Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 Innovation: Analyse og evaluering 1/211 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 33
Indhold 1 Årets hovedtal s. 4 21 blev generelt set et godt år for GTS-nettet med en stigning i omsætningen. Dog var der et fald i antallet af kunder. Den mest positive udvikling skete i forhold til FoU-omsætningen, der nu udgør 22 % af den samlede omsætning. 2 Kunder og marked s. 8 I 21 havde GTS-nettet 2.664 unikke virksomhedskunder mod 21.52 i 29. Ni ud af ti kunder er fortsat små og mellemstore virksomheder. Årets tal viser, at jo større virksomhed, jo større gennemsnitlig køb af ydelser. 3 FoU-aktiviteter s. 13 I forhold til GTS-nettets samlede FoU-indsats har der de sidste fem år været en positiv udvikling, og denne tendens fortsætter i 21. Resultatet er især et resultat af en kraftig stigning i øvrig FoU (midler fra regionale, statslige og internationale puljer). 4 Formidling og spredning af viden på mange niveauer s. 17 GTS-nettet forsøger via en række aktiviteter at nå så langt ud med sin viden som muligt og at øge kendskabet til nettets ydelser. To centrale aktiviteter i 21 var en ny version af GTS-nettets hjemmeside teknologiportalen.dk og relancering af BedreInnovation.dk. 5 Effekter af vidensamarbejde s. 2 Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udarbejdet en rapport, der analyserer effekterne i virksomheder, der samarbejder med forskningsinstitutioner om forskning og udvikling. Rapporten dokumenterer, at det kan betale sig for virksomheder at samarbejde med GTS. 6 Det gør GTS s. 22 Her er der en generel oversigt over de mange forskellige typer af ydelser, som GTS-institutterne samlet set tilbyder. 7 Fakta om GTS-nettet s. 24 Her findes en kort præsentation af de ni GTS-institutter samt de samlede tal og grafiske fremstillinger af tallene for 21. 8 Litteraturliste s. 3 Publikationer udgivet i 29, 21 og 211 af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og en liste med publikationer udgivet af GTS-sekretariatet i 21 og 211. 2 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211
Forord De ni GTS-institutter er godt igang med at implementere og realisere målene i den nye GTS-strategi for 21-215. De Godkendt Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) har nu arbejdet godt et år efter den nye GTS-strategi for 21-215, og det er nu tid til at gøre status. De ni GTS-institutter er kommet godt i gang med at implementere og realisere målene i strategien. Det kan allerede nu ses af resultaterne af dette performanceregnskab. Resultaterne viser blandt andet, at GTS-nettet realiserede en omsætning på 3,4 mia. kr. i 21, samt at GTS-institutterne er rigtigt godt i gang med at rykke op i videnkæden. GTS-institutterne har for eksempel ansat flere ph.d.-er samt hjemtaget endnu flere midler til forsknings- og udviklingsaktiviteter end forventet. Ligeledes har GTS-nettet udbygget samarbejde med universiteterne via flere nye konkrete initiativer. GTS-institutterne har: bb Igangsat 2 % flere nationale FoU-samarbejdsprojekter end i 29 bb Opstartet 6 nye dedikerede resultatkontrakter, der skal udvikle og afprøve nye samarbejdsrelationer mellem GTS-institutterne og universiteter bb Øget FoU-investeringerne til knap 22 % af GTS-institutternes samlede omsætning. På trods af de mange gode resultater er der stadig behov for forbedringer. Både antallet af kunder i GTS-nettet og virksomhedernes kendskab til GTS-institutterne er faldende. Derfor skal GTS-nettet gøre en ekstra indsats for at sikre både, at der kommer nye kunder til, og at eksisterende kunder fastholdes. Virksomhedernes samarbejde med GTS-institutter og andre videninstitutioner har stor betydning for deres produktivitet. Det kan dokumenteres af en analyse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Analysen viser, at virksomheder, som samarbejder med et GTS-institut eller et universitet, får en signifikant stigning i merproduktion pr. medarbejder i forhold til virksomheder, som ikke samarbejder med en videninstitution. For virksomheder, som samarbejder både med et GTSinstitut og et universitet, er gevinsten endnu støre. Inge Mærkedahl Direktør Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 3
GTS-nettets FoU-omsætning har igennem de sidste år været markant stigende. Det bidrager positivt til at løfte institutterne højere op i videnkæden til gavn for de danske virksomheder. 1. Årets hovedtal Der er tre kilder til GTS-nettets omsætning: Salg af viden og ydelser på kommercielle vilkår, resultatkontrakter fra Videnskabsministeriet samt forskningsog udviklingsmidler (øvrig FoU). På trods af krisen oplevede GTS-nettet en stigning i omsætningen. Den mest markante udvikling i 21 var stigningen i FoUomsætningen. 21 blev generelt set et godt år for GTS-nettet med en fremgang i omsætningen på 6 % i forhold til året før. GTSnettet oplevede dog et fald i antallet af kunder, hvilket er en uheldig udvikling set i relation til ambitionen om, at institutterne skal nå ud til flere virksomheder med sine ydelser. Læs mere om det i kapitel 2. Der har de senere år været en meget positiv udvikling i GTS-nettets FoU-omsætning¹. Denne udvikling fortsatte ¹ FoU-omsætningen er fordelt på resultatkontrakter og øvrig FoU. Øvrig FoU består af midler fra regionale, statslige og internationale puljer. i 21, hvor FoU-omsætningen steg fra 638 mio. kr. i 29 til 75 mio. kr. i 21 (figur 1). I forhold til den samlede omsætning er andelen af FoU nu knap 22 % mod 18 % i 26 (figur 2A). Stigningen er særlig imponerende, fordi den er foregået samtidig med, at der har været en stigning i den kommercielle omsætning. Stigningen i FOU-omsætningen bidrager positivt til at løfte GTS-nettet op i videnkæden til fordel for de danske virksomheder. Det er især i forhold til øvrig FoU, at der har været tale om en markant stigning. I 21 udgjorde øvrig FoU 453 mio. kr., hvilket i forhold til året før er en stigning på 31 %, og set i forhold til 26 er det en stigning på 15 % (figur 1). Den positive udvikling er et resultat af, at GTS arbejder målrettet på at vinde projekter samtidig med, at der er kommet flere projektmidler. Resultatkontraktmidlerne er også steget støt de seneste fem år. I 21 udgjorde resultatkontrakterne 297 mio. kr. mod 224 mio. kr. i 26, hvilket svarer til en stigning på 4 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211
Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning, 3.428 mio. kr. (figur 1). Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning, 3.428 mio. kr. i % (figur 2A). 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 2.328 179 224 929 242 754 2.462 173 249 987 197 855 2.818 228 281 1.91 216 1.3 3.225 345 293 1.269 245 1.72 3.428 453 297 1.333 254 1.9 12% 1% 8% 6% 4% 2% 2.328 8% 1% 4% 1% 32% 2.462 7% 1% 4% 8% 35% 2.818 8% 1% 39% 8% 36% 3.225 3.428 345 11% 13% 9% 9% 39% 8% 33% 39% 7% 32% 26 27 28 29 21 26 27 28 29 21 Øvrig FoU-omsætning Resultatkontrakter Udenlandsk kommerciel omsætning Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Dansk kommerciel omsætning, privat sektor Øvrig FoU-omsætning Resultatkontrakter Udenlandsk kommerciel omsætning Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Dansk kommerciel omsætning, privat sektor Note: Øvrig FoU består af midler fra regionale, statslige og internationale puljer. Kort om GTS I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der tilsammen udgør det danske GTS-net. GTS-institutterne er kommercielle virksomheder med et almennyttigt formål. Det er videnskabsministeren, der godkender GTS-institutterne. GTS-nettet spiller en helt central rolle i det danske vidensystem. GTS-nettet sikrer, at ny teknologi, viden og services bliver spredt ud og anvendt af især små og mellemstore danske virksomheder (SMV er). Formålet er at sikre virksomhederne nem og hurtig adgang til forskningsbaseret viden og ny teknologi og dermed skabe flere innovative og globalt konkurrencedygtige virksomheder. GTS-nettet skal: bb Skabe innovation og udvikling i erhvervslivet især hos de danske SMV er bb Vedligeholde og udvikle den teknologiske infrastruktur i Danmark. Som GTS-institut er det muligt at søge Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnkabsministeriet om 3-årige resultatkontrakter. Samfundsinvesteringen giver institutterne mulighed for at udvikle og formidle erhvervsrettet forskning inden for områder af væsentlig betydning for dansk erhvervsliv. Der er tale om aktiviteter, der udviklingsmæssigt er på forkant med markedet. GTS-nettet modtager herudover midler til FoUaktiviteter fra regionale, statslige og internationale puljer. Resten af omsætningen stammer fra salg af viden og ydelser på kommercielle vilkår. Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 5
De små og mellemstore virksomheder udgør langt den største kundegruppe i GTS-nettet. Stigningen i den kommercielle omsætning viser efterspørgslen efter GTS-nettets ydelser. 33 % (figur 1). Resultatkontrakterne er helt centrale for GTS-nettets muligheder for at frembringe ny viden og teknologiske serviceydelser på forkant af markedet. Læs mere om FoU-aktiviteter i kapitel 3. I forhold til omsætningstallene er det også værd at bemærke, at på trods af finanskrisen er den kommercielle omsætning steget væsentligt de sidste fem år, hvilket understreger erhvervslivets efterspørgsel efter GTS-nettets ydelser. Den kommercielle omsætning er siden 26 steget med cirka 4 % fra 1.925 mio. kr. i 26 til 2.678 mio. kr. i 21 (figur 1). Den kommercielle omsætning er fordelt på udenlandsk og dansk omsætning. De sidste fem år er den udenlandske del steget fra 929 mio. kr. i 26 til 1.333 mio. kr. i 21, mens den danske del er steget fra 996 mio. kr. i 26 til 1.345 mio. kr. i 21. I 21 fordelte den kommercielle omsætning sig andelsmæssigt ligeligt mellem den danske og den udenlandske omsætning, som hver især udgør 39 % af omsætningen (figur 2). Den udenlandske kommercielle omsætning ser ud til at have stabiliseret sig på dette niveau. Den danske kommercielle omsætning er andelsmæssigt gået tilbage med 2 % fra 41 % i 29 til 39 % i 21. Ser man på, hvor stor en del af omsætningen henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder står for (figur 5), så er fordelingen nogenlunde uforandret i forhold til året før. De små og mellemstore virksomheder udgør langt den største kundegruppe i GTS, mens de store virksomheder står for næsten halvdelen af den kommercielle danske omsætning. Mere om dette i kapitel 2. Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på 3.428 mio. kr. i 21 (figur 2). 9% 39% 13% Dansk kommerciel omsætning, privat sektor Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Udenlandsk kommerciel omsætning Resultatkontraktmidler Øvrig FoU-omsætning 32% 7% Omsætning blandt private virksomheder i Danmark, mio. kr. (figur 5). 12 1 8 6 4 2 1.72 1.9 1.3 855 754 512 537 49 286 429 189 23 179 221 163 278 263 292 358 374 26 27 28 29 21 Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder 6 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211
Teknologisk Institut åbner nyt robotcenter Nyt robotcenter vil være mødested for forskere, virksomheder og slutbrugere med det formål at udvikle teknologiske løsninger til industrien og velfærdsområdet. Alle prognoser viser, at dansk industri og velfærdsområdet på sigt får brug for endnu flere robotter. Det er baggrunden for, at Teknologisk Institut i november 21 åbnede sit nye Center for Robotteknologi i Odense. Centret vil anvende forskning, viden og ny teknologi til at skabe morgendagens innovative produkter og løsninger. Med robotcentret er der skabt et mødested for forskere, virksomheder og slutbrugere, der sammen med robotcentrets medarbejdere skal arbejde tæt sammen om at implementere, udvikle og teste nye robotteknologier for at skabe øget vækst og en højere produktivitet i samfundet. Robotcentret ligger i Forskerparken i hjertet af det danske robotmiljø i Odense. Målgruppen for centrets arbejde er især virksomheder inden for fremstillings- og fødevareindustrien; sundhed og velfærd samt oplevelsesindustrien. Innovation i serviceerhvervene Hvordan kan virksomheder effektivisere planlægningen og udførelsen af arbejdet ved hjælp af mobilbåret teknologi? Det er Alexandra Instituttet i gang med at afprøve. Alexandra Instituttet gik i 21 i gang med en ny resultatkontrakt, som har til formål at udvikle løsninger, der vil fremme serviceinnovation inden for operationel service i Danmark. Konkret vil der blive udviklet nye koncepter for mobilbårne services, der kan understøtte og koordinere operationelt arbejde, hvor medarbejderne arbejder geografisk spredt fx i hjemmeservice, rengøring og vagtordninger. I projektet udvikler og afprøver Alexandra Instituttet ny teknologi i tæt samarbejde med både de virksomheder, der allerede nu leverer systemer til branchen, og med de virksomheder der direkte udfører operationel service. En af de virksomheder, som Alexandra Instituttet samarbejder med i projektet, er Top Partners Top Fritvalg A/S, der varetager rengøringsopgaver for private i 35 kommuner. Projektet skal ende ud med en plan for, hvordan virksomheden kan bruge IT til at understøtte kommunikationen og planlægningen, så den bliver mere effektiv og struktureret. Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 7
