Undervisningsbeskrivelse Skive Gymnasium og HF, 2.f, 2015 1. Titel og emne a. Titel på forløb: Bæredygtighed i animalsk fødevareproduktion b. Emnekategori: Landbrug og fødevareproduktion (animalsk produktion) c. Kort beskrivelse af emnet: Projektet tager udgangspunkt i en lokal virksomhed, som producerer styringsværktøjer og ventilation til store produktionsenheder i animalsk landbrug. Formålet er at undersøge om der kan bygges bro mellem industrielle landbrugsproduktions krav om effektivitet og økonomisk rentabilitet og den stigende interesse for miljømæssig bæredygtighed, dyrevelfærd og naturlig opdræt af husdyr. 2. Deltagere a. Fag: Matematik A og Samfundsfag A b. Elever: 2.g på STX, 25 elever. c. Ekstern/-e partner/-e: Virksomheden SKOV a/s, Glyngøre, 7870 Roslev 3. Struktur og omfang a. Hvordan er forløbet bygget op i forhold til struktur? Forløbet er intensivt bygget op som et forløb over 4 uger, der dog suppleres af et AT-forløb som indledningsvist var en øvelse i at arbejde ud fra en innovationsmodel. b. Forbrug af timer (ca.): 19 lektioner a 85 minutter. 4. Rum og lokaler Hvor finder forløbets faser sted? a. På skolen? Ja - ingen særlige faglokaler b. Udenfor skolen? Introduktionen foregik som et virksomhedsbesøg hos SKOV a/s. 5. Refleksioner mht. formål og arbejdsformer a. Hvad er det faglig-didaktiske mål med forløbet? Matematik: Statistisk behandling, fremskrivning af vækstudvikling ud fra vækstmodeller, nye måder at behandle big data, alternativ data-sammensætninger. Samfundsfag: politisk kommunikation, diskursanalyse og dagsordensætning. Økonomi og globalisering. Befolkningsudvikling og fødevareproduktion. Det senmoderne samfund og værdiændringer, behovsændringer i senmoderne samfund. b. Hvad skal eleverne lære? Arbejde projektorienteret og udarbejde et innovativt produkt samt præsentation via pitch. Se i øvrigt under faglig-didaktiske mål c. Hvilke arbejdsformer og evt. medier anvendes? Der arbejdes efter en innovationsmodel fremlagt i bogen AT og innovation af Pia Petersen og C.H. Christensen, forlaget PRAKSIS. Eleverne anvender Google Drev som deres vidensdelingsmedie.
6. Refleksioner mht. styringen a. Hvem identificerer innovationsbehov og problemer? Lærerne formulerer det helt overordnede problemfelt i forhold til temaet og SKOV s rolle i temaet. Virksomheden er ikke involveret i problemformuleringen. Eleverne finder i grupper selv deres specifikke problemfelt og innovationsfokus. b. Skal eleverne arbejde selvstændigt (projektorienteret) eller skal de igennem et stramt styret forløb? Eleverne arbejder projektorienteret. c. Bedømmes resultaterne før cuppen? Nej d. Er der samlet set høj eller lav lærerstyring? Lav lærerstyring. Lærerne fungerer fortrinsvist som vejledere/coach. 7. Refleksioner mht. det innovative a. Hvordan lærer eleverne om og forholder sig reflekterende til innovation og bæredygtighed? Eleverne er igennem et AT-forløb blevet introduceret til og har arbejdet med ovenfornævnte innovationsmodel og innovationsbegrebet generelt. I introduktion til selve projektforløbet er eleverne blevet introduceret til bedømmelseskriterierne ved innovationscup såvel som de tre dimensioner af begrebet bæredygtighed; social, miljømæssig og økonomisk. b. Hvordan lærer eleverne at udføre noget innovativt og bæredygtigt? Der er som inspiration for eleverne præsenteret nogle bud på, hvordan et innovativt produkt kan se ud i fagene. c. Laver eleverne kun skitser, prototyper og simulationer - eller implementerer de også virkelige forbedringer? Skitser, prototyper og simulationer. d. Er der indlagt loops, så eleverne prøver at forbedre noget, ser hvordan det virker og dernæst igen prøver at udtænke og producere noget endnu bedre, osv.? Nej e. Hvilken/hvilke innovationsforståelser involverer forløbet? Tre forståelser: den markedsorienterede, den alment orienterede og/eller den fagligt orienterede innovationsforståelse. f. Hvad vil I gerne afprøve af nyt, anderledes eller eksperimenterede i forhold til at være nytænkende/innovative? 