Sammenfattende notat om EUD-udbud Alle erhvervsskoler i Danmark skal, som beskrevet i de vedlagte bilag, i 2016 ansøge om at få lov til at udbyde erhvervsuddannelser, uanset om de udbyder dem i forvejen. Det betyder, at alle erhvervsskolerne har været igennem en proces, hvor de skal overveje, om de ønsker at udbyde alle de uddannelser, som de gør i forvejen, om nogle uddannelser ikke længere skal være blandt deres udbud, eller om de vil forsøge at udbyde uddannelser, som de ikke tidligere har udbudt. Denne proces er beskrevet i lovgivningen for erhvervsskolerne og i sidste ende er det Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som beslutter hvilke erhvervsskoler, som skal have lov at udbyde konkrete uddannelser. Dette foregår i et tæt samarbejde med bl.a. Rådet for Erhvervsuddannelser (REU) og Regionerne, som skal afgive en indstilling til ministeriet. Samtidig er de faglige organisationer adspurgt og deres tilbagemeldinger er taget ad notam. Kriterierne for vurderingen af skolernes ansøgninger og placeringen af udbud er: 1. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale 2. Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer 3. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov 4. Bidrag til opfyldelse af de 4 reformmål 1 Regionsrådet har den koordinerende rolle i forhold til udbud, og bør i særlig grad have fokus på kriterium 1 og 3, selv om alle fire er væsentlige i forhold til helhedsvurderingen af de fremtidige udbud i Nordjylland. Erhvervsuddannelsesreformen har skabt et grundforløb 1 og et grundforløb 2, som begge varer 20 uger. Grundforløb 1 er for de unge, som kommer direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasse, mens grundforløb 2 er for de unge eller voksne, hvor der er gået mere end et år, siden de afsluttede folkeskolens 9. eller 10. klasse. Med udformningen af erhvervsuddannelsernes indgange på denne måde, er det hensigten, at grundforløb 1 skal være de brede indgange for de helt unge ansøgere, som kommer lige fra grundskolen. Derfor er det også vigtigt, at der er høj tilgængelighed til disse grundforløb. Grundet de unges alder er de ikke ret mobile, og er i tilfælde af lang afstand til skolen ofte afhængige af eksempelvis offentlig transport eller forældrekørsel. Grundforløb 2 er derimod knyttet tættere til erhvervsuddannelsernes hovedforløb. De er ikke brede tværgående forløb, men derimod mere specialiserede og stiller krav til, at ansøgeren ved ret præcist, hvilken erhvervsuddannelse, man ønsker at erhverve sig. Disse grundforløb henvender sig til unge, der ikke kommer direkte fra grundskolen, og voksne. Både ministeriet, Danske Regioner, de faglige organisationer og erhvervsskolerne, har tilkendegivet, at de ønsker flere grundforløb 1 placeret decentralt i regionerne naturligvis med øje for udbud/ efterspørgsel, befolkningsudvikling og øvrige hensyn. Disse er også beskrevet i bilag 3. Uddannelsesinstitutioner i Nordjylland - EUD I Nordjylland er der 11 institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser. I Vendsyssel ligger EUC Nord, Frederikshavn Handelsskole samt en afdeling af SOSU Nord, i Jammerbugt ligger en afdeling af SOSU Nord, i Thy-Mors ligger EUC Nordvest samt en afdeling af SOSU STV (Skive, Thisted, Viborg), i Vesthimmerland 1 De overordnede mål for erhvervsuddannelsesreformen er: 1) Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, 2) Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, 3) Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, og 4) Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes
ligger Erhvervsskolerne Aars, Nordjyllands Landbrugsskole og en afdeling af SOSU Nord, i Himmerland ligger Tradium samt en afdeling af SOSU og Tech College Aalborg, mens der i Aalborg udbydes erhvervsuddannelser på Aalborg Handelsskole, Tech College, AMU Nordjylland og SOSU Nord. 4 institutioner udbyder hovedområdet (GF1) Omsorg, sundhed og pædagogik. 6 institutioner udbyder Kontor, handel og forretningsservice. 6 institutioner udbyder Fødevarer, jordbrug og oplevelser, mens 5 institutioner udbyder Teknologi, byggeri og transport. Flere af erhvervsskolerne udbyder således flere af de 4 hovedområder, ligesom flere af institutionerne udbyder det samme hovedområde i forlagte udbud. Der findes i alt 105 forskellige erhvervsfaglige hovedforløb og dermed også samme antal forskellige GF2 på landsplan. I Nordjylland udbydes alle fire hovedområder flere steder, og man kan påbegynde et GF1 på adresser i 9 forskellige byer. Der udbydes i alt 61 af de 105 GF2 i Nordjylland i dag. Hovedtræk og tendenser frem mod 2030 I Nordjylland har vi tradition for, at mange vælger en erhvervsuddannelse. Nordjylland er stadig den region, hvor flest vælger en erhvervsuddannelse, men ligesom i resten af Danmark, bliver andelen stadig mindre. FremKom 3 viser, står Nordjylland over for en række udviklingstendenser, der i høj grad vil påvirke erhverv-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Der er et stort behov for at være proaktiv og imødegå de behov, der er for kvalificeret arbejdskraft. Udfordringerne er blandt andet en geografisk ubalance i forhold til Aalborg og yderområder, mangel på faglærte og behov for et kompetenceløft af den meget stor ikkefaglært arbejdsstyrke. Der er en spirende optimisme og et opsving på vej, selv om virksomhederne er tøvende og afventende i forhold til, om den økonomiske krise nu også er på retur. Fremover vil der være behov for færre medarbejdere og andre kompetencer end før. Krisen har fået mange virksomheder til at ruste sig gennem rationaliseringer og automatiseringer af produktionen. Den naturlige konsekvens heraf er, at mange ufaglærte job er forsvundet eller vil forsvinde i de kommende år. Så der bliver behov for en faglært arbejdsstyrke. Der skal være en tættere dialog i yderområderne mellem virksomheder og øvrige aktører inden for beskæftigelses- og uddannelsesområdet for at skabe gode og attraktive uddannelsesmiljøer med tæt kontakt til praksis, som de uddannelsessøgende gerne vil være en del af. En del af dette er også praktikpladser og muligheden for at uddannelsen tager afsæt i den virkelige verden. Der er potentiale for flere praktikpladser i Nordjylland, og nærhed kan understøtte opdyrkelsen af flere praktiksamarbejder med lokale virksomheder. I 2015 var der godt 37.000 unge mellem 15 og 19 år i Nordjylland. Fremskrives udviklingen af unge til 2020, så ses det, at nogle kommuner vil opleve et betydeligt fald i antallet af unge. Særligt Morsø, Frederikshavn, Jammerbugt og Thisted kommuner vil opleve fald på mere end 10% i antallet af unge i den ungdomsuddannelsessøgende alder. Fremskrives udviklingen i yderligere 5 år til og med 2025 ses samme tendens. Samlet set vil antallet af unge mellem 15 og 19 år være faldet til godt 34.000 i 2025. De kommuner, som bliver mindst berørt, er Brønderslev, Aalborg og Rebild. Prognoser viser, at der vil være 20 % færre 15-19 årige i 2030. Der er altså en række nordjyske erhvervsskoler, som alene pga. befolkningsudviklingen vil opleve problemer med at tiltrække det samme antal unge, som de gør i dag. 2
Omsorg, sundhed og pædagogik: Det største fald ser ud til at ske på Social- og Sundhedsskolen i Thisted og SOSU Nord, Vendsyssel. Overordnet set viser ovenstående et mindre elevgrundlag i Nordjylland, idet tilgangen til hovedområdet forventes at falde med mere end 80 elever 21 % - frem til 2030. Faldet er dog svagt gennem den 15 årige periode, men tendensen er klar med et jævnt faldende antal elever. Fødevarer, jordbrug og oplevelser: Det faldende elevgrundlag betyder, at tilgangen til Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser forventes at falde frem til 2030 med 100 elever, svarende til 21 %. Igen sker faldet jævnt over