Klimatilpasning Louise Grøndahl
Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af anvendelsesområde for takstfinansiering -Fx. integrerede regnvands- og naturløsninger -Bindende sektorplaner for vandselskaber -Vandselskabernes lånefinansiering -Implementering af oversvøm. dir. Styrket vejledning Task forcen - Rejsehold - Klimatilpasning.dk Værktøjer - Screeningsværktøjer EU-initiativer EU - Clearinghouse 2012 (klimatilpasningsportal) - Partnerskab om klimatilpasning, Rio+20 Klimatilpasning på statens arealer Løsningsorienteret dialog Interessentinddragelse - Workshops - Hulemøder -Links -Bilaterale møder mv. Embedsmandsudvalg - National handlingsplan Nationalt dialogforum - Politisk platform - Input til national handlingsplan, vejledning og ny lovgivning Sikre den bedst mulige ramme for klimatilpasning
Klimatilpasnings rejseholdet Rejsehold for klimatilpasning blev etableret i foråret 2012, som en del af regeringsgrundlaget Landsdækkende team der har til formål at vejlede kommuner og forsyningsselskaber i arbejdet med klimatilpasning Et tilbud fra staten til kommunerne, om sparring og inspiration til udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne Kortlægning og lovgivning - Stat
Rejseholdets ydelser omfatter Inspiration og sparring i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen, herunder inspirationsmateriale. Information, viden og erfaringer om klimatilpasning i andre kommuner, samt formidling af dette. Udarbejder materiale der kan understøtte udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen. Bringer viden fra stat til kommune og kommune til stat Rejseholdet udfører ikke myndighedsarbejde SIDE 4
Besøgte kommuner
Hvad efterspørger kommunerne hos rejseholdet? Stort fokus på statens krav og hvad der stilles til rådighed fra staten: hvad skal klimatilpasningsplanerne omfatte kort og data fra staten Indarbejdning af klimatilpasning i kommuneplanen Viden om værdisætningen (og skadessætning) Landbrug og bygninger Værdisætning på tværs af landet Finansieringsmuligheder Aftalen mellem staten og KL Ekstra runde til M&Smål SIDE 6
Deltagere på møderne Projektgruppen der skal udarbejde klimatilpasningsplanen oftest planlæggere og teknikere (kommuneplan, lokalplan, vandløb, spildevand, grundvand, natur, byggesag, beredskab, vej, industri ) Kommune og forsyning Chefer SIDE 7
Indhold i et typisk rejseholdsmøde Status for klimatilpasning i X-købing kommune - som danner grundlag for resten af mødet Indhold i statslige klimatilpasningsaktiviteter lovgivning Klimatilpasning ind i kommuneplanen - Vejledningen & organisering Udarbejdelse af risikokort herunder Finansiering - ny (og gammel) lovgivning Politiske beslutningsprocesser herunder beslutning om serviceniveau SIDE 8
Hvad stiller staten til rådighed Fakta ex. informationer om det fremtidige klima Screeningsværktøjer til brug for oversvømmelseskortlægningen - Hulkort og strømningsveje - Vandløb - Grundvand - Hydrauliskledningsevne - Befæstelsesgrad - Værdisætning SIDE 9
Klimatilpasning i besøgte kommuner Store forskelle på hvor langt kommunerne har været ved møderne Hovedparten af de besøgte kommuner var i opstartsfasen organiseringen var de fleste steder på plads mellem kommune og forsyning Nogle kommuner havde foretaget kortlægning og analyser for oversvømmelser mens andre manglede store dele af ledningsregisteringen Stort set ingen havde gennemført den lokalpolitiske beslutningsproces vedr. klimatilpasning: om der skal gennemføres klimatilpasning og til hvilket niveau. Fokus på effekterne af ændret nedbør, grundvandsstand og havniveau og de kombinerede effekter Mange er i gang med gode synergiprojekter, men har ikke et samlet overblik eller plan for klimatilpasningen SIDE 10
Aftale om kommunernes økonomi Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som 2) skaber overblik og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanerne 3) indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanerne. Staten understøtter kommunernes arbejde med klimatilpasningsplaner ved at stille data og kort til rådighed for kommunernes risikokortlægning og ved at gennemføre de nødvendige ændringer af regelgrundlaget. Data er tilgængelige på kortforsyningen
Vejledning - Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner Vejledningen består af en procesvejledning til direktører og chefer, samt en planlægnings del der har fokus på kommunale medarbejdere Giver en beskrivelse af hvordan kortlægningen skal foretages samt virkemidler til at gennemføre klimatilpasningsplanerne
De 3 krav i aftalen Ad 1) Kortlægning af risikoen for oversvømmelse
Kortlægning og analyser Staten og vandselskaberne leverer kort som kan suppleres af kommunernes egne kort Oversvømmelseskort Værdikort Risikokort Kilde: "Københavns Kommunes Skybrudsplan 2012", Københavns Kommune KLIMATILPASNINGSPLANER OG KLIMALOKALPLANER SIDE 14
Kortlægning og analyser Værdikort Kort fra staten over bygningsværdier baseret på informationer fra BBR Kan suppleres med kommunernes egne oplysninger om bygningsværdier eller skadeopgørelser, infrastruktur, særligt kritiske punkter, kulturarv - bevaringsværdier, værdifulde landbrugsarealer mv. KLIMATILPASNINGSPLANER OG KLIMALOKALPLANER COWI SIDE 15