Antallet af kunder i GTS-nettet har de senere år været faldende samtidig med, at omsætningen har været stigende. Kunderne er dermed begyndt at købe dyrere og mere komplekse ydelser. Formålet med det danske GTS-net er at skabe flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder. GTS-nettet bliver især benyttet af små og mellemstore virksomheder. 2. Kunder og marked I 21 faldt antallet af kunder, men ni ud af ti danske virksomhedskunder er fortsat små og mellemstore. GTS-nettet har kunder fra hele landet, og de efterspørger mange forskelligartede ydelser. Alt fra mindre testopgaver til store forsknings- og udviklingsprojekter. Skal der for alvor gang i den danske vækst igen, er der brug for, at flere små og mellemstore virksomheder bliver mere innovative og konkurrencedygtige. I den forbindelse spiller GTS-nettet en central rolle. Nærheden til markedet giver viden om, hvad der rører sig blandt de danske virksomheder og er årsagen til, at GTS-nettet har succes med at nå ud til virksomhederne og kunderne i bred forstand. I 29 blev der indført en ny indikator til at opgøre antallet af kunder, og den viser antallet af unikke kunder. Den nye metode giver et mere retvisende billede af, hvor mange kunder GTS-nettet samlet set har. Det betyder samtidig, at kundeantallet for 21 reelt kun kan sammenlignes med året før. Tendensen de senere år har dog været, at GTS-institutterne har fået færre kunder samtidig med, at omsætningen er steget. Antal unikke kunder i GTS-nettet, 2.664 kunder i alt (figur 7). 15. 13.53 GTS-nettet havde i 21 2.664 unikke kunder mod 21.52 i 29 (figur 7). Der har dermed været et fald i kundetallet på 4 %. Ser man på, hvordan virksomhedskunderne fordeler sig i forhold til størrelse, udgør store virksomheder 9 %, mens antallet af mellemstore virksomheder udgør 13 % og små virksomheder udgør 78 %. 12. 9. 6. Små virksomheder Mellemstore virksomheder Store virksomheder Offentlige institutioner og virksomheder Privatpersoner eller foreninger Gennemsnitlig ydelse Hvis man kigger på det gennemsnitlige køb for de tre typer af virksomheder, så fremgår det, at jo større virksomhed, jo større gennemsnitligt køb af ydelser. 3. 2.165 1.647 1.679 1.643 Små virksomheder køber gennemsnitligt ydelser hos GTS for cirka 27. kr., mellemstore virksomheder for knap 83. kr. og store virksomheder for knap 33. kr. Generelt set køber små virksomheder oftere standard- 8 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211
ydelser som fx test og kalibrering, mens store virksomheder står for de mere videntunge ydelser. Dog skal det understreges, at der er en meget stor spredning på størrelsen af opgaverne også inden for de enkelte grupper. Der findes naturligvis små fx højteknologiske virksomheder, der køber videntunge ydelser og store virksomheder, der køber mindre fx testydelser. Ser man på den danske omsætning fordelt på brancher (tabel 2), så fremgår det, at det især er Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, Erhvervsservice og Offentlig administration, undervisning og sundhed, der står for størstedelen af omsætningen med henholdsvis 37 %, 24 % og 16 %. Faldet i antallet af kunder og stigningen i omsætningen viser, at der er en udvikling hen imod dyrere og mere komplekse ydelser. På trods af krisen og tendensen til, at industrien flytter ud af Danmark, har GTS fastholdt omsætningen til industrien. Dansk omsætning fordelt på brancher, 1.345 mio. kr. (tabel 2). Branchefordeling, omsætning mio kr. Mio. kr. Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 % Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 491 37 % Bygge og anlæg 37 3 % Handel og transport mv. 133 1 % Information og kommunikation 25 2 % Finansiering og forsikring 3 2 % Ejendomshandel og udlejning 17 1 % Erhvervsservice 321 24 % Offentlig administration, undervisning og sundhed 216 16 % Kultur, fritid og anden service 49 4 % Uoplyst aktivitet 22 2 % I alt 1.345 1 % Dansk teknologi renser badevand i hele verden Slut med røde øjne, kløende hud og åndedrætsbesvær efter et besøg i svømmehallen. På få år har den danske virksomhed Skjølstrup & Grønborg ApS skabt en eksportsucces med nyt svømmebadskoncept. Over fem år har virksomheden Skjølstrup & Grønborg ApS i samarbejde med GTS-instituttet DHI udviklet en ny metode til at rense vand i svømmebassiner med mindre brug af kemikalier. På Bernstorffsminde Efterskole har de fx reduceret klorforbruget med 8 %. Til stor glæde for mennesker med astma og allergi. En anden fordel ved metoden er, at den halverer vand og energiforbruget. Den nye metode er derfor både mere miljørigtig og sundere. Gode salgsargumenter i forhold til de svømmehaller, campingpladser og badelande rundt om i verden, der lever af at tiltrække voksne og især deres børn. Sidst i 21 blev metoden godkendt i USA. Virksomheden har i forbindelse med udviklingen af det nye svømmebadskoncept haft et tæt parløb med DHI, som bl.a. har verificeret og kalibreret de forskellige processer. Direktør Ole Grønborg fra virksomheden Skjølstrup og Grønborg ApS er dybt imponeret over DHI s høje faglige niveau, og han værdsætter, at vi i Danmark har videninstitutioner i international klasse. Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 9