den 15 årige periode. Hårdest ramt bliver udkantsområderne; Thy/ Mors, Mariagerfjord, Aars og Hjørring. Mindst ramt men stadig ramt bliver Aalborg skolerne. Kontor, Handel og forretningsservice: Analysen viser, at hovedområdet er det, der har haft den mest vedholdende tilbagegang gennem årene, dog er der store forskelle skolerne imellem. Tabellen viser, at tilgangen til området falder frem til 2030 med 135 170 elever svarende til 21 %. Analysen viser, at de nuværende udbudssteder ligger godt geografisk spredt, og institutionerne har meget tydeligt inddelte og lokalt forankrede områder, de henter deres elever fra. Teknologi, byggeri og transport: Dette hovedområde kan tages på 10 forskellige lokaliteter i regionen. Af de 4 hovedområder på erhvervsskolerne er dette det områder, der optages flest på; årligt 1420 elever. Det faldende elevgrundlag gør, at tilgangen til Teknologi, byggeri og transport falder frem til 2030. Konkret forventes 390 (25 pct.) færre elever frem til 2030. Pendling hvor langt har de unge? Generelt viser pendlingsanalysen, at unge i og omkring de større byer; Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Aars og Hobro, har markant kortere til deres erhvervsuddannelse end unge uden for byerne. Dette hænger sammen med infrastrukturen i Nordjylland, hvor det er nemmere at rejse vertikalt frem for horisontalt grundet motorvejsnettet og jernbanen, og bussernes rutenet. Der er mange dog tyndt befolkede - områder, hvor de unge har så langt, at de ikke kan tage hjemmefra og nå frem til skolen samme morgen. Det drejer sig om i alt 1.285 nordjyske unge. 12.221 unge kan uden problemer kan nå til et GF1 med en transporttid på under en time, imens 7.715 unge har mere end en times transport. Særligt i området omkring Nykøbing, Hadsund, Støvring, Nibe, Aabybro og Brønderslev er der en del unge mennesker, som skal køre meget langt, hvis de søger et grundforløb 1 inden for teknologi, byggeri og transport. Dykker man dybere ned i tallene viser det sig, at der ikke bor ret mange unge mennesker i de nævnte byer, bortset fra Brønderslev, hvor der er 420 unge i aldersgruppen. Det vil således give kortere til hovedområdet Teknologi, byggeri og transport, hvis GF1 blev udbudt Brønderslev, hvortil der er et ret stort opland. Brønderslev er ligeledes et område, der ikke ser ud til at blive berørt negativt af befolkningsudviklingen. Teknologi, byggeri og transport er et område, som både FremKom og de faglige organisationer spår manglende kvalificeret arbejdskraft inden for i de kommende år, så det støtter op om et udbud. Brønderslev er ligeledes et væsentligt geografisk område, når det handler om at give flere unge en kortere rejsetid til hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice, hvis der blev lagt et udbud der. Fremtidsudsigterne er dog ikke entydige på dette område. FremKom spår om manglende kvalificeret arbejdskraft. Skolerne mener selv, at der vil blive behov for færre merkantile EUD-forløb, da HHX elever i 3
stor grad bruges inden for det merkantile område. I indeværende udbudsrunde søger EUC Nordvest om at forlægge et udbud på Fjerritslev Gymnasium, hvor de i forvejen udbyder HHX. Dette vil give kortere rejsetid for de unge i Jammerbugt, og EUC Nordvest vil kunne bruge nogle af de HHX undervisere, der i forvejen er tilknyttet adressen. Når det handler om hovedområdet Omsorg, Sundhed og pædagogik viser analysen, at der er nemmere pendlingsmuligheder, bl.a. i området syd for Aalborg og omkring Brønderslev. Dette skyldes, at SOSU Nords udbud i Aalborg ligger lige ved siden af banegård og busstation. Det giver en klart kortere rejsetid, når der ikke skal skiftes bus. Fra Skagen, Nykøbing, Nibe, Aabybro og Hadsund viser analysen generelt lange transporttider. Der bor dog ikke ret mange unge mennesker i disse områder, og samtidig påvirker det andre skoler geografisk i forhold