LANDSKABSPROGRAM Emma Helene, Unit 1B, 12.03.15 LOKALITET 4
Lokalitet 4 Lokalitetens kendetegn Lokalitet 4 ligger i Århus Ådal på sydsiden af Årslev Engsø. Modsat mange andre lokaliteter i Ådalen er her mange kontraster at finde, herunder store flader, som kun variere omkring en meter i højden, og store terrænskifte, der varierer 40 meter i højden. Desuden har lokatliteten også tæt rumskabende beplantning i form af skov og samtidig åbne mere øde områder. Både terrænkiftene og forskelle i lokalitetens beplantingstætheder er med til at definere overgangen mellem land og vand, og disse elementer har jeg derfor også valgt at fokusere på. Lokalitet fires placering i Århus Ådal Formet af istiden Århus Ådal er udformet af gletschere og smeltevand fra afslutningen af Weichsel Istiden. Glectchere har skubbet jorden omkring søen sammen til bakker, hvorefter smeltevandet fra den kolosale mængde is er løbet ned gennem landskabet og eroderet en rende ned mod Århusbugten, som er blevet til Århus Ådal og Århus Å. Dette kan også ses helt lokalt på sitet, da der er store terrænskifte, men også render ned gennem skoven, hvor vandet formegentlig har fundet sin vej ned til søen, som udmunder i Århusbugten. Skovens kurvede terræn udformet af istidens smeltevand.
Indblik Snitcollage (A2 indblik) På dette ark har jeg lavet et oplevet snit i lokalitet 4 i collageform, for at vise overgangen mellem land og vand, som tydeliggøres af det flade og åbne område ned mod søen og det kurvede terræn i skoven, skarpt adskilt af en sti imellem. I og med der er forskel i beplantningstætheden på fladen og skråningen, er der også mere lys ned mod søen, hvor træerne ikke skygger, end der er i skoven. Dette har jeg vist med hhv. åbne himmelbilleder mod højre og overlappende trækroner mod venstre. Nederst i collagen ses overgangen i overflader fra den omsluttende skov, ned over stien, til den åbne flade og ud til søen og den uskyggede himmel. Skitse af flade (A2 indblik) På dette ark har jeg fokuseret på den åbne flade ned mod søen. Tegningen er en kontrast til collagen, idet den i sin enkelthed tydeliggør fladen og åbenheden over den. Til venstre kan man se antydningen af skoven, hvor der straks falder flere skygger grundet de mange træer. Stien skærer igen skarpt mellem skov og flade og er med til at definere overgangen. Se A2-arkene på de følgende sider. Wunderkammer I mit Wunderkammer har jeg valgt at lægge stykker af de væltede rørskovsrør, der udgør overfladen på det meget flade område ned mod søen. Rørene er karakteristiske for stedet, idet de gør det muligt at gå på fladen, uden man synker ned i sumpen under, og samtidig har den karakteristiske brunlige farve, som hele det åbne område har på denne tid af året (vinter/forår). Det kunne være spændende at følge udviklingen i beplantningen hernede i overgangen fra vinter til næsten sommer. Wunderkammerglas med en prøve af fladens rørskovsoverflade.
Snitcollage
Skitse af flade
Sammenhæng, objekt, detalje Stien mellem den kurvede skov og den åbne rørskovsflade skaber en brat overgang. Her er eksperimenteret med en fotografimetode fra arkitekturfotografi-workshoppen med Jens Frederiksen.
Overblik Terrænmodel Jeg har bygget en terrænmodel i 1:1000 for at forstå lokalitetens mange højdeforskelle bedre. Denne model viser tydeligt forskellen mellem dalen/smeltevandsrenden i skoven og den store åbne flade ned mod søen. Desuden giver modellen et overblik over, hvor der foregår spændende skift i terrænet, herunder overgangen fra skråning til flade. Se modelbilleder på næste side. Terrænskift og overgange (A1 overblik, kort) Mit kort fokuserer på kontraster i terrænet lokalt på sitet og i det større billede, Årslev Engsø, samt kontrasten mellem beplantningstætheden på fladen og i skoven. I den store cirkel ses det meste af lokalitet 4. Områderne, der er markeret med farve, viser de steder jeg finder mest interessante i forhold til terrænet og åbenheden. Snittene til højre viser overgangen fra fladen ned mod søen til det noget mere kurvede terræn i skoven. Samtidig ses en forskel i farvningen på kortet, idet man i det grønne område finder skov, og mere lukkede rum, modsat det brunlige område, hvor der primært findes rørskov og sump. Dette har jeg desuden vist med to små collager, der giver indblik i hhv. den flade og åbne overgang til vandet (øverst til venstre) og den mere lukkede, rumlige og omsluttende skov (nedenunder). Stien, som adskiller skov og flade, er også indtegnet i kortet, idet den spiller en væsentlig rolle i overgangen mellem skov og flade. Nederst i kortet ses Årslev Engsøs kontur, hvor jeg har placeret en cirkel, svarende til den store ovenfor, som viser hvor lokalitet 4 ligger i en større kontekst. Konturen overlapper snittet nederst, som går gennem søen og viser kontrasten mellem terrænet på hver side, hvor det tydeliggøres, at der både er større niveauskifte og skov på lokalitet 4 (mod højre) modsat lokalitet 1 (til venstre), hvor der er noget mere fladt og åbent, ligesom nederst på lokalitet 4. Således ser vi, at der både er store kontraster lokalt på sitet, men også i det større billede og i sammenligning med andre lokaliteter i Ådalen. De angivede målestoksforhold gælder for kortet i størrelsen A1. Se kortet på de følgende sider.
Terrænmodel 1:1000
Terrænskrift og overgange 1:1000
1:20000 1:2000 1:1000
Videre arbejde Brug af terrænet Jeg synes det kunne være spændende at arbejde videre med begyggelse, som indskiver sig i landskabets kurver. Jeg ser mange muligheder i skovens terræn og rumligheder under træerne, som kunne danne gode omgivelser for et vandrehjem. Desuden kan smeltevandsrenden inde i skoven måske bruges som en ankomststi til vandrehjemmet, som også giver vandreren en underbevidsthed om landskabets undformning i en historisk sammenhæng. Desuden kan placeringen af vandrehjemmet i skoven give en mere privat og bekyttet fornemmelse, end hvis det lå på den åbne rørskovsflade helt ned til søen. Bibliografi»Brabranddalen.«http://extra.geus.info/web/pdf/brabrand_dalen-2.pdf (senest hentet eller vist den 11. marts 2015). Frederiksen, Jens.»Arkitekturfotografi.«Workshop. Århus, 2-4. Marts 2015. Naturstyrelsen. Naturstyrelsen. http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/planlaegning-i-det-aabne-land/geologiske-interesser/midtjylland/jeksendalen-282/ (senest hentet eller vist den 11. Marts 2015).