Kommuneplan Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1

1 Høje-Taastrup Kommune Udviklingsstrategier Kommuneplan 2006 tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 Kommuneplan 2006, Bind 1 af 4 Udviklingsstrategier Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 Udgivet 2006 Redaktion: Byrådscentret, Høje-Taastrup Kommune Oplag: 600 stk. Foto: Kenn Thomsen, Ole Rasch, Else Trier, JW Luftfoto og Høje-Taastrup Kommune Luftfoto: DDO COWI Layout og dtp: Tankegang a-s Trykkeri: Nordtryk a-s Bind1,3_omslag.indd 2 13-10-2006 13:58:25

1 Udviklingsstrategier 2006-2010 (2016) Kommuneplan 2006 tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 1

Indholdsfortegnelse Forord... 5 Delområde: Stationsnære områder... 7 Delområde: Hedehusene sydøst... 10 Delområde: Ældre erhvervsområder... 13 Delområde: Detailhandel... 14 Delområde: Kolonihaver... 17 Delområde: Landsbyerne... 18 3

Forord Kommuneplan 2006 bygger på kommunens udviklingsstrategiske redegørelse og handlingsplan. Byrådet besluttede her, at Kommuneplanen skulle revideres delvis. Siden beslutningen er der kommet ny lovgivning og nye regionplanretningslinjer, og Byrådet har derfor besluttet at udvide den delvise revision af Kommuneplanen, så man udnytter de nye muligheder fuldt ud og opfylder kravene i Regionplan 2005. Byrådet har derfor valgt seks temaer for revisionen: Stationsområderne Hedehusene sydøst Ældre erhvervsområder Detailhandel Kolonihaver Landsbyer Kommuneplan 6 dækker perioden 2006-2010 (2016). Den delvise revision er startet med indkaldelse af forslag og ideer til planlægningen i perioden 7. juni til 31. august 2005. Der har i perioden været afholdt tre borgermøder. Der er indkommet over 60 forslag til planlægningen fra 31 borgere, foreninger og institutioner samt fra virksomhederne i kommunen. Disse forslag er undersøgt og vurderet og har været forelagt Byrådet ved behandlingen af forslag til Kommuneplan 2006. Forslag til Kommuneplan 2006 har været i offentlig høring i perioden 8. februar til 5. april 2006. I høringsperioden indkom 56 skriftlige forslag, kommentarer og indsigelser fra borgere, virksomheder, myndigheder og institutioner. Der har været afholdt et velbesøgt borgermøde i Hedehusene 1. marts 2006, og der har været en særkilt debat om kommuneplanen på kommunens hjemmeside. Med baggrund i dette har Byrådet på mødet d. 29. august 2006 vedtaget kommuneplan 2006 endeligt med tilhørende miljørapport. Ved vedtagelsen udgik samtidig forslaget om nyt kolonihaveområde nord for Hakkemosen, idet Byrådet ønsker forelagt et forslag til kommuneplantillæg for nyt kolonihaveområde efterfølgende. Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1, Udviklingsstrategier. I Kommuneplan 2000, bind 1, Udviklingsstrategier suppleres Politikområde, Fysisk planlægning, med dette tillæg: Delområde: Stationsnære områder (nyt delområde) Delområde: Hedehusene sydøst (nyt delområde) Delområde: Ældre erhvervsområder (nyt delområde) Delområde: Detailhandel (Delområde Detailhandel i Kommuneplan 2000 udgår og erstattes af dette ny afsnit) Delområde: Kolonihaver (nyt delområde) Delområde: Landsbyer (nyt delområde) For hvert delområde er der beskrevet baggrundsoplysninger, målsætning og opgaver. Byrådet vil i planperioden tage nærmere stilling til, hvornår opgaverne skal igangsættes, idet der blandt andet skal tages stilling til en frigivelse af de nødvendige ressourcer. Byrådet tager således ikke stilling til igangsættelse af opgaverne med vedtagelse af Kommuneplanen. Eksisterende øvrige afsnit i bind 1, Kommuneplan 2000 opretholdes i det omfang, de ikke er i strid med vedtagelserne i ovenstående tillæg. Revideret bind 2, Arealanvendelse Tillæg til bind 1 suppleres med et nyt revideret bind 2, Arealanvendelse Kommuneplan 2006. Det reviderede bind 2 rummer således både de rettelser, der er en følge af planlægningen siden 2000, samt en række nye retningslinjer, som er en følge af Byrådets behandling af de 6 valgte temaer for revisionen. Revideret bind 3, Planredegørelse Der er udarbejdet et nyt bind 3, Planredegørelse, Kommuneplan 2006. Redegørelsen rummer oplysninger, som ligger til grund for planlægningen. Ud over sta tistiske oplysninger for en række sektorområder rummer redegørelsen en boligudbygningsplan og en befolkningsprognose, en oversigt over forholdet til anden planlægning og en oversigt over kommunens planlægning siden 2000. Endelig er forholdet til kommunens økonomiske planlægning beskrevet, og i bilag til redegørelsen findes en detailhandelsanalyse og en miljørapport over planen. I forbindelse med planens endelige vedtagelse er der supplerende optrykt den sammenfattende redegørelse og miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Her findes samtidig et rettelsesblad til planredegørelsen. 5