til deres optageområder. Når vi taler om Fødevarer, jordbrug og oplevelser synes området i og omkring Frederikshavn at mangle et udbud. Her søger EUC Nord om fremover at lægge et GF1. Omkring Brønderslev og Aabybro er der også mange, der har lang rejsetid til et GF1, ligesom rejsetiden fra området syd for Aalborg mange steder er over en time. Der bor ikke ret mange unge i områderne lige på nær Frederikshavn. Igen ville et udbud i Brønderslev give en del unge mennesker kortere rejsetid, men da det ikke er et hovedområde, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft er stor, er en udlægning meget ressourcetung for den pågældende skole. Hvad ansøger skolerne om? Når erhvervsskolerne med jævne mellemrum skal søge om, hvilke uddannelser de må udbyde, er det naturligt, at de gennemgår hele deres uddannelsesportefølje kritisk i forhold til udgifter, skolens øvrige portefølje, nye forretningsområder, skolens strategi samt erhvervslivets efterspørgsel. Direktørgruppen i Nordjyske Erhvervsskoler har holdt regelmæssige møder for at drøfte uddannelsesønskerne fra de enkelte skoler for, så vidt muligt, at kunne nå til enighed om, hvor de enkelte uddannelser skal være placeret i Nordjylland. Pga. regionens størrelse og det faldende befolkningstal de kommende år, vil der blive rift om eleverne. Derfor kan et nyt udbud af en given uddannelse på én institution betyde døden for et eksisterende udbud på en anden institution. Som bilag 2 viser, er direktørgruppen stort set enige om, hvem der skal søge de forskellige uddannelser hjem. Ligeledes er det tydeligt, at de fleste skoler søger de uddannelser, som de udbyder i dag. Det er mest de større skoler, der vil stoppe med at udbyde nogle af deres uddannelser og prøve at udbyde noget nyt. Som det fremgår af bilaget i forhold til de enkelte erhvervsskolers ønsker til fremtidige udbud, så er der meget lidt, der rykker sig i forhold til det udbud, vi har i Nordjylland i dag. Der er også meget få steder, hvor skolerne er indbyrdes uenige om et udbud typisk fordi et nyt udbud vurderes at kunne true et eksisterende. Et par af skolerne udbyder i dag grundforløb, som de ikke ønsker at udbyde fremover. Det er dog ofte sådan, at det givne grundforløb vil blive udbudt af en anden institution. Enten udbydes det allerede i dag eller også er der en anden institution der søger en ny udbudsret hjem. Dermed er der meget få uddannelser, som ikke genansøges i Nordjylland. Konkret drejer det sig om de følgende uddannelser: CNC-tekniker, Frontline PC-supporter, Grafisk tekniker, og Produktør. 4
Flere af skolerne ønsker at udvide deres uddannelsesportefølje og nogle af disse uddannelser vil være helt nye at få til Nordjylland. Det drejer sig konkret om fire uddannelser: Elektronikoperatør, Redderuddannelsen, Vindmølleoperatør og Bådmekaniker. Der er meget lidt, der rykker sig i forhold til det udbud, vi har i Nordjylland i dag. Der er også meget få steder, hvor skolerne er indbyrdes uenige om et udbud. Primært er det en enkelt eller to skoler, der modsætter sig, og det oftest af konkurrencemæssige årsager. Det drejer sig kun om: Hovedområde GF1: 1) Ansøgning fra Erhvervsskolerne Aars om udbud af hovedområdet (GF1) Omsorg, Sundhed og Pædagogik kan ikke støttes af SOSU Nord 2) Ansøgning fra EUC Nordvest om udbud af hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice i Fjerritslev kan ikke støttes af erhvervsskolerne Aars. GF2: 1) Ansøgning fra Aalborg Handelsskole om udbud af GF2 til Eventkoordinator kan ikke støttes af EUC Nord. 2) Ansøgning fra UCN om udbud af Den pædagogiske assistentuddannelse (GF2) kan ikke støttes af SOSU STV. 3) Ansøgning fra Grøns Transportuddannelser om udbud af Buschauffør i kollektiv trafik, Vejgodstransportuddannelsen og Lager- og Terminaluddannelsen (GF2) kan ikke støttes af AMU Nordjylland og EUC Nordvest støtter ikke de to sidstnævnte. 5