Titelblad HA-uddannelsen Aalborg Universitet Projektets temaramme: Makroøkonomi Projektets tidsramme: 01.11.2004 16.12.2004 Projektets titel: Projektgruppe: Gruppe 4 Vejleder: Bent Dalum Gruppens medlemmer: Jakob Skipper Nielsen Thomas Mølgaard Lars Lundgaard Nielsen Steen Hedegaard Larsen Troels Hedegaard Dissing
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 1 2 PROBLEMSTILLING... 1 2.1 REDEGØRELSE FOR PROBLEMSTILLING... 1 3 METODE... 2 3.1 PROJEKTDESIGN... 2 3.1.1 Beskrivelse af projektdesign... 2 3.2 AFGRÆNSNING... 3 4 TEORIAFSNIT... 3 4.1 PHILLIPS-KURVEN... 4 4.2 NATURLIG ARBEJDSLØSHED... 6 4.2.1 Generelt om naturlig arbejdsløshed... 7 4.2.2 Usikkerheder... 8 4.3 SAMMENFATNING... 8 5 ANALYSE... 8 5.1 INDLEDNING... 8 5.1.1 SAMMENFATNING... 12 5.2 1960 ERNE ØKONOMISK FREMGANG... 13 5.2.1 Om 1960 erne... 13 5.2.2 Phillips-kurve... 13 5.2.3 Sammenfatning... 14 5.3 1970 ERNE KRISENS ÅRTI... 14 5.3.1 Historisk overblik... 15 5.3.2 Den økonomiske nedgang... 16 5.3.3 Arbejdsløsheden i 1970 erne... 16 5.3.4 Phillips-kurven... 17 5.3.5 Sammenfatning... 17 5.4 1980 ERNE ØKONOMISK OPSTRAMNING... 17 5.4.1 Danmark i 1980 erne...17 5.4.2 Opstramning... 18 5.4.3 Phillips-kurven... 18 5.4.4 Sammenfatning... 19 5.5 ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE INDGREB... 19 5.5.1 Fremmedarbejdere inviteres til Danmark... 19 5.5.2 Efterløn... 20 5.5.3 Orlovsordningen i 1994... 20 5.5.4 Efterlønsændring... 21 5.5.5 Sammenfatning... 21 6 KONKLUSION... 22 6.1 NATURLIG ARBEJDSLØSHED... 22 6.2 FAKTISK ARBEJDSLØSHED... 22 7 AFRUNDING... 23 8 APPENDIKS 1 BEGREBER OG DEFINITIONER... 24 8.1 NY ØKONOMI... 24 8.2 ARBEJDSMARKEDSPOLITIK... 24 8.3 ARBEJDSLØSHED... 24 8.4 INFLATION... 25 9 LITTERATURLISTE... 27
1 Indledning Denne rapport omhandler den faktiske og naturlige arbejdsløshed i Danmark. Første halvdel af rapporten vil omfatte en teoretisk gennemgang af begreberne og dets nærliggende elementer. Sidste halvdel vil være en analyse af fænomenet i Danmark, hvor vi også ser på de makroøkonomiske indvirkninger og større arbejdsmarkedspolitiske tiltag, samt hvad disse tiltag har medført. 2 Problemstilling Inden for temarammen har vi valgt følgende problemformulering: Hvordan har forholdet mellem den naturlige og den faktiske arbejdsløshed udviklet sig i Danmark, og hvorfor? Sidst i projektet findes en begrebs- og definitionsliste, men vi vil her kort redegøre for vores problemstilling: Vi definerer naturlig arbejdsløshed som værende det arbejdsløshedsniveau, hvorved prisniveauet er lig med det forventede prisniveau 1. Dette må nødvendigvis nærmere specificeres, og dette kan gøres på flere måder, men det vil vi vende tilbage til i rapporten. Dansk økonomi omfatter bl.a. vækst, inflation og rente. 2.1 Redegørelse for problemstilling Da Phillips-kurven i 1958 blev lanceret blev den hurtigt fulgt op af Solow og Samuelson med tal fra USA. I den oprindelige Phillips-kurve blev tal fra Storbritannien fremstillet, og den viste en tydelig hyperbel-formet sammenhæng mellem på den ene side inflation og på den anden side arbejdsløshed. Den var simpelt konstrueret ved hjælp af historiske data, og sammenhængen viste en mulighed for at handle mellem inflation og arbejdsløshed. Således skulle muligheden for fx at sænke arbejdsløsheden, ved at lade inflationen stige være en realitet, og at få arbejdsløshedsprocenten på 1-2% skulle være en realistisk mulighed, hvis man kunne acceptere den medfølgende høje inflation 2. Men to økonomer ved navn Friedmann og Phelps, modsatte sig denne direkte sammenhæng og uafhængigt af hinanden argumenterede for et givet arbejdsløshedsniveau, hvorved der ikke ville være stigende inflation, kaldet den naturlige arbejdsløshed. De argumenterede også for, at muligheden for at lave handler mellem inflation og arbejdsløshed ikke var realistisk, og det skulle vise sig at være rigtigt 3. Begrebet naturlig arbejdsløshed kan benyttes som et makroøkonomisk redskab, idet det kan give et indblik i, hvorvidt økonomien er ved at overophede og om der vil komme pres på lønnen, hvis man fx ønsker at føre ekspansiv finanspolitik. Dette kræver naturligvis, at man sammenholder den naturlige- og faktiske arbejdsløshed. Dette redskab kan med andre ord vise, om arbejdsudbuddet er passende i forhold til en inflationsstigning, hvilket vil have indflydelse på hvilke politiske indgreb, der 1 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s. 168 2 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s. 161-168 3 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s. 168-169 1
vil være fordelagtige på forskellige tidspunkter. Inden man foretager et indgreb skal man naturligvis også undersøge inflation, rente, kurs osv. for at kunne gøre det der, teoretisk set, har den virkning, man ønsker. 3 Metode Med dette projekt vil vi se på, hvordan den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed har udviklet sig i udvalgte perioder, sammen med rente, inflation og vækst. Det skulle gerne sætte os i stand til at udtale os om, hvad der påvirker de forskellige faktorer, for på den måde at kunne sige, hvilken indflydelse begreberne har på dansk økonomi. Den måde vi har tænkt os at arbejde med projektet på, er at gå fra teori til praksis. På den måde får vi et forklarende projekt, som leder til en konklusion, hvor vi ser på, hvordan teorierne anvendes i praksis. Dette kaldes også deduktiv metode. Vi vil endvidere forsøge at forholde os objektivt og ikke fremhæve/favorisere én teori frem for en anden. 3.1 Projektdesign Figur 1: Designfigur Indledning Problemstilling Metode Teori Phillips-kurven Naturlig arbejdsløshed Analyse 1960'erne 1970'erne 1980'erne Arbejdsmarkedspolitiske indgreb Sammenfatning Konklusion Appendiks 3.1.1 Beskrivelse af projektdesign Ovenstående designfigur viser, hvordan vi har valgt at opbygge vores projekt. Indtil nu har vi beskæftiget os med den indledende del, hvor vi bl.a. har redegjort for vores problemstilling og indledt til emnet generelt. Efter dette afsnit vil vi i et teoriafsnit beskrive 2 teorier, nemlig Phillips-kurven og natural rate of unemployment (naturlig arbejdsløshed), der er relevante i forhold til vores pro- 2
