Ældre- og Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol

Relaterede dokumenter
DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

Mødesagsfremstilling

Kommunal Årsrapport for Plejehjemstilsynet Nordfyns Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej Lyngby

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Silkeborg Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 2. september med Århus Kommune.

Sagsforløb Hjertebo. Redegørelse for sagsforløbet:

Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle Brøndby.

Kultur- og Fritidsudvalget Beslutningsprotokol. 12. august kl. 13:00 I.f.m. Byrådsseminaret på Hornstrup Centret

EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED PLEJEHJEM 2006

Økonomiudvalget. Tillægsreferat. Dato: Onsdag den 13. juni Mødetid: 17:00-18:00

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder generelt.

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Indstilling. Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling

Indledning Uanmeldte tilsyn 2009

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Tilsynspolitik. ved hjælp efter Servicelovens 83. Social & Ældre

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Indstilling. Ombygning af de beskyttede boliger på Gudrunsvej 78 til moderne plejeboliger støttetilsagn til ombygning til. plejeboliger.

Indstilling. 48 plejeboliger m.m. på Thorsvej i Åbyhøj - støttetilsagn. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 25.

Procedure for Kommunale tilsyn i Plejeboliger

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS MØDE TIRSDAG DEN 06. MARTS 2007 KL. 15:30

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

Social- og Sundhedsudvalget

Kommunale tilsyn i Plejeboliger 2016

Indstilling. 36 plejeboliger m.m. i Hasle anlægsbevilling til gennemførelse af byggeri. Til Århus Byråd via Magistraten.

Økonomiudvalget. Åben beslutningsprotokol. 26. marts kl. 9:15 Kjellerup Sygehus

Årsredegørelse Tilsyn på ældreområdets plejecentre 2011

Ekstraordinært møde. Dato 21. april Tid 15:00. Sted Partirum 0.27 NB. Stedfortræder

Årsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg

Årlig redegørelse for tilsyn med plejehjem og ældrecentre 2016

Godkendelse af dispositionsforslag vedr. 48 boliger Annebergvej

Åbent møde for Ældrerådets møde den 20. maj 2010 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, K2

Indstilling. Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter Vejlby. Til Århus Byråd via Magistraten.

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Silkeborg Kommune. 10. juli 2012 J.nr /1. Embedslægerne Midtjylland

Opfølgende tilsynsrapport 2015

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

Etablering af 12 almene handicapboliger på Egebæksvej

Boligerne skal etableres og finansieres efter lov om almene boliger mv.

Indstilling. Modernisering og ombygning af 62 beskyttede boliger til 62 moderne ældreboliger. Til Århus Byråd via Magistraten.

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

Møde 10. maj 2016 kl. 13:00 i Mødelokale 6

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

Indstilling. 36 plejeboliger med serviceareal ved Gl. Egå anlægsbevilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 15.

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Årsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Fanø Kommune Sundhed og Ældre

Referat. Ældrerådet. Møde nr.: 2011/06 Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 08:30-11:00. Amtstue Alle 71

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder

Mødet holdes mandag den 10. december 2012 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C.

Mødedato: 21. august 2018 Mødetid: 13:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

KERTEMINDE KOMMUNE. Referat. Ældre- og Handicapudvalgets møde den 26. marts 2007 Kl Birkelund Plejecenter, Røjrupvej 9, 5550 Langeskov

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Tilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rødovre Kommune. Den 3. juli 2012 J.nr /1. Embedslægerne Hovedstaden

Referat. Mødedato: 13. januar Mødelokale: Mødelokale 1, Danavej 15, 6520 Toftlund. Starttidspunkt for møde: 16:15.

24. Til efterretning - Kommunalreform

Seniorbofællesskabsmøde. Hjortefarmen. Mandag d. 4. april 2016 kl Kulturhuset, Farum

Fanø Kommune Sundhed og Ældre

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Endelig

Byrådet Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Tilsynsrapport Opfølgende tilsyn E - huset. Adresse: Thorsgade , 2200 København N. Kommune: København.

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Åbenrå Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat

Følgende sager behandles på mødet

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Vesthimmerland Kommune

Referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser

Boligselskabet VIBORG - ansøgning om tilsagn til opførelse af 30 familieboliger, Søndersøparken, punkthus 2 (skema A) - Viborg Kommune

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Tilsynsrapport Plejehjemmet Søndersø Opfølgende tilsyn. J. nr.: /5 P nr.: Adresse: Studekrogen 1, 3500 Værløse

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden"

Sagsnummer /2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5

Referat. Ældrerådet. Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 09:00-12:00

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Foreløbig

Årsrapport. Svendborg Kommune Social og Sundhed Embedslægetilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svinget

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen

Åbent møde for Ældrerådets møde den 15. september 2011 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 11. november Aarhus Kommune

BERETNING OG BYGGEREGNSKAB

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj

Dagsordenpunkt. Boliv - Fremtidens boliger og liv på Kellersvej, anlægsbevilling. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Tilsynsrapport for Værebropark Plejecenter EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN. j.nr /3. Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd. Tlf.

Transkript:

Beslutningsprotokol 18. april 2007 - kl. 14:15 Fuglemosen, Fuglemosevej 5 Afbud: Lars Munksø, Jørn Rye Rasmussen

Indholdsfortegnelse Side 127. Besøg i Demensafsnittet i Fuglemosen i Kjellerup... 254 128. Meddelelser... 255 129. Drøftelse af konsekvenser for borgere i Silkeborg Kommune af Sundhedsstyrelsens rapport om akutberedskabet... 256 130. Drøftelse af sundhedspolitik... 257 131. Godkendelse af Silkeborg Kommunes deltagelse i KRAM-undersøgelse... 259 132. Dialogmøder om ældrepolitik... 262 133. Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem/plejecentre i 2006... 263 134. Forhøjelse af anlægsbevilling til serviceareal Kragelund Plejehjem... 267 135. Godkendelse af anlægsbevilling på 28 mio. kr. til opførelse af 24 almene kommunale ældreboliger, Kragelund Plejecenter (Skema B)... 270 136. Ombygning af Karolinelundscentret, Gjern... 272 137. Orientering om lov om friplejeboliger... 273 138. Sygefraværet på ældreområdet i Silkeborg Kommune... 275 139. Time-Care og Projekt "Nye tider i ældreplejen" i Område Nord... 276 140. Vedtægtsændringer Rosengårdcentret... 279 141. Rødegårds Uddelingsfond - regnskab 2006... 281 142. Eventuelt... 282 Underskrifter... 283