Delområde: Stationsnære områder Målsætninger Antallet af boliger i bymidterne skal fastholdes og udbygges, så der kommer mere liv i byen uden for butikkernes åbningstider, og så den kollektive trafik understøttes bedst muligt. Handelslivet i bymidterne skal udbygges, så den størst mulige andel af borgernes indkøb kan foregå lokalt, og så handelslivet understøtter bymidtens funktion som byens mødested. Den kollektive trafik skal understøttes ved at give mulighed for tættere bebyggelse i de stationsnære områder og ved at indpasse funktioner med mange arbejdspladser samt muligheder for daglige indkøb i områderne nær stationerne. Udvikling af bymidterne skal ske efter en samlet planlægning, der søger at optimere mulighederne for handels- og byliv, indpasse nye boliger og andre aktiviteter i bymidten samt sikre, at byens fysiske og sociale tilstand lever op til tidens krav til en moderne by. Baggrund Kommunen rummer 3 stationsbyer. For at få den bedst mulige udnyttelse af den kollektive transport i regionen fastlægger Regionplan 2005, at kommunen skal udpege og afgrænse stationsnære områder for at understøtte den kollektive transport og udnytte byområdet bedst muligt. De tre stationsnære områder er således som udgangspunkt beliggende mindre end 1 kilometer fra stationerne, således at man kan gå til stationen. De stationsnære områder er byernes knudepunkter, hvor der er byliv, mødesteder, boliger, service, handel, arbejdspladser og institutioner. Byrådet ønsker, at de stationsnære områder skal udnyttes bedst muligt, så man så vidt muligt undgår at skulle foretage nye udvidelser af byområdet. Det betyder, at der i byområdet skal søges indpasset nye bebyggelser, og i det stationsnære område kan dette ske ved at gøre byen tættere og tillade højere bygninger. I det stationsnære område skal der ikke bygges nye parcelhuse, men derimod etageboliger og tæt/lave bebyggelser. Det betyder samtidig, at der må stilles store krav til byens trafiksystem, til byens fælles friarealer samt krav om en optimal udnyttelse af de samlede parkeringsmuligheder i områderne. Udvikling af handelslivet er en vigtig brik til at gøre områderne levende og tiltrækkende. Inden for de stationsnære områder har Byrådet derfor afgrænset en bymidte, hvor handelslivet skal koncentreres. Når handelen koncentreres i bymidten bliver udviklingsmulighederne for den enkelte handlende bedst mulige, og man får fastholdt den størst mulige andel af borgernes indkøb lokalt. Samtidig er handelslivet med til at understøtte byens funktion som mødested. Og når handelslivet koncentreres i områder nær stationerne, understøttes den kollektive transport samtidig. Inden for de stationsnære områder skal der placeres de virksomheder, der anvender mange medarbejdere, og som kan have glæde af den nære beliggenhed til den kollektive trafik. Helhedsplaner for byfornyelsen Udviklingen af bymidterne er en proces, der tager mange år, og som kræver store investeringer. Udgangspunktet for omdannelsesarbejdet er derfor, at der skal udarbejdes en samlet plan for hver af de tre stationsbyer for den fremtidige udvikling af bymidterne. I Taastrup er denne plan vedtaget og under gennemførelse. I Høje Taastrup er planen under udarbejdelse og skal derefter gennemføres. I Hedehusene vil Byrådet arbejde for, at der i den kommende planperiode bliver udarbejdet en tilsvarende samlet plan for udviklingen. Planloven giver Byrådet kompetence til at justere afgrænsningen af de stationsnære områder. I Hedehusene er afgrænsningen derfor justeret for at give mulighed for den ønskede udvikling af den ny bydel Hedehusene sydøst og Hedehusene sydvest. Ikke kun de stationsnære områder, men hele byen skal opleves som en velfungerende helhed. Der skal være sammenhæng mellem bymidterne og de omliggende 7

bydele, og de enkelte bydele skal også hver især bidrage til byens liv og være attraktive. Byrådet har vedtaget, at der i planperioden skal arbejdes med projekt Kulturringen i kvarteret omkring Selsmosen i Taastrup. Projektet sigter mod at hæve områdets image og styrke kulturinstitutionerne i området ved fysiske tiltag og aktiviteter. Planens formål er desuden at skabe større sammenhæng mellem området og Taastrup Bymidte. Byrådet tager endelig stilling til projekt Kulrurringens økonomi i oktober 2006. Tilsvarende er der behov for at se på udviklingen i Charlotteagerkvarteret i Hedehusene. Kvarteret er temmelig isoleret i forhold til resten af byen og rummer ikke den flerhed af forskellige aktiviteter og arbejdspladser, som karakteriserer en moderne attraktiv bydel. I området findes en meget stor andel af almene boliger med en koncentration af sociale problemer. Områdets fysiske udformning lægger ikke op til en fuld udnyttelse af de i øvrigt gode muligheder for rekreative aktiviteter, der findes både i nærområdet og i den overordnede grønne struktur. Området trænger således til et samlet løft fysisk, aktivitetsmæssigt og imagemæssigt. Med lovgivningen om støtte til områdefornyelse er der mulighed for at opnå støtte til områdets udvikling. Høje- Taastrup Kommune og boligselskaberne i Charlotteagerkvarteret har i 2006 udarbejdet en helhedsplan for området og ansøgt landsbyggefonden om støtte til at realisere helhedsplanen. Byrådet vil i 2007 overveje, om der skal søges støtte til områdets udvikling via lovgivningen om områdefornyelse. Nogle af de ældre erhvervsområder har en bygningsstruktur, der ikke længere svarer til moderne virksomheders behov, og områderne er i risiko for at forslumme. I andre tilfælde udvikler byen sig rundt om erhvervsområdet og gør en omdannelse aktuel. Erhvervsområdet syd for Hedehusene station kan bidrage positivt til udviklingen både i Hedehusene Bymidte og Aftenstemning på den nyrenoverede Køgevej (nu Taastrup Hovedgade). 8

i Hedehusene syd og sydøst, hvis det omdannes og fornyes. Der er derfor behov for at se på mulighederne i dette område. Når områder skal byfornyes, skal planerne for arbejdet udformes i samarbejde med interessenterne i området. Byernes kulturmiljøer Når der sker udvikling, og der nogle steder bygges tættere, sker det af og til på bekostning af byens kulturværdier. Ved enhver omdannelse vil der skulle fjernes noget for at give plads til det nye. For at undgå, at denne proces sletter vigtige dele af vores kulturarv, vil Byrådet arbejde for, at der foretages en kortlægning af de vigtige kulturmiljøer i de stationsnære områder. Kortlægningen skal anvendes til en prioritering af, hvilke kulturmiljøer og kulturtræk der skal bevares i det videre arbejde.! Opgaver 2006-2010 Byrådet vil arbejde for: Opgaver i den vedtagne helhedsplan for Taastrup Bymidte gøres færdige, bl.a. ved gennemførelse af sociale og kulturelle aktiviteter som vedtaget af Byrådet, ligesom der tages stilling til økonomien i projekt Kulturringen. Den påbegyndte helhedsplan for udvikling af Høje-Taastrup Bymidte færdiggøres som vedtaget af Byrådet. Helhedsplan for Hedehusene Bymidte påbegyndes, med særlig fokus på udvikling af handels- og byliv, sammenhæng mellem bymidten og boligområderne. Et emne i planen er en evt. fremtidig omdannelse/områdefornyelse af erhvervsområdet syd for jernbanestationen. Plan for områdefornyelse af boligområdet Charlotteager, med formålet at modvirke isolering af området fra resten af byen samt modvirke en negativ udvikling i området. Planen søges realiseret med støtte fra landsbyggefonden og evt. andre fonde. Kortlægning af kulturarv, bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i de stationsnære områder.! 9