blemstilling. Disse skal skabe baggrund for at kunne fortsætte med vores analyse, hvor vi analyserer grafer for at se sammenhængen mellem de forskellige dele. Analysen er delt op i 4 dele: 1960 erne, 1970 erne, 1980 erne. Til sidst er et afsnit om arbejdsmarkeds politiske indgreb, for at se hvordan disse har påvirket udviklingen. I de enkelte perioder undersøger vi interessante aspekter i forhold til vores problemformulering. Når analyserne er foretaget, er vi i stand til at samle op på rapporten i vores konklusion, som gerne skulle svare på vores problemformulering. 3.2 Afgrænsning Vi afgrænser os til at beskæftige os med Danmark i perioden 1966 til 1990 erne. Det har vi valgt at gøre fordi, der i denne periode er nogle år hvor der er en bemærkelsesværdig udvikling. Det være sig op og nedgange i økonomien, samt regulære (hyperbelformede) Phillips-kurver og irregulære (ikke-hyperbelformede) Phillips-kurver. Helt præcis ser vi på perioderne 1965-1972, 1973-1981 og 1982 til starten af 1990 erne, samt sidste halvdel af 1990 erne, med henblik på arbejdspolitiske indgreb. Vi ser på begrebet naturlig arbejdsløshed, som sammen med den faktiske arbejdsløshed danner grundlaget for projektet. Derudover afgrænser vi os til kun at beskæftige os med vækst i BNP, inflation, arbejdsløshed og rente. Desuden har vi valgt kun at beskæftige os med større arbejdsmarkedspolitiske indgreb fra 1960 erne og frem til slutningen af 1990 erne, idet vi herigennem ønsker at opnå en bredere indsigt i deres betydning for den økonomiske udvikling. 4 Teoriafsnit Vi vil i dette teoriafsnit redegøre for de væsentligste teorier indenfor arbejdsløshed, som vil danne baggrund for vores analyse. Arbejdsløsheden påvirkes af forskellige makroøkonomiske faktorer, hvilket fremgår af nedenstående figur. 3
Figur 2: Keynes-modellen over de økonomiske sammenhænge Kilde: http://www.gf.dk/oekopol.htm Det ses på figuren, at der er sammenhæng mellem de forskellige økonomiske genstandsområder. Beskæftigelsen påvirkes af den økonomiske vækst og af renten, som er påvirket af efterspørgslen. Beskæftigelsen påvirker lønnen, som i Danmark også påvirkes af Arbejdsmarkedets parter, hvilket påvirker konkurrenceevnen, der så igen påvirker efterspørgslen. Til figuren bør der tilføjes inflation, som gensidigt påvirkes af udviklingen i BNP, renten, beskæftigelsen og lønnen. Forholdet mellem arbejdsløshed og inflation er fremkommet gennem Phillips-kurven. Ovenstående skal ses som en introduktion til teoriafsnittet, og vi vil nu redegøre for Phillips-kurven og den naturlige arbejdsløshed, som er de primære teorier i vores rapport. 4.1 Phillips-kurven Phillips-kurven stammer fra 1958 og er udviklet af en engelsk økonom ved navn A. W. Phillips. Kurven viser i sin enkelthed sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. Ud fra den makroøkonomiske synsvinkel kan man vælge, hvilken grad af arbejdsløshed og inflation man i samfundet ønsker, da disse ud fra Phillips-kurven påvirker hinanden 4. A. W. Phillips ville undersøge, hvilke faktorer som havde påvirket pengelønsomheden i Storbritannien fra 1861-1957, dermed fandt han ud af, at arbejdsløshedsprocenten var en vigtig faktor, og derfor Phillips-kurven. Teorien gik i sin enkelthed ud på, at jo større pres der var på arbejdsmarke- 4 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002 (opslag: Phillips-kurven) 4
det, og dermed mindre arbejdsløshed, desto nemmere var det for arbejdstageren at kræve lønforhøjelse, hvilket medfører højere inflation 5. Figur 3 Teoretisk Phillips-kurve Kilde: Brink, Helge, Makroøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001, s. 82 På figuren ses det, at jo lavere arbejdsløshed (u) desto højere inflation ( P/P). På kurven er der pile begge veje, hvilket betyder, at kurven bevæger sig i begge retninger. Fx lav arbejdsløshed og høj inflation vil på kort sigt medføre høje renter, fordi den høje inflation skal dæmpes. Pga. den højere rente vælger borgere og virksomheder at låne mindre og sætte mere til side til opsparing, hvilket medfører lavere vækst, og mere skepsis til fremtiden, hvilket igen får arbejdsløsheden til at stige. Dermed bevæger man sig hele tiden hen mod en vis ligevægtstilstand. Kurven vil aldrig krydse den lodrette akse, da der altid vil være en form for arbejdsløshed, heriblandt friktionsarbejdsløshed 6. Til gengæld krydser kurven den vandrette akse hvilket betyder, at hvis der er meget stor arbejdsløshed i samfundet, vil det medføre deflation. Ovenstående figur viser sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed indtil 1970 erne, hvorefter den ændrede karakter pga. der var stagflation 7. Herefter var den oprindelige Phillips-kurve ikke længere tilstrækkelig, og den blev derfor modificeret til at indeholde inflationsforventninger. 5 Jespersen, Jesper, Introduktion til Makroøkonomisk teori, 1. udg., Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2000, s. 102-103 6 Se begreber og definitioner 7 Se begreber og definitioner 5
Figur 4 Teoretisk Phillips-kurve med inflationsforventninger Kilde: Brink, Helge, Makroøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001, s. 115 Phillips-kurven med inflationsforventninger er anderledes end den oprindelige Phillips-kurve derved, at kurven bliver løftet opad. Dette skyldes, at ved en inflationsforventning på 0 (punkt A) kan en regering vælge en økonomisk indsprøjtning, bl.a. gennem pengepolitik eller finanspolitik, hvilket får ligevægtstilstanden til at bevæge sig fra A til C, altså flere kommer i arbejde og dermed vil inflationen stige. Det får forventningerne til næste års inflation til at stige yderligere, da der ved lønforhandlinger ses på det foregående års inflationsniveau, hvorefter lønniveauet fastsættes efter dette. Dermed bliver kurven skubbet fra C til C og igen til C. Inflationsniveauet har nu nået et så højt stade, at tilliden til økonomien bliver svækket og kurven vil bevæge sig fra C til A. Den oprindelige Phillips-kurve er den nederst liggende kurven og den inflationsforventningsrelaterede Phillipskurve betegnes ved de to øverste kurver. Der er altså her tale om høj arbejdsløshed samtidigt med høj inflation. Efter at kurven som tidligere nævnt bevæger sig fra C til A, vil den på grund af den svækkede økonomiske tillid bevæge sig yderligere mod højre til B. Inflationen i dette punkt vil være lav og arbejdsløsheden høj, hvilket vil medføre, at ligevægtspunktet går fra B til B, eller kun til B afhængigt af omstændighederne. Ved punktet B er der deflation og kurven vil igen bevæge sig til punktet A, som er en ligevægtstilstand, den naturlige arbejdsløshed u* 8. 4.2 Naturlig arbejdsløshed Den naturlige arbejdsløshed er et begreb, der er indført af monetaristerne Friedman og Phelps 9, og kom til på baggrund af en kritik af Phillips-kurven. Før denne kritik, som Friedman og Phelps lancerede, var der ikke noget man kunne kalde den naturlige arbejdsløshed. Kritikken tager sit udgangspunkt i, at hvis Phillips-kurven skal hænge sammen forudsætter det, at lønfastsætterne konsekvent undervurderer inflationsniveauet fra år til år, og dette virker ikke sandsynligt. Den naturlige 8 Brink, Helge, Makroøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001, s. 115-118 9 http://cepa.newschool.edu/het/schools/monetar.htm 6
