Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Relaterede dokumenter
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Epidemiologiske associationsmål

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Studiedesigns: Alternative designs

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske mål Studiedesign

Effektmålsmodifikation

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Effektmålsmodifikation

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologiske metoder

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Population attributable fraction

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder

Introduktion til epidemiologi

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Introduktion til epidemiologi

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.

1. februar Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Er der effekt af information om sundhedsvæsenet på den sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere?

4. september π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Case-control studier. Mål for dagens anstrengelser. Hvad er en sygdomsårsag? Sygdom og årsag. Infektionsårsager. Sygdomsårsager

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Børn af forældre med psykiske lidelser

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Analyse af binære responsvariable

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Phd-projekt om individualiseret screening

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Kohorte. Algorithm for classification of study. Kohorte og interventionsstudier

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere

Resultater fra BagPack-projektet om tungt løftearbejde blandt bagageportører i Købehavns Lufthavn

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Epidemiologi. Kursus forår 2004 Kohortestudier del 2 Interventionsstudier

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3

Fejlkilder i epidemiologiske undersøgelser

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Transkript:

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1

Sidste gang Vi snakkede om Kohorteundersøgelsen kan undersøge skadelige eksponeringer Kan give bedre og billigere svar end RCT Er grupperne ombyttelige? Sandsynligvis ikke Tabel 1 og justering Udgangspunkt i eksponering, udfald identificeres over tid Minimum to målinger over tid Lukkede og åbne kohorter Prospektive og historiske kohorter Kan undersøge sjældne eksponeringer og mange udfald Temporaliteten er givet It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 2

Epidemiologiske studier It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 3

Hvorfor case-kontrolundersøgelse? Hvis udfaldet er sjældent Hvis man vil undersøge mange eksponeringer Hvis analyserne er dyre It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 4

Hvordan bruges begreberne? Studiepopulation De personer, der indgår i en undersøgelse Målpopulation Den population som studiepopulationen skal repræsentere Kildepopulation Den population, der er kilde til sygdomstilfælde i en undersøgelse eller den population de syge rekrutteres fra It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 5

Grundprincip Betragt kildepopulationen som en hypotetisk kohorte Kildepopulation Forskeren indsamler ikke eksponeringsoplysninger på samtlige personer, men kun dem der har det udfald man interesserer sig for (cases) og en stikprøve fra kildepopulationen (kontroller) Derfor er case-kontroldesignet - Økonomisk - Velegnet til at undersøge sjældne udfald Kontroller Cases It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 6

Grundprincip Case-kontroldesignet tager udgangspunkt i cases og en stikprøve af kontroller fra kildepopulationen Man sammenligner eksponeringshyppigheden blandt cases og kontroller Betegnes ofte retrospektivt design, men kan godt være prospektivt brug derfor betegnelsen case-kontrol Kontrollerne skal repræsentere eksponeringshyppigheden i kildepopulationen It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 7

Grundprincip Udvælgelsen af kontroller skal ske uafhængigt af eksponeringen Kontrollerne skal udvælges fra samme kildepopulation, dvs. de har en teoretisk mulighed for at blive case Derfor kan alle case-kontrolundersøgelser betragtes som værende indlejret (nested) i en hypotetisk kohorte It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 8

Tilbage til kohortedesignet I en kohorteundersøgelse kender vi antallet ved start eller risikotiden Syge Raske (i risiko) It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 9

Resultater fra kohorteundersøgelsen Eksponering Syge Raske Antal ved start Risikotid + a b N + T+ - c d N - T- Risiko: a/n+ og c/n- Relativ risiko: forholdet mellem de to risici Incidensrate: a/t+ og c/t- Incidensrateratio: forholdet mellem de to incidensrater It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 10

Case-kontroldesignet I et case-kontrolstudie vælger forskeren selv hvor mange kontroller man sampler per case. Derfor kan man ikke beregne RR eller IRR Cases Kontroller It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 11

Hvad gør man så? Det giver ikke mening at spørge Hvor mange blev cases blandt de eksponerede?, fordi forskeren selv vælger hvor mange kontroller man vil sample Derfor spørger man den anden vej rundt om Hvor mange blandt hhv. cases og kontroller var eksponeret? Udtrykkes ved odds og odds ratio It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 12