Delområde: Hedehusene sydøst Målsætninger Den nye bydel skal udvikles, så den både i kraft af omfang og indhold kan indgå dynamisk i byens liv og bidrage positivt til byen. Den sta tionsnære beliggenhed skal udnyttes i forhold til bygningstæthed og -struktur. Heri indgår i særlig grad det store potentiale, der ligger i en omdannelse af de eksisterende erhvervsvirksomheder. Den nuværende bymidte skal arealmæssigt og funktionelt ændres, så området spænder på tværs af jernbanen og dermed nedbryder den nuværende fysiske og visuelle adskillelse. Den nye bydel omfatter dels det eksisterende erhvervsområde umiddelbart syd for stationsområdet, dels de store ubebyggede byzonearealer sydøst for jernbanen. Bydelen vil blive domineret af boliger, men bør med sin stationsnære beliggenhed også kunne tiltrække private og offentlige virksomheder. Det er således et hovedmål, at der med en god tilknytning til bymidten kan skabes en bydel med både tidssvarende og fremadrettede by- og landskabsrum: En rigtig BY. Det tilstræbes at skabe fysiske rammer med en beliggenhed og en karakter, der kan med virke til at tiltrække nogle af de mange fremtidige videnbaserede virksomheder i hovedstadsområdet. Her er god tilgængelighed og kvalitative tilbud inden for blandt andet kultur, oplevelser og netværk i bred forstand vil være afgørende for vækst. Trafiksystemer og grøn struktur i henholdsvis bymidten og bydelen skal hænge sammen, og den lokale grønne struktur skal planlægges, så den optimalt udnytter den nære beliggenhed til især Hedeland, men også Hedehusene Idrætspark og den 4. grønne ring om hovedstaden. Den ny bydel skal udvikles efter bæredygtige principper, og om muligt som prototype for fremtidens bæredygtige by. Den grønne struktur skal understøtte dette. Endelig skal sundhedsforebyggelse prioriteres højt. Bydelen skal planlægges, så den inspirerer til et aktivt ude- og idrætsliv for beboerne. Den unikke beliggenhed i forhold til den lokale og regionale grønne struktur og de mange lokale tilbud for aktiviteter i blandt andet Hedeland skal udnyttes til at profilere bydelen med en sundhedsprofil: et aktivt liv - midt i Hovedstadsregionen, med mulighed for tæt kontakt med naturen og med unikke muligheder for idrætsudøvelse og motion. Baggrund Hedehusene sydøst er i region- og kommuneplan hidtil udlagt som reserveområde til boligformål. Området er beliggende syd for jernbanen og øst for Stenbuen i Hedehusene by. Reservearealet er i alt på ca 1,6 mio m². En del af arealet ligger i byzone og udgør sammen med en omdannelse af det ældre erhvervsområde syd for Hedehusene station den ny bydel. Arealmæssigt udgør den ny bydel lidt over 600.000 m². Området er beliggende stationsnært, meget tæt på Hedehusene station, der har regionale togforbindelser mod både Roskilde og København, samt lokale og regionale busser. Der er mulighed for at skabe gode forbindelser til både lokale og regionale grønne områder af meget stor kvalitet. Efter reglerne i Regionplan 2005 skal de stationsnære områder udnyttes til etageboliger og til tætte/lave boliger. Der kan derfor som hovedprincip ikke bygges parcelhuse i den stationsnære del af området. Hedehusene by er karakteriseret ved en høj andel af store boliger og med mange beboere i hver bolig, set i forhold til resten af kommunen. Når området udvikles, skal det ske i en takt, som kommunens økonomi kan klare. Der er derfor i kommuneplanen fastlagt en etapedeling af områdets udvikling. I området ligger et ældre erhvervsområde syd for Hede husene station. Området er samtidig meget tæt på Hedehusene Bymidte. Når områdets udnyt- 10

Luftfoto af Hedehusene sydøst 2005, set fra sydøst mod nordvest. I forgrunden ses Sejlbjerg Mose og i baggrunden Roskilde Fjord. Fotograf: JW luftfoto. telse skal planlægges nærmere, skal det ske efter en samlet plan, der inkluderer de muligheder, der findes i erhvervsområdet ved en fremtidig omdannelse. Der skal skabes gode trafikale forbindelser til Hedehusene Bymidte både for biler og for bløde trafikanter. Og mulighederne for at skabe en attraktiv grøn struktur udnyttes bedst muligt. Det nye boligområde skal være en aktiv og attraktiv del af Hedehusene by. Identitet og karakter Arbejdet med en helhedsplan for Hedehusene sydøst er påbegyndt i efteråret 2005. Helhedsplanen fastlægger en overordnet struktur, som gør det muligt at byudvikle de ubebyggede sydøstlige arealer samt omdanne det eksisterende erhvervsområde umiddelbart syd for bymidten og jernbanen. Gennem fastlæggelse af en overordnet struktur for den nye bydel sikres dennes sammenhæng med den eksisterende by. Bymidten kan med sine centerfunktioner fremover strække sig på tværs af jernbanen og dermed blive et afgørende bindeled mellem nord og syd dvs. skabe den manglende helhed i Hedehusene. De nuværende virksomheder syd for jernbanen forudsættes over en overskuelig årrække flyttet ud af området til en mere hensigtsmæssig beliggenhed. De to eksisterende markante siloer foreslås bevaret, både som historiske træk og som identitetsgivende elementer, der kan fungere som overgang mellem det udvidede centerområde og den fremtidige tætte bydel langs jernbanens sydside. Den nye bydel er i kraft af omfang og beliggenhed et af Hovedstadsregionens store byudviklingsområder. Helhedsplanen kan således i sin foreløbige form rumme i alt ca 300.000 etagemeter bebyggelse fordelt med ca. 80% boligbebyggelse og ca 20% anden bebyggelse, såsom offentlig og privat service m.m. Boligbebyggelsen kan omfatte et antal boliger på op til ca. 2.500 svarende til 7.-8.000 nye borgere. Helhedsplanen skal med sin overordnede struktur grundlæggende tilgodese dels de krav, der kan stilles til en fornuftig disponering af de stationsnære arealer, dels ønskerne om en karakterfuld bydel med sin egen identitet. Disse to forhold ligger til grund for strukturen i bebyggelsens disponering med hensyn til bebyggelsens tæthed og højder byens rum. Derfor foreslås tætte bebyggelser i 4-6 etager i områderne nærmest bymidten og en åben bebyggelse, men i op til 12 etager i det østlige område nærmest jernbanen. Bebyggelsen kan i sig selv fungere som en støjskærm og vil samtidig kunne tilbyde en enestående udsigt mod syd og mod sydvest over det store Hedeland-område. Som en overgang mellem det bymæssige område og et område med åben bebyggelse som afgrænsning ud mod landskaberne mod syd og øst foreslås et område med tættere bebyggelse i op til 4 etager. Sejlbjergvej med en fremtidig forbindelse fra syd udgør sammen med en del af Hedesvinget og en ny forbindelse under jernbanen frem til Kallerupvejs tilslutning til Hovedgaden det overordnede vejnet i bydelen. Et overordnet stisystem sikrer forbindelsen mellem de eksisterende og nye bykvarterer samt mellem de nye kvarterer indbyrdes. Den nye bydels bymæssige tæthed i den stationsnære del modsvares af det store naturområde øst for Sejlbjergvej et område, der også er nabo til de store sydlige idrætsarealer, og som længere mod vest går over i Hedeland. Bydelen ligger således med gode adgangsforhold til den nye grønne ring, der er planlagt i hovedstadsområdet. 11