GTS-nettet stiller avanceret og kostbart udstyr til rådighed for de danske virksomheder. Denne adgang er af stor betydning for især de små og mellemstore virksomheder. Mange varer på hylderne GTS-nettet har mange forskellige typer af kommercielle ydelser på hylderne. Aktiviteterne rummer alt fra mindre testopgaver af fx skimmelsvamp eller jordprøver til langt dyrere forsknings- og udviklingsforløb. Der er i år udarbejdet en analyse, der viser, hvordan aktiviteterne er fordelt på forskellige ydelsestyper (figur 1). Det fremgår af figur 1, at de to største aktiviteter i GTSnettet er: Rådgivning og konsulentydelser (41 %) og Test, prøvning og kalibrering (36 %). De to ydelser må betegnes som GTS-nettets kerneydelser. Nemlig dels at skabe innovation og udvikling blandt de danske virksomheder og dels at vedligeholde og udvikle den teknologiske infrastruktur i Danmark. Analyse af GTS-nettets kunder Der er gennemført en analyse af dansk erhvervsliv og GTS-nettets kunder³, som viser, at GTSnettet har 1 % af de danske virksomheder som kunder på et år. Det største samspil er med industrien, hvor GTS-nettet har 21 % af Danmarks industrivirksomheder som kunder på et enkelt år. Ser man på erhvervsservice, har GTS-nettet især arkitektfirmaer (31 %) og rådgivende ingeniører (23 %) som kunder. Ud fra en række fastsatte dataværdier ser samme analyse på, hvorvidt virksomhederne er udsat for et stort, moderat eller mindre innovationspres. På den baggrund konkluderer analysen, at 13 % af de danske virksomheder er udsat for et stort innovationspres, 35 % for et moderat innovationspres og 52 % for et mindre innovationspres. Ifølge analysen har GTS-nettet rigtig godt fat i de virksomheder, der er udsat for et stort innovationspres. Hele 3 % af disse virksomheder samarbejder i løbet af blot et enkelt år med GTSinstitutterne.11 % af de moderat innovationspressede og 4 % af de mindre innovationspressede virksomheder er i løbet af et år kunder i GTSnettet. Analysen viser, at jo mere en virksomhed er udsat for et innovationspres, jo mere sandsynligt er det, at virksomheden er kunde hos GTS. Set i relation til det overordnede mål, om at GTS skal ud til flere kunder, bliver opgaven for GTS i de kommende år at nå ud til flere virksomheder fra især gruppen af virksomheder med et moderat innovationspres. Det må forventes, at der blandt disse virksomheder er en stor gruppe, der med fordel kan samarbejde med et GTS-institut, men måske endnu ikke kender til mulighederne. Hent markedsanalysen på www.teknologiportalen.dk/publikationer ³ GTS-institutternes markedsposition og potentiale baggrundsanalyse, februar 211 Vandtåge er effektiv til også at slukke brande på land Med udgangspunkt i vandtågesystemer til maritim brug er der igennem en årrække arbejdet med udvikling og lancering af systemer til brandsikring af byggeri på land. En betydelig del af dette kvalitetssikringsarbejde bygger på slukningsprøvninger udført hos DBI. Danfoss Semco A/S Fire Protection har markeret sig med løsninger på, hvordan vandtågeanlæg kan erstatte sprinkleranlæg. Det danske firmas højtryksanlæg skaber en vandtåge med ekstremt små dråber. Danfoss Semco satser i høj grad på eksport og har for tiden gang i projekter i mere end en snes lande verden over. En betydelig del af Danfoss Semco A/S kvalitetssikringsarbejde bygger på slukningsprøvninger udført hos DBI i Hvidovre. En service som DBI kan tilbyde i kraft af, at instituttet de senere år har udført en række udviklings- og klassifikationsprøvninger, certificeringsarbejde og deltaget i internationalt standardiseringsarbejde. 1 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211
Dansk kommerciel omsætning fordelt på typer (figur 1). 1% 5% 8% 41% 36% Rådgivning og konsulentydelser Test, prøvning og kalibrering Varesalg Uddannelse Kommerciel FoU Den automatiserede scanner AGS-2 bliver ofte brugt til inspektion af større og svært tilgængelige konstruktioner. Her bliver et vindmølletårn scannet. Ser man på, hvad rådgivnings- og konsulentydelserne dækker over, så er der både tale om små såvel som mere videnintensive samarbejder med virksomheder om at løse konkrete problemer. GTS-nettet spiller en væsentlig rolle i forhold til at tilbyde virksomhederne test, prøvning og kalibrering. En opgave som institutterne kan tilbyde i kraft af den teknologiske infrastruktur, der bl.a. består af kostbart udstyr som fx FORCE Technologys skibssimulator, DHI s vandbassin til prøvning af havnekonstruktioner og DFM s måleinstrumenter. En del af GTS-nettets FoU-aktiviteter er placeret i Kommerciel FoU, som i 21 var på 5 %. Her er der tale om, at en virksomhed køber sig til et FoU-samarbejde med et GTS-institut. Det vil ofte være sådan, at den specifikke viden, der bliver udviklet i denne type af afgrænset samarbejde, bliver hos virksomheden, mens den generiske viden forankres i GTS-nettet. Udannelse er et vigtigt instrument til formidling af ny viden og derfor en central ydelse for GTS. Denne aktivitet udgør 1 % af de samlede ydelser i GTS-nettet. 8 % af GTS-nettets ydelser er Varesalg, der fx drejer sig om salg af software programmer og computer chips (ASICS). Læs mere om GTS-nettets ydelser i kapitel 5: Det gør GTS. Alle brancher bruger GTS Tabel 1 viser de danske kunder fordelt på brancher. Det ses, at GTS samarbejder med alle brancher, men er mere fremtrædende i nogle end andre. Flest kunder har GTS inden for Handel og transport mv. (26 %) og Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed (18 %). Danske unikke kunder fordelt på brancher (tabel 1). Branchefordeling, antal virksomheder Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri 25 1 % Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 3.379 18 % Bygge og anlæg 2.31 12 % Handel og transport mv. 4.866 26 % Information og kommunikation 574 3 % Finansiering og forsikring 4 2 % Ejendomshandel og udlejning 1.113 6 % Erhvervsservice 2.566 13 % Offentlig administration, undervisning og sundhed 1.888 1 % Kultur, fritid og anden service 1.115 6 % Uoplyst aktivitet 569 3 % I alt 19.21 1 % Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 11