Resultater fra case-kontrolundersøgelsen Eksponering Syge Raske + a b - c d Odds: a/c og b/d Odds ratio: forholdet mellem de to odds It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 13

De største udfordringer At identificere kontroller som er repræsentative for den kildepopulation hvorfra cases kommer Venne-kontroller, hospitals-kontroller, nabolagkontroller, tilfældigt sample fra befolkningen, random digit dialing, snow ball sampling At man i mange tilfælde må spørge til eksponering tilbage i tiden Kan give anledning til fejl (bias) It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 14

Er det en case-kontrolundersøgelse? Dagens afstemning på www.madskamper.dk/afstemning It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 15

Typer af case-kontrolundersøgelser Case-noncase Kontroller udvælges efter at alle cases blev cases, blandt de som ikke blev cases Case-kontrol med density sampling Kontroller udvælges løbende på det tidspunkt hvor casen bliver case, blandt de personer som var under risiko Case-kohorte Kontroller udvælges ved start blandt alle ved baseline It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 16

Case-noncase Forskerens placering afgør tidspunktet for udvælgelsen af kontroller Kontroller udvælges efter at alle cases blev cases, blandt de som ikke blev cases Cases kan ikke indgå i kontrolgruppen Associationsmål: OR It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 17

Case-kontrol med density sampling Forskerens placering afgør tidspunktet for udvælgelsen af kontroller Kontroller udvælges løbende på det tidspunkt hvor casen bliver case, blandt de personer som var under risiko Cases kan indgå i kontrolgruppen Associationsmål: OR er et direkte estimat af IRR It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 18

Case-kohorte Forskerens placering afgør tidspunktet for udvælgelsen af kontroller Kontroller udvælges ved start blandt alle ved baseline Cases kan indgå i kontrolgruppen Associationsmål: OR er et direkte estimat af RR (fuld follow-up) eller IRR (censurering) It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 19

Eksempel på density sampling Infektioner og børneleukæmi Børn med ældre søskende får sjældnere leukæmi Ældre søskende tager infektioner med hjem Kan infektioner beskytte mod børneleukæmi? Udgangspunkt i åben kohorte (hele DK) Kontroller samplet undervejs, da casen blev en case Leukæmi er et sjældent udfald 559 børn med leukæmi og 5590 raske kontroller OR direkte estimat af IRR It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 20

Eksempel på case-kohorteundersøgelse Føtale celler og cancer Mor og barn udveksler celler i løbet af graviditeten Beskyttende effekt af graviditet på f.eks. brystkræft Kan barnets celler beskytte mor? Udgangspunkt i lukket kohorte (Kost, Kræft og Helbred) Kontroller samplet ved baseline blandt alle i kohorten Data er prospektive af natur Cancer er ikke et meget sjældent udfald, MEN Dyre analyser af blodprøver 82 med brystkræft, 67 med tyktarmskræft, 272 raske kontroller OR direkte estimat af IRR It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 21

Styrker og svagheder STYRKER SVAGHEDER Sjældne udfald Hurtigere og billigere Med ordentlig udvælgelse af kontroller direkte estimat af enten RR eller IRR Udforske mange eksponeringer Udvælgelsen af kontroller kan være vanskeligt Ofte retrospektive data om eksponering Ingen direkte risikoestimater, men estimater af risikoestimater Kan være svært at bestemme temporalitet It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 22

Kohorte- vs. case-kontroldesign Kohorteundersøgelse Komplet population IR, IRR, IRD, R, RR, RD, O, OR, OD, kan beregnes Muliggør studie af forskellige sygdomme (og eksponeringer) Prospektivt Stikprøve Case-kontrolundersøgelse Kun O og OR kan beregnes Muliggør studie af forskellige eksponeringer Retro- eller prospektivt It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 23

Guidelines for publicering The STROBE statement: Von Elm E et al. The Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiology (STROBE) Statement - Guidelines for Reporting Observational Studies. Epidemiology 2007;18:800-04. It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 24

Næste gang Alternative designs Gennemgang af andre designtyper, herunder principperne for, samt styrker og svagheder ved tværsnitsdesignet It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 25