Udkast til Vandplan Hovedvandopland Århus Bugt

9. marts 2010 Høringssvar Udkast til Vandplan Hovedvandopland Århus Bugt Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/12419 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

Indledning...3 Generelle bemærkninger til planforslaget...3 Anmodning om tilbagemelding...3 1. Spildevand...4 1.1 Indsatsprogrammer...4 1.2 Omkostningseffektivitet...4 1.3 Idéfasen...4 1.4 Konflikter i forhold til anden planlægning...4 1.5 Fastsættelse af målsætninger...4 1.6 Fejl og mangler...4 1.6.1 Vandplanens tekstdel...5 2. Vandløb og vådområder...6 2.1 Indsatsprogrammer...6 2.2 Omkostningseffektivitet...6 2.3 Idéfasen...6 2.4 Konflikter i forhold til anden planlægning...7 2.5 Fastsættelse af målsætninger...8 2.6 Fejl og mangler...8 2.6.1 Vandplanens tekstdel...8 2.6.2 Tabeller...8 2.6.3 GIS data...8 3. Søer og badevand...8 4. Grundvand...9 4.1 Indsatsprogrammer...9 4.2 Omkostningseffektivitet... 10 4.3 Idéfasen... 10 4.4 Konflikter i forhold til anden planlægning... 10 4.5 Fastsættelse af målsætninger... 10 4.6 Fejl og mangler... 11 4.6.1 Vandplanens tekstdel... 11 4.6.2 Tabeller... 12 4.6.3 GIS data... 12 Bilag... 14 Side 2

Indledning Med dette dokument afgiver Silkeborg Kommune høringssvar til Udkast til Vandplan for Hovedvandopland Århus Bugt. Bemærkningerne har været forelagt til politisk behandling på Plan-, Miljø- og Klimaudvalgsmødet 2. marts 2010. Med en arealandel på knap 2 % af kommunen omfatter Århus Bugt-oplandet kun en beskeden del af kommunens vandforekomster. Silkeborg Kommune deler det øverste forløb af Lyngbygård Å med Skanderborg Kommune og rummer nogle tilløb til denne. Kommunen har ingen målsatte søer i Århus Bugt-oplandet, men hele arealet ligger i oplandet til Årslev Engsø og Brabrand Sø. Arealet domineres af landbrugsjord, mens der også findes en række punktkilder og en del spredt bebyggelse. Generelle bemærkninger til planforslaget I indledningen til vandplanen er anført, at Som teknisk baggrund for selve vandplanen, er der udarbejdet et teknisk baggrundsnotat. Baggrundsnotatet er tænkt som plandokumenter til selve vandplanen og vil være en del af grundlaget for dialog med interessenterne, primært kommunerne, i planprocessen. Silkeborg Kommune finder det uheldigt, at dette baggrundsnotat fro vandløb og søer ikke er vedlagt forhøringen med henblik på at kvalificere grundlaget for at afgive bemærkninger. Silkeborg kommune vil opfordre til, at der opstilles et tilstrækkeligt overvågningsprogram i samarbejde med kommunerne, som kan hjælpe til at få opstillet realistiske og velunderbyggede handlingsplaner i næste planperiode. I redegørelsesdelens afsnit om næringsstoffer hævdes, at I perioden frem til 2015 forventes Vandmiljøplan III, regeringens energiaftale, øget anvendelse af biogas og anden strukturudvikling i landbruget, samt og miljømilliard-projekter at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen fra landbrugsarealer på cirka 4 % og overskudstilførslen af fosfor til markerne forventes halveret. I den forbindelse efterlyses konkret dokumentation. Mange vandløb er i dag rørlagt på de øverste strækninger, hvilket er med til at forringe vandkvaliteten og levevilkårene for vandløbenes flora og fauna. Der efterlyses en plan for disse rørlagte strækninger, som ikke målsættes i planen. Anmodning om tilbagemelding Silkeborg Kommune anmoder om svar på kommunens bemærkninger. Svaret bedes indeholde oplysninger og begrundelser for, hvorvidt de enkelte bemærkninger er blevet indarbejdet eller undladt indarbejdet i det planforslag, der senere sendes i offentlig høring. Side 3