127. Besøg i Demensafsnittet i Fuglemosen i Kjellerup Sagsnr.: 06/30639 Sagsansvarlig: NMSJ Fraværende: Afbud: Sagens formål Rundvisning og orientering om demensafsnittet i Fuglemosen Sagsbeskrivelse Ledelsen fra ældreområde Kjellerup viser rundt og orienterer om demensafsnittet. Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Besøg fandt sted Side 254

128. Meddelelser Sagsnr.: 06/36601 Sagsansvarlig: NEC Fraværende: Afbud: Sagens formål Orientering om ændringer i ledelsesstruktur i område Gjern og område Øst Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Taget til efterretning Side 255

129. Drøftelse af konsekvenser for borgere i Silkeborg Kommune af Sundhedsstyrelsens rapport om akutberedskabet Sagsnr.: 07/7679 Sagsansvarlig: YMA Fraværende: Afbud: Sagens formål Drøftelse af konsekvenser af akutplanen for borgere i Silkeborg Kommune. Sagsbeskrivelse På baggrund af sundhedsstyrelsens rapport Gennemgang af akutberedskabet forslås det, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter et de konsekvenser, som en nedlæggelse af akutfunktionen på Regionhospital Silkeborg kan have for borgerne i Silkeborg Kommune. Der har været nedsat en gruppe bestående af repræsentanter for Regionshospitalet og fra Silkeborg Kommune, der i fællesskab har udarbejdet et udkast til en artikel. Artiklen eftersendes til udvalgets medlemmer mandag den 16. april 2007. Det foreslås, at Ældre- og Sundhedsudvalget inddrager artiklen i drøftelsen af sagen. Indstilling Chefen for Fællesstaben indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter konsekvenserne af en manglende akutfunktion på Regionshospital Silkeborg at Ældre- og Sundhedsudvalget sender sagen til videre drøftelse i Byrådet Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler til Byrådet, at Silkeborg Kommune fremsender vedlagte notat til Region Midtjylland med den bemærkning, at Silkeborg Byråd bakker op om indholdet i notatet. Side 256

130. Drøftelse af sundhedspolitik Sagsnr.: 06/17747 Sagsansvarlig: YMA Fraværende: Afbud: Sagens formål Drøftelse af foreløbigt udkast til sundhedspolitik. Sagsbeskrivelse Der er nedsat en tværgående projektgruppe med ansvar for udarbejdelse af oplæg til sundhedspolitik for Silkeborg Kommune. Med udgangspunkt i gruppens hidtidige drøftelser og temamødet om sundhed på Ferskvandscentret d. 20. marts 2007 er der udarbejdet et første udkast til sundhedspolitik. Der er tale om et meget foreløbigt udkast, der skal justeres og udbygges bl.a. på baggrund af de politiske tilbagemeldinger fra Ældre- og Sundhedsudvalget og drøftelserne på sundhedskonferencen d. 25. april 2007. Udkastet omfatter bl.a. forslag til Vision, Mission og handlinger samt forslag til prioriterede fokusområder i sundhedspolitikken. Det foreslås, at sundhedspolitikken omfatter alle borgere, dog således at børn og unge, kroniske målgrupper og personer med særlige behov får et tydeligt fokus i sundhedspolitikken. På den måde vil Silkeborg Kommune arbejde med både lette målgrupper og de målgrupper, som kræver særlig opmærksomhed. Det foreslås, at Kost, Rygning, Alkohol (rusmidler), Motion og indsatsen over for kroniske målgrupper er centrale omdrejningspunkter. Det foreslås desuden, at indsatsen over for social ulighed i sundhed vægtes højt. Projektgruppen har også drøftet andre, mulige fokusområder, men her mangler stadig en del overvejelser. Projektgruppen drøfter udkastet på et møde d. 17. april, og bemærkninger herfra vil blive fremlagt på Ældre- og Sundhedsudvalgets møde. Det foreslås, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter det foreløbige udkast med henblik på tilbagemeldinger til projektgruppens videre arbejde. Det foreslås desuden, at alle fagudvalg i Silkeborg Kommune får et udkast til drøftelse på deres ordinære udvalgsmøder i maj måned med henblik på bred politisk debat om sundhedspolitikken. Det forventes, at Ældre- og Sundhedsudvalget kan få et bearbejdet udkast til drøftelse på mødet i juni 2007, hvorefter der kan iværksættes en offentlig høring. Et endeligt udkast vil være klar til godkendelse i Byrådet efter sommer. Side 257

Indstilling Chefen for Fællesstaben indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter det foreløbige udkast til sundhedspolitik at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at alle fagudvalg drøfter udkast til sundhedspolitik på deres møder i maj 2007 Bilag - Åben Foreløbigt udkast til sundhedspolitik - Åben Opsamling på temamøde 20. marts 2007 Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Indstilling tiltrådt Side 258

