Projekt Mols i udvikling

Relaterede dokumenter
På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

Projekt Mols i udvikling projektansøgning

Projekt Mols i udvikling projektansøgning

DGI Faciliteter & Lokaludvikling FORELØBIG. Mols Masterplan. Nuværende forhold. Januar 2015

Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Glamsbjerg Hallen. Hæfte 3. Justeringshæfte. Oktober 2015

DGI Faciliteter & Lokaludvikling SØHOLMHUS HOVEDGREBSMODELLER. November 2015

Carl Nielsen Hallen. eksist. forhold og analyse. august DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Tirstrup på vej mod mere liv og aktivitet i Tirstrup

DGI Facilitetsudvikling. Lemming Huset. Opsamling fra borgermøde d Marts 2017

DGI Faciliteter & Lokaludvikling SØHOLMHUS. Referenceprojekter. November 2015

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015

Bagenkop Nedslag - færgehavn

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tim. Skitseprojekt - tilbygning til Tim Hallen. August 2015

1. Udvikling og organisering af samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols/Helgenæs for at styrke området som helhed.

Landsbyklynger. Pilotprojektet

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

Carl Nielsen Hallen. Økonomi. Hovedgreb - Carl Nielsen Hallen. Fremtidig zoneopdeling ca. m2. September DGI Faciliteter & Lokaludvikling

STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Maj DGI Faciliteter & Lokaludvikling Strategisk fundament

Den største omstilling i nyere tid

Formål. Udviklingsforløb på 1½ år

Mejdal-Hallen. Fodbold 27 m2. Atletik 18 m2. Depot til. håndbold 27 m2. Haldepot 27 m2. Depot til. gymnastik 36 m2. Gymnastiksal 189 m2

For at sikre de involverede parters ejerskab af projektet, foreslår DGI-huse og haller følgende organisering af projektet:

Landsbyklynger en fortælling fra Mols

Landsbyklynger Lokaludvikling

Ansøgningsvejledning

Jystrup. På vej mod et multihus og en kultur- og idrætspark. oktober, DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Branding- og markedsføringsstrategi

Forord. På vegne af Byrådet

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

DGI Lokaludvikling. Udvikling af lokalsamfund og stærke fællesskaber. DGI styrker det aktive og gode liv på landet. dgi.

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

Folkeoplysningspolitik

Bo Fisker Afdelingsleder og planchef DGI Facilitetsudvikling d. 24. januar 2017 i Odense Idrætspark

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

Folkeoplysningspolitik

Lintrup. det idéelle hjørne

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling

ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG TIL FUNKTIONER I BIBLIOTEK I RY BYMIDTE

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

Kultur- og idrætspolitik

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Præstø Havnefront. Fremtidige forhold DIT OG MIT PROJEKT. FRITID ved VANDET. Juni 2015 PROJEKT PRÆSTØ HAVN & STRAND

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Vision. Vision for Kildegården

Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Kommunikationsstrategi 2022

Udvikling af Værløse Hallerne

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Nyt liv i landsbyen Erfaringer fra landsbyklyngen Mols i Udvikling Grith Mortensen, IDAN-konferencen, 10. april 2018

Velkommen til en lille introduktion om Projekt Mols i Udvikling

Praktikcenter For mediegrafikere

Viborg Kommune i bevægelse

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstrup. fremtidig landskabsplan. Hæfte 3, april 2015

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Partnerskabsaftale mellem Janus Bygningen og Varde Kommune

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Transkript:

Projekt Mols i udvikling bilag til projektansøgning August 2014 Aktivitetsområde Bygaden Kulturtrappen Kultur og bevægelsesstrøget = Park for kultur, leg og bevægelse Den Grønne Allé Stadion