! Opgaver 2006-2010 Byrådet vil arbejde for: At helhedsplanen for udvikling af Hedehusene bymidte rummer gode forbindelser til det nye boligområde Hedehusene sydøst. At der udarbejdes en plan for den fremtidige omdannelse af det ældre erhvervsområde syd for Hedehusene station, så det kan udvikles til en del af Hedehusene bymidte. Området skal rumme en blanding af boliger, handel, erhverv, institutioner og andre centerfunktioner både til nytte for det nye boligområde og til gavn for hele byen. Området skal samtidig være bindeled mellem bymidten og det nye boligområde, Hedehusene sydøst. At planerne for udvikling af Hedehusene sydøst detaljeres og bearbejdes i samarbejde med grundejerne i området. At planerne for udvikling af Hedehusene sydøst udarbejdes, så de fremmer at bydelen fungerer og opleves som en bæredygtig og grøn bydel. Om muligt skal bydelen fungere som prototype for fremtidens bæredygtige by. Den grønne struktur skal understøtte dette. At planerne for udvikling af Hedehusene sydøst udnytter de gode muligheder, stedet giver for en attraktiv grøn struktur både på det lokaleniveau, på byniveau og på regionalt niveau.! Hedehusene sydøst. Bebyggelse, landskab og trafik. Principskitse. Europlan 17.11.2005 Luffoto: DDO COWI 12

Delområde: Ældre erhvervsområder Målsætninger Kommunens erhvervsområder skal kunne matche de krav, som opstår med ændringerne i erhvervsudviklingen, så områderne, bygninger og ejendomme bliver anvendt optimalt. Kommunen bør rumme forskellige typer af erhvervsområder, så der er lokaliseringstilbud til forskellige typer af virksomheder og dermed et varieret lokalt arbejdsmarked. Baggrund Kommunen rummer en del erhvervsområder, som er udbygget i 1960 erne og -70 erne. Områderne er fuldt udbyggede til det formål, som datidens virksomheder havde brug for. Der er dog risiko for, at områderne med tiden bliver mindre attraktive for virksomhederne. Udviklingen i virksomhedernes teknologi og arbejdsdelingen mellem forskellige typer af virksomheder kan gøre bygningsmassen mindre anvendelig til de oprindelige formål. For eksempel er det de færreste virksomheder nu, der har ansat større personale til løn- og andet bogholderi. Dette arbejde klares nu af få ansatte bistået af en pc og en revisor; eventuelt bliver arbejdet ordnet ude i byen. Dermed bliver kontorlokaler i virksomhederne ledige. Bygninger, der oprindeligt var opført til lagerformål, kan også med tiden blive teknologisk forældede. Dels går udviklingen hen mod, at varer produceres og leveres til tiden i stedet for at blive produceret til lager. Dermed bliver behovet for lagerbygninger mindre. Og dels er det vanskeligt at indpasse moderne lagerteknologi i de ældre lagerhaller. Hvis ikke disse bygninger løbende kan finde nye anvendelser er der risiko for forslumning af de ældre erhvervsområder. Det er derfor vigtigt løbende at overvåge tilstanden for at sikre, at områderne kan tiltrække nye virksomheder, når gamle ophører eller flytter ud, og når behovene ændrer sig. Erhvervsområdet syd for Hedehusene station og øst for det ny byudviklingsområde Hedehusene sydøst, ligger i dag indeklemt og har dårlige adgangsforhold for den tunge trafik til virksomhederne. Området ligger tæt på boligområderne omkring, hvilket kan give anledning til arealanvendelseskonflikter, f.eks. i forhold til støj fra virksomhederne. En del af bygningsmassen i erhvervsområdet er af ældre dato og trænger til en opdatering. Området ligger meget velplaceret i forhold til Hedehusene station og som en naturlig forlængelse af bymidten syd for stationen. En del af området er da også i Kommuneplan 2000 udpeget som fremtidigt omdannelsesområde. I forbindelse med den kommende udvikling af Hedehusene sydøst, byudviklingsområde er det naturligt at udpege hele erhvervsområdet til områdefornyelse af ældre erhvervsområder og arbejde for, at en helhedsplan for områdets fremtidige udvikling koordineres med både den kommende bymidteplan for Hedehusene og med planerne for udvikling af Hedehusene sydøst. Planerne for områdets udvikling skal udarbejdes i samarbejde med grundejere og andre interessenter i området. Udpegning til områdefornyelse kan ske med kommende kommuneplantillæg, når en vis del af virksomheder i området konkret har truffet beslutning om udflytning. For øvrige ældre erhvervsområder er der behov for at overvåge situationen og samle oplysninger om flyttemønstre, udlejningsgrad og grundejernes oplevelse af eventuelle problemer i området. Med udgangspunkt Opgaver 2006-2010 Byrådet vil arbejde for: Etablere en statistisk overvågning af æld re er hvervsområder. I samarbejde med private grundejere og andre interessenter i området udarbej des en plan for omdannelse af erhvervsområdet syd for Hedehusene station med fokus på omdannelse til centerformål og boliger. Planen koordineres med helhedsplan for Hedehusene bymidte og med byudviklingsplanerne for Hedehu sene sydøst. Dette arbejde kan påbegyndes, når en vis del af områdets virksomheder har truffet beslutning om udflytning.! 13