131. Godkendelse af Silkeborg Kommunes deltagelse i KRAM-undersøgelse Sagsnr.: 06/36199 Sagsansvarlig: YMA Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af udarbejdelse af ansøgning med henblik på at blive KRAM-kommune. Sagsbeskrivelse Silkeborg Kommune har mulighed for at ansøge om at blive en af 11 kommuner, der i løbet af 2007 og 2008 deltager i en af de hidtil mest omfattende undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. KRAM-undersøgelsen finansieres af TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet med 24 millioner og udarbejdes af Statens Institut for Folkesundhed I hver kommune vil alle borgere over 18 år blive inviteret til at deltage i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og helbred. Undersøgelsen vil have særlig fokus på borgernes fysiske aktivitetsniveau og borgernes brug af og ønsker til kommunens faciliteter herfor. Derudover inviteres 3500 borgerne til at gennemgå en række fysiske undersøgelser (blodtryk og puls, talje- og hoftemål, vægt og højde, konditionsniveau, muskelstyrketest og balancetest samt blodprøver.) Undersøgelserne vil foregå i og omkring en KRAM-bus, som kommer til at stå i kommunen i den måned, undersøgelsen varer, samt i 4 lokaler, der skal stilles til rådighed af kommunen. Kommunens udbytte ved at indgå i KRAM-projektet. Deltagelse i projektet kan ses som et startskud til en fælles kommunal indsats mhb. på at indtænke sundhedspolitikken i samtlige af kommunens afdelinger Den arbejdsform, der skabes i løbet af projektperioden, vil fremover kunne give nogle værdifulde samarbejdsrelationer i forhold til implementeringen af sundhedspolitikken. Gennem forskellige aktiviteter med inddragelse af både private og offentlige aktører vil Silkeborg Kommunes sundhedspolitik kunne profileres i hele kommunen. De aktiviteter og den mediedækning, der foregår i den måned, KRAM-perioden varer, vil være med til at sikre opmærksomhed på, at Silkeborg er en kommune, der har sundhed og trivsel i fokus. Adgangen til resultaterne af de indkomne spørgeskemabesvarelser vil sammen med de registerbaserede analyser af sygelighed i kommunen kunne indgå i en konkret sundhedsprofil, der kan anvendes som udgangspunkt for planlægning af såvel fremtidig sundhedspolitik som sundhedsfremmende- og forebyggende indsatser. Disse oplysninger kan være et godt supplement til resultaterne fra Region Midtjyllands sundhedsprofil, der udelukkende er baseret på selvrapporterede data. Kommunen skal ved indgåelse af KRAM-aftalen forpligte sig til at: engagere lokalpolitikere og informere borgere, sundhedsvæsen, arbejdspladser og Side 259

andre interessenter om KRAM-undersøgelsen udsende invitationer og andet nødvendigt materiale for gennemførelsen af undersøgelsen og afholde udgifterne hertil stille 4 lokaler med adgang til el, internet, vand og toilet til rådighed for KRAMundersøgelsen i den måned, undersøgelsen pågår deltage i en KRAM-kommune styregruppe med minimum 3 medarbejdere. indsamle oplysninger om eksisterende aktiviteter vedrørende kost, rygning, alkohol og motion i en standardiseret form således, at disse kan gøres tilgængelige på KRAMundersøgelsens hjemmeside. implementere konkrete aktiviteter rettet mod at øge fysisk aktivitet blandt borgerne i den periode, KRAM-undersøgelsen foregår igangsætte arbejde med udarbejdelse af politikker samt aktiviteter rettet mod at øge fysisk aktivitet i en periode på minimum to år efter KRAM-undersøgelsens gennemførelse. Ansøgningsfristen er 1. maj 2007, og det foreslås, at Silkeborg Kommune ansøger om at blive KRAM-kommune i enten i perioden april - juni måned 2008 eller august oktober måned 2008. Økonomiske forhold Silkeborg Kommune vil skulle afholde udgifter til aktiviteter i projektforløbet, og de efterfølgende 2 år sikre en styrket kommunal indsats rettet mod fysisk aktivitet. Disse aktiviteter er i stort omfang allerede etableret i eksempelvis Idræt om dagen. Der vil være direkte udgifter forbundet med: Udsendelse af spørgeskemaer 350.000 kr. Markedsføring 150.000 kr. Lokaleleje og evt. forplejning 70.000 kr. Frikøb af sygeplejerske(r) i den måned projektet varer 40.000 kr. CPR-udtræk 10.000 kr. Konkrete forebyggelsesinitiativer og events i KRAM perioden 380.000 kr. Det vurderes således, at der som minimum bør afsættes 1.000.000 kr. til projektet. Som led i udarbejdelsen af ansøgningen udarbejdes nærmere budget. Det vurderes desuden, at der vil være brug for betydelige medarbejderressourcer i projektperioden, herunder bred politisk, administrativ og faglig deltagelse for at sikre en tværgående planlægning. Der er positive tilkendegivelser fra eksterne samarbejdsparter som f.eks. patientforeninger og idrætsforeninger om, at de er villige til at indgå i et samarbejde i projektperioden. Indstilling Chefen for Fællesstaben indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at der udarbejdes ansøgning om at blive KRAM-kommune. Side 260

atældre- og Sundhedsudvalget godkender, at udgifterne til KRAM projektet som udgangspunkt afholdes af sundhedspuljen, dog således at det undersøges, hvorvidt eksterne samarbejdsparter vil være medfinansierende i projektet. Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Indstilling tiltrådt Side 261

132. Dialogmøder om ældrepolitik Sagsnr.: 07/10279 Sagsansvarlig: NEC Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af igangsættelse af dialogmøder med borgere, brugere og pårørende i forbindelse med udarbejdelse af ældrepolitik Sagsbeskrivelse Ældre- og Sundhedsudvalget har afholdt møder med henholdsvis områdelederne, OmrådeMED og Ældrerådet om visioner for ældreområdet. Møderne har fungeret som input til udvalgets udarbejdelse af en overordnet ældrepolitik for Silkeborg Kommune. I forlængelse heraf foreslås det, at der gennemføres en række dialogmøder med borgere, brugere og pårørende i hvert af de nuværende otte ældreområder. Endvidere åbnes der mulighed for, at de enkelte lokalområder derudover kan rette henvendelse om afholdelse af dialogmøde. Det foreslås, at der til næste udvalgsmøde forelægger en tidsplan for de otte dialogmøder samt forslag til hvor møderne afholdes. Møderne gennemføres som åbne temamøder. Der udarbejdes et overordnet debatpapir om centrale udfordringer på ældreområdet som grundlag for debatterne. Indstilling Ældrechefen indstiller, at der afholdes minimum et dialogmøde med borgere, brugere og pårørende i hvert ældreområde der til næste udvalgsmødes forelægges konkret forslag til plan for afholdelse af møderne Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Indstilling tiltrådt. Side 262

133. Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem/plejecentre i 2006 Sagsnr.: 06/19236 Sagsansvarlig: NHBJ Fraværende: Afbud: Sagens formål Orientering om Embedslægetilsynet 2006 i de tidligere kommuner Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them. Sagsbeskrivelse I henhold til Lov om Embedslægeinstitutioner m.v. 6 a fører Embedslægeinstitutionen tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på plejehjem og i plejeboliger, hvor der udføres opgaver på vegne af de kommunale myndigheder. Tilsynet afholdes som mindst ét uanmeldt årligt besøg. Embedslægeinstitutionen har i 2006 afholdt tilsyn på 2 plejecentre i Gjern Kommune, 6 plejehjem/plejecentre i Kjellerup, 12 plejehjem/ plejecentre i Silkeborg og 3 plejecentre i Them. Der foreligger nu rapporter fra de enkelte tilsyn samt de samlede årsrapporter fra de fire gamle kommuner. Samlede årsrapport fra Embedslægetilsynet 2006 Af årsrapporten fremgår dels nogle generelle observationer af tilstandene på plejehjem/plejecentre i det tidligere Århus og Viborg amter, dels bemærkninger specifikt om henholdsvis Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them. Det fremgår, at plejehjemmene/plejecentrene i Gjern, Kjellerup og Them ikke væsentlig adskiller sig fra de øvrige kommuner i amterne. For rapporten vedrørende Silkeborg fremgår, at plejeboligenhederne fungerer meget forskelligt, fra ingen fejl og mangler til kritisable fejl i stikprøverne. På 21 ud af 23 plejehjem/plejecentre i den nye Silkeborg Kommune har Embedslægetilsynet konkluderet, at plejehjemmene/plejecentrene i alt væsentligt fungerede tilfredsstillende. På et plejecenter har der været opfølgende besøg af Embedslægetilsynet med den begrundelse, at der ikke var fulgt op på anbefalingerne fra tilsynet i 2005 vedrørende medicinadministration. Plejecentret udarbejdede på baggrund af tilsynet en handleplan og der blev i en vakant lederstilling midlertidigt ansat en leder med den hovedopgave at få implementeret handleplanen. Vedrørende et andet plejecenter er der afholdt møde mellem Embedslægeinstitutionen og Silkeborg Kommune, da Silkeborg Kommune ikke mener, at den endelige tilsynsrapport afspejler de partshøringskommentarer, som plejecentret havde fremsat. Inden mødet var der aflagt tilsynsbesøg i 2007 som viser, at der positivt er arbejdet med de i 2006 anførte mangler. Side 263

Bemærkningerne specifikt vedrørende Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them har drejet sig om følgende forhold: Instrukser: Bemærkningerne fordeler sig med 2 til Gjern, 3 til Kjellerup, 8 til Silkeborg og 1 til Them. Bemærkningerne drejer sig i hovedtræk om udfærdigelse af og/eller kendskab til instrukser vedrørende sundhedsfaglig dokumentation, medicinhåndteringsinstruks, akut opstået sygdom, samtykkeforhold og træningstilbud for beboerne. Sundhedsfaglig dokumentation: Bemærkningerne fordeler sig med 2 til Gjern, 5 til Kjellerup, 9 til Silkeborg og 2 til Them. Bemærkningerne drejer sig i hovedtræk om at den sundhedsfaglige dokumentation skal udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning og at der skal udarbejdes status og sundhedsfagligt resume mindst en gang årligt og altid ved brud. Medicinhåndtering: Bemærkningerne fordeler sig med 2 til Gjern, 3 til Kjellerup, 11 til Silkeborg og 1 til Them. Bemærkningerne drejer sig i hovedtræk om krav til procedurer og regler for udfyldelse afmedicinskemaet samt procedurer der sikrer identifikation af patient og præparat på doseringsæskerne. Patientrettigheder/manglende samtykke: Bemærkningerne fordeler sig med 0 til Gjern, 1 til Kjellerup, 3 til Silkeborg og 0 til Them. Bemærkningerne drejer sig i hovedtræk om indhentelse og dokumentation af samtykke til behandling, herunder informeret og stedfortrædende samtykke. Personalerelaterede forhold: Bemærkningerne fordeler sig med 0 til Gjern, 0 til Kjellerup, 2 til Silkeborg og 0 til Them. Bemærkningerne drejer sig om mangler ved de faglige kvalifikationer og ledelse i det daglige. Hygiejne og særligt håndhygiejne: Bemærkningerne fordeler sig med 0 til Gjern, 3 til Kjellerup, 7 til Silkeborg og 1 til Them. Bemærkningerne drejer sig i hovedtræk om at håndsprit og engangshåndklæder er tilgængeligt og anvendes i beboernes boliger, ligesom personalet ikke må bære ure, ringe etc. under udførelsen af behandling og pleje. Ernæring: Bemærkningerne fordeler sig med 0 til Gjern, 0 til Kjellerup, 1 til Silkeborg og 0 til Them. Bemærkningerne drejer sig i hovedtræk om tilbud om vejledning ved indflytning, således at der er en konkret værdig at forholde sig til ved mistanke om vægtændringer. Mobilisering og aktivering: Bemærkningerne fordeler sig med 0 til Gjern, 2 til Kjellerup, 7 til Silkeborg og 0 til Them. Embedslægetilsynet havde som særligt tema ved tilsynet 2006 aktivering og mobilisering. Anbefalingerne drejede sig om at der udarbejdes instrukser for træningstilbud. Endvidere at der udarbejdes træningsplaner, herunder handleplaner for den tværfaglige træningsindsats. Vedrørende bygnings- og indeklimaforhold er ingen steder bemærkninger. Opfølgning Bemærkningerne og anbefalingerne ved Embedslægetilsynet vil via de decentrale ledere i ældreområderne give anledning til relevante indsatsområder på de enkelte plejehjem og Side 264