1. Spildevand 1.1 Indsatsprogrammer Spredt bebyggelse Der er i Vandplanforslag 2010 ikke udpeget yderligere områder Silkeborg Kommune, hvor der skal ske en indsats over for rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. Silkeborg Kommune mener, at udledning af spildevand fra spredt bebyggelse bør begrænses, så hele Århus Bugts opland udpeges til forbedret rensning af spildevandet. Herved vil man kunne hente en del af de tilførte næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, der tilføres Århus Bugt. RBU Her er ikke udpeget overløb, hvor der skal ske en indsats. Der bør i Vandplanforslaget fokuseres på alle overløbsbygværker der ofte er i funktion, samt de der aflaster den største mængde opspædet spildevand til recipienter. Der bør af hensyn til smittefare især gøres en indsats også hvor der aflastes opspædet spildevand til badevandsmålsatte recipienter. 1.2 Omkostningseffektivitet Spredt bebyggelse I forbindelse med udregning af omkostningseffektivitet henledes opmærksomheden på spildevandsrensning i det åbne land. Silkeborg Kommune vurderer, at der kan fjernes væsentlige mængder af fosfor og miljøfremmede stoffer i forhold til prisen. 1.3 Idéfasen Ingen bemærkninger 1.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Ingen bemærkninger. 1.5 Fastsættelse af målsætninger Ingen bemærkninger. 1.6 Fejl og mangler Det er et generelt problem i vandplanen, at de anvendte data ikke i alle tilfælde afspejler virkeligheden. Datagrundlaget er i flere tilfælde mangelfuldt ligesom data indberettet af kommunen i medfør af dataansvarsaftalen er ikke benyttet. Kommunen skal derfor opfordre til, at datagrundlaget suppleres med disse data og skal i øvrigt anmode om en detaljeret beskrivelse af datagrundlaget inklusive en begrundelse for valg/fravalg af data. Belastning MFS mangel på funktionskrav/retningslinjer (generelt). Side 4

Regnvand: Det bør overvejes, om det er korrekt at anvende Odense regnserie til beregning af P-udledning. Der bør anvendes en lokal regnserie, da den giver det billede der er tættest på virkeligheden. Anvendelse af Odense regnserien i Silkeborg Kommune vil på papiret give en mindre udvaskning af næringsstoffer end det er tilfældet hvis Silkeborg regnserien anvendes. Baseline 2015 er således underestimeret, og vil sandsynligvis kunne opfyldes på papiret, men ikke i virkeligheden, da den anvendte regnserie ikke afspejler de lokale nedbørsforhold. Mere fokus på miljøfremmede stoffer i regnvand. 1.6.1 Vandplanens tekstdel Spredt bebyggelse Anvendelse af BBR data i forbindelse med estimering af belastning fra det åbne land kan sandsynligvis ikke betragtes som pålidelig, da BBR næsten udelukkende er baseret på indberetning fra borgere, og data er ofte utilstrækkelige på grund af alder. Der er i den forbindelse en risiko for, at forudsætningen for baseline 2015 hviler på et fejlagtigt grundlag, og at der givetvis ikke kan hentes de beregnede mængder næringsstoffer ved rensning af spildevandet i det åbne land. I hvert fald er det kommunens generelle erfaring, at færre ejendomme end BBR antyder reelt udleder utilstrækkeligt renset spildevand til vandmiljøet. Retningslinjer: 7: Ved indsats over for overløb af opspædet spildevand, henvises opmærksomheden på, at det er nødvendigt at der sker en indsats over for alle overløb, der jævnlig aflaster opspædet spildevand til recipienter, især mht. søer med badevandsmålsætning. 8: Fint med etablering af bassiner, men retningslinjen bør indeholde vejledning om bassinets størrelse, f.eks. 250 m 3 bundfældningsvolumen pr. reduceret ha. 9: I retningslinjen henvises til materiale, som er af ældre dato. Her kunne i stedet henvises til spildevandskomiteens skrifter, som langt de fleste steder anvendes som standarder. Der er ikke nævnt forslag til håndtering af klimaforandringerne, udover lokal håndtering af regnvand. Side 5

