Bilag 2 Forudsætninger 64
Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model. Resultatet af prognosen afhænger af fødte, døde, til- og fraflytninger, samt boligudbygningen. Nedenunder vil der blive opridset, hvilket forudsætninger der er lagt til grund for denne befolkningsprognose. Boligprogram for Næstved Kommune Næstved Kommunes boligudbygning 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 I alt Parcelhuse 29 45 56 64 55 46 44 40 31 22 432 Række huse 7 14 14 25 62 59 45 18 6 4 254 Rækkehuse, lejeboliger 4 8 24 24 2 2 2 2 2 2 72 Ældreboliger 0 0 0 0 10 0 0 0 0 0 10 Etage 4 2 7 47 25 0 0 0 0 0 85 Hele Kommunen i alt 44 69 101 160 154 107 91 60 39 28 853 Som man kan se er der i alt en forventning om 853 nye boliger i planperioden. Derudover er der forudsat en indflytningsrate pr boligtype pr. 100 nye boliger fordelt på aldersklasser. Det er en gennemsnitlig betragtning set i forhold til indflytningen de sidste par år. For rækkehuse er oprettet 2 boligtyper, da indflytningsmønsteret, særligt alderssammensætningen i lejeboliger, er forskelligt fra tilsvarende ejerboliger. I forhold til sidste år er der sket en yderligere fortætning i alle boligtyper på nær ældreboliger. Mest markant er fortætningen i lejede rækkehuse. Indflytning i forskellige typer af nye boliger Indflytning i nye boliger ( pr. 100 nye boliger) I alt I alt Type: 0-5 6-16 17-24 25-39 40-59 60-64 65-79 80+ 2014 2013 Parcelhus 48,3 49,9 17,0 112,2 56,7 8,5 8,0 0,0 300,6 300,1 Rækkehus 17,6 27,9 15,8 43,7 47,3 16,6 33,0 7,9 209,8 209,0 Rækkehuse, lejebolig 37,9 38,8 10,3 45,8 34,2 10,1 32,1 3,4 212,6 197,1 Ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 4,0 5,1 19,0 72,1 100,2 100,2 Etagebolig 9,1 12,7 23,1 31,8 32,1 7,6 33,0 15,9 165,3 164,6 Forblivelsesrate/udtynding/fortætning En forblivelsesrate er udtryk for om der bliver flere eller færre mennesker i et område, hvor der er det samme antal boliger. Hvis der bliver flere mennesker, sker der en fortætning, hvis der bliver færre mennesker sker der en udtynding. Det er typisk for en kommune, at jo mere boligudbygning der sker i bestemte områder af kommunen, jo mere udtynding kommer der i de øvrige områder af kommunen, hvor der ikke er noget boligudbygning. Dette er fordi det ofte er indbyggere der i forvejen bor i kommunen, der flytter til de nye boliger. I Næstved kalkuleres i prognoseårene med varierende procenter fra år til år inden for intervallet 70 74 % af nye boliger, der bliver tilflyttet af folk, der i forvejen er bosat i Næstved Kommune. 65
Prognosen regner med en udtynding i eksisterende boliger på mellem 0-1 promille, alt efter hvor meget boligbyggeri der er i pågældende år. Tidligere års udtyndinger har ligget på meget højere værdier i intervallet 6-8 helt frem til 2010, men de senere års lave udtynding, sammenholdt med sidste års fortætning, gør at der fremadrettet regnes med minimal udtynding. Fertilitet Fertiliteten er et udtryk for, hvor mange børn hver kvinde i den fødedygtige alder får. Traditionelt har tidligere prognoser som udgangspunkt været beregnet på baggrund af et 10-årigt gennemsnit, hvor hver kvinde i gennemsnit i Næstved i 2011 fik 1,854 børn. Sidste år blev prognosen beregnet på baggrund af et vægtet gennemsnit over perioden fra 2008-2011, hvor hver kvinde i gennemsnit i Næstved fik 1,911 børn. Det ekstrem lave fødselstal i 2011 og 2012 både i Næstved og på landsplan betød at der fremadrettet i 2013 blev