Undersøgelser viser, at virksomheder, der samarbejder med et GTS-institut, er væsentligt mere innovative end andre virksomheder. De sidste tre år har fordelingen på brancher været nogenlunde stabil. Der kan være stor variation i størrelsen af ydelserne i de enkelte brancher. Industrien er den branche, der køber de største ydelser. Det gennemsnitlige køb er på knap 15. kr. Erhvervsservice køber for 125. kr. efterfulgt af offentlige kunder, som gennemsnitligt køber for 115. kr. Det er således i disse tre brancher, at GTSinstitutterne leverer de mest komplekse ydelser i form af avanceret rådgivning og innovationsydelser. Andre brancher som fx bygge- og anlægsbranchen køber gennemsnitligt mindre ydelse som fx certificeringer, test og mere enkeltstående konsulentydelser. Forsknings- og Innovationsstyrelsens brugerundersøgelse af GTS-nettet fra 21 viser, at de virksomheder, der benytter et GTS-institut, er væsentligt mere innovative end virksomheder fra en kontrolgruppe, der ikke benytter GTS-nettet. Knap halvdelen af GTS-nettets kunder har gennemført et stort innovationsprojekt inden for de sidste to år, mens kun hver sjette i kontrolgruppen har gjort det. Samme brugerundersøgelse viser, at 95 % af GTS-nettets kunder er enten meget tilfredse eller delvis tilfredse med samarbejdet med GTS-institutterne. Det er samme niveau som i de to foregående analyser fra 26 og 28. Desuden viser undersøgelsen, at knap 9 % af brugerne af GTS mener, at GTS-institutterne fagligt set matcher både universiteterne og private rådgivere. Analysen viser samtidig, at 92 % mener, at et GTS-instittut er mindre bureaukratisk end et universitet. Hos GTS finder virksomhederne bb bb bb bb Unikke faciliteter, som ikke findes andre steder i Danmark Cirka 16 specialiserede og sammenhængende faciliteter i hele Danmark til en anslået værdi af 1,7 mia. kr. Omfattende viden om metoder til computersimulering af blandt andet vandstrømning, klimamodeller, skibe, brændselsprocesser og energisystemer Deltagelse i internationale standardiseringssamarbejder, der sikrer, at danske virksomheder altid kan få testet og prøvet deres produkter mod de nyeste og højeste internationale standarder. Erhvervslivet efterspørger testcenter for grønne livsmiljøer Grønne livsmiljøer i byerne kan være med til at holde på regnvandet, rense luften og virke isolerende på bygninger om vinteren. Samtidig er grønne livsmiljøer en god forretning for danske virksomheder. AgroTechs testcenter for grønne livsmiljøer er finansieret af en resultatkontrakt og etableret i foråret 21. Med aktiviteten forener Agro- Tech biologiske og teknologiske kompetencer på tværs af brancher, og det skal føre til nye teknologiske serviceydelser inden for fx: bb bb bb bb Tekniske og biologiske kravspecifikationer for grønne livsmiljøer. Rådgivning af bygningsentrepenører om fx krav til dimensionering. Optimal effekt af grønne miljøer i kontorer, institutioner og private hjem. Vugge til vugge- analyse (Cradle to Cradle/ C2C). Ydelserne er rettet mod teknologileverandører til grønne miljøer og bygninger, udstyrsleverandører til glasbygninger, vandingssystemer og indendørsbeplantning m.fl. AgroTech har bl.a. partnerskaber med virksomhederne Nykilde, Growtek, Veg Tech og Weber. Udover potentialet for de danske virksomheder har aktiviteten miljømæssige fordele, fordi de grønne livsmiljøer bl.a. holder på regnvandet, påvirker CO2- balancen positivt, medvirker til at rense luften og virker isolerende på bygninger om vinteren. 12 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211
På institutterne findes en lang række avancerede laboratoriefaciliteter. Et af dem er Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse på Teknologisk Institut. 3. FoU-aktiviteter Forskning og udvikling er fundamentet for innovation og vækst. Det er derfor en helt central opgave for GTS-nettet at forske og udvikle, så de danske virksomheder løbende har adgang til den nyeste viden og de bedste faciliteter. FoU-indsatsen er vokset markant de seneste år til gavn for samfundet og erhvervslivet. I forhold til GTS-nettets samlede FoU-indsats (figur 12) har der de sidste fem år været en positiv udvikling, og denne tendens fortsætter i 21, hvor der igen er tale om en markant stigning i forhold til året før. Stigningen i FoU-aktiviteterne bidrager positivt til at løfte GTS-nettet højere op i videnkæden. Den samlede indsats var i 21 på 953 mio. kr., og det er en stigning på 15 % i forhold til året før. Der har været en stigning inden for alle tre kategorier; Resultatkontrakter, øvrig FoU og egenfinansieret FoU. FoU-indsats, mio. kr. (figur 12). 1. 8 6 4 2 52 179 98 224 575 173 153 249 26 27 28 29 21 Øvrig FoU-omsætning Egenfinansiering af FoU Resultatkontraktmidler 77 228 198 281 831 345 193 293 953 453 23 297 Note: FoU-indsatsen inkluderer FoU-omsætningen (jf. figur 1) og GTS-nettets egne FoU-investeringer. Resultatkontraktmidlerne er opgjort som de aktuelle tilsagn, som GTS-institutterne har fået til aktiviteter i det enkelte finansår. Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 13
GTS-nettet arbejder strategisk for at hente forsknings- og udviklingsmidler hjem i konkurrence. Stigningen i FoU-omsætningen viser, at indsatsen har båret frugt. Ser man på FoU-omsætningen, der består af resultatkontrakter og øvrig FoU, er den nu oppe på knap 22 % af den samlede omsætning mod 17,3 % i 26 (figur 13). Denne udvikling er især et resultat af en kraftig stigning i øvrig FoU (midler fra regionale, statslige og internationale puljer). Siden 26 er øvrig FoU steget fra 179 mio. kr. i 26 til 453 mio. kr. i 21, en stigning på 15 %. Fra 29 til 21 var der en stigning 31 %. Der er flere årsager til den markante udvikling. Først og fremmest er institutterne blevet mere målrettede i forhold til at søge projektmidler. Dertil kommer, at Danish Meat Research Institute (DMRI) er blevet en del af Teknologisk Institut, og det har betydet en tilgang af FoU-midler fra bl.a. Svineafgiftsfonden. Endvidere er bevillingen til innovationskonsortier steget i perioden, ligesom der generelt set er kommet flere midler i udbud. FoU-andelen af den samlede omsætning (figur 13). 25% 2% 15% 1% 5% % 17,3% 17,1% 18,% 19,8% 21,9% 26 27 28 29 21 Note: FoU-andelen inkluderer resultatkontrakter og øvrig FoU. Computersimulering bag prisbelønnet biomasseovn Fra årsskiftet 21/211 tog Bogense Fjernvarme som de første en ny biomasseovn i brug. Ovnen er udviklet af ingeniørvirksomheden Dall Energy med hjælp fra FORCE Technology. Stabil drift og muligheden for at få leveret CO2- neutral energi til byen. Det var argumenterne, da Bogense Fjernvarme som de første i verden valgte et biomasseanlæg fra Dall Energi. Den nye ovn kan forbrænde mange typer biobrændsel og har gode regulerings- og miljøegenskaber. Salget skete efter tre års udviklingsarbejde. Nu er vejen banet for salg på både det danske og det europæiske marked, fortæller ejer af Dall Energy Jens Dall. FORCE Technology har spillet en vigtig rolle i udviklingsarbejdet, fordi instituttet var det eneste sted i Danmark, Jens Dall kunne få adgang til de kompetencer, han havde brug for. Med computere har FORCE Technology simuleret forbrændingen i den nye ovn, så den kunne designes optimalt. Det var afgørende for at få en energieffektiv og dermed også økonomisk forbrænding. I 21 blev ovnen fra Dall Energy belønnet med innovationsprisen ved den spanske messe for bioenergi, Expobioenergia 21 og i starten af 211 blev virksomhedens ejer Jens Dall Bentzen årets opfinder i Europa. 14 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211