plejecentre. Herudover er der på tværs af ældreområderne igangsat arbejde med at udarbejde en instruks for den sundhedsfaglige dokumentation og medicinadministration. Instrukserne udarbejdes, så de er i overensstemmelse med de af Embedslægen fastlagte krav til den sundhedsfaglige dokumentation samt Servicelovens krav til dokumentation. Uddannelse og implementering af en sådan instruks i hele organisationen vil blive igangsat i 2007. Indstilling Ældrechefen indstiller resultatet af Embedslægetilsynet 2006 til Ældre- og Sundhedsudvalgets orientering og at årsrapporterne sendes til høring i Ældrerådet. Bilag - Åben Marienlund - tilsynsrapport - Åben tilsynsrapport Ballelund Plejehjem - Åben Tilsynsrapport Birkebo - Åben Tilsynsrapport Frydenslund - Åben Tilsynsrapport Fuglemosen Plejehjem - Åben Tilsynsrapport Funder - Åben Tilsynsrapport Fårvang Ældrecenter - Åben Tilsynsrapport Karolinelundcentret - Åben Tilsynsrapport Kejlstruplund - Åben Tilsynsrapport Kragelund - Åben Tilsynsrapport Lysbro - Åben Tilsynsrapport Malmhøj Plejecenter - Åben Tilsynsrapport Plejehjemmet Bakkegården - Åben Tilsynsrapport Remstruplund - Åben tilsynsrapport Resdallund - Åben Tilsynsrapport Rødegård - Åben Tilsynsrapport Sandgårdsparken - Åben Tilsynsrapport Sejs Plejecenter - Åben Tilsynsrapport Skovly - Åben Tilsynsrapport Solgården Plejecenter - Åben Tilsynsrapport Søvangen Plejecenter - Åben Tilsynsrapport Toftevang Ældrecenter - Åben Tilsynsrapport Virklund Plejecenter Side 265

- Åben Årsrapport Embedslægetilsyn 2006 Kjellerup - Åben Årsrapport Gjern fra Embedslægeinst. - Åben Årsrapport Silkeborg fra Embedslægeinstitutionen - Åben Årsrapport Them fra Embedslægeinstitutionen Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Indstilling tiltrådt. Side 266

134. Forhøjelse af anlægsbevilling til serviceareal Kragelund Plejehjem Sagsnr.: 06/3028 Sagsansvarlig: NMSJ Fraværende: Afbud: Sagens formål Ansøgning om forhøjelse af anlægsbevilling til serviceareal i Kragelund Plejehjem fra 1,5 mio.kr. til 13,3 mio.kr. Sagsbeskrivelse Silkeborg Byråd frigav den 25. april 2005, sag 120 en projekteringsbevilling på 500.000 kr. til ombygning af Kragelund Plejehjem. Den 28. august 2006 blev der frigivet yderligere 1 mio.kr. Det eksisterende plejehjem er opført med fladt tag sidst i 1960`erne. Der er i 2006 indført nye isoleringskrav, der er medvirkende til, at Ejendomsafdelingen i Silkeborg Kommune har vurderet, at det vil være billigst at bryde det nuværende plejehjem ned og bygge nyt. Ide- og programudvalget har udarbejdet forslag til byggeriet. Forslaget indeholder 24 boliger og servicearealer på 1063 m2 incl. kælder. Servicearealerne indeholder en centerdel som udover en cafe består af aktivitetslokaler, anretterkøkken, fordelingsrum, lokale til fysisk træning, frisør/fodpleje/tandlægelokale, lokale til udegruppe, mødelokaler, kontorer, toiletter, garderobe, dame- og herreomklædningsrum, kontor til pedel og diverse depoter. Den 6. marts 2007 er der afholdt samlet licitation over de 24 boliger og servicearealerne. Se sag om boligerne på denne dagsorden. Silkeborg Kommune har ved annoncer udbudt arbejdet efter prækvalifikation i totalentreprise. 13 entreprenører henvendte sig og Ejendomsafdelingen udvalgte 7 af de interesserede totalentreprenører, hvoraf de 3 gav tilbud. De øvrige indbudte meldte fra pga. fyldte ordrebøger. Licitationsresultatet for byggeriet viser en samlet udgift til håndværkerudgifter på 31.172.000 kr. excl. moms. Håndværkerudgifterne kan fordeles på servicearealerne med 11.845.360 kr. og boligarealerne med 19.326.640 kr. Ide- og byggeprogramudvalget har i byggeprogrammet som udgangspunkt skønnet, at håndværkerudgifterne kunne udføres for i alt 29.588.200 kr. excl. moms. Skønnet var på daværende tidspunkt udarbejdet ud fra kendskabet til prisen pr. m2. Da konjunkturerne indenfor byggeriet for tiden er meget gunstige for håndværkerne skønnes det, at dette bl.a. har givet udslag i den meget større pris. I forbindelse med de førte sparerunder er der opnået en besparelse på servicearealet på 838.360 kr. og på boligarealerne på 745.440 kr. (excl. moms). Besparelserne er fundet ved at flisearealer på torvet er ændret til græs, der er reduceret i beplantningen, Side 267

ændringer i inventar samt på udhuse og skure. Økonomiske forhold Udgiften til serviceareal kan herefter opgøres således: Grundudgifter Grundkøbesum incl. kloak 1.000.000 kr. Tilslutningsafgift 60.000 Håndværkerudgifter Licitationsresultat 11.845.360 kr. Nedbrydning (anden konto) - 598.700 Besparelser - 239.660 IT intern 50.000 Løst inventar 800.000 Omkostninger: Bygherrerådgivning 460.000 kr. Anden teknisk rådgivning 100.000 Byggesagshonorar tekn.sektion 133.000 Øvrige omkostninger 600.000 Forsikringer, attester og gebyrer 50.000 I alt excl. moms Indtægter Statstilskud tilskud til serviceareal I alt netto excl. moms 14.260.000 kr. -960.000 kr. 13.300.000 kr. I henhold til budget 2007 er der afsat 7 mio.kr. til servicearealerne. Projektet overskrider således budgettet med 6,3 mio. kr. Årsagen hertil kan forklares dels i at Budget 2007 kun indeholder anlægsbeløb for budgetåret, hvorfor 3 mio. kr. der i den tidligere Silkeborg Kommune lå i budgetoverslagsår 2008 ikke indgår i Budget 2007, dels i manglende prisfremskrivning og dels i situationen p.t. på byggemarkedet, som medfører høje priser. Overslagsprisen for servicearealet er udarbejdet i 2002 på grundlag af prisniveauet i 2001 og er ikke fremskrevet siden. Servicearealet udgør 1.063 m2 (incl. kælder), hvilket svarer til en pris på 13.414 kr. pr. m2. Tidsplan for byggeriet: Projektering april 2007 Byggestart august/september 2007 Forventet ibrugtagning 1. februar 2009 Side 268