8. Refleksioner vedrørende progression Beskriv progressionen mellem de tre forløb (to i foråret 2015 og ét i efteråret) Det er ikke muligt at sige, da der har været forskellige fag og forskellige klasser involveret. 9. Andre kommentarer: Overordnet problematik: En stigende tendens i tiden er fokus på kvalitet i fødevarer, og ofte defineres kvalitet i fødevareproduktionen ud fra at small is beautiful. Industriel fødevareproduktion bliver set som en modsætning, der går ud over fødevarekvaliteten og dyrevelfærd. Ord som tremmekalve og burhøns hæftes op på en fødevareproduktion, som handler om masseproduktion og industriel forarbejdning af råvarerne. Fødevareproduktion opfattes som en inhuman opmagasinering og tvangsfodring af dyr med det formål at producere billige fødevarer i så store mængder som muligt. Som modsætning til den industrielle fødevareproduktion opsættes idealer, som rækker tilbage til tidligere tiders landbrugsproduktion som fx familielandbruget, hvor fødevareproduktion var overskuelig i størrelse og hvor fødevareproducenten (landmanden) var tæt på sine dyr. Et idyllisk billede af en forholdsvis harmonisk, dyrevenlig fødevareproduktion bliver således tegnet som idealet, samtidig med at landbrugene i realiteten bliver større og større - dels på grund af konkurrence og globalisering - og dels på grund af befolkningsudvikling og den teknologiske udvikling.
Den overvejende del af moderne animalsk fødevareproduktion fjernes sig således mere og mere fra de idealer, som ofte bliver konstrueret i debatten i medierne og af medierne selv. Den moderne industrielle fødevareproduktions image er ikke godt, og ofte hører vi om ringere fødevarekvalitet, lavere prioritering af dyrevelfærd og menneskers stigende fremmedgørelse i forhold til de fødevarer, der puttes i munden. Virksomheden SKOV a/s, Glyngøre er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører systemer og komponenter til ventilationsanlæg, staldluftrensning og produktionsstyring. Problemfelt: Kan SKOVs produkters være med til at fortælle den gode historie om industriel fødevareproduktion? Kan man forsvare industriel kødproduktion ud fra en bæredygtighedstankegang? Kan historien om dyrevelfærd i industriel kødproduktion kvalificeres med nye typer data eller nye typer databehandling? Kan vi redde dansk landbrug eller skabe større grad af selvforsyning i Danmark på en bæredygtig måde og samtidig tage hensyn til dyrevelfærd. Kan vi øge dansk produktion og eksport af animalske produkter på en bæredygtig måde? Kan dansk landbrug overleve på industriel plan? Kan vi skabe optimale arbejdsvilkår i dansk animalsk landbrugsproduktion? Kan udviklingen af landbrugsteknologi fastholdes og kan området måske udvikles som erhverv i Danmark? Kan udviklingen af landbrugsteknologi anvendes til at brande Skive-egnen? Fag involveret Matematik: Statistisk behandling, fremskrivning af vækstudvikling ud fra vækstmodeller, nye måder at behandle big data, alternativ data-sammensætninger. Samfundsfag: politisk kommunikation, diskursanalyse og dagsordensætning. Økonomi og globalisering. Befolkningsudvikling og fødevareproduktion. Det senmoderne samfund og værdiændringer, behovsændringer i senmoderne samfund. Arbejdsgrupper 2.f deles op i 3-mandsgrupper i projektarbejdsfasen og udarbejder i disse grupper hver deres projekt. Forløbsplan 30.9. 