2. Vandløb og vådområder 2.1 Indsatsprogrammer Se bilag og Idefasen 2.2 Omkostningseffektivitet Se bilag og Idefasen 2.3 Idéfasen Bemærkninger til Vand- og Naturplanlægningen er den 20. december 2007 sendt med følgende bemærkninger til vandløb: Anbefalinger : Genetablering af naturlig vandstand og naturlige forhold Sedimenttransport, erosion, og udvaskning af næringsstoffer fra dræn vil kunne begrænses såfremt de vandløbsnære arealer friholdes fra dyrkning. Genetableres de naturlige vandstandsforhold må oversvømmelser accepteres på vandløbsnære arealer. Genetablering af naturlige vandstandsforhold har en forebyggende effekt på oversvømmelser som følge af den stigende nedbør og skal ske under hensyntagen til bymæssig bebyggelse og andre anlæg langs vandløbene. Genetableringen må forventes at kræve store investeringer, men er samtidig en af de mest omkostningseffektive metoder. Det er ikke muligt præcist at forudsige udviklingen i fremtidens nedbørsforhold, men det kan konstateres, at nedbørsintensiteten er tiltaget. Det er nødvendigt, at ådalene og de øvrige vådområders oprindelige evne til at optage og tilbageholde store vandmængder, partikler og næringsstoffer bliver genskabt, og denne evne skal indtænkes i planlægningen af arealanvendelsen. Det vil forudsætte et mere forenklet regelsæt end det nuværende, hvis myndighederne skal kunne overkomme opgaven inden for den givne tidsramme. Etablering af passage og naturlige forhold For at opfylde målene skal der etableres passage for dyrelivet ved alle spærringer. De regulerede vandløb bør retableres med mere naturlige forhold fra kilde til hovedløb. Dette gøres enten gennem ophør af, eller gennem særlig målrettet vandløbsvedligeholdelse eller om nødvendigt gennem anlægsarbejder. Da anlægsarbejder er dyre og næppe kan nås på den givne tid, bør restaurering ved vedligeholdelse kunne accepteres, selvom denne metode kræver længere tid. Overvågning Miljøcentrets planlagte overvågningsaktivitet vil kun vise miljøtilstanden i en meget begrænset del af Lyngbygård å systemet. For at handle- og vandplaner kommer til at afspejle den aktuelle tilstand og at indsatsen senere kan dokumenteres, må dataindsamlingen udvides væsentligt med overvågning af vandmiljøet flere steder på de øvre vandløbstrækninger. Side 6

