineq Naalakkersuisut nanginniarpaat. Taakku taamaaliortoqarsinnaatillugu init pioreersut naleqqussarlugit pilersinneqarsinnaapput. Angerlarsimaffinni ilaqutariinnilu paarsisartut maannakkut piusut nutaal lu perorsaanermi sakkussanik piginnaasaannik qaffassaanissaq siunertaavoq. Suliniut tamanna kommunit ilinniarfiillu qa nimut suleqatigalugit ingerlanneqassaaq. Init atorneqartut nalilersorniarlugit qanoq aserfallassimatiginerannut nalilersuinermik sanaartugassaasinnaasunullu nalilersuinermik suliaqartoqassaaq. Tamanna suli atualinngitsut pillugit workshoppeqarnermi suli atualinngitsunut init naleqquttut qulak keerniarlugit ingerlanneqartumi inassuteqaatit nangeqqillugit pissaaq. Immikkoortumi sulisunik maannakkut amerlassusiliineq naleqqunnersoq nalilersorlugu meeqqanut tamanut ulluunerani neqerooruteqartarneq qulakkeerniarlugu sulinissaq Naalakkersuisut kissaatigaat. Killiffik Sanaartukkat qanoq inissisimanerat pillugu nalunaarusiorneq aallartinneqarpoq naatsorsuutigineqarlunilu 2015-ip ukiaani naammassineqassasoq, - tamatumunnga immikkoortoq takuuk, nalunaarsuusiallu sanaartugassanut aningaasaliissutaasunik tulleriaarinermi ilaatinneqassapput. Maanna sulisunik amerlassuliisarnerit nalilersorneqarnerannut ata tillugu nunatsinni ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisut amer lassusilersugaanerannut katitsigaanerannullu qarasaasiatigut nalunaarsuiffiliortoqassaaq. Naatsorsuutigineqarpoq 2015-imi qarasaasiami nalunaarsuiffimmik database-mik 2.2.1 Dagtilbud til alle Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der bliver dagtilbud til alle børn i førskolealderen. Alle børn skal derfor så vidt muligt tilbydes nutidige pasningsmuligheder. 31 % af børnene gik ikke i institution i 2012. Overordnet set er der flere børn i dagtilbud i dag end i 2012. Dette på trods af et generelt faldende antal børn i førskolealderen. Naalakkersuisut vil fortsat arbejde for at udvikle dagtilbud i bygder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud. Disse kan etableres ved tilpasning af allerede eksisterende rammer i det omfang, det er muligt. Der sigtes stadig mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre samt familier med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Denne indsats skal gennemføres i et tæt samspil med kommunerne og uddannelsesinstitutionerne. Der skal udarbejdesntilstandsrapporter for vurdering af fysiske rammer samt eventuelle anlæg. Dette ligger i forlængelse af en af anbefalingerne fra førskoleworkshoppen, der handlede om at sikre passende fysiske rammer i førskolen. Naalakkersuisut ønsker i arbejdet med at sikre dagtilbud til alle børn at vurdere, hvorvidt de nuværende personalenormeringer på området er hensigtsmæssige. Arbejdet med udarbejdelse af tilstandsrapporter er i gangsat og forventes færdige i efteråret 2015 - se afsnit 3.2.9, hvorefter rapporterne skal inkluderes i arbejdet med prioriteringen af anlægsmidlerne. I arbejdet med at vurdere de nuværende personalenormeringer opbygges en database omkring personalesammensætningen i landets dagtilbudsinstitutioner. Det forventes, at der i
10 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II tunngaveqartumik sulisunik amerlassusilersuineq nalilersorne qarumaartoq. Aningaasaqarneq Suli atualinngitsunik suliaqarneq tunngaviusumik kommuniniippoq. Suliniuteqarneq annertusarlugu 2015-imi ukiunilu missinger suusiorfiusuni Aningaasanut inatsimmi kontomi pingaarnermi 84.40.17-imi meeqqanik inuusuttunillu paaqqinnittarfiit (Sanaartornermut aningaasaliissutit) 10 mio. kr. immikkoortinneqarnikuupput 50% angullugu meeqqerivinni inissat amerlineqarsinnaanerannut tapiissutissatut. Aningaasartuutit sinneri kommuninit aningaasalersorneqassapput. 2014-imi aningaasanut inatsimmi aningaasat atunngitsuukkat 2015-imi aningaasanut inatsimmut nuunneqarnikkuupput tamaalillunilu tapiissuteqartarnermut aningaasaliissutissat katillutik 20 mio. kr-iulerlutik. 2015, på baggrund af databasen, vil blive lavet en vurdering af personalenormeringer. Førskoleområdet er grundlæggende et kommunalt område. For at styrke indsatsen er der afsat 10 mio. kr. på hovedkonto 84.40.17 Institutioner for børn og unge (Anlægsbevilling) i Finanslov 2015 og i overslagsårene som tilskud på op til 50 % til kapacitetsudvidelserne på daginstitutionsområdet. Resterende udgifter afholdes af kommunerne. De ubrugte midler fra Finanslov 2014 er overført til Finanslov 2015, så der i alt er 20 mio. kr. i tilskudspuljen. 