Delområde: Detailhandel Målsætninger Detailhandelen i kommunen skal bidrage til, at bymidterne opleves som byernes mødesteder. Bymidten er stedet for byens handels- og byliv. Borgernes handel skal kunne ske lokalt. Detailhandelen i kommunen skal fastholde sin markedsandel og skal kunne udbygge sin andel af det forbrug, kommunens indbyggere har. Det regionale center og aflastningsområdet skal kunne fastholde sine positioner på det regionale marked og skal samtidig bidrage positivt som et supplement til det lokale handelsliv. Koncentration af detailhandelen i bymidt er og regionale centre og områder for butikker til større pladskrævende varer skal medvirke til at forstærke udviklingen i disse områder. Afgrænsningen af områderne skal således forhindre en for stor spredning af handelslivet. For varegrupper, som vanskeligt kan indpasses i bymidterne, skal der være mulighed for lokalisering ved overordnede veje og nær kollektiv trafik. I de større landsbyer skal der være mulighed for lokalisering af den detailhandel, der er nødvendig for mindre daglige indkøb. Baggrund Kommunen har fået udført en analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen. Analysen findes som bilag til planredegørelsen. Analysen konkluderer og anbefaler blandt andet: Høje-Taastrup Kommune ligger på mange måder centralt placeret med relativt korte afstande til en række andre indkøbsmuligheder af regional karakter. Motorvejs- og jernbaneforbindelser gør afstanden til både København City og Roskilde ganske kort. Også mod syd og sydøst findes indkøbsmuligheder, som trækker fra et regionalt opland. Den centrale beliggenhed giver omvendt butikkerne i Høje-Taastrup Kommune adgang til et stort befolkningsunderlag. Det må konstateres, at handelslivet i kommunen har et betydeligt regionalt opland. Dette gælder både for dagligvarer og i særlig grad for udvalgsvarerne. For dagligvarer omsætter butikkerne i kommunen således for 120% af det forbrug, de lokale borgere har, mens omsætningen for udvalgsvarer er oppe på hele 220% af det forbrug, de lokale borgere har. Forklaringen på dette skal især findes i detailhandelen i City2 samt i IKEA. Det kan dog samtidig konstateres, at forholdet mellem omsætning og forbrug er faldet betydeligt både inden for dagligvarer og udvalgsvarer, hvis man ser på perioden 1997-2005. Dette betyder, at især kunderne fra oplandet uden for kommunen har fået nye indkøbsmuligheder i for eksempel Roskilde, Rødovre, Field s og Fisketorvet. Både Ikea og City2 er dog fortsat blandt Danmarks største og mest attraktive handelsområder, men områderne er blevet sat under pres af den regionale udvikling. Det er derfor vigtigt at styrke både bymidterne og de regionale centre, hvis man skal fastholde og helst udbygge områdets position i det regionale marked. For både bymidter, regionale centre, aflastningscentre og erhvervsområder for butikker til større pladskrævende varer er det vigtigt, at kommuneplanens rammer giver mulighed for fleksibilitet og dynamik. For snærende bånd på udviklingen kan betyde, at kommunens handelsliv går glip af de rigtige muligheder på det rigtige tidspunkt. I denne sammenhæng er udvikling en livsbetingelse, der sikrer et godt grundlag for handelslivet i fremtiden. Rammerne skal derfor være tilstrækkeligt store til, at der kan arbejdes sideløbende på forskellige projekter. For at styrke handelslivet er det dog vigtigt, at ønskerne om udviklingsmuligheder kombineres med et krav om koncentration. Afgrænsningen af bycentrene må ikke være så snæver, at butikker ikke kan etablere sig, men må heller ikke være så stor, at butikker kan etablere sig uden direkte sammenhæng med det eksisterende handelsliv. Bymidteafgrænsningerne justeres derfor, så de understøtter en koncentrering af handelslivet så butikkerne kan støtte og supplere hinanden. 14

1997 2004 Dagligvarer 124% 120% Udvalgsvarer i alt 240% 220% Beklædning 164% 156% Boligudstyr 298% 267% Øvrige udvalgsvarer 216% 206% Detailhandel i alt 177% 169% Tabel. Omsætning i forhold til forbrug i 1997 og 2004. Kilde: Institut for Centerplanlægning, 2005. Erhvervsområder for butikker med større pladskrævende varer skal derfor udlægges, så de styrker de allerede eksisterende koncentrationer, enten som supplement til bymidten eller som en styrkelse af eksisterende områder af samme type. Taastrup Med renoveringen af Taastrup Hovedgade har handelslivet i Taastrup fået de bedste rammer for den fremtidige udvikling. Bymiljøet understøtter, at bymidten kan bruges både som mødested i det daglige, som centrum for byens handelsliv, og som det sted, hvor byens arrangementer afholdes. I Taastrup bymidte resterer der således en udvikling af området omkring stationen, så butiksudbuddet suppleres med en fuldsortiment-dagligvarebutik tæt på jernbanestationen. Byen har i dag ikke muligheder for at lokalisere de lidt større butikker for udvalgsvarer. Disse er vanskelige at indpasse i Hovedgaden. På længere sigt kan området nord for stationen med fordel udvikles til at huse disse butikstyper. Der har i den forløbne planperiode været en del efterspørgsel på lokaliseringsmuligheder for større pladskrævende udvalgsvarer som f.eks. havemøbler. (Varegruppen omfatter desuden så forskellige varetyper som biler, både, campingvogne, byggematerialer, køkkenudstyr mv.). Det har ikke været muligt at efterkomme denne efterspørgsel inden for de eksisterende butiksområder. I udvalgte erhvervsområder langs Roskildevej samt i en mindre del af erhvervsområdet Rugvænget kan der derfor indpasses butikker til disse varegrupper. Disse butikker vil supplere butiksudbuddet i bymidten og vil sikre, at den størst mulige andel af borgernes behov for indkøb af disse varer kan ske lokalt. Samtidig styrkes det eksisterende område ved Klovtoftekrydset ved at øge koncentrationen af disse butikstyper langs Roskildevej. Der gives også mulighed for lokalisering af butikker for større pladskrævende varer i en del af erhvervsområdet nord for IKEA (Vindmøllegrunden). Dette vil styrke det eksisterende aflastningscenter og tilføre byens handelsliv nye muligheder. Høje Taastrup Den igangværende helhedsplan for Høje Taastrup Bymidte udarbejdes i samarbejde med handelsforeningen i området og vil fokusere på mulighederne for at fremme handelslivet i området. Området ved City2 styrkes ved, at rammen for udvikling af området forhøjes. Endelig flyttes den hidtil planlagte mulighed for at lokalisere detailhandel i Kragehave i Høje Taa strup til det tidligere Postcenter, Roskildevej 325. I dette område samt i en del af erhvervsområdet nord for Helgeshøj Allé, åbnes der samtidig op for, at der kan lokaliseres butikker for større pladskrævende udvalgsvarer. Hedehusene I Hedehusene har der i den forløbne planperiode ikke været behov for at anvende den hidtil udlagte ramme til nye butikker. En kommende helhedsplan for by midten skal fokusere på mulighederne for at forbedre by- og handelsmiljøet. Denne plan skal ses i sammenhæng med forslaget om udvikling af Hedehusene sydøst. Med den betydelige befolkningsudvikling som planen rummer, vil handelslivet få et større kundeunderlag, som forventes at give nye muligheder for udvikling. Disse nye muligheder kan indgå i arbejdet med den kommuneplanrevision, der forventes gennemført i sidste halvdel af valgperioden 2006-10. 15

! Opgaver 2006-2010 Byrådet vil arbejde for: Helhedsplaner for Høje Taastrup by og Hedehusene by skal fokusere på mulighederne for at styrke handels- og bylivet. Kommunen vil arbejde for, at de centrale myndigheder åbner mulighed for at ud vide afgrænsningen af det regionale aflastningsområde ved IKEA ved at inddrage Vindmøllegrunden nord for IKEA.! Landsbyerne I landsbyerne giver det lokale opland ikke baggrund for at udvide butiksudbuddet. De eksisterende bestemmelser vurderes at give tilstrækkelige muligheder for at sikre lokaliseringsmuligheder for mindre dagligvarebutikker. Køgevej (nu Taastrup Hovedgade), april 2005. Foto: Else Trier. 16

