Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Relaterede dokumenter
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

Pilotområdebeskrivelse Tissø

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER. Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

Præcisionsjordbrug. - jordbundskortlægning og tildelingsplaner. BJ-Agro s Planteavlsdag den 14. januar Agronom Casper Szilas GPS Agro

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

AARHUS UNIVERSITET. Departementet. Notat vedr. Udvikling af et instrument til måling af efterspørgsel efter kvalitetsfødevarer i Danmark

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

Erfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

Karakteristik af trædepudeforandringer hos økologiske og konventionelle slagtekyllinger

Landbrugets udvikling - status og udvikling

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Erfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/ til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Faste Bestanddele. Hanne Ingversen, Karina Lang Jensen, Nicole Lyng og Kathrine Kurek Erhvervs Akademi Sjælland campus Slagelse

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse af det nye JB-kort til DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. Besvarelsen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2014-2017 (punkt FJ-5 i aftalens Bilag 2). Med venlig hilsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Rikke Flinterup Specialkonsulent Dato: 28. januar 2015 Direkte tlf.: Mobiltlf.: 22431656 Fax: 8715 6076 E-mail: rcf@dca.au.dk Sagsnummer: Afs. CVR-nr.: 31119103 Reference: rcf Rikke Flinterup Specialkonsulent, Koordinator for myndighedsrådgivning. Side 1/1 Kopi til: Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 8830 Tjele Tlf.: 8715 6000 Fax: 8715 6076 E-mail: dca@au.dk http://dca.au.dk/

DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 28. januar 2015 Notat vedr. nyt JB-kort Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi BAGGRUND DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) udarbejdede i 2014 et nyt JB-kort for NaturErhvervstyrelsen (NAER). NAER er nu i gang med at forberede JB-kortet, så det bliver tilgængeligt på Internet Markkort (IMK) i NAERs tast-selv-service, hvor det skal erstatte et ældre kort. NAER har i den forbindelse den 18. november 2014 fremsendt en bestilling til DCA på en beskrivelse af det nye JB-kort herunder grundlaget for udviklingen af kortet, opløsning, mm. Der ønskes desuden en redegørelse for usikkerheden på dette kort. BESVARELSE Tidligere anvendt kortgrundlag Det nye JB-kort erstatter de tidligere anvendte jordklassificeringskort. Disse kort blev udarbejdet af Landbrugsministeriet i forbindelse med Den Danske Jordklassificering i midten af 1970'erne. Kortet indeholder information om pløjelagets tekstur inddelt i otte jordtypeklasser. For at kunne klassificere pløjelagets tekstur, blev der udtaget ca. 36.000 jordprøver i 0 til 20 cm dybde fordelt over hele landet. Resultaterne fra disse analyser blev lagret i et vektortema. Jorden blev opdelt i otte jordtyper de såkaldte farvekoder (se tabel 1). Med udgangspunkt i teksturanalysen blev udbredelsen af de otte jordtyper bestemt i samarbejde med de lokale landbrugskonsulenter. På denne måde blev eksperternes viden kombineret med konsulenternes lokalkendskab. Klassificering af pløjelagets tekstur er primært gennemført på landbrugsarealer og omfatter ikke byer og skovområder. Det nye JB-kort Det nye JB-kort er et afledt produkt af de nye landsdækkende 3D teksturkort. De nye 3D teksturkort viser jordens tekstur (ler, silt, finsand, grovsand samt humus) i 30 x 30 meters opløsning i hele rodzonen. Det nye JB-kort er udarbejdet ved anvendelse af statistiske metoder (regression kriging) ved anvendelse af alle tilgængelige punktobservationer af jordens tekstur (ca. 55.000 punkter) samt en række miljødata, såsom jordartskortet, landskabselementkortet samt Danmarks højdemodel og afledte deraf. Disse data er anvendt som hjælpedata i analysen (Adhikari et al 2013). Det nye JB-kort adskiller sig fra jordklassificeringens farvekodekort på en række punkter:

Det nye kort er et rasterkort med en opløsning på 30 x 30m i modsætning til farvekodekortet som er et polygon kort i en skala på 1:50.000. Det nye kort har 12 JB klasser i modsætning til farvekodekortets 8 farvekoder (se tabel 1). Det nye kort er dannet på baggrund af nye landsdækkende kort over ler, silt, finsand, grovsand og humus i modsætning til farvekodekortet, hvor polygonerne, som afgrænsede de forskellige farvekoder, blev tegnet direkte. Det nye kort er udarbejdet med statistiske metoder, hvor der er anvendt ca. 55.000 punkter i kombination med underliggende kort over geologi, landskabstyper, georegioner samt data fra Danmarks højdemodel. Det gamle farvekodekort blev udarbejdet på landbrugsministeriets arealdatakontor i samarbejde med lokale landbrugsrådgivere, som på baggrund af ca. 40.000 punkter tegnede grænserne mellem farvekoderne. Det nye kort dækker hele Danmark inkl. skove ca. 44.000 km 2, det gamle farvekodekort dækkede ca. 35.000 km 2. Tabel 1 Definition af JB og farvekodeklasser Vægt % Finsand Nr. Jordtype JB-nr. Ler Silt 2- Total sand 20-200 <2 µm 20 µm 20-2000 µm µm Org. Mat. Lime CaCO 3 1 Grovsandet jord 1 0-50 0-5 0-20 2 Finsandet jord 2 50-100 75-100 3 4 Grov lerblandet sandjord 3 Fin lerblandet sandjord Grov sandblandet lerjord Fin sandblandet lerjord 5-10 0-25 0-40 4 40-5 5 0-40 10-15 0-30 6 40-0 65-95 55-90 5 Lerjord 7 15-25 0-35 40-85 6 Svær lerjord 8 25-45 0-45 10-75 Meget svær lerjord 9 45-100 0-50 0-55 Siltjord 10 0-50 20-100 0-80 10 10 7 Humus 11 > 10 0-90 8 Speciel jordtype 12 10 > 10