2.2.2 Meeqqerivitsialak 2014 Meeqqerivitsialammi meeqqat suli atualinngitsut pitsaasumik ilikkagaqartarnerannut inerikkiartornerannullu perorsaanermi periutsit suliarineqarput. Ukiuni makkunani meeqqat peqqissusaannik, inerikkiartornerannik atualernissamullu piareersimassusiannik paasiniaanissamut atortut immikkut ineriartortillugit sulisoqartoqarpoq. Meeqqat suli atualinngitsut ataasiakkaat pitsaanerpaamik tapersersorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut angu niagaraat, taamaalillunilu meeqqat peqqinnartumik imaqarluartumillu inerikkiartornissaat qulakkeerneqassalluni. Tunngaviusumik piginnaasat ilikkagaqarusussutsillu ineriartortinnerisigut tapersernerisigullu kiisalu meeqqat inuit attaveqaqatigiittarneranni naliginnaasumillu piginnaasaqalernissamut isumassarsiortillugit atuarfimmut pitsaasumik ikaarsaariarnissaq siunertaralugu suliaq ingerlanneqassaaq. Meeqqanut suli atualinngitsunut perorsaanermi inerikkiartuutaasut pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 16, 3. december 2012-imeer sup kingorna anguniakkat ukuunikuupput: meeqqat suli atualinngitsut pillugit perorsaanikkut tarnillu pissusaanik ilisimatusarneq meeqqanut ulluunerani neqeroorutinik nutaanik ineriartortitsineq, tassunga ilanngullugit nunaqarfinnut pissutsinut naleq qussakkanik meeqqanut ulluunerani allatut neqeroorutit perorsaasunik ilinniartitsineq, tassunga ilanngullugit najugaqarfigisami ilinniarnerit sulisut perorsaasutut ilinniarsimasut pikkorissarneri ilinniaqqinnerilu sulisunik ilinniarsimanngitsunut piginnaasaqalerfiusumik ilinniartitsineq naatsorsueqqissaarnermi paasissutissanik katersuinermut sakkunik ineriartortitsineq meeqqat peqqissusiannik, inerikkiartornerannik atualernissamullu piareersimassusiannik paasiniaarnermi sakkunik ineriartortitsineq 2.2.2 Meeqqerivitsialak 2014 Den gode daginstitution arbejder med pædagogiske principper for effektiv læring og udvikling for børn i førskolealderen. I disse år arbejdes der specifikt med udviklingen af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed. Det er Naalakkersuisuts mål at sikre den bedst mulige støtte til det enkelte barn i førskolealderen og derved sikre barnet en sund og indholdsrig udvikling. Arbejdet skal ske med henblik på at skabe en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, samt inspirere barnets tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder. Siden Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen har målsætningen været: pædagogisk-psykologisk forskning inden for førskoleområdet udvikling af nye former for dagtilbud til børn, herunder alternative dagtilbud til børn tilpasset bygdeforhold uddannelse af pædagoger, herunder ved decentrale uddannelser efter- og videreuddannelse af pædagogisk uddannet personale kompetencegivende uddannelse af ufaglært personale udvikling af værktøjer til statistisk dataindsamling udvikling af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed
Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 11 ulluunerani neqeroorutini perorsaanermik suliaqarnermi najoqqutassanik ineriartortitsineq Killiffik Paasiniaarnermi sakkunik ineriartortitsilluni sulineq kiisalu pilersaarutip atuutilersinnissaanik suliaqarneq 2015-ip upernaavani Inerisaavimmi aallartinneqarpoq. Paasiniaanermi sakkussanik ineriartortitsineq september 2014-imi naammassineqarpoq, ulluuneranilu paaqqinnittarfinni arlaqartuni misilerarneqarluni paasissu tissanik katersinikkut. Nalilersuineq 2014-ip naalernerani aallartinneqarpoq, atortuulersitsinissamullu pilersaarut tamatuminnga tunngaveqartoq 2015-imi suliarineqarsimassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Paasiniaanermi sakkunik ineriartortitsinerup saniatigut suli atualinngitsut pillugit suliaqarnermi paaq qinnittarfinni sulisut akademikerisut diplom-italimmik ilinniartitsinneqarnissaat aallunneqarpoq, perorsaanermik suliaqar nermi atortunik ineriartortitsineq, kommunini ingerlatsivinni pisortat ataatsimeersuarnerat, nunaqarfinni paaqqinnittarfinni sulisut pikkorissarneri ilitsersuisarnerlu, kiisalu meeqqerivimmiit atuarfimmut ikaarsaariartarneq pillugu Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiin ngitsuni ataat simeersuarnerit ataatsimiinnerillu arlallit ingerlanneqassapput. Aningaasaqarneq 2015-imut Aningaasanut inatsimmi Meeqqerivitsialak pillugu kon tomi pingaarnermi 40.01.08-mi Ilinniartitaanermut pilersaarut kiisalu ilinniartitaanerup immikkut ittumik suliniuteqarfigine qar ne ra (tapiissutitut aningaasaliissutit) 5 mio. kr.