Carsten Blomberg Hansen Chefkonsulent Lokaludvikling carsten.blomberg.hansen@dgi.dk Bo Fisker Projektleder tegnestuen bo.fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen Christine Vistoft Arkitekt MAA christine.vistoft@dgi.dk Dorte Mariager Arkitekt MAA Netværk - tilknyttet Praktikanter tegnestuen Erik Muff Reinert Art Director Erik.Reinert@dgi.dk Arkitekt MAA Netværk - tilknyttet Studerende tegnestuen Marie Hundahl Erbs Arkitekt MAA marie.erbs@dgi.dk Søren S. Bendixen Teknisk rådgiver Skydebaner 76656711 sb@skydebaneforeningen.dk Vollentør tegnestuen

Opdrag er af IF Mols blevet bedt om hjælp til udvikling af et projekt, der baserer sig på samarbejdet mellem foreningerne på Mols og de off. institutioner. Visionen for samarbejdet er at skabe øget aktivitet og udvikling af de fysiske rammer omkring hallen, som det nye mødested for, af og med borgerne på Mols. En vision, der er modnet af planerne om at placere et nyt fælles børnehavehus i Knebel og som ved en placering i området omkring hallen vil være en løftestang for udviklingen. Projektet har to formål: 1) udvikling og organisering af samarbejdet mellem aktive aktører på Mols 2) fysisk planlægning i form af en masterplan I processen omkring opstart af projektet er følgende lokale aktører inddraget: IF Mols v. Søren Ibsen Molshallen v. halinspektør Flemming Jensen Borgerforeningen Mols v. formand Jørgen Ørgård Molsskolen v. skoleleder Claus Peter Olesen Fællesbestyrelsen på Mols v. formand Louise Juul er en sammenlægning af det tidligere DGI-huse og haller, Projekt og Landsskabsværkstedet og Landdistrikternes Hus. Sammenlægningen er pr. 1. januar 2014 en afdeling i DGI. arbejder sammen med DGI s landsdelsforeninger for at udvikle tidssvarende lokalsamfund med gode faciliteter, rum og rammer til idræt, be-vægelse og fællesskaber. Vi hjælper for at andre kan nå deres mål Vi udfordrer for at skabe udvikling og forandring Vi fokuserer for at opnå resultater og løsninger Vi involverer for at skabe samarbejde og udvikling Der arbejdes med udgangspunkt i tre faglige tilgange til løsning af opgaver og projekter: Udvikling og analyse af drift og organisering af idrætsfaciliteter Udvikling af lokalsamfund og områder Udvikling og planlægning af fysiske rum og rammer for idræt og bevægelse Projektudviklingen og opgaveløsningen tager udgangspunkt i involveringen af de forskellige interessenter i processen og i planlægningen. Det tætte samspil fører til fælles ejerskab og grobunden for udviklingen af stedets kultur. Dialog er dermed en integreret del af s arbejde. Foreningslivet og borgerne er de lokale eksperter. Den ekspertviden er helt afgørende at få med, når der skal udvikles og defineres nye funktioner, aktiviteter, organisationsformer og drømme for et givent sted. er en del af en landsdækkende organisation, med dybe og brede kompetencer i forhold til foreningsliv, lokalsamfund og faciliteter. En forståelse for borgernes adfærd og motivation, der skaber holdbare løsninger og resultater. s tegnestue er en tværfaglig tegnestue og et projektværksted, som fysisk er placeret på DGI Karpenhøj. Projektværkstedet og tegnestuen arbejder tværfagligt og målrettet i opgaveløsningen sammen med opdragsstilleren for at styrke idrættens fysiske rum og rammer. Tegnestuen løser opgaver både internt i DGI og overfor externe samarbejdspartnerer, når der er tale om fysisk planlægning og udvikling af rum og rammer for bevægelse, idræt, friluftsliv og kultur. Vingsted Skovvej 1 7182 Bredsten Tegnestuen Karpenhøj Dragsmurvej 12 8420 Knebel

