Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem

Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Af Ingegerd Jenner Løth, lærer Dansk forskning har i 40 år igen og igen slået fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Dette læste jeg i foråret 2008 og endelig begyndte jeg at forstå den sammenhæng, jeg havde ledt efter så længe. Men hvad betyder det? At barnet overtager forældrenes holdning til læring, og når de aktivt engagerer sig i barnets læring hjemme, oplever barnet, at læring er sjov og vigtig. De får lyst til at lære mere. At hvis vi kan få mange flere børn til at opleve, at de kommer fra et aktivt, lærende hjem, vil vi formodentlig få mange flere børn, som finder læring vigtig og sjov, og endnu flere, som får kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og læse videre; Og vi kan måske ENDELIG, ændre på den sociale arv i Danmark. LIV I SKOLEN 4 2009 36

Forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. Ingegerd Jenner Løth er lærer på Kolt Skole og har taget initiativ til websitet www.laeringsressource.dk for at fremme læring gennem skole-hjemsamarbejde En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra februar 2009 viser at akademikernes børn i 93 procents tilfælde tager en ungdomsuddannelse, mens kun 54 procent af de ufaglærtes børn kommer videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Selv undervisningsministeren erkendte overfor Ugebrevet A4 den 3. marts 2009, at indsatsen for at bryde den sociale arv i skolesystemet er mislykket. For mig er det indlysende. Det er på høje tid at lytte til forskningens resultater om social arv og omsætte dem til praksis. Det er tid til at arbejde på at få mange flere aktive, lærende hjem i Danmark. Stort set alle børn fra lærende hjem i Danmark, både drenge og piger, har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og ca. 75 % af dem læser videre. Jeg synes, at tallene taler for sig selv. Hvad er et aktivt, lærende miljø? I 1997-98 boede jeg på New Zealand med min familie. Siden da har mange tanker kredset i mit hoved. Hvorfor talte de hele tiden om ordet forældreinvolvering? Hvor vigtigt var det da at involvere forældrene aktivt i læringsprocessen? Hvad var teorien bag det hele? Gennem et år var jeg så heldig at have min daglige gang på en primary school. Mine 2 børn på henholdsvis 6 og 9 år gik i skolen, og som forælder blev jeg involveret som alle andre forældre. Jeg modtog informationer fra skolen som fortalte mig helt konkret, hvordan jeg kunne støtte op omkring mine børns læring hjemme på forskellige måder; f.eks. var min søn på 6 år en total begynder-læser og kunne hverken det engelske alfabets lyde eller ord. Derfor blev vi foreslået at spille huskespil med ord, eller lege I SPY sammen med ham, en bogstavleg, som var ideel, når vi kørte i bil eller bare havde 5 minutter. Vi havde det sjovt sammen og han fik hurtigt lært både ord og bogstavlyde. Min yngste fik også en læse-let-bog passende til hans læseudvikling med hjem hver dag, som jeg blev vejledt i at læse med ham hjemme. Konkrete værktøjer Jeg er selv uddannet lærer, men at inddrage forældrene således var helt nyt for mig. Og personligt var jeg utrolig glad for at få den vejledning, for jeg fik et konkret værktøj til at hjælpe min dreng, så han hurtigt kunne følge med i skolen, selv om det endda var på et fremmedsprog. Jeg oplevede også, at skolen viste mig tillid til, at jeg som forælder kunne hjælpe mine børn fagligt, at skolen faktisk regnede med mig som forælder i læringsprocessen; og de fortalte mig samtidig, at forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. Det gav mig lyst til at engagere mig. Og jeg har aldrig hørt mine børn grine så meget over at arbejde fagligt, som når vi lavede læring sammen hjemme. Generelt var de new zealandske forældre utrolig meget engagerede og ansvarlige omkring deres børns læring i forhold til, hvad jeg var vant til fra Danmark. De fleste på dette niveau: omkring læsning, projekter, lektier, læringsaktiviteter og 37