-nik im mikkoortitsisoqarnikuuvoq. udvikling af retningslinjer for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene Arbejdet med udvikling af screeningsværktøjer samt udarbejdelse af en implementeringsplan startede i foråret 2014 og forløber planmæssigt i Inerisaaviks regi. Udviklingen af screeningsværktøjer blev afsluttet i september 2014 og blev i løbet af efteråret 2014 testet på flere daginstitutioner for at indsamle empirisk data til analyser. Analyserne blev igangsat ultimo 2014 og en implementeringsplan baseret herpå forventes udarbejdet i 2015. Udover udvikling af screeningsværktøjer har indsatsen på førskoleområdet koncentreret sig om gennemførelse af en akademisk diplomuddannelse for personale i daginstitutioner, materialeudvikling til det pædagogiske arbejde, konference for kommunale fagchefer, kurser og coaching for daginstitutionspersonale i bygder samt afholdelse af en række konferencer og møder om overgang fra børnehave til skole forskellige steder i Grønland. Der er afsat 5 mio. kr. på hovedkonto 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse (tilskudsbevilling) i Finanslov 2015 til Meeqqerivitsialak. 2.2.3 Ilinniagaqarneq piginnaasanillu qaffassaaneq Perorsaanermik Illinniarfik perorsaanermik ilinniartitsissutini inunnik amerlanerusunik ilinniartitsissaaq. Meeqqanut suli atualinngitsunut ulluunerani neqeroorutini tamani sulisut piginnaasaan nik qaffassaanermik ilinniartitsinermillu sulineq Naalakkersuisut ingerlateqqinniarpaat. Meeqqat tamarmik paaqqinnittarfinni sulisunik ilinniarsimasunik naapitaqartassapput. Ulluunerani ilinniarsimasunik sulisoqanngippat sulisut piginnaasaannik qaf fas saanissamut periarfissanik naleqquttunik neqeroorfigineqassapput, taamaalillutik meeqqanik perorsaanermi illersorneqarsinnaasumik ineriartuutaasumillu suliaqarniassammata. Meeq qat tamarmik inersimasunit tatiginartunit naapinneqartassapput, inerikkiartornissamik ilikkagaqarnissamillu periarfissinnissaat qu lak keerniarlugu perorsaanermi tunngaviit periutsillu akuerisaasut atorlugit sulisunit. Perorsaasutut ilinniarsimasut 2012-imi pingaarnertut isigaluni 54%-iupput, taakkulu amerlassusaat illoqarfiit nunaqarfiillu akor nan ni assigiinngitsorujussuupput. Illoqarfinni perorsaasut 56%-iupput nunaqarfinnilu 34 %-iullutik. 2012-imiit sulisorisat ilin niarsimasut amerlassusaat 2% point-imik annertuseriarsimavoq. 2.2.3 Uddannelse og opkvalificering Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, skal uddanne flere indenfor det pædagogiske fag. Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der bliver kvalificeret og uddannet personale i samtlige dagtilbud til børn i førskolealderen. Alle børn skal møde uddannet personale i daginstitutionerne. Såfremt der ikke er uddannet personale i dagtilbuddene, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder. Alle børn skal mødes af troværdige voksne, der arbejder efter anerkendte pædagogiske principper og metoder, for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Andelen af pædagogisk uddannet personale var i 2012 overordnet set 54 %, og det dækker over store forskelle mellem byerne og bygderne. Byerne har en dækning på 56 %, mens bygderne har en dækning på 34 %. Siden 2012 er andelen af uddannet personale steget med 2 %-point.
12 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Suli atualinngitsut pillugit workshoppeqarnermi inassuteqaatinut tapiliullugu najugaqarfigisami perorsaasutut ilinniartarnerup qaffasissumik pitsaassuseqarnissaa Naalakkersuisut qulakkeerniarpaat. Killiffik 2014-ip naanerani nalinginnaasumik perorsaanermi akademikerisut diplomitalimmik ilinniarnermik ingerlatsisut 12-iupput. 2014-imi inuit 19-t nalinginnaasumik perorsaanermi masteritut ilinniarneq ingerlappaat. Inuit 14-t perorsaanermi tarnip pissusaanik masteritut ilinniarnermik ingerlatsipput. 