Figur 1 Øverst ses det nye JB-kort. Nederst ses en sammenligning af det gamle farvekode kort til venstre og det nye JB-kort til højre

Usikkerhedsbetragtninger over det nye JB-kort Der kan ikke umiddelbart udarbejdes et usikkerhedskort for JB klassificeringen. Men vi kan se på usikkerheden af lerbestemmelsen, som ligger til grund for JB-klassificeringen, og vi kan sammenligne kortet med kortet udarbejdet i 1975 (se figur 1). Usikkerhed på lerbestemmelsen I forbindelse med udarbejdelse af de underliggende 3D teksturkort er der til hvert kort over teksturfraktionerne udarbejdet et usikkerhedskort (se figur 2). Usikkerheden på kortene er primært afhængig af landskabstypen og afstanden fra et vilkårligt punkt til nærmeste jordprøve. I tabel 2 ses landskabstypens gennemsnitlige lerindhold samt den tilknyttede standardafvigelse (68 % af værdierne ligger indenfor +- Std). Det er tydeligt, at der er store forskelle på tværs af landskabstyper (figur 2 og tabel 2), Hedeslette, Klitområderne samt Yoldiafladen har relativ sikker bestemmelse af lerindholdet, hvorimod lerbestemmelsen er noget mere usikker på morænelandskabstyperne. Figur 2 Std fejlen på det landsdækkende kort over lerindholdet

Tabel 2 Landskabselementernes gennemsnitlige lerindhold samt den tilknyttede standardafvigelse. Landskabstype Gennemsnitligt lerindhold Std Klit 2,8 1,8 Litorina 6,4 4,0 Inddæmmet areal 8,2 6,0 Yoldia 5,2 2,6 Randmoræne 9,6 5,1 Yngre moræne 9,9 4,2 Dødislandskab 10,5 3,6 Tunneldal 10,8 5,0 Hedeslette 4,6 2,4 Bakkeø 5,0 2,1 Marsk 21,4 11,8 Grundfjeld 11,8 2,5 Sammenligning med det gamle farvekodekort Ved en sammenligning mellem det nye JB-kort og det gamle korts farvekoder (vi kan ikke sammenligne JB klasserne, da de ikke var kortlagt på det gamle kort) ser vi at der er en meget høj grad at sammenfald mellem den nye kortlægning og den gamle, bortset fra på farvekode 7, humusjorderne (se tabel 3). Uoverensstemmelsen på farvekode 7 områderne skyldes mineralisering af humusjorderne grundet dræning og jordbearbejdning de sidste 35 år. Opdateringen af humusjordernes udbredelse er understøttet af de ca. 10.000 nye jordprøver, som blev indsamlet i 2009 og 2010 i forbindelse med SINKS projektets kortlægning af tørvejordernes udbredelse. Tabel 3 Sammenligning af det nye kort med det gamle. I cellerne står hvorledes farvekodeklasserne på det nye kort er klassificeret på det gamle kort i %. F.eks er 98,5 % af cellerne på det nye korts farvekode 1 klassificeret som farvekode 1 på det gamle. Gamle kort, Jordklassificeringen Nyt kort Farvekode 1 2 3 4 5 6 7 1 98,5 0,51 2,63 0,05 0 0 11,39 2 0,19 98,6 0,5 0 0 0 4,24 3 0,16 0,41 94,09 1,71 0,06 0,01 7,6 4 0 0 0,2 96,85 4,05 0,03 3,02 5 0 0 0 0,05 92,23 1 0,58 6 0 0 0 0 0,84 96,51 0,19 7 1,13 0,48 2,56 1,07 0,63 0,18 72,78

Verificering Hvis det nye JB-kort skal objektivt verificeres kræver det et selvstændigt projekt, hvor nye jordprøver udtages netop med dette formål. Prøver kan udtages på en sådan måde at den gennemsnitlige tekstur på de 30 x 30 meter kan udregnes for et antal pixler på de forskellige landskabstyper som derefter sammenlignes med de beregnede værdier Fremtidig opdatering Da det nuværende kort er statistisk udarbejdet vil en opdatering kunne ske relativt ofte, da ny viden om anvendelse af statistiske metoder eller nye datatyper bliver tilgængelige for ny kortlægning. I 2015 bliver et nyt landdækkende arealanvendelseskort tilgængeligt, desuden kommer der en opdateret højdemodel samt data fra nye satellitter. Vores nyeste studier tyder på, at den optimale opløsning for de landsdækkende 3D teksturkort og det deraf følgende JB-kort vil være 100mx100m. Genberegning af teksturkortet ved anvendelse af de nye data i denne opløsning vil blive gennemført snarest muligt. Referencer Adhikari, K, Bou Kheir, R, Greve, MB, Bøcher, PK, Malone, BP, Minasny, B, McBratney, AB & Greve, MH., 2013, 'High-Resolution 3-D Mapping of Soil Texture in Denmark' Soil Science Society of America. Journal, vol 77, no. 3, pp. 860-876.