Forældre, som støtter deres børn fagligt, gør en stor forskel for børnenes faglige udvikling. 38 lege, altså ting, som man kunne lave i hjemmet sammen og som støttede barnet faglig. Jeg er overbevist om, at mange af disse new zealandske børn følte, at de voksede op i et aktivt, lærende miljø, og det var ikke en skole med mange akademikere, men mange, mange farmers. Den første, spæde forældreinvolvering giver resultater Da jeg kom hjem til Danmark igen, fik jeg en 1. klasse. Det første jeg gjorde, var at indføre new zealandsk læsepædagogik i min klasse, dvs. give mine elever niveauinddelte læse-let-bøger med hjem og involvere forældrene i den daglige læsning. Det var ikke helt problemfrit, nogle enkelte forældre var bekymrede for, om deres børn nu også kunne lære at læse således. Hvad med læsebogen? Der var også forældre, som havde for travlt til at kunne læse med deres barn hver dag, eller som syntes at det udelukkende var skolens opgave at læse med børnene. I dag bruges denne new zealandske læsepædagogik i hele indskolingen på Mårslet Skole. I 2007 havde skolen 91 % gode læsere på 3. årgang, hvilket er meget flot. Faglig udfordring var en leg Mine forældre blev skilt, da jeg var tre år, og min far flyttede til udlandet sammen med min storebror, da jeg var fem. Siden har forbindelsen til min far og hans miljø stort set været begrænset til to ugers sommerferie. Når jeg var på sommerferie hos min far, holdt han på, at vi alle skulle læse i hver vores bog lige efter frokost. Så lå vi der og læste, spredt rundt i stuen, alle børn og voksne og det var vildt hyggeligt. Hjemme hos min mor læste vi også, men kun hvis vi selv ville. Min far gav os hovedregningsstykker, når vi kørte i bil eller sad og snakkede og jeg elskede det, for det var sjovt og udfordrende, og for os børn var det en leg. 50 års erfaring i udvikling af lærende hjem I de danske medier har man i mange år kunnet læse, at danske skoleelever ikke scorer så højt i hverken læsning, matematik eller naturfag som mange andre lande. Hvorfor? Mange unge fra ikke lærende hjem har ikke kompetence til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og tendensen er stigende trods den massive indsats på bl.a. læseområdet. Hvorfor? Jeg tog kontakt til folk i Canada, New Zealand, Australien og USA, som arbejdede med læsning og læring. Jeg fandt ud af, at man i både Canada, New Zealand og Australien havde over 50 års erfaring i at udvikle lærende hjem. I en del år har udviklingen af lærende hjem også optaget bl.a. det amerikanske skolesystem, Korea, Hongkong, Kina, Japan, Singapore, Indien og flere lande kommer nok til. Erfaringer fra Finland Lærer Johanna Kristensen er finne og uddannet lærer i Finland. Hun fortæller: I Finland bruger man forældrene som en ressource, man kan jo ikke nå alt i skoletiden. Vi har en gammel tradition for, at forældrene tager ansvar for deres børns læring, og vi lærere tror på, at de kan. Lektier, det er noget man skal. Den prioritering kommer først hos forældrene. Før leg, sport og klub. Skolen er vigtig for forældrene, og de ønsker, at deres børn kan følge med. Dette betyder, at også finske børn oplever at deres forældre tager ansvar og er aktive omkring læring hjemme. Det virker at inspirere til lærende hjem Jeg var til en konference hos Skole og Samfund i juni 2009, og her fik jeg følgende historie: I 2002 undrede det professor Charles Desforges, Exeter University, hvorfor de engelske elever ikke blev fagligt meget dygtigere, når der i en periode var blevet investeret mange Billions of Pounds i skolesystemet på alle fronter.