arbejdsløshed defineres ved, at det er det arbejdsløshedsniveau, hvor det aktuelle prisniveau er lig det forventede 10. Der findes 2 måder, hvormed man kan anskue den naturlige arbejdsløshed. Fælles for dem begge er, at de tager udgangspunkt i Phillips-kurven. NAIRU, ( Non-Accelerating Inflation Rate of Unemployment ). Ved denne arbejder man med den generelle inflation. Der arbejdes med at udregne hvad arbejdsløsheden skal være hvis man ønsker et stabilt inflationsniveau, og dette kan gøres både ved statistik og ved teoretiske beregninger 11. I Danmark anvendes NAIRU blandt andet af Finansministeriet til udregning af den naturlige arbejdsløshed 12. Idet det er et begreb, som benyttes af det officielle Danmark, er det også det, vi har valgt at bruge i denne rapport, grundet afgrænsningen til kun at beskæftige os med Danmark. NAWRU,( Non Accelerating Wage Rate of Unemployment ). I denne model er det kun løninflation der indgår 13, hvilket betyder, at man ser bort fra den inflation, der kan opstå som følge af en stigning i priserne (prisinflation). Her beskæftiger man sig kun med inflation i lønnen, hvilket både kan være en styrke og en svaghed, da man ikke helt kan afskrive den effekt en prisinflation kan have, men samtidigt udelukker man også denne som fejlkilde. Denne model er opbygget af OECD, og bliver primært brugt af denne organisation 14. 4.2.1 Generelt om naturlig arbejdsløshed Den naturlige arbejdsløshed er en ligevægtstilstand på arbejdsmarkedet. Denne ligevægt gør, at der ikke opstår pres på løndannelsen, da de der efterspørger arbejdskraft kan få den mængde, de har brug for. Da der ikke er noget voldsomt ekstra pres på lønningerne, opstår der ikke accelererende inflation 15. Derfor kan man godt kalde den naturlige arbejdsløshed for den reciprokke naturlige beskæftigelse, da det er svært at presse den faktiske arbejdsløshed under den naturlige 16. Det er dog vigtigt at bemærke, at det godt kan lade sig gøre at presse den faktiske arbejdsløshed under den naturlige arbejdsløshed på kort sigt, men på mellemlangt sigt falder den tilbage til det naturlige niveau. At ændre den faktiske arbejdsløshed til at være under den naturlige arbejdsløshed, kan kræve en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik, og en aktiv indsats fra regeringens side for at presse så mange som muligt ud i arbejde. Niveauet for den naturlige arbejdsløshed påvirkes af mange faktorer, som kan være meget forskellige fra land til land. Der er også stor forskel på niveauet af den naturlige arbejdsløshed mellem lande, og den svinger også over tid. Noget der kan have indflydelse på udviklingen i den naturlige ar- 10 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s. 168 11 Westaway, Peter, What determines the natural rete of unemployment? And what does not?, s. 2 12 Finansministeriet, Finansredegørelsen 2004, 2.2. Appendiks: Beregning af strukturel ledighed 13 Andersen, Allan Bødskov, " Cyklisk korrigerede offentlige budgetbalancer, Nationalbanken, 3. kvt. 2002 14 Andersen, Allan Bødskov, " Cyklisk korrigerede offentlige budgetbalancer, Nationalbanken, 3. kvt. 2002 15 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s. 128 16 Forelæsning i makroøkonomi nr. 4 v/bent Dalum 7
bejdsløshed, er arbejdsmarkeds tiltag som fx en ændring i dagpengereglerne, eller en ændring der kan være med til at gøre arbejdsmarkedet mere smidigt. Det kunne fx være, at det bliver nemmere at fyre en person, hvilket ville kunne nedsætte den naturlige arbejdsløshed kraftigt 17. Noget der kan være med til at holde inflationen nede, selvom den faktiske ledighed ligger under den naturlige arbejdsløshed, er en kraftig stigning i produktiviteten 18. 4.2.2 Usikkerheder Der er en vis usikkerhed forbundet med at fastsætte den naturlige arbejdsløshed, da der er så mange faktorer, der spiller ind 19. Det præcise arbejdsløshedstal er svært at opgøre. En høj ledighed er ikke nødvendigvis ensbetydende med en høj naturlig arbejdsløshed. Arbejdsløsheden vil som regel ligge lige over den naturlige arbejdsløshed, for hvis den kommer under vil det føre til accelererende inflation 20. For Danmarks vedkommende kan man se af figur 5, at det ikke er gennemgående. Dette hænger sammen med, at den naturlige arbejdsløshed bliver fastslået på baggrund af mange skøn, og disses skøn bidrager betydeligt til usikkerhedselementet. Konkluderende kan man sige, at den naturlige arbejdsløshed er en arbitrær indikator, som er forbundet med en række betydelige usikkerheder. 4.3 Sammenfatning Figur 2 i starten af dette teoriafsnit viser de økonomiske sammenhænge. Konjunkturerne påvirker sammen med efterspørgslen og renten beskæftigelsen, som påvirker lønnen, konkurrenceevnen og dermed nettoeksporten, som igen påvirker efterspørgslen. Det er en økonomisk spiral, hvor inflationen påvirker denne spiral. Vi har i dette teoriafsnit redegjort for den naturlige arbejdsløshed, som kan sættes i sammenhæng med Phillips-kurven, hvilket vi vil se nærmere på i analyseafsnittet. 5 Analyse I denne del af rapporten vil vi analysere, hvordan forholdet mellem den naturlige og den faktiske arbejdsløshed har udviklet sig i Danmark. Vi har i teoriafsnittet redegjort for nogle makroøkonomiske teorier, som vi vil inddrage. Først vil vi indlede med grundlæggende grafer, som der løbende vil blive refereret til, hvorefter vi går i dybden med nogle udvalgte perioder, hvor udviklingen i den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed har været særligt interessante. Afslutningsvist vil vi i analysen se på større arbejdsmarkedspolitiske indgreb, som har haft indflydelse på den faktiske og naturlige arbejdsløshed. 5.1 Indledning De grafer vi beskriver her er relevante for vores problemformulering, så vi i den egentlige analyse af perioderne kun skal koncentrere os om at analysere og se på sammenhænge mellem de forskellige figurer, og hvilken betydning disse sammenhænge har. 17 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s. 174-177 18 Forelæsning i makroøkonomi nr. 4 v/ Bent Dalum 19 Forelæsning i makroøkonomi nr. 4 v/ Bent Dalum 20 Blanchard, Oliver, Macroeconomics, Prentice Hall, 2003, s. 172 8