Mols i udvikling - hvordan kan vi være med til at understøtte det aktive liv på Mols med nye organiseringsformer og fysiske rammer? Vilkår Menneske Kultur Rum Hus Samfund Politik, samfund og økonomi. Fx er stigende børnetal og kommunens økonomiske rammer et vilkår. Udgangspunktet i de menneske der bruger de nuværende faciliteter og alle dem der gerne vil. Samarbejde mellem de forskellige kulturer er afgørende for hvordan de fysiske rammen kan udvikles Rummene skabes som rammer for det liv og de funktioner som de forskellige kulturer ønsker at skabe. Rummene organiseres i et samhængende område. Flere huse/bygninger med flere forskellige funktioner. Et nyt kulturområde skal være med til at understøtte hele områdets identitet

ø Kommune e Eriksen Mols i udvikling - proces og opgaveløsning Mols i Udvikling Vi ser vi mange spændende muligheder for at bidrage til en markant udvikling af Mols som bosted, base for erhvervslivet mindre enheder samt ikke mindst turisme og oplevelse. Indgangen til projekt Mols i Udvikling bør være prioriteret, hvilket vil ske gennem Vejle d. det 1. kommende juli 2014 arbejde med borgerinvolvering og organisation. Det anses for væsentligt at der tages udgangspunkt i primært at skabe et godt liv for nuværende og kommende borgere på mols. Gennem projektet og indenfor de kommende 12 måneder vil projektet have som mål og fokus at skabe følgende udvikling: Mols i Udvikling En stærk organisation og et solidt sammenhold på Mols, hvor Med udgangspunkt alle motiveres til i et at bidrage inspirerende til udviklingen. og lærende møde forleden, ser vi mange spændende En muligheder involverende for og at forpligtigende skabe markant plan for udvikling i de af enkelte Mols lokal- som bosted, base for er- samfund, men primært i en fælles indsats for Mols. hvervslivets mindre enheder og endelig turisme og oplevelse. Rækkefølgen er prioriteret og Et vi primært skal understrege mødested på at Mols, det hvad anse angår for væsentligt børnehave, skole, at Mols i Udvikling tager ud- Etablering af en fælles børnehave i Knebel. gangspunkt idræt og i at socialt skabe samvær. et godt Dette liv mødested for nuværende understøttes og kommende af lokale enhe- borgere. der, som indgår i et koordinerende netværk. Etablering af faciliteter der matcher de behov der defineres Det udarbejdede gennem projektet. materiale er inddelt i nogle faser, som gennem processen kan forandres, men En fælles de giver kommunikationsplatform, et billede af de forskellige hvor alle informationer elementer og i skabelsen af en blivende og data samles. Denne platform understøttes af allerede eksistekontinuerlig udvikling. En stærk organisation og et solidt sammenhold, skaber den vision der definerer en løbende udvikling. rende kommunikationskanaler. Såvel trykte som digitale. Flere fokuspunkter kan komme til gennem projektet, som overordnet har til sigte at skabe et stærkt sammenhold og motivation i forhold til udvikling af Målet er at skabe et stærkt sammenhold og se det enkelte lokalsamfund i en helhed. Mols. Et bæredygtigt samfund for mennesker og mursten. Lokalt, som en enhed på mols og som en del af Syddjurs Kommune. Denne model vil blive benyttet gennem processen. Projektbeskrivelse En planlægning af processen kunne overordnet tegne et billede af et efterår, hvor vi påbegynder arbejdet med helhedsplanen, arbejder med etablering af en stærk organisation bag Mols i Udvikling, samt gør de første overvejelser i forhold til facilitering Forslag af til primært proces den nye og fælles opgaveløsning børnehave i Knebel. Sidstnævnte forholdt til den senere færdiggørelse af helhedsplanen omkring hal og skolen, samt udendørs Nedenstående arealer. en gennemgang af processen, med udgangspunkt i den viden vi har til rådighed i dag. Måske vil der gennem processen opstå nye behov for ressourcer og anden opgaveløsning, hvorfor der skal forventes tilpasninger og forandring løbende. Fase 1 juli august 2014 a. Fase Udarbejdelse 1 August af September en projektbeskrivelse 2014 for Mols i Udvikling med ud - gangspunkt Projektbeskrivelse i de kendte forudsætninger. Beskrivelsen skal signalere enighed a) mellem Udarbejdelse aktørerne af en i projektbeskrivelse lokalsamfundet og for i særdeleshed Mols i Udvikling fokusere med udgangspunkt på en løsning i forhold de kendte til børnehaverne. forudsætninger. Beskrivelsen skal signalerer enighed mellem aktørerne i lokalsamfundet og i særdeleshed fokusere på en løsning i forhold til børnehaverne. b. Projektbeskrivelsen fremsendes til Syddjurs Kommune inden den 11. august b) Projektbeskrivelsen fremsendes til Syddjurs Kommune inden den 11. august. c. Projektbeskrivelsen er samtidig arbejdsredskabet for det kommende arbejde c) med Projektbeskrivelsen at skabe en stærk er samtidig organisation arbejdsredskabet på Mols og parallelt for det kommende med dette arbejde faciliteter, at skabe der en kan stærk skabe organisation det centrale på mødested Mols og parallelt for borgerne med dette i hele de døgnet. faciliteter der med kan skabe det centrale mødested for borgerne i hele døgnet. Fase 2 September December 2014 Organisation Fase 2 September December 2014 Organisation a. a) Med Med udgangspunkt i mødedeltagerne mødedeltagere på seneste møde, samles alle alle aktører aktører i lokal- i lokal-samfundet. Udgangspunktet Udgangspunktet er at alle er at foreninger/grupperinger alle foreninger/grupperinger inviteres, inviteres, det samme det gælder samme institutionerne gælder institutionerne samt erhvervslivet. samt erhvervslivet. Hver af disse inviteres med en repræsentant eller eventuelt gennem deres samlende enhed. Udover disse inviteres b. Den udvalgte gruppe indkaldes til opstartsmøde, hvor vi gennemgår eventuelle ressourceborgere. Det er svært at definerer disse, men det er borgere projektets forskellige dele og opgaver. På mødet etablerer vi en styregruppe, som gør en særlig indsats for udviklingen, bør disse inviteres i fællesskabet. Udgangspunktet er at ingen må føle sig holdt udenfor, så hellere en for meget end en hvor alle grupperinger er repræsenteret. Denne styregruppe er sammen med undertegnede, ansvarlig for at projektet gennemføres. for lidt. c. Udover styregruppen nedsættes der et antal arbejdsgrupper, som arbejder b) med Den kommunikation, udvalgte gruppe indkaldes borgerinddragelse til opstartsmøde, og andre hvor indsatsområder, vi gennemgår projektets der vælges løbende. Nogle af disse grupper er måske allerede eksisterende forskellige dele og opgaver. På mødet etablerer vi en styregruppe, hvor alle grupperinger er repræsenteret. Denne styregruppe er sammen med undertegnede, ansvarlig for at projektet gennemføres. c) Udover styregruppen nedsættes der et antal arbejdsgrupper, som arbejder med kommunikation, borgerinddragelse og andre indsatsområder, der vælges løbende.