Nyt konsortium vil udvikle bedre målinger af partikler Er det simpelt at måle partiklers diameter, når de er under 1 nm? Nej, og det er et problem, da virksomheder møder stærkt stigende krav om dokumentation. Nyt konsortium med deltagelse af bl.a. DFM vil udvikle mere pålidelige målinger til gavn for industrien. Da mange danske innovative virksomheder inden for medicin, fødevarer og filterteknologier bliver mødt med stærkt stigende krav vedrørende dokumentation for mikro- og nanopartiklers særlige egenskaber, er der brug for at få udviklet bedre målemetoder. Samtidig er der også fra offentligheden et øget fokus på de potentielle sundheds- og miljøpåvirkninger fra specielt nanopartikler. Som svar på denne problemstilling er ti virksomheder og i alt fem videninstitutioner, herunder de tre GTS-insitutter DFM, Teknologisk Institut og FORCE Technology, gået sammen i et konsortium om at udvikle bedre og mere pålidelige målinger af partikelstørrelse, facon, og partikelfiltres egenskaber. Konsortiet hedder NaKIM - Nano- og mikropartikler karakterisering, innovative anvendelser og miljørigtig teknologi. Midlerne fra resultatkontrakterne har også været stigende de sidste fem år fra 224 mio. kr. i 26 til 297 mio. kr. i 21. Resultatkontrakterne er helt afgørende for GTS-nettets muligheder for at opbygge nye faciliteter og kompetencer på forkant af den markedsmæssige efterspørgsel. Udover øvrig FoU og resultatkontrakter bidrager institutterne med egenfinansieret FoU. Dette beløb har de sidste tre år stabiliseret sig på cirka 2 mio. kr. og var i 21 på 23 mio. kr. Det er den positive udvikling i de kommercielle aktiviteter, der giver mulighed for at bruge egne midler til FoU. Institutternes egenfinansierede FoU går primært til at medfinansiere og dermed supplere danske FoU-midler (45 %). Den resterende egenfinansierede FoU går til henholdsvis egne projekter (38 %) og medfinansiering af udenlandske FoU-midler (17 %), herunder især deltagelse i EU-projekter. FoU-samarbejde For tredje år i træk steg både antallet af nationale og internationale projekter (figur 14). Det er en god udvikling, da samarbejdsprojekter bringer viden fra forskning ud til virksomhederne. Det hjælper de danske virksomheder i konkurrencen med udlandet. Ser man på de nationale projekter, var der i 21 984 projekter mod 821 året før. I tallet indgår videnkuponer, og denne ordning er den væsentligste årsag til, at der de sidste år har været en så markant stigning i antallet af nationale projekter. Stigningen i de internationale projekter var på 17 % i 21 i forhold til året før. Her har udviklingen varieret lidt mere år for år. Fra 179 i 26 til 127 året efter og 163 i 21. De internationale FoU-projekter betyder, at GTSnettet kan hente ny viden hjem til Danmark til gavn for de danske virksomheder. Innovationskonsortier Et innovationskonsortium er et samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og en almennyttig rådgivnings- og videnspredningspart. Parterne samarbejder om et fælles forsknings- og udviklingsprojekt af en varighed på typisk 3-4 år. Innovationskonsortier udvikler ny Antal FoU-samarbejdsprojekter (figur 14). 1.2 1. 8 6 4 2 526 179 347 455 127 328 583 149 434 96 139 821 1.147 163 984 26 27 28 29 21 Internationale projekter Nationale projekter Note: Figuren viser antallet af projekter om forskning og udvikling, hvor et GTS-institut samarbejder med et eller flere universiteter, virksomheder eller offentlige institutioner. Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 15
GTS-institutternes deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter skaber relationer til flere tusinde danske virksomheder samt både danske og udenlandske forskningsinstitutioner. forskningsbaseret viden, som gøres tilgængelig for alle, og som dermed styrker innovationen i flere danske virksomheder. Innovationskonsortierne er en væsentlig FoU-aktivitet for GTS-nettet. Fra 27 til 29 deltog GTS-nettet i stadig flere innovationskonsortier (figur 15, orange sider). I 21 var antallet stort set på niveau med året før (51 i 29 og 5 i 21). Midlerne til innovationskonsortier er dog stadig stigende og udgjorde i 21 73 mio. kr. Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutter I 29 blev der indført en ny indikator for samarbejdsrelationer med danske og udenlandske universiteter (figur 16). Det blev gjort for at skabe større sikkerhed om konkrete samarbejdsrelationer. Den nye opgørelsesmetode betyder, at det kun er muligt at sammenligne tallet fra 21 med tallet fra året før. Antallet af samarbejdsrelationer er næsten uforandret med 624 i 21 og 627 året før. Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i Danmark steg fra 398 i 29 til 421 i 21, mens de udenlandske samarbejdsrelationer faldt fra 229 i 29 til 23 i 21. I 21 er der desuden opstartet seks nye resultatkontrakter, der skal udvikle og afprøve nye samarbejdsrelationer mellem GTS-institutterne og universiteter. Flere ansatte med ph.d.-baggrund I 21 steg antallet af medarbejdere med en ph.d.- eller doktorgrad med 4 %. Dermed udgør denne kategori af medarbejdere knap 11 % af den samlede medarbejderstab, hvilket bidrager til et generelt løft af videnniveauet i GTS (figur 17, orange sider). Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet (figur 16). 8 7 6 5 4 3 2 1 74 266 13 248 147 322 26 27 28 29 21 Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i Danmark 229 398 23 421 Forskningssamarbejde til gavn for produktion af lægemidler Videnkuponen giver udviklingsvirksomheden CerCell mulighed for i samarbejde med Bioneer A/S at videreudvikle metoder, der gør produktion af proteiner til medicinalindustrien langt mere effektiv end den er i dag. I dag bliver der på verdensplan produceret og forhandlet omkring 2 forskellige biologiske lægemidler. Området er i massiv vækst, og yderligere 5 biologiske lægemidler er i dag under klinisk udvikling. Produktion af proteiner til biologiske lægemidler er en kompliceret affære med anvendelse af pladskrævende, genanvendelige bioreaktorer af rustfrit stål. Produktionsomkostningerne er derfor uhyre høje. Nu har CEO Per Stobbe fra udviklingsvirksomheden CerCell ApS imidlertid udviklet en ny type bioreaktor, som betyder, at man i fremtiden vil kunne fremstille biologiske lægemidler langt billigere end i dag. Men før den endelige godkendelse til industriel anvendelse skal den nye bioreaktor gennemgå en lang række studier i form af højteknologiske tests. Her har CerCell indgået et samarbejde med Bioneer A/S, der igennem en årrække har opbygget de fornødne proteinproduktionsfaciliteter samt den avancerede know-how, der kræves i forbindelse med gennemtestning af nye bioreaktor-typer. Samarbejdet blev indledt for et år siden, da Cer- Cell modtog en basis videnkupon på 1. kr. I begyndelsen af 211 blev virksomheden tildelt udvidet videnkupon på 5. kr. til fortsatte tests af bioreaktoren. Hvis alt går som planlagt, vil den første udgave af CerCells bioreaktor blive introduceret på markedet i år 212. 16 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211