Silkeborg kommune har ikke modtaget svar på disse anbefalinger. I udkast til vandplaner er disse anbefalinger kun i nogen grad medtaget. Bemærkninger er forsat gældende. Det kan især bemærkes at: I udkast til vandplanerne er muligheden for at inddrage hele ådale med forhøjet vandstand ikke tilstrækkelig Der mangler forsat et mere forenklet regelsæt end det nuværende hvis vandløbsmyndighederne skal kunne overkomme opgaven inden for den givne tidsramme En stor gruppe af vandløb i Silkeborg kommune har DVFI 5. Der vil med en lille indsats og begrænset økonomi være mulighed for at forbedre disse vandløb til DVFI 6 eller 7 - denne mulighed bør indarbejdes i vandplanerne. I forhold til økonomi vil der i Silkeborg kommune kunne opnås betydeligt større effekt i form af flere fisk/flere rentvandsinsekter m.v. ved at restaurere denne type vandløb Der mangler overvågning både med hensyn til alder på data og dækningsgrad 2.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Kommuneplanen angiver: Ådalsprojekter I ådale, hvor det er muligt, vil kommunen virke for at få omlagt driften fra intensivt landbrug og skovbrug til ekstensiv drift eller urørt natur. I handleperioden vil vi udpege egnede områder til etablering af nye søer og vådområder langs vandløbene, som kan styrke naturværdierne og de rekreative interesser. Om muligt opstilles handleplaner for ådalsprojekter, som søges gennemført i handleperioden eller i den efterfølgende planperiode. Spærringer Der er registret ca. 30 spærringer i Silkeborg kommune, især rørlægninger og opstemninger. Vi vil opstille en prioriteret plan for at sikre fri passage for faunaen og undgå påvirkninger som følge af vandstuvninger ved alle spærringer i vandløb, som hindrer en god økologisk tilstand. Vi foretrækker faunapassager med stryg frem for fisketrapper. Sikring af fri passage for faunaen ved spærringer udføres under hensyntagen til de kulturmiljø-interesser, der ofte knytter sig til opstemninger. Vi vil følge op på planlægningen og allerede i planperioden gå i gang med at fjerne spærringer ud fra en prioritering, og når lejlighed byder sig. Kommunen vil sikre, at A og B målsatte vandløb ikke rørlægges og kortlægge rørlagte vandløb og få disse frilagt, hvor det er muligt. Vedligeholdelse og restaurering Der er stadig mange vandløb, som bliver udsat for en hårdhændet vedligeholdelse, så målsætningen af den grund ikke kan opfyldes. Kommune vil tilrettelægge indsatsen, så alle højt Side 7

målsatte vandløb vedligeholdes i overensstemmelse med målsætningen. I forbindelse med udarbejdelse af nye vandløbsregulativer og forskrifter for vedligeholdelse af private vandløb vil vi vurdere vedligeholdelsespraksis og indarbejde en hensigtsmæssig praksis for vedligeholdelse. På en række strækninger, hvor afvandingsforholdene har mindre betydning, vil vi kortlægge disse og følge op ved, at vedligeholdelsen ophører eller ændres til naturpleje. For at opnå god økologisk tilstand i vandløbene iværksætter vi tiltag og støtter initiativer til at udlægge sten og grus, plante rødel langs vandløbet, begrænse sandtransport og okkertilledninger, genslynge vandløbet, og pleje de eksisterende naturområder af betydning for vandkvaliteten. Kommuneplanen angiver dermed tiltag der ligger ud over det der er angivet i Udkast til vandplan. 2.5 Fastsættelse af målsætninger Tekst indsættes 2.6 Fejl og mangler Se bilag 2 2.6.1 Vandplanens tekstdel 2.6.2 Tabeller 2.6.3 GIS data 3. Søer og badevand Der ligger ikke søer i Silkeborg Kommune i oplandet til Århus Bugt. Side 8