2014-imi Perorsaanermik Ilinniarfik siammasissumik ulluunerani neqeroorutinut sulisussanik ilinniartitaanermik aallartitsivoq. Ilinniartitaaneq inunnut suliamik ilinniagaqarsimanngitsunut saaf figinnittuuvoq ulluunerani neqeroorutinik suliaqartooreersunullu saaffiginnittuulluni, imaluunniit siunissami meeqqerivinngorumaartuni sulisuulerusuttunut saaffiginnittuulluni. Aaqqissuussineq siulleq Qaasuitsup Kommuniani ingerlanneqarpoq Qaa naamiit, Upernavimmiit aamma Saattuniit peqataaffigineqartumik. Siammasissumik ilinniartitaaneq kommunini arlaqartuni illoqarfinni nunaqarfinnilu 2015-imi ingerlatseqqinneqassaaq. Ilinniartitaaneq takissuseqarlunilu pitsaassuseqarpoq isumaginninnermi ikiortitut ilinniagaqalernissamut isissutaanissamut. Aningaasaliissutit immikkoortinneqarnikuusut Ilulissani ilinniarfinnik nutaanik aammalu ilinniagaqartunut inissianik amerlaneru sunik sanaartornissamut ataatsimoortinneqarput, Perorsaanermik ilinniarfimmi ilinniartitaanermut ingerlatsivissanik nutaa nik sanaartornissamut atugassanngorlugit. Aningaasaliissutit ataatsimut kattunneqarnerannut pissutaavoq Perorsaanermik Ilinniarfiup ilinniartitaanerit tamaasa inissaqartittussaammagit, tamatumalu pisariaqalersimmagu ilinniartitsiviit annertusineqarnissaat. Init ilinniartitsiviusartut annertusineqarnissaat tulleriiaarinermi pingaarnerutinneqarpoq, ilinniagaqartunut inissat pisortat inissiaataanni aamma namminersortut inissi aa taanni periarfissaqarmata, ininilli atuartitsiviusussatut naleq qut tunik attartorsinnaaneq ajornarnerulernikuulluni. Ilinniarfinnik sanaartorneq 2014-imi aallartinneqarpoq naatsorsuutigineqarlunilu 2016-imi naammassissasoq. Aningaasaliissutinik nuus si nerup kingunerisaanik ilinniartunut inissianik allanngortitseraluni sanaartornissaq kinguartinneqarpoq. Aningaasaqarneq 2015-imut Aningaasanut inatsimmi kontomi pingaarnermi 84.40.12-imi Ilinniartitaanermut sanaartukkat (Sanaartornermut aningaasaliissutit) Ilulissani Perorsaanermik Ilinniarfimmi ilinniartitsivinnut nutaanut 36 mio. kr. immikkoortinneqarnikuupput. I forlængelse af anbefalingerne fra førskoleworkshoppen i efteråret 2013, vil Naalakkersuisut sikre en høj kvalitet af den decentrale pædagoguddannelse. Der er ultimo 2014 12 personer i gang med en akademisk diplomuddannelse i almen pædagogik. I 2014 dimitterede 19 personer en master i almen pædagogik. 14 personer er i gang med en master i pædagogisk psykologi. I 2014 startede Perorsaanermik Ilinniarfik en decentral dagtilbudsmedarbejderuddannelse. Uddannelsen henvender sig til ufaglært personale i dagtilbudssystemet eller dem, der ønsker at arbejde i kommende børnehaver. Første modul af uddannelsen blev afholdt i Qaasuitsup Kommunia med deltagelse fra Qaanaaq, Upernavik og Saattut. Den decentrale undervisning vil fortsætte i flere kommuner samt flere byer og bygder i 2015. Uddannelsen har en længde og kvalitet, der er adgangsgivende til Socialhjælperuddannelsen. De midler, der blev afsat til både opførelse af nye uddannelsesfaciliteter samt større kollegiemasse i Ilulissat, blev sammenlagt til opførelsen af nye uddannelsesfaciliteter på Perorsaanermik Ilinniarfik. Grunden til sammenlægningen af midlerne var, at Perorsaanermik Ilinniarfik skulle kunne huse alle uddannelser, hvilket nødvendiggjorde en udvidelse af undervisningsfaciliteterne. Udvidelsen af undervisningsfaciliteterne blev prioriteret, da indkvartering for de studerende er muligt i offentlige samt private lejemål, mens det er sværere at finde lejemål, der egner sig til undervisning. Konstruktionen af uddannelsesfaciliteter startede i 2014, og faciliteterne forventes ibrugtaget i 2016. På grund af de omprioriterede midler er planerne om at udbygge kollegiemassen blevet udskudt. Der er i Finanslov 2015 på hovedkonto 84.40.12 Uddannelsesbyggeri på (Anlægsbevilling) afsat 36 mio. kr. til undervisningsfaciliteter i Ilulissat på Perorsaanermik Ilinniarfik. 2.2.4 Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq Naalakkersuisut anguniagaraat imminut atatitsilluni, suliaqarfiit akornanni minnerunngitsumillu sumiiffinni aallaaveqartumik 2.2.4 Helhedsorienteret tidlig indsats Det er Naalakkersuisuts mål at forbedre børnenes trivsel og opvækstbetingelser gennem
Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 13 meeq qat atualernissamut piareersimassusaasa annertusarneqarnerannut tapersiisussamik suliniuteqarnikkut meeqqat ilorri simaarnerat inerikkiartornermilu atugassarisaat pitsanngortin neqassasut. Meeqqat ilaqutariinni sumiiffinnilu ilorrisimaarnerat ukiuni inuuffigisani siullerni aallartereerluni angajoqqaat qanimut ingerlaavartumillu suleqatiginerisigut pitsanngorsarneqassaaq. Meeqqat sumiginnagaanatik, innarlerneqaratik atorner lugaanatillu toqqissisimasumik inerikkiartornissamik pi sinnaati taapput. Angajoqqaat meeqqat inuuneranni inuit isumassuisut pingaarnersaapput, taamaammat meeqqat inuunerminni atu gassarisaannik pitsanngortitsiniarluni suliniuteqarnermi ilaqutariit inissisimanerat aallaavigineqartariaqarpoq. Tamatigut iliuuseqarnissaq qulakkeeriarlugu angajoqqaat aamma meeqqanik suliaqartut annertunerusumik suleqatigiinnissaat annertusarneqassaaq. Tamanna pisinnaavoq assersuutigalu gu as sigiinngissuneersut meeqqat ineriartornerat aamma anga joq qaat pisussaaffii pillugit ataatsimeeqatigiittarnerisigut. Taamaammat annertuumik, suliaqarfiit akornanni, ilitsersuisarluni assigiinngiiaartunillu pinaveersaartitsilluni suliniuteqarnikkut angajoqqaat isumassuisinnaassusiisa annertusarnissaanut nuna tamakkerlugu suliniuteqarneq aallartinneqassaaq. Meeqqat tarnip pissusaasigut, inuttut atukkatigut timikkullu ineriartornerat pisariaqartitaallu pillugit nuna tamakkerlugu qaammarsaaneq aallartinneqassaaq. Qaammarsaaneq TV radiolu aqqutigalugit ingerlanneqassaaq. Suliniut, suliniuteqarfiusoq nutaaq, ilaqutariinnut meerartalinnut tunngatinneqarpoq aammalu meeqqat ulluunerani neqe roorutini ilikkagaqartarnissamut, kingusinnerusukkut atuar tunngornerminni tamassumalu kingorna ilinniagaqaqqinnerminni pitsaanerpaamik atugassaqartinniarneqassapput. Killiffik Suliniutit nukittorsarniarlugit meeqqat inuunerminni atugassarisaat eqqarsaatigalugit Ilaqutariinnernut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoqarfiup Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naa lak kersuisoqarfiullu isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaaneq nukittorsaavigisimavaat. Tamanna pillugu immikkoortumi 6.2.9-mi paasissutissanik annertunerusunik atuar sinnaavutit. Nuna tamakkerlugu paasisitsiniaalluni suliniut naatsorsuutigineqarpoq immikkoortunut 5-inut aggorneqarumaartoq. Immikkoor toq siulleq 2015-imi atualeqqaarnerup nalaani ingerlanneqassaaq. Innarluutillit pillugit Ilisimasaqarfik Siunnersuisarfiutigisoq (IPIS) Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoqarfiup ataaniittoq modul-ikkaartumik aaqqissuussaasumik ilitsersuisartutut ilinniartitaanermik ineriartortitsisimavoq, meeqqanik inuusuttuaqqanillu innarluuteqartunik ingerlatsivinni atuarfinnilu sulisuusunut sammititaasumik. Taannalu ilaavoq ilinniaqqittarnerit pillugit ersarinnerusumik allaaserisani, immikkoortumi 6.2.9. sammenhængende, tværfaglige og ikke mindst lokalforankrede indsatser, som vil være med til at øge børnenes skoleparathed. Børnenes trivsel i familierne og lokalområdet skal styrkes gennem tæt og vedholdende samarbejde med forældrene allerede i de tidlige leveår. Børn har ret til en tryg opvækst fri for omsorgssvigt, overgreb og misbrug. Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner i barnets liv, hvorfor indsatser for at forbedre børnenes levevilkår må tage udgangspunkt i familiernes situation. For at sikre en helhedsorienteret indsats skal der være et øget fokus på samarbejde mellem forældre og de instanser der arbejder med børn. Dette kan ske ved afholdelse af fx netværksmøder med fokus på børnenes udvikling og forældrenes rolle. Der skal derfor igangsættes en national indsats for at højne forældrenes omsorgsevne i form af en massiv tværfaglig, vejledende og differentieret forebyggelsesindsats. Konkret igangsættes en national oplysningskampagne om forældres ansvar omkring børns skolegang. Kampagnen formidles gennem TV og radio. Initiativet, som er et nyt indsatsområde, er rettet mod alle børnefamilier og skal give børnene de bedste forudsætninger for læring i dagtilbuddet, deres senere skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. For at styrke indsatserne for at forbedre børnenes levevilkår har Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke styrket uddannelsesindsatsen indenfor det sociale område. Læs mere om dette i afsnit 6.2.9. Den nationale oplysningskampagne forventes at blive opdelt á 5 etape med start i forbindelse med første skoledag august 2015. Viden- og Rådgivningscenter for Handikap (IPIS) under Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har udviklet en modulopbygget decentral vejlederuddannelse målrettet personale på institutioner og skoler, der arbejder specielt med børn og unge med handicap. Denne indgår i de nærmere beskrevet efteruddannelser i afsnit 6.2.9.