Figur 5: Faktisk og naturlig arbejdsløshed Kilde: Datastream og egne beregninger Ovenstående figur viser udviklingen i den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed i Danmark i perioden 1966 til 2004, 3. kvartal. Der er 4 forskellige perioder, der er interessante at se på. Sidst i 1960 erne ligger arbejdsløsheden under den naturlige arbejdsløshed. I 1970 erne er der oliekriser, og den faktiske arbejdsløshed stiger kraftigt fra 1973 til 1976. Disse kriser påvirker mange forskellige faktorer, men i denne graf er det bemærkelsesværdige at selv om 1. oliekrise skaber mange arbejdsløse, så er den med til at bringe den faktiske arbejdsløshed op på et niveau, hvor der opstår ligevægt med den naturlige arbejdsløshed. I perioden 1983 til 1987 er det lykkedes at sænke den faktiske arbejdsløshed betydeligt. Som grafen viser, falder den faktiske arbejdsløshed fra at være ca. 2,5% højere end den naturlige arbejdsløshed til at være 1% under, i midten af 1980 erne. I perioden 1993 til 2002 lykkedes det at sænke både den faktiske og naturlige arbejdsløshed. Den faktiske ligger fra 1995 til 2002 under den naturlige arbejdsløshed, denne udvikling var mulig grundet flere tiltag, som vi vil komme ind på senere i analysen. Generelt kan man for de to grafer sige, at den naturlige arbejdsløshed stort set er konstant stigende indtil, det omkring 1994 lykkedes at knække kurven. Dette kan skyldes mange forskellige faktorer. Man kan generelt sige, at det der er med til at bestemme den naturlige arbejdsløshed ikke blot er antallet af arbejdspladser, men også udbuddet af arbejdskraft. Dette påvirkes af, hvordan lønfastsæt- 9
telsen udvikler sig, arbejdsmarkedspolitiske tiltag og skatten 21. Den faktiske arbejdsløshed svinger mere op og ned, da den er mere konjunkturafhængig. Figur 6: Effektiv obligationsrente Kilde: ADAM Databank (PC-AXIS 2003), egne beregninger Ovenstående figur viser udviklingen i den effektive obligationsrente 22 fra 1966 til 2002. I perioden 1966 til 1974 har der været en stigning på 8 procentpoint, dog har den været kraftigst fra 1972 til 1974. Grunden hertil er den stigende inflation i kølvandet på de voldsomme olieprisstigninger. Renten faldt fra 1974 til 1976, hvorefter den steg igen til det højeste niveau i hele perioden, hvor renten i 1982 var helt oppe på 20,5%, herefter falder renten støt indtil i dag dog med små udfald, hvilket har bragt renten ned på det laveste niveau i hele perioden. Et rentefald betyder generelt, at folk låner flere penge, hvilket får privatforbruget til at stige og den gennemsnitlige opsparingskvotient til at falde. En rentestigning betyder dermed også modsat, at folk opsparer mere og forbruger mindre. Grunden til at vi har valgt at medtage den effektive obligationsrente er, at det er en lang rente, som viser noget om opsparingslysten/forbrugslysten i samfundet. Der er flere elementer, der påvirker renteniveauet: Tidsfaktoren, risikoen for mangel på likviditet, risiko for misligholdelse og infla- 21 Westaway, Peter, "What determines the Natural Rate of unemployment? And What does not?", s. 3 22 Effektive rente: Det afkast, der fremkommer når der tages hensyn til udtrækningschancen, kaldes den effektive rente (Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002, opslag: Obligationer) 10
tion 23. I dette projekt vil vi dog ofte referere til, at årsagen til en høj rente skyldes inflation, idet inflationsniveauet kan dæmpes ved en høj rente; altså en stram pengepolitik. Det er den faktor, der er vigtigst i dette projekt, da det omhandler arbejdsløshed. Nedenstående figur viser konjunkturudviklingen i Danmark 1953-2001. Som det fremgår, har konjunkturerne været svingende gennem hele perioden, dog ser det ud til, at der de seneste årtier har været en udjævning, hvilket ses på det 5-års glidende gennemsnit. I perioden har den gennemsnitlige vækst været 2,5%, i nogle perioder er der meget store vækstrater, mens der i andre er deciderede fald i BNP. Figur 7: Årlig BNP + 5 års glidende gns. heraf., Danmark 1953-2001 Kilde: ADAM Databank (Andersen, Torben M. m.fl. Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, figur 1.6) Det fremgår tydeligt af grafen, at 1960 erne har været en periode med god vækst. Hvis man ser på 5-års glidende gennemsnit ligger vækstraten for 1960 erne også på mellem 4% og 6%, hvilket betegnes som højkonjunktur. Fra 1973 til 1975 kom hvad der senere er blevet kaldt 1. oliekrise, og denne var med til at skabe et decideret fald i BNP, som gennem perioden 1973-1982 havde en gennemsnitlige vækst på omkring 2%, hvilket er kendetegnet ved lavkonjunktur. I 1983-1987 fik Danmark igen skabt gode vækstrater, men dette blev afløst af en lavkonjunktur fra 1987 til 1993, hvor bl.a. Kartoffelkuren skulle dæmpe økonomien, som var ved at blive overophedet. Danmarks økonomi viser tendenser til en begyndende lavkonjunktur allerede fra 1984, som følge af en stram økonomiske politik 24, og var derfor allerede før Kartoffelkuren på vej ind i en økonomisk afdæmpet periode. Økonomien fik dermed et ekstra skub i nedadgående retning, da Kartoffelkuren blev 23 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002, (opslag: Rente) 24 Nørgaard m.fl., International Økonomi, Trojka, 2001, s. 27 11