Kortlægning og analyser Risikokort Risikokortene udarbejdes ved at sammenstille kortene over sandsynlighed for oversvømmelse med værdikortkortene Sandsynlighed for oversvømmelse * værdi = Risiko Grundlag for prioritering af områder, der skal udpeges i kommuneplanen som risikoområder Kilde: "Københavns Kommunes Skybrudsplan 2012", KLIMATILPASNINGSPLANER OG KLIMALOKALPLANER Københavns Kommune SIDE 16
De 3 krav i aftalen fortsat Ad 2) Skaber overblik og prioriterer indsatsen
Klimatilpasningsplanen en politisk plan Klimatilpasningsplanens prioritering Hele kommunen kan ikke klimasikres på én gang Politisk beslutning om hvilke områder der skal sikres først og hvilke der skal sikres på sigt Bredere gevinster Investeringer i grønne områder til håndtering af nedbør det er også rekreative arealer Klimatilpasning kan også rumme erhvervsmæssige udviklingsperspektiver og fremme beskæftigelsen
De 3 krav i aftalen fortsat Ad 3) Indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanerne
Hvordan indarbejdes klimatilpasnings-planerne i kommuneplanen? - Det står - som altid - kommunen frit at disponere kommuneplanen som den ønsker. - Det eneste kommunerne skal sikre er derfor, at klimatilpasningsplanen indeholder 1) risikokortlægningen, 2) skaber overblik og prioriterer indsatsen og 3) at dette sker som en del af KP13 eller som et tillæg hertil. - Det følgende er eksempler på hvordan klimatilpasning er indarbejdet i kommuneplanen
Kommuneplanens forskellige dele 1. En hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, 2. Retningslinjer for arealanvendelsen m.v. (pl 11 a) 3. Rammer for lokalplaners indhold for de enkelte dele af kommunen (pl 11 b) (4)
Hovedstrukturen kan f.eks. indeholde: -En beskrivelse af de overordnede visioner, mål og strategier for klimatilpasning -Beskrive, hvad kommunen gør for at sikre at klimatilpasning indgår i en helhedsløsning sammen med de mange øvrige arealinteresser, fx tænke klimatilpasning og rekreativitet ind i byomdannelsesprojekter og samarbejde ml. forskelle interessenter -et sammenfattende kort (ikke et krav), der udtrykker mål for klimatilpasning set i sammenhæng med andre plantemaer. -En udpegninger af risikoområder og beskrivelsen af indsatsen kan placeres i hovedstrukturen (men måske falder dette mere naturligt i retningslinjedelen).
Eks. Klimatilpasning i hovedstruktur (Frb.) Fremtidige oversvømmelser skal minimeres ved at etablere lokale anlæg til håndtering af skybrud, fx i form af kanaler og bassiner, så der højst én gang hvert 100. år står mere end 10 cm vand på terræn Lokal håndtering af regnvand skal fremmes, blandt andet ved hjælp af grønne tage, nedsivning og genbrug af regnvand, så 30 % af regnvandet afkobles fra kloaksystemet inden for 100 år Beplantning, grønne overflader og åbne vandelementer skal fremmes for at reducere fremtidige temperaturstigninger i byen Der skabes markant flere grønne, beplantede overflader i byen (både på jordoverfladen og på bygninger) som middel til både at håndtere regnvand og sænke temperaturen
Retningslinjerne kan for eksempel indeholde -kort med de udpegede risikoområder (risikokortkortet) -retningslinjer for hvordan kommunen vil forholde sig til klimatilpasning i de udpegede risikoområder -Retningslinjer for klimatilpasning kan fastlægges ved brug af emnekataloget i planlovens 11 a Retningslinjerne skal være så præcise, at der ikke kan være tvivl om indholdet
Eks. Klimatilpasning i retningslinjer (Frb.) Skybrudsveje kan etableres som overjordiske kanaler, ved åbning af åer, ved at indrette veje eller cykelstier til at aflede vand eller ved underjordiske skybrudsledninger/-tunneller. Herudover kan der blive tale om at etablere anlæg til midlertidig magasinering af regnvand. Foreløbig er der udpeget følgende skybrudsveje, som vist på kort 1. Disse er Grøndalsåen, Ladegårdsåen samt Vodroffsvej/Vesterbro. I planperioden gennemfører Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune nærmere analyser og projektudvikling forud for endelig beslutning om, hvilke løsninger der skal etableres. Projektudvikling af skybrudsvejene skal tænkes ind i by- og trafikplanlægningen i de angivne zoner.
Retningslinjer i Kommuneplanen Solrød Kommune SIDE 26
Rammer for lokalplanlægning Klimatilpasningshensyn i rammerne kan fastlægges ved brug af emnerne i planlovens 11 b. Rammerne sikrer, at de overordnede mål og retningslinjer bæres videre til lokalplanlægningen Der kan f.eks. arbejdes med hensyn til klimatilpasning, når det gælder bebyggelsens anvendelse, placering og omfang, tekniske anlæg, områder til fritidsformål, trafikarealer mv.
Eks. Klimatilpasning i generelle rammer (Frb.) Ved nybyggeri kan der efter en konkret vurdering stilles krav om genbrug af regnvand til toiletskyl og tøjvask. Ved nybyggeri skal tage med en taghældning på 30 grader eller derunder etableres som grønne beplantede tage/taghaver samt opholdsarealer i øvrigt, dog under hensyntagen til arkitektur, brandkrav mv. Ved nybyggeri må befæstelsesgraden på den enkelte ejendom ikke overstige afløbskoefficienterne angivet i spildevandsplanen. Kravene kan dog fraviges, hvis der udføres andre klimatilpasningstiltag, som kompenserer for afledningen af regnvand.
Tak for opmærksomheden Louise Grøndahl Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 30 00 E-mail: logro@nst.dk www.naturstyrelsen.dk SIDE 29