4. Grundvand 4.1 Indsatsprogrammer Kvalitativ tilstand En række grundvandsforekomster kategoriseres i vandplanerne som ringe i forhold til de målsætninger der er opstillet i grundvandsdirektivet til kvalitativ tilstand. Det anføres samtidig i planerne, at den eksisterende grundvandsbeskyttelsesindsats er tilstrækkelig til at opnå en forbedret status og der fastlægges derfor ikke nye reduktionsmål for tilførsel af forurenende stoffer til grundvandet. På grund af lang responstid i grundvandssystemer, kan der imidlertid ikke opnås god tilstand i 2015 og undtagelsesbestemmelser tages i anvendelse i planlægningen. Denne slutning anfægtes. Der er ingen tvivl om, at grundvandssystemerne reagerer langsomt i forhold til planlægningsperioderne, men det anfægtes, at alle grundvands- og drikkevandsforekomster kan opnå god tilstand gennem varetagelsen af den nuværende generelle regulering og de kommunale indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse. Det er velkendt, at lovgivningen omkring udpegning af OSD/kortlægning af grundvandsressourcerne og indsatsplanlægningen netop blev vedtaget i 1999 som følge af Drikkevandsudvalgets konklusioner mht. at generelle regler vedr. grundvandsbeskyttelse ikke var tilstrækkelig til sikring af de fremtidige drikkevandsinteresser. Dette var således en erkendelse af, at der skulle gennemføres en ekstra indsats i udpegede og kortlagte områder for at sikre at kvalitetsmål/drikkevandskvalitet kunne overholdes omvendt betyder dette at kvalitetsmål udenfor OSD ikke nødvendigvis kan sikres. Disse konklusioner er fortsat gældende selvom der selvfølgelig er sket en udvikling i lovgivningen og nye værktøjer udvikles (eks. BNBO). Selvom der som nævnt er gennemført lovgivning mht. udpegning af OSD/kortlægning/indsatsplanlægning for en særlig beskyttelsesindsats i OSD og indvindingsoplande, er det ligeledes velkendt fra arbejdet med indsatsplanlægningen, at det heller ikke her er muligt at sikre en tilstrækkelig beskyttelse. Indsatsplanerne vil antagelig i en lang række tilfælde indeholde forslag til, at der i specifikke områder anbefales, at der indgås dyrkningsaftaler for at reducere belastningen for nitrat og pesticider og i særlige tilfælde ekspropriere (kun muligt i forhold til nitrat se nedenfor). Af vandforsyningsloven fremgår, at kommunerne kan pålægge den eller de vandværker i området, at finansiere dyrkningsaftaler, som indgås i forbindelse med indsatsplaner. Aftalerne vil også kunne finansieres af kommunerne. Bemærkningerne til Vandforsyningsloven præciserer, at finansieringen omfatter beskyttelsen af de vandressourcer, som vandforsyningen har en aktuel eller potentiel interesse i at indvinde fra. Imidlertid er der udlagt en række store områder med særlige drikkevandsinteresser som p.t. fungerer som reserveområder og som ikke på nu værende tidspunkt kan relateres til et eller flere eksisterende vandforsyningsanlæg. Side 9

Mange af disse reserveområder er kortlagte som nitratfølsomme indvindingsområder med et særligt behov for reduktion af nitratbelastningen hvis ressourcen på sigt skal kunne anvendes til drikkevandsformål. Der kan med den nuværende lovgivning og de økonomiske muligheder ikke iværksættes en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse på disse arealer, der sikrer opstillede kvalitetsmål. I forbindelse med 300 m-udvalget udtalte Miljøstyrelsen, at det ikke er muligt at pålægge rådighedsrestriktioner (som for nitrat) overfor pesticider, idet der (endnu) ikke eksisterer et fagligt grundlag for udpegning af pesticidfølsomme områder (KUPA-projektet) og derfor ikke foretaget en central udmelding omkring udpegning af pesticidfølsomme områder. Kvantitativ tilstand I vandplanen for Århus Bugt er det angivet, at den kvantitative tilstand for de regionale grundvandsforekomster beliggende i Silkeborg Kommune ikke er opfyldt. I 2017 forventes det, jf. forslag til Vandforsyningsplan 2010-2017 for Silkeborg Kommune, at indvindingen fra de almene vandværker, beliggende i vandoplandet til Århus Bugt, øges med 28 % fra 100.000 m 3 til 128.000 m 3 pr. år. Det øgede indvindingsbehov for vandværkerne skyldes tilslutningen af eksisterende ejendomme og erhverv, samt nye bolig og erhvervsområder. Den samlede tilladte indvinding af grundvand til erhverv (markvanding, industri m.v.) udgør 61.000 m 3 /år, og i 2008 blev der indvundet 0 m 3 /år. Der forventes kun en svag stigning i nye ansøgninger om tilladelse til indvinding af grundvand til erhverv. Indsatsprogrammet forventes derfor kun i mindre omfang at få indflydelse på administrationen vedrørende indvinding af grundvand i oplandet til Århus Bugt. 4.2 Omkostningseffektivitet Intet 4.3 Idéfasen Intet 4.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Væsentlige dele af et områder med særlige drikkevandsinteresser (fork. OSD) ligger i vandoplandet til Århus Bugt. Formålet med et OSD er at beskytte drikkevandet i et sådant område i særlig grad således, at der til enhver tid kan indvindes drikkevand i området som overholder kvalitetskravene til drikkevand. Da de terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kvantitative mål ikke er opfyldt kan der opstå en konfliktsituation i forbindelse med etablering af nye kildepladser til vandværker i den af OSD som ligger i vandoplandet til Århus Bugt. Det vurderes, at der ikke er konflikter i forhold til kommuneplanen. 4.5 Fastsættelse af målsætninger Se punkt 4.1. Side 10