Mols i udvikling - proces og opgaveløsning d. Organisationen kunne se således ud: d) Organisationen kunne se således ud: c. På borgermødet gennemføres workshops, hvor den enkelte borger får mulighed for at påvirke valget af de forskellige indsatsområder. På mødet fortæller Mols i Udvikling tillige hvorledes de ønsker at arbejde med udviklingen. d. Efter borgermødet udarbejdes et idékatalog, som er en liste med alle forslag fra borgermødet. Det er herefter styregruppens opgave sammen med kommunen at skabe en prioriteret liste for indsatser i de mindre lokalsamfund og samlet. e. Der forventes i perioden afviklet 1 borgermøde, 2 styregruppemøder, og en række møder i arbejdsgrupperne. Fase 4 April. Etablering a. Efter gennemførelse af borgermødet fastlægger styregruppen for Mols i Udvikling sammen med Syddjurs Kommune, visionen og de strategiske indsatsområder for en periode på 3 5 år. Der tages udgangspunkt i de prioriteringer undersøgelserne og de prioriteringer borgermødet har synliggjort. e. e) Kommunikation til borgerne i forhold til til at at projektet igangsættes, udarbejdes, og og en gennemføres. beskrivelse Hvornår af hvorledes inddrages det borgerne gennemføres og hvordan? og kommunikeres. Hvornår inddrages fyldig borgerne og hvordan? f. Planlægning af et borgermøde. Tid og sted og dagsorden udsendes senere, f) når Planlægning der har været af et borgermøde. tid til at arbejde Tid og med sted processen. og dagsorden udsendes senere, når der har været tid til at arbejde med processen. g. Borgerundersøgelsen planlægges med forskellige elementer, tidslinje og målgrupper. Flere tiltag forventes igangsat. Tillige gennemføres flere mindre g) Borgerundersøgelsen planlægges med forskellige elementer, tidslinje og målgrupper. Flere tiltag forventes igangsat. Tillige gennemføres flere mindre lokale under- lokale undersøgelser i forhold til grupperinger, interesse, køn, alder m.m. søgelser i forhold til grupperinger. Interesse, køn, alder m.m. h. Der forventes i perioden afviklet 2 styregruppemøder, og en række møder i nedsatte arbejdsgrupper. h) Der forventes i perioden afviklet 2 styregruppemøder, og en række møder i nedsatte årets arbejdsgrupper. afslutning er der skabt en styregruppe / bestyrelse for Mols I ud- i. Ved vikling, samt en række arbejdende grupper i forhold til kommunikationsplatform, Ved årets borgerinddragelse afslutning der og skabt kommende styregruppe borgermøde, / bestyrelse samt de for valgte Mols I indsats- udvik- i) områder ling, vedtægter, retningslinjer m.m. samt en række arbejdende grupper i forhold til kommunikationsplatform, borgerinddragelse og kommende borgermøde, samt j. Åben de valgte tegnestue indsatsområder på DGI s tegnestue på Karpenhøj. Her kan alle interesserede få kvalificering af deres projekter og idéer. j) Åben tegnestue på DGI s tegnestue på Karpenhøj. Her kan alle interesserede få k. Tegnestuen indgår i dialog med planafdelingen i Syddjurs Kommune vedrørende nyt børnehus og sammenhæng med kvalificering af deres projekter og ideer. planområdet. b. Der nedsattes eventuelt nye arbejdsgrupper for hvert af indsatsområderne og styregruppen deltager med et medlem i hver gruppe, men påtager sig ikke formands-rollen. Syddjurs Kommune deltager i de grupper, hvor fysisk planlægning eller andet fordrer det. Hver af disse arbejdsgrupper skal som det første løse opgaven med at beskrive indsats, mål, tidslinje og handlinger. c. Et af disse indsatsområder er de fysiske rammer for et sammenhængende kultur-, uddannelses- og bevægelsesområde for alle aldre udformet i en masterplan. Masterplanen behandler: reaktualisering af eksisterende bygningsmasse som hal og skole, omstrukturering og aktivering af eksisterende grønne arealer og tilførsel af ny bygningsmasse og funktioner omkring børnehus og kulturhus som mødested på Mols. Tegnestuen inddrager relevante arbejdsgrupper i forbindelse med udarbejdelsen af masterplanen. d. Der udarbejdes en Udviklingsplan / helhedsplan for Mols i Udvikling. Elementer til planen findes allerede gennem det arbejder der er pågået de seneste måned. Planen udarbejdes og formidles til kommune og borgere. Hvert år skabes en proces, hvor planen ajourføres / tilpasses. e. Der gennemføres 3 styregruppemøder i perioden. Samt et ukendt antal arbejds-gruppemøder. k) Tegnestuen indgår i dialog med planafdelingen i Syddjurs Kommune vedrørende nyt børnehus og sammenhæng med planområdet. Fase 3 Januar Marts 2015 Borgerinvolvering Fase 3 Januar Marts 2015 a. Borgerinvolvering Borgerundersøgelserne formuleres til tekstanalyse med grafer og anden form a) Borgerundersøgelserne for illustration. Elementer formuleres fra undersøgelsen til tekstanalyse præsenteres med grafer i og forbindelse anden form med for illustration. borgermødet. Elementer fra undersøgelsen præsenteres i forbindelse med borgermødet. b. Borgermødet gennemføres i marts måned. På mødes fremlægges det allerede gennemførte arbejde med Mols i Udvikling og mulighederne for inddragelse b) Borgermødet gennemføres i marts måned. På mødet fremlægges det allerede gennemførte arbejde med Mols i Udvikling og mulighederne for inddragelse af borger- af borgerne i de efterfølgende arbejdsgrupper. ne i de efterfølgende arbejdsgrupper. Side 4