Delområde: Kolonihaver Målsætninger Områderne skal lokaliseres, så de er let tilgængelige med kollektiv transport og samtidig er beliggende nær det overordnede vejnet. Områderne skal placeres, så borgerne i kommunens etageboliger har adgang til kolonihaveområder nær byen. Kolonihaverne i kommunen skal indgå i kommunens grønne struktur som et positivt supplement. Områderne skal så vidt muligt integrere planlagte stier. Opgaver 2006-2010 Byrådet vil arbejde for, at der udarbejdes kommuneplantillæg for nyt kolonihaveområde, jf. bestemmelserne i regionplan 2005.! Baggrund Høje-Taastrup Kommune har allerede en række kolonihaveområder. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har imidlertid pålagt kommunen at udlægge yderligere 16 ha til nye kolonihaver. Dette for at dække det forventede behov i regionens centrale kommuner som følge af forventede nedlæggelser af haver her samt som følge af de nye boligbyggerier, der gennemføres i Københavnsområdet. HUR forventer, at det fremtidige behov er dobbelt så stort som det aktuelle krav på 16 ha. Miljøministeriet har senere mulighed for at øge kravet, når behovet eventuelt måtte vise sig. De nye kolonihaveområder skal udlægges, så de ligger i et af de af HUR udpegede områder højst 4 km fra en jernbanestation. Der er også mulighed for at udlægge kolonihaveområder inde i byområderne. 17

Delområde: Landsbyerne Målsætninger At landsbyerne fortsat kan udvikles og omdannes med respekt for kulturarven. At bevarelsen af kulturarven forankres gennem en folkelig debat. At der fra landsbyerne skabes adgang til de omliggende naturområder i det omfang, det er foreneligt med beskyttelsen af disse. Baggrund Høje-Taastrup Kommune rummer flere landsbyer, som hver især indeholder mange bevaringsværdige bygning er og kulturmiljøer. I landsbyerne er der ønsker om en vis behersket boligudbygning for at tilpasse boligudbuddet, så det bliver mere varieret. Samtidig er landsbyerne beliggende nær naturområder, som både rummer store rekreative værdier, men som også rummer naturværdier, som skal beskyttes. Her skal særligt nævnes området nord for Sengeløse, der er beskyttet af national lovgivning (habitatområde). Udviklingen de seneste år har sat landsbyernes kulturarv under pres. I Hovedstadsregionen har udviklingen betydet et stigende pres for at bygge nye boliger og for at omdanne bygninger i landsbyerne til boligformål. I Sengeløse og Reerslev kan der ske udbygning i nye områder for at supplere boligudbuddet. Kommunen har gennem en del år kortlagt kulturmiljøerne i en række af landsbyerne. Kortlægningerne er ikke i sig selv en garanti for en bevarelse af de kortlagte værdier. Kommunen kan udarbejde bevarende lokalplaner, men det sker som hovedregel kun, hvis borgerne i den pågældende landsby selv ønsker det. Konkret sker bevarelsen af kulturarven imidlertid ved de private grundejeres gennemførelse af de enkelte bygge- eller omdannelsesprojekter. Bevarelse af kulturværdier koster tit ekstra i første omgang, og tilbagebetalingen af disse investeringer er meget langsigtet. Der er ikke offentlige tilskudsordninger til bevarelsen, og den er derfor meget afhængig af de enkelte grundejeres og bygherrers holdninger til spørgsmålet. Kulturmiljørådet har foreslået, at temaet Bevarelse af kulturarven indgår i den offentlige debat om kommuneplanen. I landsbyerne er det særligt relevant at drøfte holdningen til bevarelse af kulturarven: Sengeløse gadekær. Foto: Ole Rasch. De store livskvaliteter og rekreative værdier, der er knyttet til det overskuelige og nære landsbymiljø i umiddelbar nærhed af storbyen, giver en latent fare for en udnyttelse og udhuling af de værdier, der netop er med til at skabe de eftertragtede kvaliteter. Ændringerne sker ofte gradvist, uden at man er nået til en erkendelse af, hvad der er med til at skabe de autentiske 18

kulturhistoriske værdier, og når de først er tabt, er de umulige at genskabe. Samtidig bør man drøfte, hvordan de nye byggerier kan indpasses i landsbyerne. Opgaver 2006-2010 Byrådet vil arbejde for: At emnet bevarelse (af bygninger, kulturtræk og kulturmiljøer) tages op i den offentlige debat ved fremtidige lokalplaner i landsbyerne. At man ved lokalplanlægningen sikrer beskyttelsen af naturværdierne samtidig med, at ønsket om rekreativ adgang til områderne i så vidt omfang som muligt tilgodeses. At mulighederne for fortætninger af bebyggelsen i landsbyerne forelægges Byrådet til nærmere overvejelse.! 19

1 Høje-Taastrup Kommune Udviklingsstrategier Kommuneplan 2006 tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 Kommuneplan 2006, Bind 1 af 4 Udviklingsstrategier Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 Udgivet 2006 Redaktion: Byrådscentret, Høje-Taastrup Kommune Oplag: 600 stk. Foto: Kenn Thomsen, Ole Rasch, Else Trier, JW Luftfoto og Høje-Taastrup Kommune Luftfoto: DDO COWI Layout og dtp: Tankegang a-s Trykkeri: Nordtryk a-s Bind1,3_omslag.indd 2 13-10-2006 13:58:25

Høje-Taastrup Kommune 2 Arealanvendelse Kommuneplan 2006 Kommuneplan 2006, Bind 2 af 4 Arealanvendelse Udgivet 2006 Redaktion: Byrådscentret, Høje-Taastrup Kommune Oplag: 600 stk. Foto: Ole Rasch, Else Trier og Høje-Taastrup Kommune Layout og dtp: Tankegang a-s Trykkeri: Nordtryk a-s Bind 2_omslag.indd 2 13-10-2006 13:59:06

2 Arealanvendelse Temarevision af Kommuneplan 2000 2006-2010 (2016) Kommuneplan 2006 1

Indholdsfortegnelse Kapitel 3 Hovedstruktur By og land... 9 Overordnede mål...9 Bestemmelser... 9 Primær arealanvendelse... 9 Bymidter... 11 Boligområder... 11 Områder til serviceerhverv og offentlig administration... 11 Områder til lettere fremstillingsvirksomhed... 11 Områder til fremstillings- og transportvirksomhed... 11 Områder til fritidsformål... 13 Reservearealer...13 Større tekniske og/eller miljømæssige anlæg i byområdet... 13 Byfornyelse og udvikling af byer... 13 Overordnede lokaliseringsprincipper... 14 Boliger... 14 Serviceerhverv...14 Detailhandel... 14 Lettere fremstillingsvirksomhed... 17 Kulturelle funktioner og forlystelser... 17 Anden offentlig service... 18 Forurenede grunde... 18 Trafik... 19 Principper for trafikafvikling... 19 Kollektiv trafik... 19 Primær vejstruktur... 19 Stisystem... 19 Arealreservationer... 19 Retningslinjer for nyanlæg... 22 3