Økonomistaben oplyser, at forhøjelse af anlægsbevilling med 11.800.000 kr. fra 1.500.000 kr. til 13.300.000 kr. kan gives på bevilling 73 Ældreområdet med rådighedsbeløb på 5.500.000 kr. indenfor budgettets rammer i 2007 og når der indarbejdes 7.260.000 kr. i udgift og 960.000 kr. i indtægt i budget 2008. Indstilling Ældrechefen indstiller, at licitationsresultatet godkendes, og at arbejdet overdrages til lavestbydende samt at sagen fremsendes til Byrådet med anbefaling af en forhøjelse af anlægsbevillingen fra 1,5 mio.kr. 13,3 mio.kr. Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Indstilling tiltrådt Side 269

135. Godkendelse af anlægsbevilling på 28 mio. kr. til opførelse af 24 almene kommunale ældreboliger, Kragelund Plejecenter (Skema B) Sagsnr.: 06/3079 Sagsansvarlig: HAJ Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af anlægsbevilling på i alt 28 mio. kr. til opførelse af 24 almene kommunale ældreboliger, Kragelund Plejecenter (Skema B), herunder godkendelse af anskaffelsessummen forud for byggeriets påbegyndelse under hensyn til lejens størrelse og de deraf følgende udlejningsmuligheder godkendelse af finansiering godkendelse af fastsættelse af grundkøbesummen Sagsbeskrivelse Byrådet har tidligere godkendt påbegyndelse af projektering til ombygning af Kragelund Plejehjem se sag??? vedr. bevilling til serviceareal. Der er opkøbt naboarealer samt godkendt lokalplan til formålet. Det eksisterende plejehjem er opført med fladt tag sidst i 1960`erne. Der er i 2006 indført nye isoleringskrav, der er medvirkende til, at Ejendomsafdelingen i Silkeborg Kommune har vurderet, at det vil være billigst at bryde det nuværende plejehjem ned og bygge nyt. Borgmesteren har i h.t. Silkeborg Kommunes Økonomiudvalgs bemyndigelse givet tilsagn om støtte til byggeriet den 11. december 2006 (Skema A). Byggeriet opføres i én etage. Der er elevator til kælderen, hvor der er pulterrum til hver bolig. Der er badeværelse og tekøkken i alle boligerne. Fælleslokalerne omfatter 2 opholdsrum/køkkener samt bryggers. Bruttoetagearealet for boligerne excl. gangareal og fælleslokaler udgør 47 m 2. Fælleslokalernes areal er på i alt 384 m 2. Det samlede areal for boliger, gangareal og fælleslokaler udgør 1.728 m 2, svarende til 72 m 2 pr. bolig. Arbejderne har været udbudt i indbudt licitation i totalentreprise med baggrund i en prækvalifikationsrunde. Der er indbudt 7. Der er indkommet 3 bud, hvoraf kun de 2 bud opfyldte betingelserne. Det økonomisk mest fordelagtige bud ønskes antaget. Totalentreprenøren opstarter detailprojektering den 24. april 2007 og byggeriet forventes afleveret den 1. februar 2009. Anskaffelsessummen er opgjort således: Side 270

Samlede grundudgifter Samlede håndværkerudgifter Samlede omkostninger Gebyrer til Byggeskadefond m. v. I alt Jf. praksis er der ikke indregnet byggelånsrenter i projektet. 5.730.000 kr. 18.181.000 kr. 3.684.000 kr. 405.000 kr. 28.000.000 kr. Anskaffelsessummen svarer til 16.204 kr. pr. m2 eller 1.167.000 kr. pr. bolig. Anskaffelsessummen finansieres således: Realkreditlån 91% 25.480.000 kr. Kommunal grundkapital 7% 1.960.000 kr. Beboerindskud 2% 560.000 kr. I alt 28.000.000 kr. Boligerne forventes udlejet til en leje på 915 kr. pr. m 2 svarende til en husleje på 5.490 kr. pr. måned. Hertil kommer anslåede udgifter til vand, varme og el på 150 kr. pr. m2 svarende til en udgift på 900 kr. pr. måned. Beboerbetalingen på realkreditlånet udgør 3,4% af anskaffelsessummen + løbende bidrag til realkreditinstituttet. Staten betaler ydelsesstøtte til forskellen mellem de samlede ydelser på realkreditlånet og beboerbetalingen. Økonomiske forhold Anlægsbevilling på 28.000.000 kr. kan gives med rådighedsbeløb på 17.050.000 kr. inden for budgettets rammer i 2007, når de resterende 10.950.000 kr. indarbejdes i budget 2008. Indstilling Ejendomschefen og Ældrechefen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet, at der meddeles anlægsbevilling på i alt 28 mio. kr. at licitationsresultatet godkendes og at det økonomisk mest fordelagtige tilbud antages at grundkøbesummen fastsættes til 2.200.000 kr. + andel af nedrivningsudgifter for plejehjemmet på 300.000 kr. + moms at anskaffelsessummen godkendes med 28 mio. kr. med den anførte finansiering Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Indstilling tiltrådt. Side 271

136. Ombygning af Karolinelundscentret, Gjern Sagsnr.: 07/5314 Sagsansvarlig: NMSJ Fraværende: Afbud: Sagens formål Orientering om ide- og programudvalgets arbejde vedrørende ombygningen af Karolinelundscentret. Sagsbeskrivelse Ide- og programudvalget vedrørende ombygningen af Karolinelundscentret har holdt møde den 20. marts og den 17. april 2007. Formanden orienterer om udvalgets arbejde. Indstilling Ældrechefen indstiller til orientering. Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Drøftet Side 272