Der var forældre, som syntes at det udelukkende var skolens opgave at læse med børnene. Han gav sig til at nærlæse forskningens resultater og fandt ud af, at det som virkelig betyder noget for et barns faglige udvikling, er hjemmets lærende miljø. Ikke skolens lærere, undervisningsmiljø, barnets IQ eller andre faktorer. Derfor lavede de forskellige forsøgsprojekter, som gav forældre viden og ideer til læring hjemme, og det gav nogle fantastiske resultater. Det viser sig, at man kan få de engelske elever til at score op til 25 % højere ved at tilbyde forældrene viden og ideer om læring hjemme. Professor Charles Desforges og hans folk havde lavet en dokumenteret undersøgelse, som viste, at man faktisk kunne flytte elevernes normalfordelingskurve 25 % til højre, det vil sige, at både de fagligt svage elever, den store midtergruppe og de fagligt dygtige elever alle blev op til 25 % fagligt bedre ved at skolen tilbød hjemmene viden og ideer til læring.»forældrenes involvering i barnets læring har en enorm betydning for, hvordan de klarer sig. Når børn er i syvårsalderen, har deres forældre seks gange så stor indflydelse på deres læring, som skolen har,«forklarede professoren.»et lærende hjem betyder blandt andet, at børnene bliver bedre til at samarbejde, bliver mere sociale, får større selvtillid og udvikler sig i forhold til tænkning og erkendelse. Faktisk har det lærende hjem større betydning for børnenes læring end både socio-økonomisk status og forældrenes uddannelse,«konkluderede Charles Deforges på konferencen. Læringsbreve fra skole til hjem Hvordan vil det være bedst at formidle bred viden om læring og konkrete ideer til danske forældre? Hvordan kan vi udvikle en skoletradition, hvor forældrene tager ansvar hjemme med læring? Vi er jo et land, som har en ca. 200 år gammel skoletradition i netop IKKE at involvere og engagere forældrene aktivt fagligt hjemme. Vores skoletradition går på, at læring er skolens ansvar alene. Og så har vi samtidig et ønske om at få selvstændige unge. Jeg vil derfor foreslå konceptet læringsbreve, som både formidler faglig viden om læring og konkrete ideer. Brevene skal inspirere og motivere, ikke bygge på tvang og lektier. Det skal være sjovt at lave læring hjemme! Og brevene skal tjene til at oplyse forældrene om værdien i at støtte aktivt hjemme med læring, læsning, lektier og projekter. Så forældrene får lyst til at tage ansvar og mulighed for at støtte bedst muligt, samt inspiration til selv at bruge fantasien og tage egne initiativer. Dansk model til udvikling af lærende hjem Læringsbrevene skal formidle det, der ser ud til at have betydning for et godt læringsmiljø hjemme og udvikling af vigtige læringskompetencer som f.eks. Lær dit barn ikke at give op. Når der er noget dit barn ikke kan, skal du hjælpe det med at kunne ikke gøre det for dem. Da danske forældre ofte har travlt, er brevene korte og aktiviteterne kræver ikke meget forberedelse eller materialeindkøb. De indeholder mange forskellige ideer, så de passer til mange forskellige børn og deres faglige behov. De udkommer hver måned. År efter år. Så familierne igen og igen bliver inspireret til lærende hjem. Personligt vil jeg som lærer guide forældrene ved at fortælle, hvad netop deres barn især ville have glæde af at arbejde med hjemme. Som jeg selv blev guidet på New Zealand. Forebyggelse af specialundervisning 16,7 % af de danske elever får specialpædagogisk hjælp og tendensen er stigende. På landsplan koster specialundervisningen op mod 10 milliarder kroner om året og lægger i gennemsnit beslag på 20 procent af kommunernes skolebudgetter 39