14 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II
Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 15 3 Meeqqat atuarfiat 3 Folkeskoleområdet 3.1 Aallaqqaasiineq Meeqqat atuarfiannik aaqqissuusseqqinnerup pingaarnertut sammivianik ingerlatitseqqinnissaq Naalakkersuisut kissaatigaat, kisiannili meeqqat atuarfianni atuartitsinerup atuartunillu tamanik atuartitsisinnaassutsip nalilersorneqarnissaa ineriartorteqqinneqarnissaalu pisariaqartillugu; tassunga ilanngullugit atuartut immikkut unammilligassarlutillu immikkut atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisut. Ilinniartitsinermi periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat takusassiarineqarput, 2012-ilu aallaavigineqarluni. 3.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at fortsætte i den overordnede retning folkeskolereformen anviser, men ser et behov for at evaluere og videreudvikle folkeskolens undervisning og evne til at rumme og støtte alle elever; herunder elever med særlige udfordringer og undervisningsbehov. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Meeqqat atuarfianni atuartut naammassisut ingerlaannarlu ilinniagaqalersut amerlassusaat, procentinngorlugit Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 45% 12% 2012 59% 45% 15% 2014 62% 45% 17% 2017-imi 68% 45% 23% 2020-imi 75% 45% 30% 2024-imi Efterskolit/Efterskole Inuusuttut ilinniarfiit/ungdomsuddannelse Katillugit/Total Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisutut ilinniarsimasut amerlassusaat procentinngorlugit Andel af uddannede lærere i folkeskolen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 76% 47% 2012 90% 81% 51% 2014 91% 84% 54% 2017-imi 94% 87% 58% 2020-imi 98% 92% 63% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total
16 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 3.2 Suliniutit Anguniakkat taakku angusinnaajumallugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik meeqqat atuarfiannik nalilersuisitsineq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsineq Inerisaavik Pitsaassutsinik atuarfimmillu ineriartortitsineq Ilinniartitsineq piginnaasanillu qaffassaaneq Atuarfinni pisortassanik ilinniartitsineq Allamiut oqaasiisa nukittorsarneqarnerat Ilinniartitsisunngorniarnermik nutarterineq Atuarfiit illutaasa qanoq issusiannik nalunaarusiorneq Immikkut atuartitsineq peqataatitsinerlu Ininik atugassanik alliliineq 3.2.1 Arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit meeqqat atuarfiannik nalilersuisitsineq IMAK kommunillu suleqatigalugit meeqqat atuarfiannik aaqqis suusseqinnerup atuutilersinneqarnerata ingerlateqqinnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaalillutik meeqqat tamarmik meeqqat atuarfianni naammassereernerminni inuusuttut ilinniagassaannut ingerlaqqinninnerminni pisariaqartunik piginnaasaqalertarniassammata. Taamaattumik Danmarks Evalueringsinstitut, EVA Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup 2014-imi suliniuteqarneratigut arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik meeqqat atuarfianni nalilersuinermik aallartitsivoq. Nalilersuinermi pingaarnertut sammisat tas saapput atuartut ilikkagaqartarnerat ineriartornerallu, atuartitaanermik pissarsiaqartarnerat kiisalu atuarfimmi atuartitsinerup imarisaasa, isumassuinerullu pitsaassusaat. Suliami tassani meeqqat atuarfianni sinaakkutaasunik piuma saqaatinik/aaqqissuussaanermik misissuineq ilaavoq, tassunga ilanngullugit Inerisaaviup, Ilinniarfissuup, atuarfinnik aqutsiviit ingerlatsisullu tassunga attuumassuteqartut allat ingerlatsinerannik neqeroorutaannillu misissuineq nalilersuinerlu. Nalilersuinermit nalunaarusiami pingaarnertut makkua maluginiarneqarput: Ataatsimut isigalugu meeqqat atuarfiannut tunngasumik inatsisit atuuttut iluarisimaarneqarput. Taamaattoq inissaminiissaaq ilikkagassatut siunnerfiusut nalilersoqqinneqarnissaat, tassani ingammik nunat allamiut oqaasinut fagini matematikkimulu. Meeqqat atuarfianni atuartitsinermik nakkutilliinerat inatsisiliornermi Namminersorlutik Oqartussat aamma Kommunit akornanni akisussaafinnik agguaaneq ersarinnerusariaqarpoq Ilinniartitsisut ikinnerusut inatsimmi anguniagassatut siunnerfiusut tunngavigalugit tamakkiisumik atuartitsisarput. Qaqutigut atuartitsinissaq atuartitat tunngavigisaan nik pisariaqartitaannillu aallaaveqartarpoq. 3.2 Initiativer For at nå disse mål gennemføres følgende initiativer: Uvildig evaluering af folkeskolen Etablering af Uddannelsesstyrelse Inerisaavik Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Skolelederuddannelse Styrkelse af fremmedsprog Forældreinddragelse Revision af læreruddannelsen Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Specialundervisning og inklusion Udvidelse af fysiske rammer 3.2.1 Uvildig evaluering af folkeskolen Naalakkersuisuts ønsker i samarbejde med IMAK og kommunerne at fortsætte implementeringen af folkeskolereformen, så alle børn tilegner sig de kompetencer, der er nødvendige for at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Derfor igangsatte Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, på foranledning af Departementet for Uddannelse, i 2014 en uvildig evaluering af folkeskolen. De helt overordnede emner for evalueringen er elevernes læring og udvikling, udbytte af undervisningen samt kvaliteten af skolens undervisning og omsorg. Dette arbejde indebar en afdækning af folkeskolens rammebetingelser/organisering herunder afdækning og vurdering af Inerisaaviks, Ilinniarfissuaqs, skoleforvaltningernes og andre relevante aktørers aktiviteter og tilbud. Evalueringsrapporten har følgende overordnede konstateringer: Der er en generel tilfredshed med lovgivningen på folkeskoleområdet. Dog vil det være på sin plads, at revidere bestemmelserne om læringsmål, i særligt fagene med fremmedsprog og matematik. Desuden bør ansvarsfordelingen mellem selvstyrets og kommunernes tilsyn med skolernes undervisning tydeliggøres i lovgivningen. Et fåtal af lærerne underviser fuldt ud efter lovens intentioner. Undervisningen er sjældent tilrettelagt efter elevernes forudsætninger og behov.
Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 17 Inatsisini aalajangersagaasunik nalilersuisarnerit nalilersuisarnermilu periaatsit suli amigartorujussuupput. Ilinniartitsisut ilaat, (40%-it missaat) pilersaarusiornissamut nalilersuisarnermullu sakkussanik nutaanik atuilersimapput, - tamatumani aamma ilikkagassatut siunnerfiusut, iliuusissatut pilersaarusiat, killiffimmi misilitsinnerit il.il. atuartitsinermi ilaatinneqalersimallutik. Ingerlaavartumik atuartitsinermik nalilersuisarneq, inatsisini piu masarineqartoq taamaattoq taamatulli atugaatiginngilaq. Na lilerneqarporlu ilinniartitsisut pingajorarterutaasa missaasa nalilersuisarneq aaqqissuussamik atugarinngikkaat. Ilinniartitsisut amerlangaatsiartut pissutsinik assi giinngit sunik tikkuartuisarput, atuartitsinerup naammaginartumik ingerlanneqarnissaanut ajornartorsiuteqarneq pillugu. Tamatumani makkua tikkuarneqartarput: Atuartut pissusissamisuunngitsumik pitsaanngitsumillu pissusilersortarnerat, piumassuseqannginneq, fagitigut appasissumik inissi si maneq kivikkuminaatsoq, isumaginninnikkut ajornartorsiutit atuarfimmut nassarneqartartut. Ilinniartitsisut suleqatigiinnissaat sumiiffinni amerlasuuni unammilligassaaqaaq. Nal. ak. atuarfiusussat taamaatiinnarneqartarneri, ilinniartitsisut peqannginneri pissutigalugit suli annertungaatsiartumik ajornartorsiutaavoq. Atuarfiup pisortaasa perorsaanermilu ingerlatsisut pisortaasa suleqatigiinnerat nukittorsagassaavoq. Atuarfeqarnermut ingerlatsiviit perorsaanikkut anguniakkanullu tunngasumik sulinerat amigaateqarpoq nukittorsagassaalluni. Angajoqqaat meeqqamik atuartutaanerannut soqutiginninnerat peqataanerallu suli ataatsimut isigaluni appasillunilu ajornartorsiuteqarfiuvoq. Angajoqqaat soqutiginnillutik suleqataasut amerlasuutigut atuarfiup neqeroorutaanut isorinnittorujussuusarput. Killiffik Nalilersuineq naammassivoq februar 2015-imi, kinguneqassallunilu immikkut meeqqat atuarfiannut tunngatillugu atortuulersi tsinissamut pilersaarusiornermik. Naalakkersuisut pi ngaartip paat nalunaarusiami immikkut unammilligassat tik kuar torneqartut sunaassusersineqarnissaat, tamannalu suliarineqassa soq meeqqat atuarfianni atuisut qanimut suleqatigalugit. Meeq qat atuarfianni allannguinerit siunertaasut naapertorlugit inger lanneqassappata, pisariaqarpoq susassaqartut tamarmik pisuni piginneqataasutut misigisimanissaat, aammalu anguniagassat tamatumunngalu sakkussat isumaqatigiissutigineqarnissaat. Nalilersuinerup naammassisaasa immikkut sammisassat suliassaqarfiit tallimat tikkuarpaat: Pitsaassusissanik nalilersuisarnermut periaatsinik ineriartortitsineq takuuk imm. 2.2.3 Iliuusissatut pilersaarutinik ineriartortitsineq (atuartut mappii) takuuk imm. 3.2.3 Brugen af de lovfastsatte evalueringsformer og metoder er stadig meget mangelfuld. En del af lærerene (ca. 40 %) har taget de nye redskaber til planlægning og evaluering af undervisningen, herunder læringsmål, handleplaner, trintest osv. til sig som integrerede elementer af undervisningen. Den løbende evaluering af undervisningen, som er et lovkrav, er dog langt fra at være almindeligt udbredt. Det anslås også, at ca. en tredjedel af lærerne ikke arbejder systematisk med evaluering. En stor del af lærerne angiver en række forhold, der gør det vanskeligt at gennemføre undervisningen. Herunder påpeges følgende forhold: Elever med uhensigtsmæssig og negativ adfærd, manglende motivation, lavt fagligt niveau, der er svært at løfte, og sociale problemer, der bæres med ind i skolen. Lærersamarbejdet er en stor udfordring mange steder. Aflyste timer på grund af lærerfravær er stadig et relativt stort problem. Samarbejdet mellem skolernes ledelse og den pædagogiske ledelse skal styrkes. Skoleforvaltningernes pædagogiske og strategiske arbejde med skolerne er mangelfuld og skal styrkes. Forældrenes engagement i deres børns skolegang er generelt problematisk lavt. De engagerede forældre er ofte meget kritiske over skolens tilbud. Evalueringsarbejdet blev færdigt ultimo februar 2015 og skal munde ud i udarbejdelse af en særlig implementeringsplan for folkeskoleområdet. Naalakkersuisut finder det vigtigt, at arbejdet med at identificere de nødvendige indsatser i forhold til de udfordringer rapporten har peget på, sker i tæt samarbejde med folkeskolens aktører. Hvis forandringerne i folkeskolen skal gennemføres efter hensigten, er en af forudsætningerne, at alle parter føler ejerskab i processen, og at der skabes enighed om mål og midler. Evalueringens resultater henleder til et særligt fokus på 5 indsatsområder: Udvikling af modeller til kvalitetsvurderinger se afsnit 2.2.3 Udvikling af handleplaner (elevmapper) se afsnit 3.2.