indført i oktober 1986 25, og resulterede i større arbejdsløshed og mindre produktion. Perioden 1993 til 2001 er præget af en meget kraftig vækst. Som beskrevet i teoriafsnittet viser Phillips-kurven sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. Figur 8: Phillips-kurven, Danmark 1948-2001 Kilde: ADAM Databank (Andersen, Torben M., m.fl., figur 1.14) I 1960 erne udviklede man økonomiske modeller (ADAM 26 og SMEC 27 ), med hvilke man forsøgte at styre økonomien. Man antog, at man kunne træffe et økonomisk-politisk valg mellem fx lav arbejdsløshed og derved høj inflation, eller lav inflation og høj arbejdsløshed. Men som ovenstående figur viser, har der i Danmark ikke været lange Phillips-kurver, men der er til gengæld flere korte Phillips-kurver. Her kan fx nævnes perioden fra 1961-1965, der viser, at der generelt ikke er nogen stabil sammenhæng mellem arbejdsløshed og inflation i Danmark. Dette gav anledning til at stille spørgsmålstegn ved Phillips-kurvens gyldighed, hvilket der også blev redegjort for i teoriafsnittet. Perioden 1994-2000 giver sig også udslag i en interessant Phillips-kurve, hvilket vi også vil komme ind på senere. 5.1.1 Sammenfatning Vi har i denne indledning til selve analysen vist forskellige grafer, som generelt beskriver udviklingen i Danmarks økonomi de seneste ca. 40 år, især med henblik på arbejdsløsheden. Vi vil i de følgende afsnit referere til dette afsnit og graferne for at kunne analysere udviklingen i den faktiske arbejdsløshed og den naturlige arbejdsløshed. 25 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk, Aarhus Universitetsforlag, 2002, s. 413 26 Annual Danish Aggregate Model 27 Simulation Model of the Economic Council 12
5.2 1960 erne økonomisk fremgang I 1960 erne var der højkonjunktur i store dele af den vestlige verden 28, heriblandt også i Danmark, hvilket fremgår af grafen for det årlige BNP i Danmark. Det ses endvidere på grafen for arbejdsløshed, at arbejdsløsheden var lav: Den var faktisk over flere år lavere end den naturlige arbejdsløshed, hvilket umiddelbart ville få inflationen til at stige. I dette afsnit tages der udgangspunkt i 1960 erne, idet der er et spændende forhold mellem vækst, arbejdsløshed og Phillips-kurven. Mere præcist er det perioden fra 1965 til 1973, også kaldet de glade tressere vi kigger nærmere på, altså frem til oliekrisernes begyndelse. 5.2.1 Om 1960 erne Der var økonomisk fremgang i de fleste vestlige lande i 1960 erne, hvilket skyldes flere forhold: De to verdenskrige var forbi, og genopbygningen af Europa satte gang i økonomien. USA lånte igennem Marshall-planen penge til Europa, hvilket gav europæiske lande penge til at genopbygge, og det resulterede i øget forbrug, hvilket satte gang i en økonomisk spiral. Industrialiseringen havde taget fat, og det resulterede i flere masseprodukter, som fx radioer, vaskemaskiner osv., der blev hvermandseje. Det høje forbrug holdt konjunkturerne oppe sammen med, at produktiviteten blev øget og den offentlige sektor udvidet kraftigt. Endvidere begyndte regeringerne i den vestlige verden i højere grad at benytte sig af aktiv økonomisk politik, hvor de gik ind og påvirkede konjunkturerne igennem forskellige politikker, heriblandt finanspolitik og pengepolitik, hvilket gjorde, at efterspørgslen passede til produktionen, altså en mere stabil økonomi end tidligere set 29. Figur 2 om den økonomiske vækst i Danmark underbygger denne påstand om den kraftige økonomiske vækst. Det ses for det 5 års glidende gennemsnit, at væksten fra ca. 1958 til 1973 har ligget på et højere niveau end i de andre år. Hvis man ser på selve udviklingen i konjunkturen, har den faktisk i denne periode ligget på over 4% kun afbrudt i ca. 1963 og 1966, hvorefter den i starten af 1970 erne falder til et lavere niveau. Den effektive obligationsrente ligger, ifølge figur 6, også på et lavere niveau fra år 1966-1970, hvorefter den begynder at stige. Den var dog stadig høj, idet den lå på omkring 10%, hvor den i 1990 erne har ligget på ca. 5-8%. Det viser, at der er et højt renteniveau, som nok var en del af en aktiv økonomisk politik, der skulle holde inflationen nede, idet der var et højt forbrugsniveau. Dermed ville forbrugerne investere i stedet for at forbruge og låne penge. 5.2.2 Phillips-kurve Arbejdsløsheden var i slutningen af 1960 erne på et lavt niveau. På figur 5 ses det, at den faktiske arbejdsløshed var på 1%, og den naturlige arbejdsløshed var på omkring en 2-3%. Der vil under 28 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s. 2 29 Bryld, Carl-Johan og Haue, Harry Den nye verden 1945-1995, Systime, 1995, s. 133-142 13
disse omstændigheder normalt være pres på arbejdsmarkedet 30 med stigende inflation til følge, hvilket også var tilfældet og fremgår af figuren om Phillips-kurven figur 8. Her ses det, at inflationen i år 1960 var på ca. 8% med en arbejdsløshedsprocent på 1. I 1970 var den på ca. 13% og en arbejdsløshedsprocent på ca. 1,5. I dette tilfælde gælder teorien om Phillips-kurven, at lav arbejdsløshed medfører højere inflation. I og med at der i et år er høj inflation, forventer dem, der skal forhandle løn også høj inflation næste år, hvilket får inflationen til at stige. Den høje inflation medfører også høj rente, hvor det på figur 6 også ses, at renten i år 1966-70 ligger på omkring 10%. Det er nødvendigt for at dæmpe forbruget og få inflationen til at falde igen. På Phillips-kurven kan man se korte Phillips-kurver fx fra år 1958-1961 og år 1967-1973. Det vil sige, at i disse år udvikler arbejdsløsheden og inflationen sig, som den ifølge Phillips teori vil gøre. Den lave arbejdsløshed skal ses i forhold til, at arbejdsstyrken i denne periode faktisk bliver forøget, idet der kommer flere kvinder på arbejdsmarkedet, og Danmark inviterer udlændinge til at arbejde i landet (fremmedarbejdere). Dette var nødvendigt for at få presset taget væk fra arbejdsmarkedet og dermed forsøge at dæmpe inflationsniveauet. Men som det ses ud fra figur 5 om den naturlige og faktiske arbejdsløshed, kunne der faktisk være kommet flere i arbejde uden stigende inflation til følge, idet den faktiske arbejdsløshed ligger under den naturlige arbejdsløshed. 5.2.3 Sammenfatning Figur 2 om økonomiske sammenhænge kan sammenfatte dette afsnit, da den viser, hvorledes ovenstående hænger sammen. Efterspørgslen i samfundet er stor i 1960 erne, og det gør, at der er stor vækst i BNP, og arbejdsløsheden er lav. Dette indøver indflydelse på renten, som må være høj, idet væksten, presset på arbejdsmarkedet og dermed inflationen er høj. Der var flere årsager til den høje vækst i 1960 erne: Eftervirkningerne fra Marshall-planen og efterkrigstidens opbygning, det større forbrugsniveau, som gør privatforbruget større, sammen med en offentlig sektor, som øges i disse år, og dermed øges også det offentlige forbrug. Samtidigt spiller staten en mere økonomisk aktiv rolle. De glade tressere kan generelt betegnes som en periode med økonomisk vækst ikke blot i Danmark men i hele den vestlige verden. Der var optimisme til fremtiden, og befolkningen troede det ville vare ved 31. 5.3 1970 erne krisens årti Optimismen og den økonomiske fremgang blev afbrudt af en oliekrise i starten af 1970 erne, jf. figur 7, hvor væksten faldt fra 4% i 1973 til 2% i 1974. Samtidigt forblev inflationen på et højt niveau og arbejdsløsheden steg. Det er denne sammenhæng, vi i dette afsnit vil kigge nærmere på. 30 Med pres på arbejdsmarkedet menes mange personer i arbejde, og stor efterspørgsel efter arbejdskraft. 31 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s. 133-142 14