4.6 Fejl og mangler I forbindelse med gennemlæsning af vandplanen for Århus Bugt oplandet er der følgende bemærkninger: 4.6.1 Vandplanens tekstdel Udpegning/revidering/kortlægning af OSD/indvindingsoplande udenfor disse Det er uklart på baggrund af de foreliggende udkast til vandplaner og Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer at se efter hvilke principper Staten har valgt at overføre og foretage supplerende udpegninger af nedenstående regionplantemaer til vandplanerne som jævnfør Miljømålslovens 8a skal udpeges i vandplanerne: Drikkevandsinteresser Indvindingsoplande Følsomme indvindingsområder Indsatsområder Temaet Indsatsområder og det krævede udpegningsgrundlag mht. forureningstrusler og arealanvendelse herfor mangler endog helt i vandplanerne. Det er ligeledes uklart i nogle tilfælde hvilke konsekvenser udpegningen har. I Århus Amts Regionplan 2005 har indvindingsoplande til vandværker udenfor OSD ikke status som OSD og indsatsområder, hvorfor der ikke her som følge af retningslinier i regionplanen er forventning om kortlægning og indsatsplanlægning. Det er derfor uklart på baggrund af de foreliggende udkast til vandplaner om Staten i Silkeborg Kommune viderefører de gamle regionplanretningslinier eller gennemfører en ensretning/opretning af de forskelle i principper mht. til udpegning af drikkevandsinteresser, indsatsområder, nitratfølsomme - områder og indvindingsoplande, som kommer til udtryk i regionplanerne fra de gamle amter. Hertil kommer at Silkeborg Kommune på det foreliggende grundlag kan ikke vurdere omfanget af kommunens samlede opgave mht. indsatsplanlægning og dermed omfanget af grundvandsbeskyttelse/drikkevandsbeskyttelse da det er uklart i hvilket omfang indvindingsoplande til vandværker udenfor OSD udpeges til indsatsområder og dermed er omfattet af kravet til indsatsplanlægning. Side 153. For at forbedre grundlaget for til den næste vandplan 2015, at kunne vurdere, om der i konkrete vandområder er behov for en indsats opereres der i denne vandplan med et midlertidigt vurderingsgrundlag. Bemærkning: Sætningskonstruktionen bør kvalitetssikres. Side 11

4.6.2 Tabeller Intet 4.6.3 GIS data I forbindelse med gennemgang af GIS data, hentet fra BLST hjemmeside, har Silkeborg Kommune følgende bemærkninger: Udpegning/revidering/kortlægning af OSD/indvindingsoplande udenfor disse Som anført på side 64 i vandplanen og i Miljømålsloven skal der kun udpeges områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser (i de tidligere Regionplaner skulle der også udpeges områder med begrænsede drikkevandsinteresser). Af metadata, hentet ned sammen med GIS data fra BLST, fremgår det, at data skal tematiseres på objektkode. Den tilhørende objekttekst forklarer objektkoden. For objektkoden 6160 (=områder uden udpegning/områder med begrænsede drikkevandsinteresser) er der dog 2 forskellig objekttekster se figur 2 og 3. Figur 1. Tematisering af OSD, OD og OBD (OBD = områder uden udpegning) på attributten objekttekst Figur 2. Tematisering af OSD, OD og områder uden udpegning på attributten objektkode Bemærkning: Der bør foretages kvalitetssikring af de udpegede OSD og OD således, at de udpegede typer af områder bringes i overensstemmelse med Miljømålsloven. OSD og OD bør vises på kortbilag i planen. Side 12