Cowi Masterplan - på vej mod et mødested for, med og af borgerne på Mols Formål Formålet med masterplanen er at: - skabe et sammenhængende kultur, uddannelses- og bevægelsesområde for alle aldre. - reaktualisere eksisterende bygningsmasser - hal og skole - omstrukturere eksisterende grønne arealer - de grønne mellemrum og gårdrum - tilføre ny bygningsmasse og funktioner - børnehus og kulturhus Pejlemærker for projektet Fleksibilitet: Det nye Kultur- uddannelse- og bevægelsesområde skal være fleksibelt. Det skal kunne rumme forskellige aktiviteter på forskellige tider. Det skal kunne danne rammen om skolens undervisning, skolens fritidstilbud, idrætsforeningens aktiviteter, selvorganiserede aktiviteter, foredrag, mindre forestillinger og fester, hænge ud efter sport, værksteder for kreative aktiviteter og det gode børneliv. Åbenhed: Området skal være åbent både fysisk og i overført betydning. Arkitektonisk og planlægningsmæssigt skal området vende sig ud mod omgivelserne i tæt kontakt med de udendørs faciliteter. Den nye kultur- og bevægelsespark skal binde områdets bygninger sammen. Desuden skal det være muligt og interessant at bruge og komme i husene - området selvom man ikke har et fastlagt ærinde der. Socialt mødested med mad-hus og borgerservice: Der skal være plads og rum i det nye og gamle bygningskompleks til at mødes og samles med venner før og efter aktiviteter. Derudover skal stedet også være indbydende for ikke aktive, som kan bruge huset og området som socialt samlingssted. Der skal desuden være et tilbud om sunde måltider til brugerne et måltid som vil samle borgerne på tværs. Sammenhæng: Sidst men ikke mindst skal området kunne samle forskellige grupper i lokalområdet som helhed. Det skal være i dette nye Kultur- uddannelse- og bevægelsesområde at borgerne på Mols og omegn samles og udvikler lokalsamfundet i fremtiden. Her finder vi iværksættergrupper og frivillighedshuset genbrugs biblioteket og der er mulighed for at få en kontorplads. Knebel en aktiv blomsterende landsby på Mols Mols i udvikling Molsskolen Fra den funktionsopdelte tankegang til den rumfleksible tankegang