5.3.1 Historisk overblik I efteråret 1973 blev Israel angrebet af Syrien og Ægypten, som de arabiske lande støttede. De vestlige lande var på Israels side, hvilket gjorde, at de arabiske lande igennem OPEC hævede olieprisen og boykottede leverancer til den vestlige verden. På kort tid steg oliepriserne til en værdi 4 gange så stor som tidligere 32, hvilket satte en cyklus i gang i de vestlige lande. Disse var meget afhængige af olien, og det resulterede i så høje priser, at virksomheder gik konkurs. Danmark var meget følsom overfor disse prisstigninger, idet 90% af det danske energiforbrug var baseret på olie, og da vi importerede størstedelen af vores energiforbrug, var forskydningerne i de relative priser meget ugunstigt for Danmark 33 34. Knaphed på olie gjorde at regeringen prompte indførte forskellige restriktioner på energiforbrugt. I 1973, hvor oliekrisen indtraf, var arbejdsløsheden under 1%. I 1976 var den på over 5%, hvilket fremgår af figur 5. Det var især lavkonjunkturerne op gennem 1970 erne, som forårsagende den kraftige stigning i arbejdsløsheden, som igen var forårsaget af de høje oliepriser. Dette viste sig at være et vedvarende problem, fordi arbejdsløsheden ikke hurtigt faldt igen til det kendte niveau fra 1960 erne (2 3%) 35. Produktivitetsudviklingen blev også nedsat i denne lavvækstperiode fra 1974 til 1981. På langt sigt er produktivitetsudviklingen den faktor, som fører til, at landets velstand øges, altså hvor effektivt man udnytter arbejdskraft, kapital og materialer 36. Den lave økonomiske vækst er ledsaget af færre investeringer, lavere udnyttelsesgrad af arbejdskraften og fyringer. Resultatet i 1970 erne, var under lavkonjunkturen, en ringe produktivitetsudvikling 37. Olie/energiprisstigningerne har negativ effekt på forbrugernes købekraft og forøger produktionsomkostningerne, som så påvirker priser på andre varer end energi. Altså høje energipriser svækker den indenlandske efterspørgsel 38 og eksporten, og så har vi den ovenstående produktivitetsnedgang. Kigger vi på væksten i BNP, er der 2 udslagsgivende perioder i 1970 erne og i starten af 1980 erne, hvor væksten bliver negativ disse to kaldes 1. og 2. oliekrise. Den negative vækst ligger lige efter kriserne omkring 1975 og 1981. Udover at arbejdsløsheden og væksten var lav og inflationen høj, så var renten også høj. Det ses på figur 6, at obligationsrenten i 1973-74 var på over 15%, hvilket efter de seneste års renteniveau må siges at være højt. Dette skyldes den høje inflation. 32 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomisk minilex, 2002 (opslag: Oliekrise 1973) 33 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk, Aarhus Universitetsforlag, 2002, s. 399 34 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s. 12 35 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s. 16 36 Det økonomisk råd, Dansk Økonomi forår 1997 - Forskning og økonomisk udvikling, kap 5., s. 217 37 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s. 291 38 Det økonomisk råd, Dansk Økonomi efterår 2000 Konjunkturvurdering, kap. 1, s. 45 15
5.3.2 Den økonomiske nedgang Arbejdsløsheden kan også skyldes mangel på efterspørgsel i økonomien (den keynesianske forklaring) 39. Men det kan også fremføres, at alt andet lige så kan produktivitetsudviklingen ikke forklare vedvarende lave produktivitetsvækst over de kommende årtier (1980 erne og 1990 erne). Olieprischokket i 1973 var vendepunktet for produktivitetsudviklingen, når man tager i betragtning, at genopbygningen af efterkrigstiden har bidraget til væksten, at vi bevægede os fra landbrugssamfund til industrisamfund og at der også har været kraftig vækst i samhandelen internationalt 40. Så det er nok ikke så ligetil at forklare produktivitetsnedgangen og dermed arbejdsløsheden, som for alvor satte ind fra 1975 efter den første oliekrise. Selvfølgelig underkendes de aftryk, som oliekriserne har sat, ikke på økonomien, men det fremhæves, at man nok ikke kan forvente den samme udvikling og væksttal som for 1960 erne. 5.3.3 Arbejdsløsheden i 1970 erne Der fremføres to mulige forklaringer på problemet med arbejdsløsheden fra midten af 1970 erne: Den ene knytter sig til den teknologiske udvikling, der generelt betyder vækst og velstand. Denne forklaring begrundes med at arbejdsløsheden var størst for den ufaglærte gruppe. Den anden forklaring fremfører, at problemet skyldes et for stort arbejdsudbud der er simpelthen ikke brug for så megen arbejdskraft, lyder argumentet 41. Man havde altså høj arbejdsløshed, og tillige havde man også høj inflation i 1970 erne. Den høje inflation skyldes primært de prisstigninger, der var på olien. Som skrevet var det danske samfund meget afhængig af olie, og denne afhængighed har bidraget meget til inflationen. I takt med at inflationsniveauet steg gjorde renten det også. Statsgælden blev da også øget gennem 1970 erne for at modvirke alt for stor arbejdsløshed. Man troede, at tilbagegangen i økonomien var midlertidig, og at man kunne redde den ved hjælp af ekspansiv økonomisk politik. Det skal siges, at den politiske scene var i perioden ikke stabil, og derfor bar den førte politik præg af stop and go -politik. Man førte en stramning i pengepolitikken, og man prøvede sig med indkomstpolitik. Da det slog fejl, kastede man sig over skattepolitiske lempelser samtidig med, at Nationalbanken nedsatte diskontoen. Alt dette blev gjort i håb om, at får vendt den økonomiske situation. Fra 1977 var planen den at afhjælpe arbejdsløsheden og samtidig betalingsbalanceunderskuddet. Arbejdsløsheden lå i 1977 på omkring 5%. Der blev ført en stram finanspolitik gennem skattestigninger kombineret med ekspansion i den offentlige efterspørgsel på områder, der skabte arbejdspladser, men som samtidig havde et relativt lavt importindhold. Det kunne fx være energibesparende foranstaltninger som isolering af bygninger. Denne strategi viste sig ikke at være virkningsfuld. Arbejdsløsheden var stadig høj, og betalingsbalancen var også stadig i underskud. Inflationen var høj, og statens gæld voksede stadig 42. 39 Andersen, Torben, m.fl. Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s. 16 40 Det økonomisk råd, Dansk Økonomi forår 1997 - Forskning og økonomisk udvikling, kap 5., s. 247 41 Citat fra: Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s. 16 42 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s. 25 16