Primære arealanvendelser i det åbne land... 22 Overordnede mål... 22 Zonestatus og arealanvendelse... 23 Zonestatus... 23 Fritidsområder... 23 Landbrugsmæssige interesseområder... 23 Skovrejsning... 23 Råstofinteresser...23 Tekniske anlæg og bebyggelse... 25 Transportkorridorer... 25 Affaldsbehandlingsanlæg... 25 Bebyggelse og andre anlæg... 25 Beskyttelse og naturpleje... 25 Vand... 25 Særlige interesseområder... 25 Landområder med særlig status... 26 Landzonelandsbyer... 26 Sommerhuse og kolonihaver... 26 4

Kapitel 4 Rammer for lokalplanlægning Indledning... 30 Taastrup rammeplan... 31 Arealanvendelse og zonestatus... 33 Trafik... 33 Tekniske anlæg...35 Forurenet jord... 35 Offentlig service, kulturelle aktiviteter og forlystelser... 35 Beplantning... 35 Retningslinjer for udbygning af ubebyggede områder... 35 Detailhandel... 36 Rammebestemmelser for enkeltområder i Taastrup stationsby... 38 Høje Taastrup by rammeplan...55 Arealanvendelse og zonestatus... 56 Trafik... 56 Tekniske anlæg...57 Forurenet jord... 57 Detailhandel... 60 Offentlig service, kulturelle aktiviteter og forlystelser... 60 Beplantning... 62 Kirke med omgivelsesfredning... 62 Retningslinjer for udbygning af ubebyggede områder... 62 Fortætning... 62 Rammebestemmelser for enkeltområder i Høje Taastrup by... 63 Hedehusene/Fløng rammeplan... 75 Arealanvendelse og zonestatus... 75 Trafik... 77 Byudvikling... 79 Tekniske anlæg...79 5

Forurenet jord... 79 Detailhandel... 80 Offentlig service, kulturelle aktiviteter og forlystelser... 80 Grønne områder... 80 Beplantning... 82 Retningslinjer for udbygning af ubebyggede områder... 82 Kirke med omgivelsesfredning... 82 Rammebestemmelser for enkeltområder i Hedehusene/Fløng... 83 Landsbyerne Sengeløse rammeplan... 99 Arealanvendelse og zonestatus... 101 Trafik... 101 Tekniske anlæg... 101 Bevaring af landsbymiljø... 102 Detailhandel... 103 Offentlig service, kulturelle aktiviteter og forlystelser... 103 Kirke med omgivelsesfredning... 103 Beskyttelse af Sengeløse og Vasby Moser... 103 Rammebestemmelser for enkeltområder i Sengeløse... 105 Reerslev/Stærkende rammeplan... 108 Arealanvendelse og zonestatus... 109 Trafik... 110 Tekniske anlæg... 111 Bevaring af landsbymiljø... 111 Erhverv og detailhandel... 111 Offentlig service, kulturelle aktiviteter og forlystelser... 111 Retningslinjer for udbygning af ubebyggede områder... 111 Kirke med omgivelsesfredning... 111 6

Rammebestemmelser for enkeltområder i Reerslev/Stærkende... 112 Arealer uden for hovedområderne rammeplan... 115 Almene retningslinjer... 115 Zonestatus og landzoneadministration... 115 Arealanvendelse... 115 Forurenet jord... 115 Bebyggelse, anlæg og landskabspleje... 115 Landzonelokalplanens emner... 116 Lokalplanlægning af landsbyer... 116 Rammebestemmelser for områder uden for hovedområderne... 117 7

Kapitel 3 Hovedstruktur By og land Overordnede mål Bymæssige aktiviteter skal placeres inden for byområdet. Landområdet skal fortrinsvis forbeholdes erhvervsmæssig udnyttelse, jordbrugsformål samt rekreative funktioner af ikke-bymæssig karakter. Bestemmelser I overensstemmelse med de overordnede målsætninger om at fremme en bæredygtig udvikling og skabe bedre byer og landområder opdeles arealerne i kommunen som vist på kort nr. 3.0.1. i to hovedkategorier: Byområder, der er områder med rammebestemmelser for arealanvendelsen samt i øvrige områder. Al bymæssig bebyggelse og arealanvendelse til bymæssige funktioner herunder også rekreative anlæg af bymæssig karakter skal principielt lokaliseres i byområde. Arealer, der ikke anvendes til bymæssige formål, er i henhold til planloven udlagt til landzoneareal. Landzonearealer inden for de planlagte byområder skal overføres til byzone, når de i lokalplan udlægges til bymæssige funktioner. I kommunen findes 3 byer Taastrup, Høje Taastrup by og Hedehusene/Fløng samt 2 store landsbyer med status som byzone Sengeløse og Reerslev/Stær kende. Byområderne skal som retningsgivende princip og under hensyntagen til eksisterende bebyggelsesmæssige strukturer have størst tæthed i de stationsnære områder og mindst tæthed længst borte fra stationerne. Landområderne skal friholdes for bymæssig bebyggelse og fortrinsvis forbeholdes jordbrugsmæssig udnyttelse samt rekreative funktioner af ikke-bymæssig karakter. Landområdernes udnyttelse skal ske under hensyntagen til landskabelige værdier og kulturhistoriske og biologiske interesser i overensstemmelse med de overordnede målsætninger for det åbne land. Visse landområder omfattende landsbyer, sommerhusområder og kolonihaver indtager en særlig status m.h.t. byggemuligheder. For disse områder skal der fastlægges individuelle bestemmelser i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Primær arealanvendelse i byområder Målsætninger: Arealanvendelsen fastlægges med henblik på at skabe gode og levende byer. Byerne består af bydele med hver deres karakter. Arealanvendelse og mulighederne for samspil eller adskillelse fra andre bymæssige aktiviteter skal fastlægges ud fra følgende kriterier: For større sammenhængende områder fastlægges en primær arealanvendelse. Det sker med henblik på at undgå uhensigtsmæssige, miljømæssige konflikter mellem boliger og erhverv og mellem forskellige erhvervstyper. Fastlæggelsen sker med udgangspunkt i den eksisterende bebyggelse og med henblik på at samordne arealanvendelse og trafikanlæg under en fælles målsætning om en bæredygtig udvikling. For hver af de tre hovedbyer afgrænses en bymidte, hvor vægten lægges på at skabe et levende bymiljø gennem mange bymæssige aktiviteters samspil. Der udpeges konkrete lokaliteter til placering af større tekniske og/eller miljømæssige anlæg. Der fastlægges et sæt af overordnede lokaliseringsprincipper, som indeholder retningslinier for indplacering af andre funktioner i et område end angivet af den primære arealanvendelse. Der skal ved en sådan indplacering i fornødent omfang skelnes mellem nybyggeri og anvendelse af eksisterende bebyggelse. Inden for de stationsnære områder (inden for 1.000 m fra nærmeste station) kan der gennem kommuneplanens rammeplaner skabes mulighed for en mere intensiv arealanvendelse. Kapitel 3 Hovedstruktur 9