Udpegede følsomme indvindingsområder Jf. redegørelsen side 64 i Vandplanen for Århus Bugt oplandet skal der udpeges følsomme indvindingsområder med angivelse af hvilken type forurening områderne er følsomme overfor. Bemærkning: For alle nitratfølsomme indvindingsområder (hentet fra BLST s hjemmeside), som er knyttet til en konkret indvinding, er der ingen oplysninger i GIS temaet overhovedet der gør, at der kan foretages en entydig identifikation af hvilken indvinding det nitratfølsomme indvindingsområde er knyttet til. Der bør derfor i GIS temaet angives hvilken indvinding udpegningen er knyttet til Side 13

Bilag 1. GIS kort med rettelser og bemærkninger Hele Silkeborg kommune: 21 spærringer er fjernet, 15 spærringer er ikke er registret, 24 strækninger er sommerudtørrende - de steder hvor der er kendskab til forholdene, 8 andet. 2. Vandplaner notat Vandplaner Notat Generelle bemærkniner: Plantning af pil eller andre energiafgrøder i 10 m bræmmer langs vandløb ( grøn vækst ) vil påvirke de biologiske forhold og vandføring/grundvandstand ved vandløbene. Etableret energipil skygger 100 % der vil derfor ikke være vandplanter/bredplanter hvor der plantes pil. Pil øger fordampningen væsentligt i forhold til græs eller markafgrøder. Plantning af pil i 10 m bræmmer langs små vandløb med lille vandføring vil kunne medføre at disse vandløb sommerudtørre og at risikoen for okkerudvaskning øges markant. Det foreslås derfor at der generelt ikke gives tilladelse til plantning af pil langs vandløb i Natura 2000 områder, i -3 områder, i okkerpotientelle områder samt langs vandløb hvor sommervandføringen er lille samt hvor det landskabeligt er uhensigsmæssigt. Tykskulpet brøndkarse og Japansk pileurt er to arter der i Silkeborg kommune giver anledning til at de biologiske og fysiske forhold i en række mindre vandløb forringes. Det foreslås derfor at der generelt gives tilladelse til at der kan ske en intensiv grødeskæring /bekæmpelse af disse arter og øvrige invasive arter på de strækninger der er udpeget til ophør/reduceret vedligeholdelse samt i Natura 2000 områder. Etablering af mindre vådområder i den allerøverste ende af vandløbsstrækninger ( ved hævning af vandstand i ådalen ) vil give positive effekter for strækningen nedstrøms i form af næringssalttilbageholdelse, opfangning af sand og mudder, hæve grundvandstanden og dermed sikre en sommervandføring. Det er dermed ofte omkostningseffektivt, da der opnås flere fordele samtidig. Det foreslås derfor som et virkemiddel. Det er Silkeborg kommunes opfattelse at de beløb der er afsat til indsatsprogrammet er utilstrækkelige, især når man forventer at der skal indgåes frivillige aftaler. Der bør i den periode hvor staten hvor staten har erhvervet jord til vådområder inden videresalg være mulighed for at kommunerne kan tinglyse f.eks, stier, p-pladser, fugletårne m.v. Koordinering med nabokommuner har ikke kunne nås indenfor høringsperioden. Silkeborg kommune forbeholder sig ret til at indsende bemærkninger også efter høringsfristen d. 11. marts 2010. Side 14