Det er helt centralt for GTS-nettet at dele sin viden med andre. Derfor bliver der arbejdet målrettet på at formidle den nyeste viden bl.a. via kursusaktiviteter. 4. Formidling og spredning af viden på mange niveauer Det er centralt for GTS-nettet at nå så langt ud med sin viden som muligt. Salg af konsulent- og serviceydelser er den væsentligste metode til at bringe viden i spil hos de danske virksomheder. Andre metoder er fx at deltage i innovationsnetværk, at fungere som rådgivernes rådgiver og at formidle viden ved hjælp af diverse kommunikationsaktiviteter. I 21 blev der gennemført en brugeranalyse af GTSnettet, der bl.a. ser på kendskabsgraden til GTS blandt de virksomheder, der ikke bruger GTS-nettet (tabel 4.1). Kendskabet til GTS-nettet er faldet markant i perioden 26 til 21. I 26 var det over halvdelen af virksomhederne, der havde hørt om GTS. I 21 var tallet faldet til lige under 2 %. Der er således behov for at styrke kendskabet til GTS-nettet yderligere, hvilket også er et sigtepunkt i Strategien for GTS-nettet 21-215. I strategien er ambitionen, at kendskabsgraden til GTS-nettet blandt ikke-brugerne skal stige fra 2 % til 4 % i 215. Særlig profilering af GTS-nettet i 21 For at styrke profileringen og kendskabet til GTS-nettet blev der i 21 lanceret en ny version af teknologiportalen.dk med et moderniseret og fornyet indhold. Den nye hjemmeside profilerer i højere grad GTS-nettet i forhold til innovations- og teknologiinteresserede samt potentielle kunder. I efteråret 21 udsendte GTS avistillægget Skab vækst for din virksomhed sammen med Børsen i 8. eksemplarer. Et tillæg, der bredt profilerede GTS-nettet i offentligheden og blandt potentielle kunder. BedreInnovation.dk I april 29 åbnede hjemmesiden BedreInnovation.dk med det formål at skabe en platform, hvor interessenter kan følge samfundets investering i udvikling af nye teknologiske serviceydelser via resultatkontrakterne med GTS-institutterne. BedreInnovation.dk gav virksomheder og andre interesserede mulighed for at kommentere på mere end 2 forslag inden for 15 temaer vedrørende Har du hørt om de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter? (tabel 4.1). Ja, har helt sikkert hørt om de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter Ja, mener at have hørt om de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter Nej, har ikke hørt om de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter 21 28 26 1 % 4 % 35 % 8 % 18 % 21 % 82 % 78 % 45 % Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 17
En del videnspredning fra GTS-nettet til virksomheder foregår via videnformidlingskæder. Det sker fx, når GTS-nettet leverer viden til rådgivere, der så formidler denne viden videre til deres samarbejdspartnere. fremtidens teknologiske service. BedreInnovation.dk har skabt mulighed for at nå ud til en bredere offentlighed, der herigennem kan få indflydelse på, hvordan midlerne anvendes. I 21 blev de væsentligste dele af resultatkontrakterne for 21-212 lagt ud på BedreInnovation.dk, hvilket betyder, at offentligheden kan få indsigt i de aktuelle resultatkontrakter. Nyhedsbreve GTS-institutterne udsendte i 21 nyhedsbreve til mere end 55. interessenter. Herudover blev der sendt et fælles GTS-nyhedsbrev ud via teknologiportalen til 57 interesserede. Samlet set har disse nyhedsbreve flere end 6. modtagere med interesse for GTS-nettets aktiviteter. Det er bl.a. kunder, forskere, studerende og andre interesserede i innovation og forskning samt politiske interessenter, der på denne måde får nyheder fra GTS-institutterne og teknologiportalen.dk. Innovationsnetværk Formålet med de danske innovationsnetværk er at skabe flere samarbejder mellem videninstitutioner og virksomheder for dermed at bringe ny viden og teknologi ud i virksomhederne. Innovationsnetværkene dækker mange forskellige brancher samt teknologiske og faglige områder - fra byggeri, fødevarer til IKT m.m. I 21 var der 22 innovationsnetværk, hvilket er på niveau med det foregående år. GTS-institutterne er meget engageret i innovationsnetværkene og deltager i 21 innovationsnetværk. Det giver institutterne kontakt til flere tusinde virksomheder, der er aktive og involveret i netværkene. Videnformidlingskæder En god metode til at sprede viden ud til så mange som muligt er via videnformidlingskæder. Det sker, når GTS samarbejder og leverer viden til rådgivere og andre, som igen formidler den viden videre til andre virksomheder. Et godt eksempel er DELTA s samarbejde med de centrale virksomheder, som leverer apparatur til Danmarks cirka 9 fysioterapeuter. Samarbejdet med DELTA sikrer, at virksomhederne kan levere den nyeste viden til fysioterapeuterne. Et andet eksempel er AgroTechs tætte samarbejde med Videncenter for Landbrug og Dansk LandbrugsRådgivning (DLBR), som er rådgivere for Danmarks landmænd. AgroTech er ikke direkte i kontakt med landmændene, men sikrer gennem samarbejdet med DLBR, at ny viden hurtigt og effektivt kommer ud til Danmarks omkring 3. landmænd. Publikationer GTS-institutterne formidler viden via publikationer som konferencepapers, artikler i videnskabelige tidsskrifter og videnskabelige afhandlinger. Konferencepapers omfatter artikler, som er skrevet til og præsenteret på akademiske konferencer. Videnskabelige artikler er bedømt af videnskabelige komiteer og optaget i et videnskabeligt tidsskrift. Videnskabelige afhandlinger omfatter specialeafhandlinger, ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser. I