Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse

Relaterede dokumenter
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

indsats for sygemeldte

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Samfunds- og adfærdsøkonomiske vinkler på sygefravær

kl Torsdag d. 1. oktober 2015

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet

Sammen om fastholdelse (FL )

Information til sygemeldte

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer

Mini-leksikon

SYGEDAGPENGEMODTAGERE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Beskæftigelse af personer med handicap

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen

Sygedagpengeopfølgning

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt

Chefer svigter sygemeldte

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Hvis du bliver syg...

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

HVAD HJÆLPER DE SYGEMELDTE? - EN EVALUERING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET

Den gode dialog om sygefravær modellen

Viden om effekter af indsatser for ledige og andre personer på overførselsindkomster

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 260 Offentligt

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

PROJEKT NÆRVÆR I ARBEJDET Akademidag om implementering & forankring

April Sygefraværspolitik

Konference om Det store TTA-projekt

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Sygefravær og trivsel 2015

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag

Sygdom og job på særlige vilkår

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Status for sygedagpengeprojektet: Aktive hurtigere tilbage!

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Personalepolitik vedr. sygefravær

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted

Aktive hurtigere tilbage

Sygemeldt Hvad gør du?

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

Notat. Nye regler på sygedagpengeområdet De mest syge og de mindst bliver fritaget for aktivering

Hvordan kan virksomheden bruge jobcentret ved langvarigt sygefravær. Børssalen 10. maj 2016

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Sygedagpengereformen 2014

FREDERICIA KOMMUNE ANALYSEENHEDEN ANALYSE AF INDSATSEN FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE

Arbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

Sygedagpengeområdet og varighedsbegrænsningen

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Transforming Disability Into Ability

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil , mail

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

Arbejdsmiljø og sygefravær

Fast Track og kompenserende ordninger

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

1. oktober PensionDanmark

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler

ET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR. Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

H v i s d u b l i v e r s y g

Transkript:

Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse

Tidlig inddragelse af virksomheder: Hvorfor er det vigtigt? Førtidig exit fra arbejdsmarkedet et problem i hele OECD Udgifter til overførselsindkomst Udgifter til behandling i sundhedssystemet Tabt produktion Nedsat livskvalitet I Danmark: Muskelskeletbesvær: 37 mia. kr. i 2006 (Mortensen m.fl., 2008) Mentale helbredsproblemer: 55 mia. kr. i 2008 (Borg m.fl., 2010) Fastholdelse vanskeliggøres af danske hyr-fyr-politik

Litteraturstudie om effekter af indsatser for syge Om litteraturstudiet Resultater om effekter af indsatser på arbejdspladsen Eksempler på to studier

Om litteraturstudiet Hvad ved vi om beskæftigelseseffekten af indsatser for syge Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Dansk og international litteratur om indsatser På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde Samtaler Som sker tidligt

Om litteraturstudiet Afgrænsning Population: Sygemeldte (& arbejdsskadede) Outcome: Tilbagevenden til arbejde både målt direkte og indirekte Indsatser: Beskæftigelsesrettede Vurderer ikke kvaliteten af studier men.. Søgning 1,716 studier 95 studier

Arbejdspladsbaserede indsatser Foregår helt eller delvist på arbejdspladsen Det særlige ved arbejdspladsbaserede indsatser Forholdsvis stort vindensgrundlag (muskel- og skeletproblemer): 6 reviews og 17 enkeltstående studier

Vi konkluderer: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdspladsbaserede indsatser Evidens for, at indsatserne har en positiv beskæftigelses-effekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær Indikation på, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer Er effekterne store?

Arbejdspladsbaserede indsatser SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Eksempel på studie: Arnez (2003) N = 137 sygemeldte lønmodtagere med muskel- og skeletbesvær. Randomiseret til indsatsgruppe (65) og kontrolgruppe Indsats: 1. Hurtig indkaldelse til interview med fokus på arbejds- og sociale-situation 2. 1 uge senere: møde på arbejdsplads mhp. vurdering af jobkrav 3. Iværksættelse af tilpasninger og ændringer af arbejdsforhold 4. Tilskynde arbejdsgiveren til at udarbejde rehabiliteringsvurdering Kontrolgruppe fik sædvanlig behandling

Arbejdspladsbaserede indsatser SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Resultater: Rehabiliteringsvurdering oftere i indsats- end i kontrolgruppe (85% vs. 28%) Reduktion af sygefravær (145 vs. 198 dage i det første år)

Delvise syge- og raskmeldinger I SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Begrænset vidensgrundlag: Kun skandinaviske studier Ingen RCTs. Kun et studie publiceret i tidsskrift. I flere tilfælde samme datagrundlag I alt 3 studier fra DK og 5 fra Norge/Sverige Understøtter en positiv effekt for lønmodtagere generelt (uanset helbredsproblem). Der er ingen sikker om effekten for sygemeldte med forskellige typer af helbredsproblemer.

Delvise syge- og raskmeldinger II SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Eksempel på studie: Høgelund, Holm, McIntosh (2010) 934 lønmodtagere som var sygemeldt i mindst 8 uger i 2006 Forøger delvise raskmeldinger de sygemeldtes chance for at blive fuldt raskmeldte? 28 % blev delvist raskmeldt Korrektion for uobserverede forskelle mellem indsats- og kontrolgruppe ved brug af en Tilfældighedsantagelse : Ved sygemeldingens begyndelse kan lønmodtagerne ikke præcist forudse, hvornår de bliver delvist raskmeldt

Delvise syge- og raskmeldinger III SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Resultater: De stærke bliver ofte delvist raskmeldt: få lægebesøg, yngre, videregående uddannelse, lang erhvervserfaring Under delvis raskmelding har den sygemeldte ca. 50% større chance for at melde sig fuldt arbejdsdygtig end sygemeldte, som ikke bliver delvist raskmeldt Korrektion for uobserverede effekter er vigtig. Uden korrektion overvurderes effekten og For sygemeldte med psykiske lidelser/problemer forsvinder effekten af delvise raskmeldinger helt, når vi korrigerer for at det er de stærke, som ofte bliver delvist raskmeldt (Høgelund, Holm, Eplov 2012).

Tak for opmærksomheden