Min far holdt på, at vi alle skulle læse i hver vores bog lige efter frokost. 40 Hvis vi i Danmark ville kunne flytte hele normalfordelingskurven for elevernes faglighed som i England, ved at give forældre viden og inspiration til læring, så ville de fagligt svage elever blive flyttet ca. 25 %, og være på fagligt niveau med den store gruppe, som i dag er gennemsnitseleven. Denne store gruppe, nutidens gennemsnitselever, er fagligt så dygtige, at de ikke behøver specialundervisning. Wow. Tænk, hvis det ville være muligt at forebygge specialundervisning. Sikke mange penge skolerne ville kunne spare, og hvad de penge så kunne bruges til på skolerne, for ikke at snakke om alle de elever, som ville kunne undgå specialundervisning og undgå at føle, at de ikke er fagligt gode i skolen; på alle de familier, som undgår at blive frustreret over den lange ventetid på hjælp i specialundervisningssystemet. Jeg ved godt, at vi ikke kan undgå specialundervisning, men teoretisk er der mulighed for at nedbringe specialundervisningsantallet markant. Et konkret eksempel på forebyggelse Der er børn, som har svært ved at lære bogstavernes fonetik. Så snart en lærer opdager, at et barn har sådanne problemer, kan man inddrage forældrene straks ved at give familien forskellige lege og ideer, så forældrene får konkret værktøj til at kunne hjælpe barnet. Sådan kan man arbejde målrettet mod at forebygge specialundervisning. Når skole og hjem arbejder for de samme værdier Børn, som kommer fra lærende hjem, oplever hjemme, at læring er vigtig og sjov, hvorfor de får lyst til at lære mere, læse videre. De ser og oplever, at deres forældre er aktive omkring læring, og børnene forstår, at læring er en vigtig værdi. Børn, som ikke oplever, at deres forældre er aktive omkring læring hjemme, oplever det modsatte, at forældrene er passive, hvilket børnene forstår som værdien: læring er ikke vigtig. Når forældre og skole arbejder for den samme værdi, læring, opleves skole og hjem i højere grad som en helhed for barnet. - Dette får mig til at tænke: Ville det få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis man finder læring og uddannelse vigtig? - En undersøgelse fra Michigan Department of Education viser, at det er når skolen opfordrer og guider forældrene til at hjælpe deres børn hjemme, at man får den stærkeste og mest vedvarende forældreinvolvering. Forældre ønsker deres børn skal klare sig godt De fleste forældre har et stort ønske om, at deres børn skal klare sig godt i skolen, så de fleste forældre har ikke ønsket om, at deres børn skal overtage holdningen: læring er ikke vigtig. Men hvis man ikke ved, hvordan man opbygger et lærende hjem, og at det er vigtigt at være aktiv omkring læring hjemme, så kan man jo af gode grunde ikke støtte sit barn i at klare sig godt i skolen, selv om det er det, man allerhelst ville. Når forældre mangler viden Til forældresamtalen spørger Pias lærer hendes forældre, om de ikke kan lære Pia tallene. Jo, det vil de da gerne. Da de kommer hjem, kommer de til at tale om, at ingen af dem rent faktisk ved, hvordan de kan lære Pia tallene. Chancen for, at forældrene kunne hjælpe Pia ville øges væsentligt, hvis læreren havde foreslået nogle konkrete ideer til at lære tallene med. De ville gerne, men mangler viden. Vis forældrene tillid Udvikling af lærende hjem handler ikke om, at

Finske børn oplever, at deres forældre tager ansvar og er aktive omkring læring hjemme. nogen forældreformer er bedre end andre, ej heller at lave om på mennesker. Men om at formidle viden fra en type miljø til en anden, fordi det kan være værdifuldt for modtagerne og samfundet. Om danske forældre kan og vil tage dette ansvar? Det tror jeg mange vil. Hvis de ved hvordan og hvorfor. Menneskelivet bygger på naturlig tillid mellem mennesker: K. E. Løgstrup. Lad os vise forældrene den tillid. Giv dem NU den viden, de har brug for til at støtte deres børn med læring og uddannelse. Efteruddannelse af lærere ønskeligt Når vi nu ved, at børn arver forældrenes holdninger til læring og skole, er det NØDVENDIGT at gøre op med den tradition, at skolen alene har ansvaret for børns faglige læring; det giver MANGE passive forældre hjemme, og dermed