18 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Perorsaanikkut sulioqarnikkullu aqutsineq pitsaanerusoq takuuk imm. 3.2.5 Allamiut oqaasiinik atuartitsinermik nukittorsaaneq takuuk imm. 3.2.6 Atuarfiup angerlarsimaffiup suleqatigiinnerat takuuk imm. 3.2.7 Siuliani pineqartut suliassaqarfiit immikkut sammisassat meeqqat atuarfii pillugu nalilersuinerup innersuutai ersarinnerusumik itisilerneqassapput tulliuttuni suliniutissani. Suliniuteqarfissanut pingaarnerut piffissalersuineq naapertorlugu atortuulersitsineq aallartsinneqarpoq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmit 2015-ip ukiaani. Aningaasaqarneq Nalilersuinissamut AI2014-imi immikkoortitsisoqarpoq. Bedre pædagogisk og personalemæssig ledelse se afsnit 3.2.5 Styrkelse af fremmedsprog se afsnit 3.2.6 Skole-hjem-samarbejde se afsnit 3.2.7 Ovenstående 5 indsatsområder, som folkeskoleevalueringens resultater henledte til, vil blive nærmere uddybet i nedenstående initiativer. Den overordnede tidsplan for implementering af indsatsområderne blev igangsat af Uddannelsesstyrelsen i efteråret 2015. Der var afsat midler til evalueringen i FL2014. 3.2.2 Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsineq Inerisaavik Naalakkersuisut aalajangerput Inerisaavik aaqqissuuteqqinneqas sasoq, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ataani, ineriartortitsinermi, ator tuuler sit sinermi kiisalu meeqqat atuarfiat pillugu inatsisip naleqqussarneqarneranut atatillugu. Angerlaassineq atortuulerpoq 1. maj 2015, Inatsisartut AI2015-imik akuersissuteqareerneranni. Ilinniarti taa nermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsinerup siunertaraa meeq qat atuarfiat pillugu inatsisip atortuulersikkiartornerata nukittorsarneqarnissaa, inatsillu pisariaqarfiini nukittorsarniarlugu. Siunertaavoq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik ilinniusiornernik ine riartortitsinermi peqataassasoq, kiisalu pikkorissaanernik ilinniaqqittarnernik ingerlaqqiffiusunillu ilinniagaqartarnernik ineriartortitsilluni. Tamatumalu saniatigut Ilinniartitaanermut Aqut si soqarfik perorsaanermi periaatsinik qulaa jaanermik ineriartortitsinermillu ingerlatsissaaq, kiisalu inger laavartumik meeqqat atuarfiannik nalilersuinermik suli a qassalluni, taamaaliornikkut atualerneq sioqqullugu suliat meeq qat atuarfiatalu ataqatigiin nerat nukittorsarniarlugu. Killifik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilagee qarnermullu Naalakkersuisoqarfiup Ilisimatusarfimmi siuler suisut oqaloqatigalugit aallartissimavaa, 2015-illu ingerlanerani qulaarniarlugu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup siunissami sulianik ingerlatsinera qanoq aaqqissuunneqassasoq, kiisalu Aqutsisoqarfimmi pisortassamik atorfinititsinissaq pillugu. Aningaasaqarneq Naatsorsuutigineqarpoq aaqqissuusseqqinneq aningaasartuutissanut missingersuusianut sunniuteqassanngitsoq. 3.2.2 Etablering af Uddannelsesstyrelse Inerisaavik Naalakkersuisut har besluttet, at reorganisere Inerisaavik ved at oprette en uddannelsesstyrelse under Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke for at styrke det videre arbejde med udvikling, implementering samt tilpasning af folkeskoleloven. Hjemtagelsen sker med virkning fra 1. maj 2015 efter Inatsisartuts vedtagelse af FL 2015. et med at etablere Uddannelsesstyrelsen er at styrke implementeringen af hele folkeskoleloven og tilpasse lovgivningen, hvor det er nødvendigt. Det er hensigten, at Uddannelsesstyrelsen skal deltage i udviklingen af undervisningsmaterialer samt udvikle kurser, efter- og videreuddannelser. Derudover skal Uddannelsesstyrelsen afvikle pædagogisk udredning- og udviklingsarbejde samt løbende evaluere folkeskolen, således sammenhængen mellem før- og folkeskolen styrkes. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har indledt dialogen med Ilisimatusarfiks bestyrelse og vil i løbet af 2015 afklare, hvordan Uddannelsesstyrelsens aktiviteter fremtidigt organiseres efter ansættelse af Styrelseschef. Det forventes at reorganiseringen er budgetneutral.