5.3.4 Phillips-kurven I 1970 erne ændrede Phillips-kurven karakter. Førhen havde høj inflation været ensbetydende med lav arbejdsløshed, og lav inflation var ensbetydende med høj arbejdsløshed. Dette var dog ikke længere gældende, da der var høj inflation og høj arbejdsløshed, hvilket ses på figur 8. Dog kan der ses en kort Phillips-kurve omkring 1976-79, hvor den bevæger sig, som den efter teorien ville gøre. Dog var der som nævnt både høj arbejdsløshed, høj inflation og stagnerende vækst, hvilket var utraditionelt og blev betegnet som stagflation. Den naturlige arbejdsløshed, som i 1960 erne havde ligget over den faktiske arbejdsløshed, nærmede sig en ligevægt fra midten af 1970 erne til starten af 1980 erne, dog var begge stigende. Dette skyldes alle de førnævnte faktorer, som påvirkede den økonomiske udvikling i 1970 erne. 5.3.5 Sammenfatning De glade tressere blev afbrudt af stigende oliepriser, der bredte sig og medførte en økonomisk krise, ikke blot i Danmark men i hele verdenen. Der er mange årsager til, at krisen fik det omfang, som den gjorde: Lavere efterspørgsel medfører lavere vækst, og dermed påvirker det beskæftigelsen i nedadgående retning. Inflationen var høj, så renten måtte være høj. De vestlige landes konkurrenceevne blev forværret, og der var en tendens til, at landene blev mere protektionistiske, hvilket satte økonomien yderligere i stampe (vi har dog af pladshensyn valgt at undlade dette i analysen, men nævner det blot kort her). Dette påvirkede igen den effektive efterspørgsel, som deraf blev yderligere forværret. Mange mennesker blev i denne periode arbejdsløse, idet både den naturlige arbejdsløshed og den faktiske arbejdsløshed steg, hvilket var forårsaget af den økonomiske krise. 5.4 1980 erne økonomisk opstramning Til trods for en gennemsnitlig vækst som lå lige på grænsen til en lavkonjunktur, var der godt gang i det private forbrug i starten af 1980 erne. Stemningen var tilsyneladende god oven på stagflationen og oliekriserne i 1970 erne, og man så frem til ny vækst og fremgang. Man havde på det tidspunkt stor vækst i byggeriet, og det høje private forbrug gik i stor grad til importvarer. På grund af dette blev den negative saldo på betalingsbalancens løbende poster stadigt større, og det nåede det rekordstore minus på 36,3 mia. kr. 43, hvilket var kendetegnet ved 1980 erne. 5.4.1 Danmark i 1980 erne Betalingsbalancen virkede til at være det store problem. Den lave vækst skyldtes, at det private forbrug mest var rettet mod udenlandske goder, og eksporten kunne ikke følge med de store beløb, som blev sendt ud af landet. At betalingsbalancen var så meget i minus skyldtes også, at Danmark under oliekrisen importerede det meste af sit olieforbrug, modsat i dag 44. Den stigende rente nåede 20,5% i 1982, men selv dette var ikke nok til at bremse privatforbruget. Da den konservativt ledede regering trådte til i 1982, var den danske økonomi på vej til at blive sat under administration af IMF 43 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomi, Gyldendal, 1991, s. 227 44 Bencke og Schmidt, Danmark 1973-2002, Gads Forlag, 2002, s. 13 17
(International Monetary Fund) 45, og det var det altoverskyggende mål for den nye regering at få den danske økonomi på ret køl. Erhvervslivets konkurrenceevne skulle forbedres, og renten blev omgående sænket. Men dette havde omvendt den effekt, at privatforbruget steg yderligere. 5.4.2 Opstramning Den naturlige arbejdsløshed, som havde været støt stigende op til begyndelsen af 1980 erne, fortsatte med at stige op gennem 1980 erne. Arbejdsløsheden var gennem 10 år steget dramatisk og nåede i 1982 op over 8%, jf. figur 5. Det private forbrug havde ikke formået at sætte gang i den indenlandske efterspørgsel, da pengene som nævnt blev brugt på udenlandske varer. Da den effektive obligationsrente i 1982 blev sænket, havde det omgående en effekt på forbruget i Danmark. Flere kom i arbejde, væksten steg og nåede i starten af 1986 ca. 4%, men den naturlige arbejdsløshed var blot stigende. Arbejdsløsheden nåede helt ned på ca. 5% i 1986, hvor den naturlige arbejdsløshed lå på over 6%. Dette gjorde, at der var fare for overophedning af økonomien, og det så ud som om, der måtte gøres noget, jf. figur 5. Kartoffelkuren skulle nedsætte danskernes lånefinansierede forbrug men uden at forværre forholdene for de danske virksomheder ved bl.a. hårdere afdragsordninger på huslån i starten af låneperioden, højere stempelafgifter på pantebreve og høje afgifter på forbrugslån 46. Det danske erhvervslivs konkurrenceevne skulle som sagt forbedres, og betalingsbalancen skulle genoprettes, og væksten skulle fastholdes. Kartoffelkuren havde dog alligevel en negativ effekt på også det danske erhvervsliv. Væksten faldt, og Danmark røg direkte ind i en lavkonjunktur, som varede helt ind i 1990 erne. Arbejdsløsheden nåede på få år op over 9%. Kartoffelkuren blev hjulpet godt på vej af bl.a., at den automatiske dyrtidsregulering i efteråret 1982 blev suspenderet, og at regeringen i foråret 1985 forlængede overenskomsterne ved lov i 2 år 47. Dette var et indkomstpolitisk indgreb, der fungerede som et lønstop, og det er klart, at en suspendering af en sådan automatisk lønstigning når priserne steg, vil virke bremsende på den samlede økonomi og dermed inflationsbremsende 48. Kartoffelkuren gjorde, at den faktiske arbejdsløshed steg kraftigere end den naturlige arbejdsløshed, hvilket især skyldes, at forbruget blev nedsat. 5.4.3 Phillips-kurven I forhold til Phillips-kurven kan man se, at inflationen, bortset fra 1987, har ligget konstant på omkring 5% siden ca. 1984. Phillips-kurven viser da også, at arbejdsløsheden steg drastisk med den lave inflation. For at inflationen ikke måtte stige, måtte man bøde med en høj arbejdsløshed, og det ses tydeligt på Phillips-kurven. Frygten for at få tilstande som i 1970 erne var årsagen til, at man 45 Dalhoff, Jørgen og Grell, Henrik, Samfundsøkonomi, Gyldendal, 1991, s. 227 46 Resumé af lovforslagsforhandlingerne om L7, L9 og L11, rekvireret gennem Folketingets Oplysning 47 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk,.aarhus Universitetsforlag, 2002, s. 410-412 48 Bencke og Schmidt, Danmark 1973-2002, Gads Forlag, 2002, s. 40 18