Kulturel samtænkning - som arbejdsmodel for udarbejdelse af en masterplan Kulturel- og funktionel integrering - i hvilken grad kultur samtænkes i forhold til plan og struktur. Graden af samtænkning er med til at sætte rammerne for plan og struktur Hensigt Overordnet arbejdes der med et sammenhængende område, som i videst mulig grad tilgodeser forskellige interessenter. Tilgang For at kunne diskutere en plan for området, hvor udgangspunktet for arbejdet tager afsæt i holdninger og visioner fra en bred vifte af interessenter, finder vi det nødvendigt at opstille en række principper for arbejdsprocessen. kultur skolekultur struktur foreningskultur områdets kultur skolekultur foreningskultur selvorganiseret områdets kultur områdets kultur foreningskultur selvorganiseret skolekultur Fleksibilitet Aktiviteterne er en fusion mellem rekreation, idræt, skole, pasning og kulturaktiviteter Flere funktioner sammenlægges for at muliggøre driftgrundlag og lokal involvering Sammenlægning af aktiviteter for at optimere udnyttelsen af nuværende bygningsmasse og fremtidig faciliteter Sikre en multifunktionel mangfoldighed - genkendelig variation Åbenhed Byggeri og område skal været præget af gennemsyn og synlighed Aktiviteterne skal kunne forandres over tid Etablere faciliteter for uforudsete, fremtidige aktiviteter, dvs. være multifunktionelle Aktiviteterne er til gensidig inspiration - skaber liv, Det lokale Stedets identitet udspringer af særpræget i bygningsmassens placering og områdets placering samt de nuværende funktioner Fremtidens mødested bør differentierer sig markant fra tilstødende haller/kulturanlæg i området Udnytte placeringen og de forskellige kulturers tilknytning Sammenhæng De forskellige kulturers samarbejde er en forudsætning for en forandringsproces Der skal være plads til flere forskellige kulturelle aktivitetsformer Kultur og mødestedet for alle Kultur, facilitet, organisering og kommunikation hænger tæt sammen for kultur, idræt og skole for kultur, idræt og skole for kultur, idræt og skole Jvf. oplæg til organisationsudvikling