et dårligt hjemligt læringsmiljø. Og for at skole og lærere bedst muligt skal kunne involvere og engagere deres forældre til at være fagligt aktive, er det vigtigt at blive godt klædt på; at vide, hvorfor det er vigtigt, og hvordan man kan gøre det. - At gøre op med en indgroet og herskende 200 år gammel skoletradition kræver ny viden og indsigt. Der er så meget i skolen, som man plejer at sige og gøre. Pr. tradition. Uden refleksion. - Nu har vi bevis for, at forældrene har en kæmpe betydning, og det kræver en ny måde at tænke på,«sagde professor Charles Deforges ved tidligere omtalte konference. 40 år er gået, siden forskerne første gang slog fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Omtrent da begyndte jeg i den danske folkeskole. Personligt ville jeg gerne være vokset op i et lærende miljø og jeg er næppe den eneste. Dette er der jo ikke noget at gøre ved nu, men der er fremtidens børn at tænke på. Alle dem, som går og dem, som skal til at gå i den danske grundskole i fremtiden! Se eksempler på læringsbreve på www.laeringsressource.dk Den mest misrøgtede ressource, vi har i dagens samfund, er den menneskelige. Alt for ofte får vi ikke det rette match mellem det enkelte menneskes potentiale for uddannelse og den uddannelse, dette menneske får. Et bedre match mellem potentiale og uddannelse er afgørende for, at Danmark også i fremtiden kan være et konkurrencedygtigt samfund og for, at den enkelte dansker får et udviklende liv. (Fra rapporten Mønsterbrydere på uddannelsesområdet, af FUHU 2009). Danmark og globaliseringen I ugebrevet A4 d. 26.10.2009 står der, at Danmark taber kapløb om uddannelse. De andre lande er blevet bedre til at hæve deres uddannelsesniveau, og vi har ikke formået at fastholde vores placering,«konstaterer Erik Nexelmann, kontorchef i Undervisningsministeriet. Især Asien uddanner sig hastigt. Hvis Danmark skal leve af sin viden, er udviklingen bekymrende Drenge har brug for struktur Op mod 15 % af skoleeleverne i grundskolen står i en så kritisk situation med hensyn til læring og udvikling, at de sandsynligvis får store problemer med at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Tallene bygger på en undersøgelse 41

Engelske elever scorer op til 25 % højere, når forældrene tilbydes viden og ideer om læring hjemme. blandt 34.000 elevsvar. Det er især drengene som har meget store problemer i skolen. Men de har de samme forældre, samme sociale vilkår, og de går i de samme skoler. Er det drengene der er noget galt med, eller øjnene som ser? Vi kan finde fejlene, men vi kan åbenbart ikke finde ud af at gøre noget ved det, siger professor Thomas Nordahl. Det et ca. 13,8 % som har adfærdsproblemer, ADHD-diagnose eller specifikke indlæringsvanskeligheder og drengene udgør langt de fleste i denne gruppe. De har dårlig motivation, arbejdsindsats og trivsel; og de oplever selv at have det meget dårligt i skolen. De er i stor risiko for at klare sig dårligt i arbejdslivet siger Thomas Nordahl til Folkeskolen. (Folkeskolen nr. 11 fra d. 7. maj 2009) Forældrenes betydning for børnenes læring contra skolens betydning for børnenes læring 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0 7 års alderen 11 års alderen Forældre Skole Kilde: Sacker et al (2002). Tallene er hentet fra foredrag af professor Charles Desforges. Effekten af læring hjemme - Den blå graf viser, hvordan de engelske elever klarede sig i tiden før man begyndte at investere billioner af pund i det engelske skolesystem. - Den gule graf viser, hvordan de engelske elever klarede sig i tiden omkring 2002, hvor der var blevet investeret billioner af pund i skolesystemet. - Den røde graf viser, hvordan de engelske elever klarer sig, når man giver forældre viden om læring og konkrete ideer til at vægte et lærende miljø hjemme. Alle elever, både de svage (low), den store midtergruppe og de dygtige (hi) bliver fagligt meget dygtigere. 42