gjorde en indsats for at holde inflationen på et lavt niveau. Fra 1988 til 1991 kan man se en kort Phillips-kurve, hvor inflationen falder samtidigt med, at arbejdsløsheden stiger, jf. figur 8. 5.4.4 Sammenfatning Om det var Kartoffelkuren alene, der fik bremset det private forbrug og dermed fik økonomien på ret køl, eller om det mere var eksterne faktorer som et internationalt fald i rente- og prisstigninger og forbedrede eksportmuligheder, er blevet diskuteret 49. Men forbruget faldt, betalingsbalancens minus blev mindre ikke kun pga. det lavere private forbrug, men også pga. virksomhedernes mindre indkøb i udlandet til råvarer, væksten faldt også og arbejdsløsheden steg - økonomien blev dæmpet. 5.5 Arbejdsmarkedspolitiske indgreb I analyseafsnittet har vi indtil nu beskæftiget os med udviklingen i forholdet mellem den naturlige og den faktiske arbejdsløshed i Danmark, med henblik på de økonomiske påvirkninger. Vi har set bort fra de offentlige ændringer, hvilket dette afsnit vil omhandle. Her vil vi se nærmere på, hvordan staten bevidst har ændret udbuddet af arbejdskraft. Ved at benytte sig af arbejdsmarkedspolitiske 50 indgreb kan en regering påvirke niveauet af den faktiske og den naturlige arbejdsløshed. Vi har valgt ikke at gøre det til en politisk diskussion, men blot se på nogle udvalgte begivenheder, som har haft indflydelse på udviklingen af den faktiske og den naturlige arbejdsløshed. De valgte begivenheder strækker sig fra 1960 erne og op til 1990 erne. Vi har valgt at medtage 1990 erne, hvor vi henviser til afsnit 5.1 Indledning, hvor udviklingen er blevet analyseret, fordi det er en periode, hvor der især blev ført aktiv arbejdsmarkedspolitik. 5.5.1 Fremmedarbejdere inviteres til Danmark I 1960 erne blev der gennemført nogle tiltag, som skulle gøre, at der var et tilstrækkeligt arbejdsudbud, så virksomhederne ikke manglede arbejdskraft, og dermed kunne imødekomme den stigende efterspørgsel. Det fremgår af figur 5, at den faktiske arbejdsløshed i denne periode lå under den naturlige arbejdsløshed, derfor var det nødvendigt at gøre arbejdsstyrken større, hvis en stigende inflation skulle undgås. Beslutningen om at hente fremmedarbejdere til Danmark, som beskrevet i afsnit 5.2 1960 erne, kan ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, idet udbuddet skulle tilpasses efterspørgslen. Det blev ikke truffet ud fra ræsonnementet, at den faktiske arbejdsløshed lå under den naturlige arbejdsløshed, idet begrebet den naturlige arbejdsløshed først blev fremført i 1968. Derimod blev beslutningen gennemført på baggrund af, at nogle virksomheder stod og manglede arbejdskraft, og staten kunne se en mulighed for stigende vækst. 49 Paludan, Helge, m.fl., Danmarks historie i grundtræk,.aarhus Universitetsforlag, 2002, s. 411 50 Se begreber og definitioner 19
5.5.2 Efterløn I 1979 blev der i Danmark af den daværende Socialdemokratiske regering gennemført en efterlønsordning, som skulle sikre, at de arbejdere som var nedslidte skulle kunne forlade arbejdsmarkedet. Det samme år som efterlønnen blev indført gik 48.000 personer på efterløn 51. Planen var, at når arbejdsløsheden faldt igen skulle efterlønnen tages op til overvejelse. Dette skete dog ikke lige med det samme. Blandt andre forhold afspejles indførelsen af efterlønsordningen også af figur 5, hvor den faktiske arbejdsløshed bringes ned med ca. 1%. Indførelsen af efterlønnen i 1979 fik den ønskede effekt, at de unge fik en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette skal ses i sammenhæng med, at arbejdsløsheden efter oliekrisen i 1973 var steget kraftigt. Man kan dog se, at det muligvis ikke, ud fra en samfundsøkonomisk vinkel, var det helt rigtige tidspunkt at indføre efterlønnen på, idet ordningen i 1979, jf. figur 8, får den faktiske arbejdsløshed til at ligge under den naturlige arbejdsløshed, og som tidligere nævnt er det negativt for inflationsudviklingen. I bagklogskabens lys kan man se, at et mere passende tidspunkt for indførelsen af et sådant arbejdsmarkedspolitisk tiltag ville have været i perioden 1982-83, hvor den faktiske arbejdsløshed lå langt over den naturlige, jf. figur 5. 5.5.3 Orlovsordningen i 1994 I 1994 blev der oprettet forskellige orlovsordninger (Børnepasnings-, sabbat og uddannelsesorlov), som havde til hovedformål at skabe flere jobs til de arbejdsløse. Idet der kun ved sabbatorlov var krav om, at virksomheden skulle finde en erstatningsperson, kunne man ikke være sikker på, at hovedformålet kunne blive realiseret. Disse nye ordninger gjaldt både personer i arbejde og arbejdsløse. En orlovsordning som denne gør, at arbejdsstyrken bliver formindsket og dermed falder den faktiske arbejdsløshed. Disse ordninger blev taget godt imod af befolkningen, der benyttede sig af muligheden for orlov. En stor del af dem, der benyttede sig af ordningen var arbejdsløse, hvilket ikke var en del af hovedformålet, idet dette ikke fjernede flere fra arbejdsmarkedet. 52 Ud fra figur 5 ses det i 1994, at den faktiske arbejdsløshed er lig med NAIRU, det vil sige, at der er ligevægt, hvilket betyder at der ikke er accelererende inflation. Denne ordning kan dermed udfra teorien om Phillips-kurven virke ulogisk, idet der er ligevægt. Det vil få den faktiske arbejdsløshed til at falde yderligere, og dermed vil der komme stigende inflation. Dette var dog ikke tilfældet, som det ses af figur 7, ligger inflationen på et stabilt lavt niveau samtidig med, at arbejdsløsheden falder. Ud fra teorien om Phillips-kurven vil det ikke kunne finde sted, dette kan skyldes ny økonomi 53, hvor teknologien gør, at inflationen er lav samtidigt med, at der er lav arbejdsløshed, hvilket også kan være årsagen til, at den naturlige arbejdsløshed i 1990 erne også falder, jf. figur 5. Dette vil vi 51 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s. 160 52 Andersen, Torben, m.fl., Beskrivende Dansk Økonomi, HandelsVidenskab, 2002, s. 160 53 Se begreber og definitioner 20