figur 2 ses udviklingen fra 26 til i dag. Af figuren fremgår det, at GTS i 21 udgav 181 konferencepapers, og det er det højeste antal i fem år. Konfe- Innovationsnetværk med fokus på serviceerhvervene Serviceerhvervene har stigende betydning for udvikling, vækst og beskæftigelsen i erhvervslivet. Det er baggrunden for, et nyt innovationsnetværk vil finde svar på, hvordan nye serviceydelser kan tilføre produkter og ydelser merværdi. De næste fire år vil Danmarks hidtil største innovationsnetværk Service Platform etablere en struktur, som vil hjælpe virksomheder med at udvikle nye intelligente serviceydelser og dermed styrke innovationen og væksten i virksomhederne. Det landsdækkende innovationsnetværk vil bringe virksomheder og forskere tættere på hinanden. Igennem netværket får virksomhederne adgang til den nyeste brancherelevante viden, best practice og sidste landvindinger inden for serviceinnovation. Ambitionen for netværket er bl.a., at minimum 1. virksomheder skal have adgang til ny viden om serviceudvikling, mens mindst 3 virksomheder skal deltage i længerevarende udviklingsforløb. Service Platform bliver drevet af et konsortium, der består af universiteter, DEA og GTS-institutterne Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut, Delta, FORCE Technology og AgroTech. Hertil kommer tætte relationer til internationale forskningsmiljøer. 18 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211
Elektronisk skitsering tester produktideer I mange år har industrielle designere og arkitekter anvendt tegnede skitser og modeller til at afprøve deres ideer. Mikroelektronik gør det nu muligt at benytte elektroniske skitser til vurdering af produktideer. I 21 oprettede DELTA IdemoLab, der bl.a. tilbyder elektronisk skitsering, som er en metode til at udvikle skitser af en virksomheds produktidé. Med de elektroniske skitser kan virksomhedens ingeniører eksperimentere med nye ideer til produkter samtidigt med, at de bliver testet af og vurderet i forhold til bl.a. brugere og teknologi. Dermed kan virksomheder afprøve ideer, inden de kaster sig ud i tunge og dyre produktudviklings- og introduktionsforløb. Elektronisk skitsering kan dermed med fordel bruges til udvikling af nye innovative produkter, men metoden kan samtidig bruges til at optimere den efterfølgende kravs eller testspecifikation. De første kommercielle opgaver er påbegyndt. Fx har DELTA i samarbejde med bl.a. forskere fra ITU hjulpet fysioterapeuter fra fire sjællandske kommuner med at definere et nyt koncept til hjemmetræning for hoftepatienter. Hoftepatienter og fysioterapeuter har været inddraget i udviklingen af det nye koncept, der kombinerer mobile teknologier, videooptagelser og integration af nye sensorer til at sætte på kroppen. Dermed kan fysioterapeuterne følge med i hjemmetræningen og tilpasse den ud fra de informationerne, de modtager. IdemoLab er finansieret af resultatkontraktmidler. rencepapers er faglig set lettere tilgængelige end videnskabelige afhandlinger og har derfor potentiale til at nå ud til flere personer end videnskabelige afhandlinger. Antallet af artikler i videnskabelige tidsskrifter har varieret fra år til år. I 26 var der 5 artikler, det toppede i 29 med 171 artikler for så at falde igen i 21 til 138 artikler. Publikationer, antal (figur 2). 35 3 25 2 15 1 5 92 213 28 5 135 217 21 7 126 341 15 165 161 26 27 28 29 21 Videnskabelige afhandlinger Artikler i videnskabelige tidsskrifter Konferencepapers 317 7 171 145 325 6 138 181 Medarbejderne i GTS-nettet har de senere år publiceret færre videnskabelige afhandlinger. I 26 var tallet 28 videnskabelige afhandlinger, mens det i 21 var nede på seks afhandlinger. Kursusaktiviteter Siden 26 har der været et fald i antallet af kursuskunder fra 37.5 kursister i 26 til 25.7 kursister i 21 (figur 19, orange sider). Faldet har været mest dramatisk det sidste år, hvor der har været et fald fra 31.6 kursister i 29 til 25.7 kursister i 21. I samme periode er antallet af kursuskunder faldet fra 8.9 i 26 til 7.1 i 29 og 4.6 kursuskunder i 21 (figur 19, orange sider). Antallet af både kursister og kursuskunder har dermed ikke været lavere de sidste fem år, end det er nu. Der har ikke været samme negative udvikling i forhold til afholdte kurser. Over en femårsperiode er antallet af afholdte kurser dog faldet fra 28 kurser i 26 til 25 afholdte kurser i 21. Det indikerer, at kurserne i dag generelt set er mere specialiserede med færre deltagere. Udviklingen i forhold til kurser hænger tæt sammen med den generelle nedgang i økonomien, som formodes at have påvirket virksomhedernes muligheder for at sende medarbejdere på kursus. Den samme negative tendens er set i hele undervisningssektoren. Omsætningsmæssigt har der inden for kursusaktiviteterne været et mindre fald på 11 mio. kr. fra 136 mio. kr. i 29 til 125 mio. kr. i 21. Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211 19
88 % af alle forsknings- og udviklingsaktive virksomheder i Danmark har samarbejdet med en videninstitution. Flest virksomheder samarbejder med et GTS-institut. Effekter af vidensamarbejde En nylig rapport fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen konkluderer, at virksomheder, der indgår FoUsamarbejde med GTS-institutterne, opnår betydelige mereffekter i form af både øget produktivitet og øget værditilvækst. Gevinsten er årligt estimeret til 7,3 % i øget produktivitet for virksomheder, der investerer i forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med et GTS-institut. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i 211 udarbejdet rapporten Økonomiske effekter af erhvervslivets vidensamarbejde med offentlige videninstitutioner, som er offentliggjort i serien FI Innovation: Analyse og Evaluering 2/211. Rapporten analyserer effekterne i virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner om forskning og udvikling. Der er i statistikkerne i perioden 1997-27 identificeret 19.633 forskellige danske virksomheder, der har investeret i forskning og udviklingsaktiviteter. Heraf har ca. 2447 ikke haft forsknings- og udviklingssamarbejde med hverken GTS-institutter, universiteter eller andre offentlige forskningsinstitutioner. I alt har 88 procent af alle forsknings- og udviklingsaktive virksomheder i Danmark haft vidensamarbejde med en 2 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 211