Masterplan - et centerområde med mange huse En aktiv involverende skole i et aktivt lokalt område. En aktiv idrætsforening der inviterer til idræt og bevægelse Et hus der skaber historisk forankring - lokalarkivet Kontorpladser iværtsætterhus projektværksted Et børnehus med idræts- og naturprofil med salitetter i området Skoleliv Erhvervsliv Kulturliv Familieliv Børneliv Ungdomsliv Værksteder inde og ude, Udstilling, Kulturhus, Kunst, Musik, Teater Instutionsliv Foreningsliv Et frivillighedshus med muligheder for igangsættelse af projekter Et aktivt kulturliv i et aktivt lokalt område Et aktivt erhvervsliv i et aktivt lokalt område Et aktivt foreningsliv i et aktivt lokalt område Et spisehus, der servicerer skolen, hallen, institutionerne og borgerne

Masterplan - planlægnings-område skole hal skole og SFO grøn aktivitetszone stadionanlæg dagpleje grønt mellemrum børnehave

Masterplan - foreløbige analyser og overvejelser vedr. hovedgreb for planlægnings-området bygade og kulturallè med bygningsmæssig mellemrumsfortætning og funktionsadskildelse bygade og kulturallè med indre bygningsmæssig fortætning Aktivitetsområde Aktivitetsområde Bygaden Bygaden Kulturtrappen Kultur og bevægelsesstrøget Kulturtrappen Park for kultur, leg og bevægelse Kultur og bevægelsesstrøget Park for kultur, leg og bevægelse Den Grønne Allé Den Grønne Allé Stadion bygade og kulturallè med bygningsmæssig vinkelforlængelse og funktionsadskildelse Stadion bygade og kulturallè med bygningsmæssig funktionsfortætning omkring hallen Aktivitetsområde Aktivitetsområde Bygaden Bygaden Kulturtrappen Kulturtrappen Kultur og bevægelsesstrøget Park for kultur, leg og bevægelse Park for kultur, leg og bevægelse Kultur og bevægelsesstrøget Den Grønne Allé Den Grønne Allé Stadion Stadion Hovedakse som forbinder og kobler funktioner op Placering af ny bebyggelse Forbindelseslinier