137. Orientering om lov om friplejeboliger Sagsnr.: 07/11959 Sagsansvarlig: NHBJ Fraværende: Afbud: Sagens formål Orientering om ny lov om friplejeboliger. Sagsbeskrivelse Lov om friplejeboliger trådte i kraft 1. februar 2007. På flere detailområder bemyndiger loven Socialministeren til at fastsætte regler i form bekendtgørelser. Bekendtgørelserne foreligger endnu ikke. Det vi ved nu er: Definition af en friplejebolig: Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning og uden driftsoverenskomst med kommunen. Til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter serviceloven. Friplejeboliger kan etableres og drives af erhvervsdrivende selskaber og andre juridiske personer. Kan kun ejes og drives af samme certificerede friboligleverandør. Certificering: Det vil kun være friplejeboligleverandører, der er certificerede af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, der kan eje og drive friplejeboliger. Det er samme styrelse, der har vejledningsforpligtigelsen over for interesserede plejeboligleverandører. Certificering skal som minimum omfatte levering af personlig og praktisk hjælp efter 83 og 87 i Serviceloven. Certificering kan omfatte socialpædagogisk bistand jfr. 85, genoptræning jfr. 86 o.a.. Styrelsen kan meddele vilkår, som friplejeboligleverandøren skal overholde og kan tilbagekalde certifikation, hvis friplejeboligleverandøren ikke opfylder betingelserne eller undlader at levere ydelser i h.t. afgørelser etc. Målgruppen: Målgruppen er identisk med den, der i dag visiteres til plejeboliger. Det vil sige ældre, handicappede m.fl. med omfattende plejebehov samt deres ægtefæller. Retten til at vælge friplejebolig er uafhængig af, om friplejeboligen ligger i opholdskommunen eller i en anden kommune. Retten er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere de tilbud, som opholdskommunen har Side 273

truffet afgørelse om, at personen skal tilbydes. Friplejeboligleverandøren har selv anvisningsretten til friplejeboligerne. Ændrer borgerens tilstand sig efter indgåelse af lejemålet i friplejeboligen sådan, at borgeren får behov for tilbud, som ikke er omfattet af friplejeboligleverandørens certifikation, får beliggenhedskommunen forsyningsforpligtigelsen for disse ydelser. Beliggenhedskommunen kan kræve refusion fra tidligere opholdskommune. Der kan ikke stilles krav om, at borgeren skal flytte til en anden bolig for at få den nødvendige hjælp. Hjælpen til borgeren: Opholdskommunen skal træffe afgørelse om hjælp til borgeren i henhold til Servicelovens bestemmelser. Friplejeboligleverandøren er herefter forpligtet til at give borgeren den hjælp, der er omfattet af kommunens afgørelse, og som leverandøren er certificeret til at levere. Afregning: Da der ikke er driftsoverenskomst vil prisen på pleje og service ikke være omfattet af en driftsaftale mellem kommunen og leverandøren på baggrund af kommunens serviceniveau. Ved afregning fra opholdskommune til friplejeboligleverandør vil socialministeren udarbejde et nationalt takstsystem i form af et plejebehovsrelateret modulsystem til brug for konvertering af opholdskommunens afgørelser om pleje og service. Regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Tilsyn: Beliggenhedskommunen får ansvaret for at føre tilsyn med, at leverandøren leverer hjælpen i overensstemmelse med kommunens afgørelser. Reglerne om tilsyn er i overensstemmelse med reglerne om kommunalt tilsyn på plejehjem og plejecenter i henhold til Serviceloven. Ved etablering af friplejeboliger i kommunen, vil der herudover for kommunen være tilsynsforpligtelse i forhold til byggeriet i anlægsfasen, vedligeholdelsen etc. Indstilling Ældrechefen indstiller ny lov om friplejeboliger til Ældre- og Sundhedsudvalgets orientering. Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Taget til efterretning Side 274

138. Sygefraværet på ældreområdet i Silkeborg Kommune Sagsnr.: 06/35014 Sagsansvarlig: NMSJ Fraværende: Afbud: Sagens formål Orientering om Ældreafdelingens oplæg til indsatser i forhold sygefravær. Sagsbeskrivelse Ældre- og Sundhedsudvalget blev i mødet den 3. januar 2007 orienteret om gl. Silkeborg Kommunes analyse af årsager til sygefraværet på ældreområdet. Analysen er gennemført af firmaet Orbicon Arbejdsmiljø Øst ApS i tiden august til november 2006 i gl. Silkeborg Kommune. Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede, at der skulle udarbejdes et forslag til indsatser. Ældreafdelingens ledergruppe har på grundlag af analysens anbefalinger udarbejdet et oplæg til en fælles handleplan for alle ældreområder på de enkelte punkter i anbefalingerne. Udover den fælles handleplan arbejder det enkelte ældreområde med egne problematikker og indsatsområder. Oplægget indeholder: Projektets anbefalinger, forslag til handleplan, tidshorisont og hvem der er ansvarlige for de forskellige punkter. Indstilling Ældrechefen indstiller til orientering. Bilag - Åben Projekt trivsel og fravær Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Taget til efterretning Side 275

139. Time-Care og Projekt "Nye tider i ældreplejen" i Område Nord Sagsnr.: 07/17301 Sagsansvarlig: NMSJ Fraværende: Afbud: Sagens formål Orientering om indførelse af Time-Care og Projekt Nye tider i ældreplejen i Område Nord. Sagsbeskrivelse Bl.a. som opfølgning på projekt Trivsel og fravær i ældreområdet i Silkeborg Kommune indfører Område Nord med virkning fra 4. juni 2007 vagtplanlægning på grundlag af 100% medarbejdervalgte arbejdstider. Værktøjet hertil er det elektroniske planlægningssystem Time-Care, der giver medarbejderne maksimal indflydelse på egne arbejdstider, vagter og fridage med bedre balance mellem arbejds- og privatliv til følge. Samtidig medfører systemet bedre udnyttelse af ressourcerne, bl.a. fordi der planlægges med vagter mellem 4 og 12 timer efter behov.. Time-Care ejes af flere svenske fagforeninger, der har patent på metoderne og principperne.ww.rightfuture.dk Brig Future Consulting 2006 Firmaet Bright Future Consulting markedsfører Time-Care med følgende 13 veje ud af en presset hverdag: 96 % siger, at de IKKE ønsker at vende tilbage til traditionelle faste arbejdstider, efter de har prøvet Time-Care. 93 % siger, at de får mere værdi ud af deres HOBBYER OG FRITIDSLIV med selvplanlagte arbejdstider. 85 % siger, at deres STRESS og UDBRÆNDTHED er faldet markant efter de har fået individuelle arbejdstider. 82 % siger, at KONFLIKTNIVEAUET falder, når man selv planlægger sine arbejdstider og arbejdsfunktioner. 78 % siger, at ARBEJDSBELASTNINGEN er mindre når næsten alle underbemandingssituationer forsvinder. 79 % siger, at det PSYKISKE ARBEJDSMILJØ bedres når det er Time-Cares pointsystem, der løser differencerne. 70 % siger, at FAGLIGHEDEN PÅ JOBBET stiger, når man selv bestemmer, hvem man arbejder sammen med. 68 % siger, at de laver FÆRRE MENNESKELIGE FEJL, som følge af bedre hvileperioder og bedre søvnkvalitet. Side 276