2015 08:45-12:30 Besøg hos virksomheden SKOV a/s, Glyngøre Program: - SKOV Intro, kort - Guided tour rundt i virksomheden - Skov Systemet inkl. 10 minutters breakout - Kunders og forbrugernes behov og interesser inkl 10 minutters breakout - SKOV Toolbox, data og kontaktpersoner, - Indlæg fra Andrew: gode historie, kunder og producenter, den voksende middelklasse, fødevaresikkerhed, by vs land? - Frokost inklusive refleksion - Slut: 12:30 Uge 40-43 Projektarbejdsfase:
Grupperne dannes Gruppearbejde i forhold til innovationsprojekt ud fra ovenstående overordnede problemfelt. Grupperne arbejder ud fra innovationsmodellen, angivet i bogen At og innovation, kaldet AT-innovationsmodellen, som har 5 trin: 1. Vidensindsamling a. inkl. Problemformulering, afgrænsning, undersøgelse af fagenes potentialer i forhold til at undersøge og løse problemet. b. kan også handle om undersøgelse af brugerne og brugernes forståelse) c. ligeledes valg af pain, dvs. de udfordringer, problemer giver for brugerne eller andre aktører indenfor problemformuleringen 2. Invention - idefase - udarbejdelse af løsningsforslag til problemet - pain et, herunder forskellige metoder: a. Associationsfase, hvor associationer kan give ideer og nye måder eller vinkler at se problemet på. b. Brainstorming c. Cirkelskrivning, hurtigskrivning d. Konvergente værktøjer: Ideer vurderes efter kriterier, der først skal opstilles. e. Ideforbedring: finpudsninger 3. Innovation - udvælgelse af en ide a. Value propositions: beskrivelse og konkretisering af selve løsningsforslaget og forklare hvordan forslaget skaber værdi for målgruppen og løser problemet. b. Målgruppe: nærmere beskrivelse af målgruppen og hvordan forslaget relaterer til målgruppen c. Udarbejde af forslag til løsning af de praktiske forhold: levering til målgruppen, omkostninger, aktører, der skal involveres for at realisere projektet. 4. Implementering: hvordan føres projektet ud i livet? a. Hvem skal præsenteres for løsning først og sidst - processen i udførelsen af projektet i praksis. b. Diffusion: hvordan spredes løsningsforslaget? c. Udarbejdelse af konkret implementeringsplan med målformulering, tidsplan, konsekvensvurdering, usikkerhedsfaktorer. 5. Perspektiveringsfase: kritisk refleksion, vurdering og perspektivering a. Vurdering i forhold til: i. Værdiskabelse ii. Rettethed: markedsrettet eller alment orienteret iii. Perspektivering i f.t. samfundsudviklingen som forstærker af behovet for din løsning iv. Beskrivelse og vurdering af alternative løsninger v. Alternative sammenhænge, hvor løsningen kunne være relevant vi. Konsekvenser på kort/lagt sigt i forhold til målgruppen og andre målgrupper vii. Kreativ destruktion: hvilke områder vil blive berørt (negativt) af din løsning viii. Metodeanvendelse og alternative metoder. Eleverne kan bruge SKOV-eksperter som livline og ringe til dem på udvalgte tidspunkter: Der kan rekvireres data-materiale fra SKOV.
29.10 2015 Deltagelse i Innovationscup på Struer Statsgymnasium - Grupperne præsenterer deres innovationsprojekt ved hver deres stand. - Den mundtlige formidling foregår som en pitch på 3 minutter. Hver gruppedeltager skal kunne pitche deres projekt og skiftes til det. - Den samlede præsentation for hver gruppe bedømmes efter 1) Bæredygtighed 2) Innovation 3) Pitchen 4) Relevans (kritiskrefleksiv stillingtagen) og realiserbarhed 5) Samlet indtryk Evaluering med SKOV a/s