Den primære arealanvendelse for større sammenhængende områder fastlægges som vist på kort nr. 3.0.2. Opdelingen omfatter følgende typer af primære arealanvendelser: Bymidter Bymidten er byens hjerte. Bymidterne skal bestå af en blanding af boliger, butikker, offentlig og privat service og administration, restauranter og hotelvirksomhed, kulturelle funktioner, kommercielle forlystelser og lignende, der naturligt hører hjemme i et alsidigt bycenter. I bycentrene skal der tilstræbes en relativ stor bebyggelsestæthed, idet nybyggeri skal tilpasses den eksisterende bebyggelse. Det skal endvidere tilstræbes, at en væsentlig del af områdernes parkeringspladser, herunder specielt pladser udlagt til publikumorienterede funktioner, udlægges som fællesparkering. Der skal i rammerne for lokalplanlægningen fastlægges bestemmelser, som begrænser detailhandelens andel af det samlede etageareal. Bycentret i Høje Taa strup skal udformes under hensyntagen til, at det har status af regionalt center, og i lokalplanlægningen skal der reserveres arealer til overordnede, kulturelle funktioner. Stationsnære områder De stationsnære områder skal søges udnyttet mest optimalt for at understøtte den kollektive trafik. Omdisponering af arealanvendelsen inden for områderne må ikke ske til mere ekstensive formål. Boliger i områderne skal som hovedregel etableres som tæt/lav eller etageboliger. Som hovedregel skal der i områderne lokaliseres de erhvervstyper, som har en stor tæthed af ansatte, f.eks. rene kontorvirksomheder. Boligområder Omfatter nuværende og fremtidige boligområder. I rammerne for lokalplanlægningen skal der ske en underopdeling i enkeltområder med nogenlunde ensartet bebyggelsesform. Der skal endvidere fastlægges bestemmelser om boligområdernes nære, rekreative arealer og om indpasning af lokal serviceforsyning og ikke-generende erhverv. I eksisterende etageboligområder vil der i begrænset omfang kunne foretages supplerende byggeri med henblik på forbedring af nærmiljø og indpasning af særlige boliger til ældre og unge. Nyt boligbyggeri på arealer i det stationsnære område eller en beliggenhed umiddelbart op til en særlig busgade skal opføres som etagehuse og tæt/ lav bebyggelse. I nyt boligbyggeri på andre arealer skal fortrinsvis opføres haveboliger (tæt/lav og åben/lav). Områder til serviceerhverv og offentlig administration Områder til serviceerhverv og offentlig administration skal have en beliggenhed umiddelbart op til bycentrene. Områderne kan under hensyntagen til omgivelser og eksisterende bygningsmæssige strukturer have relativ stor bebyggelsestæthed, og der kan tillades nedsatte normer for udlæg af parkeringsarealer, når parkeringsløsninger fastlægges fælles for flere bebyggelser under ét. Parkeringsudlæg skal i øvrigt vurderes ud fra beliggenhed i forhold til kollektiv trafik. Eksisterende områder med større afstand til bycentrene Teknologisk Institut og Helgeshøjparken vil fortsat kunne anvendes til disse funktioner, og der skal tilstræbes en god busbetjening morgen og aften omkring arbejdets start og afslutning samt gode stiforbindelser. Områderne vil kunne indeholde edb-virksomhed, kontorer, service og administration, herunder større enheder af regional eller national karakter. Områder til lettere fremstillingsvirksomhed I områder til lettere fremstillingsvirksomhed vil der kunne lokaliseres produktionsvirksomheder, værksteder, laboratorier, lager- og engrosvirksomhed, bogbinderier og lignende funktioner, som kun i ringe grad belaster det omgivende miljø i form af røg, lugt og støj. Entreprenørvirksomhed og lignende med stort behov for udendørs oplag vil kunne henregnes under lettere fremstillingsvirksomhed, når det direkte fremgår af rammerne for lokalplanlægningen i det enkelte område. Områder til fremstillings- og transportvirksomhed I områderne vil der kunne etableres industri og anden form for fremstillingserhverv, lagervirksomhed og transporterhverv. Virksomheder i områderne skal kunne tåle eventuelle gener fra miljøgodkendte nabovirksomheder. Kapitel 3 Hovedstruktur 11

I rammerne for lokalplanlægningen kan der fastlægges zoner med særlige bestemmelser langs grænsen til naboområder. Områder til fritidsformål Områder til fritidsformål omfatter større arealer i byområdet udlagt til idrætsformål, offentligt tilgængelige parker og lignende. I Høje Taastrup fritidspark vil der kunne etableres funktioner af regional betydning. Detailhandel vil i overensstemmelse med overordnede retningslinjer kunne indpasses i et omfang, der er i overensstemmelse med områdets karakter. I rammerne for lokalplanlægningen skal der fastlægges bestemmelser om grønne områder inden for boligområder og bycentre. Reservearealer Inden for byområdet udlægges et reserveareal, hvis fremtidige anvendelse skal tages op i forbindelse med de løbende kommuneplanrevisioner: Hedehusene sydøst: Delarealer udlægges til centerog boligbebyggelse. En del af arealet kan udnyttes i indeværende planperiode. Udbygning af arealerne skal ske i etaper i overensstemmelse med de muligheder, den kommunale økonomi tillader. Områdets udvikling vil ikke kunne påbegyndes, før det er afklaret, hvordan de trafikale forudsætninger samt den tilstrækkelige forsyning med kommunal service bliver etableret. Større tekniske og/eller miljømæssige anlæg i byområdet Uanset ovenstående bestemmelser om arealernes primære anvendelse skal de på kort nr. 3.0.2 viste større tekniske og/eller miljømæssige anlæg kunne lokaliseres som vist på kortet, og omgivelsernes anvendelse skal i miljømæssig henseende tilpasses anlæggene. Bestemmelserne omfatter: Forbrændingsanstalt ved Lervangen Kommunalt vandværk i landzonen nord for Klovtofte Private vandværker i Hedehusene/Fløng, Sengeløse og Reerslev/Stærkende Rensningsanlæg ved Kallerup Midlertidige fyldpladser for jord og byggeaffald i grusgrave Midlertidig komposteringsanlæg i grusgrav vest for Hedehusene Omkring renseanlæg, fyldpladser, losseplads og vandværker uden for byområdet skal tilsvarende bestemmelser være gældende. Herudover skal der i rammerne for lokalplanlægningen fastlægges bestemmelser om lokalisering af regnvandsbassiner, trykforøgeranlæg, vandreservoirer, trans formerstationer mv. Byfornyelse og udvikling af byer Byerne er under stadig udvikling. Både bymidter, bolig- og erhvervsområder har med mellemrum behov for et servicecheck for at vurdere, om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at områderne lever op til både nutidens og fremtidens krav som attraktive områder. Kommuneplanen og udviklingsstrategierne angiver behovet for helhedsplaner for bymidterne samt behovet for byfornyelse eller områdefornyelse af konkrete bolig- eller erhvervsområder. Erhvervsområder med behov for områdefornyelse udpeges konkret i rammerne for lokalplanlægning. Kapitel 3 Hovedstruktur 13