78 % siger, at deres SØVNKVALITET forbedres når de planlægger deres egne arbejdstider. 76 % siger, at deres SEXLIV er blevet markant forbedret. 87 % siger, at de har fået mere overskud til deres PARFORHOLD og BØRN efter de anvender Time-Care. 77 % siger, at de har fået en BEDRE PRIVATØKONOMI ved at anvende Time-Cares fleksible benefits muligheder 41 % siger, at de har TABT MINDST 4 KG efter at de har prøvet Time-Care principperne i et år. Kort fortalt fungerer Time-Care således: Den ansvarlige for planlægningen definerer bemandingsbehovet for perioden i Time- Care. (der er ingen manuel vagtplanlægning med Time-Care) Den enkelte medarbejder ønsker sine egoistiske arbejdstider. Planlægning kan ske over internettet fra hvilken som helst PC-er. Veto sikrer kendskab til fridage langt frem i tiden. Indbygget timeregnskab med valgt timebank på +/- 20 timer. Indbygget kontrol af arbejdstidsregler og overenskomst. Hvis der er differencer mellem bemandingsbehov og ønsker er det primært medarbejderne selv, der løser dem. Herefter er det enten afdelingsledelsen og Time-Cares pointsystem. Når ledelsen vurderer at planen er optimal frigives denne. Veto gælder dog altid. Nye tider i ældreplejen: Som uvildig part måler Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (tidligere Arbejdsmiljøinstituttet) effekten ved brug af Time-Care. På grundlag heraf er der indgået en samarbejdsaftale mellem Område Nord, Silkeborg Kommune og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) vedrørende forskningsprojektet Nye tider i ældreplejen. Projektets formål er at få belyst, hvordan indflydelse på placeringen af egen arbejdstid påvirker helbred og trivsel, herunder søvn, blandt plejepersonale i ældreplejen. De grupper, der anvender Time-Care indgår i undersøgelsen. Herudover indgår de øvrige dagog aftengrupper på Ballelund og Lysbro som sammenligningsgrupper. Der henvises til vedlagte samarbejdsaftale af 14. marts 2007 for så vidt angår proces, indhold, tidsplan, offentliggørelse m.m. Økonomiske forhold Direkte udgifter for Område Nord til implementering, licenser og konsulentbistand: 36 Time-Care licenser 1.3.2006 31.5.2008 136.440 kr. Konsulentklippekort på fast pris i et år fra 1.3.2006 302.400 kr. Side 277

IT hosting frem til 1.6.2006 Medarbejdertid til undervisning 288 tim. à 150 kr. Leje af undervisningslokaler + forplejning I alt 512.040 kr. 0 kr. 43.200 kr. 30.000 kr. Udgiften afholdes indenfor område Nords budgetramme. Indstilling Ældrechefen indstiller til orientering Bilag - Åben Samarbejdsaftale med Det Nationale Forskningscenter - Åben Tids- og aktivitetsplan Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Taget til efterretning Side 278

140. Vedtægtsændringer Rosengårdcentret Sagsnr.: 07/15417 Sagsansvarlig: NUP Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af forslag til ændring af vedtægter for Centerrådet i Rosengårdcentret. Sagsbeskrivelse Centerrådet for Rosengårdcentret har fremsendt forslag til vedtægtsændringer. Der foreslås følgende to ændringer: Fra Centerrådet kan i kortere perioder indkalde en suppleant til specielle opgaver På generalforsamlingen vælges der hvert år en revisor og en revisorsuppleant samt en fabenbærer og en fanevagt. Valgperioden er 2 år Til Centerrådet kan indkalde en suppleant til arbejdet i rådet På generalforsamlingen vælges der hvert år, til udførelse af regnskabsmæssig revision, en revisor og en revisorsuppleant. Valgperiode 1 år. Ligeledes vælges hvert år en fanebærer og en fanevagt. Valgperiode 2 år. Indstilling Ældrechefen indstiller at vedtægtsændringen godkendes. Bilag - Åben Vedtægter ændring Side 279

Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Indstilling tiltrådt Side 280

141. Rødegårds Uddelingsfond - regnskab 2006 Sagsnr.: 06/35689 Sagsansvarlig: njsk Fraværende: Afbud: Sagens formål Godkendelse af fondens regnskab for 2006 Sagsbeskrivelse Fonden er en selvejende institution, hvis formål er at yde godgørende almennyttig støtte til invalide-, folke- og enkepensionister i Resenbro og dennes naturlige opland. Ved brev af 28. januar 2007 har bestyrelsen fremsendt fondens årsregnskab for 2006 (9. regnskabsår) til godkendelse. Det skal særligt fremhæves at årets renteindtægter udgør 43.121 kr. at der er sket udlodning af 35.787 kr. jf. fondens vedtægter at årets omkostninger udgør 4.967 kr. at fondens aktiver udgør 1.028.230 kr. pr. 31. december 2006 at den udførte revision ikke giver anledning til forbehold Indstilling Ældrechefen indstiller regnskabet til Ældre- og Sundhedsudvalgets godkendelse. Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Indstilling tiltrådt. Side 281

142. Eventuelt Sagsnr.: 06/36605 Sagsansvarlig: NEC Fraværende: Afbud: Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den Godkendt at anvende 40.000 kr. fra Sundhedspuljen til projekt "Mod toppen af Mount Everest" Side 282

Underskrifter Hans-Jørgen Hørning Søren Stauning Goldmann Vagn Larsen Steen Vindum Lars Munksø Jørn Rye Rasmussen Peder Svinth Protokol Ført af: Jens Peter Hegelund Jensen Side 283