benyttet et vægtet gennemsnit alene for 2011 og 2012 som udgjorde 1,727 børn. Den faktiske gennemsnitlige fertilitet har isoleret for 2013 ligget på 1,798 børn, hvor 2012 til sammenligning udgjorde1,663 børn pr. kvinde i den fødedygtige alder. Det er vanskeligt at sige om et enkelt års stigning er en tendens. I 2014 forventes derfor et vægtet gennemsnit på 1,756 børn og dette tal vil være forholdsvis konstant, men svagt stigende de første 5 år, for derefter at stige mere i de sidste 5 år. I 2023 forventes tallet at udgøre 1,904 børn. Hvor høj fertiliteten er, hænger i høj grad sammen med, hvilken alder kvinden har. Fertiliteten strækker sig fra kun 4,47 børn pr. 1000 kvinder i aldersklassen 45 49 år til 611,57 børn pr. 1.000 kvinder i alderen 25 29 år. Fertiliteten vil dog være forskellig alt efter hvilket område kvinderne bor i, da der er forskellig tradition for, hvor mange børn man får, når man bor hhv. i lejligheder, i parcelhuskvarterer på landet eller i byen. Nedenstående diagram viser, hvor mange børn kvinder i forskellige aldersklasser får pr. 1000 kvinde. Diagrammet viser med al tydelighed at den højeste fertilitet ligger i alderen fra 25-34 år, og det er også disse år der har de højeste værdier enkeltårsvis. Helt konkret fødes det højeste antal børn af de 30-årige kvinder med i alt 149,49 børn pr. 1000 30-årige kvinder, stærkt forfulgt af de 29- årige kvinder med en tilsvarende værdi på 143,69. I rigtig mange år har de 29-årige haft den største enkeltværdi, som nu tilhører de 30-årige. Generelt er fertiliteten jo steget i 2013, men der er samtidig også en antydning af at gruppen for de 30-34 årige samlet set er ved at indhale de 25-29 årige. Det betyder at flere kvinder generelt føder i en senere alder end tidligere. 66
Fødsels over-/underskud Ved et fødselsunderskud forstås at antallet af fødte er mindre end antallet af de døde. Antallet af fødte må i den sammenhæng ikke forveksles med prognosens 0-årige, da de 0-årige også indeholder den forventede til- og fraflytning. Af nedenstående tabel fremgår det at fødselsunderskuddet er en forholdsvis konstant størrelse. Dette skyldes at både de fødte og døde nu forventes at vokse med en næsten identisk stigning fra år til år. Det skal bemærkes at fødselsunderskuddet generelt er lavere i den nye prognose 2014-2023 end i den tilsvarende prognose fra sidste år, hvilket primært skyldes et højere forventet niveau for antallet af fødsler. 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Fødte 740 738 741 746 753 763 775 792 802 806 Døde 810 814 820 825 832 840 848 857 866 876 Over-/underskud -70-76 -79-79 -79-77 -73-65 -64-70 Dødstallet har en generel nedadgående landstendens, hvilket også gør sig gældende i Næstveds tal, og det virker i det hele taget som om at prognosen efterhånden har god føling med denne tendens. Grunden til at antallet af de døde alligevel vil vokse, er at den voksende andel af de ældre stadig overstiger den indarbejdede forudsætning om at levealderen er stigende. 67
Grunden til at fødselstallet i en årrække har været under pres, kan udover fertiliteten forklares med nedenstående figur, opgjort ultimo i årene 2007-2013. Heraf fremgår det at der har været et markant og konstant fald i antallet af kvinder på i alt -711 fra 2007-2013 i aldersgrupperne fra hhv. 25-29 år (-185, dog en isoleret stigning på 14 i 2013) og 30-34 år (-526), som netop er de grupper med den betydende højeste fertilitet. 68