Befolkningsprognose for Næstved Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose for Næstved Kommune Maj 2014

2 Forord Denne publikation indeholder resultaterne af befolkningsprognosen for Næstved Kommune for perioden Befolkningsprognosen giver en grundlæggende viden om befolkningens størrelse og sammensætning i årene fremover og er dermed et vigtigt element i udarbejdelsen af kommunens budgetrammer. Herudover bruges befolkningsprognosen som et stærkt strategisk beslutningsgrundlag i forbindelse med planlægningen af de fremtidige kommunale aktiviteter. Endelig er prognosen tiltænkt de borgere, virksomheder m.fl., der måtte have interesse og behov for et uddybende kendskab til befolkningsudviklingen i Næstved Kommune de kommende 10 år. Det er vigtigt at holde sig for øje, at prognosen, foruden en række kendte data, er baseret på en række antagelser og forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden, som kan ændre sig fra år til år. Det betyder, at prognosen er behæftet med større usikkerhed, og skønnene derfor bør tolkes med et vist forbehold, jo længere ude i fremtiden, man forsøger at forudsige befolkningsudviklingen. Generelt gælder det, at befolkningsprognoser giver de mest eksakte skøn i de første 3-5 år af prognoseperioden. Herefter bør prognoseresultaterne betragtes som en tendensbeskrivelse. De tabeller og grafer, der præsenteres i nærværende publikation er på ingen måde udtømmende i forhold til, hvad datamaterialet muliggør. Såfremt der måtte være behov for andre opgørelser kan disse rekvireres ved henvendelse til Center for Økonomi og Analyse. Center for Økonomi og Analyse Maj

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 Indholdsfortegnelse 3 1. Indledning 4 2. Befolkningsprognosens resultater for hele kommunen Befolkningsudviklingen i Næstved Kommune Befolkning pr. 1. januar med sammenligning til sidste års prognose Boligudbygningsplan Befolkningsprognose opgjort i 1-års aldersklasser Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser Den relative befolkningsudvikling Tabelafsnit Skoledistrikter Gamle kommuner Daginstitutionsområder Bilagsdel 55 Bilag 1: Beskrivelse af modellen Demo Grafix 56 Bilag 2: Forudsætninger 64 Bilag 3: Boligudbygningsplan for Næstved kommune 69 Bilag 4: Næstveds folketal pr.1. januar fordelt mellem land og by 82 3

4 1. Indledning Kommunen udarbejder hvert år en befolkningsprognose, som ser på befolkningsbevægelserne 10 år frem i tiden. Nærmere betegnet giver befolkningsprognosen et bud på, hvor mange personer der til den tid bor i kommunen samt et bud på, hvorledes alderssammensætningen blandt kommunens borgere vil blive. Befolkningsfremskrivningen danner et vigtigt grundlag for kommunens planlægning med hensyn til f.eks. daginstitutioner, folkeskoler og ældreforsorg. Til fremskrivningen anvendes programmet DemoGrafix, som er et brugervenligt værktøj til beregning af den fremtidige befolkningsudvikling i en kommune fordelt på køn, alder og delområder. Den fremtidige befolkningsudvikling beregnes på grundlag af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede og nedlagte boliger indgår ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling. Datagrundlaget for befolkningsprognosen udgøres først og fremmest af historiske, adressebaserede befolkningsdata fra CPR. Hertil kommer oplysninger om antal nye og nedlagte boliger for prognoseårene. Opdelingen af kommunen på delområder står brugerne fuldstændigt fri og kan gennemføres ved brug af et geografisk informationssystem (GIS). DemoGrafix gør det muligt hurtigt at foretage alternative befolkningsfremskrivninger dersom en række betingelser - eksempelvis boligbyggeriet eller fødselsniveauet - ændres. Ved hjælp af DemoGrafix kan befolkningsdata sammensættes og præsenteres, som man måtte ønske det. Befolkningsoplysningerne kan enten præsenteres i tabelform eller grafisk i form af kort og diagrammer. Det er muligt at vælge forskellige aldersklasser, som man ønsker at få befolkningen opdelt i. Geografien spiller en betydelig rolle for den efterfølgende vurdering af befolkningsfremskrivninger af denne type. DemoGrafix er derfor baseret på at områdeinddelingen foretages i GIS. Inddelingen af kommunen i eksempelvis skole- og ældredistrikter kan således foregå interaktivt ved på et kort at indtegne de områder, der skal indgå i de enkelte distrikter. DemoGrafix lagrer alle data i DBase-format, og derved er det let at indlæse resultaterne af en befolkningsprognose i et regneark eller statistikprogram med henblik på videre forarbejdning. Desuden kan tabeller, diagrammer og kort let overføres via klippebordet til diverse tekstbehandlingsprogrammer. 4

5 2. Befolkningsprognosens resultater for: Hele kommunen 5

6 2. Befolkningsprognosens resultater 2.1 Befolkningsudviklingen i Næstved Kommune med en generel sammenligning til tidligere års befolkningsprognoser. Dette afsnit beskriver den samlede forventede befolkningsudvikling samt boligudbygningen i Næstved Kommune i perioden Nedenstående figur illustrerer at Næstved Kommune forventes at måtte have en stigende befolkningsvækst fra det faktiske opgjorte tal pr. 1. januar 2014 på indbyggere frem til et forventet antal på i 2023, hvilket svarer til en befolkningsvækst på ca. 1,7 % over en 10-årig periode. I nedenstående figur vises sammenligningen mellem dette års og tidligere års befolkningsprognoser. Figuren illustrerer at den nye prognose ligger på et mere gennemsnitligt niveau i den øvre ende sammenlignet med de senere års prognoser. Figur 2.1.1: Befolkningsudviklingen i Næstved Kommune i til sammenligning med de 5 seneste års befolkningsprognoser. Overordnet betragtet så har prognoserne siden 2010, med mindre variationer, fundet et mere ensartet niveau for befolkningsudviklingen. Den nyeste prognose er ingen undtagelse og er nærmest illustreret som et gennemsnit heraf. Forskellen til sidste års prognose fremgår af figur I udgangspunktet 2014 er forskellen på 268 indbyggere i den nye prognoses favør, og den maksimale forskel vil være i 2018 på 531 indbyggere. I den nye befolkningsprognose vil indbyggertallet være konstant stigende. Den nye prognose starter ved et højere udgangspunkt, men vil over tid falde under niveauet fra forrige års prognose i

7 Den helt primære årsag hertil er forventningerne til den kommende boligudbygning, og her må konklusionen være at finanskrisen fortsat har sit tag i Næstved Kommune. Samlet er der kalkuleret med lavere boligudbygning for 586 nye boliger i forhold til sidste års 10 årige boligprogram/prognose. Boligudbygningsplanen uddybes i afsnit 2.3. Når den gamle prognose først indhenter den nye prognose i 2022, så er det reelt udtryk for at den nye prognose vokser mere betydeligt. Normalt vil så lille en boligudbygning ikke være tilstrækkelig til at opretholde folketallet. Når det alligevel så forholder sig anderledes i den nye prognose , så skyldes det at der i 2011 og 2012 teknisk er sket et fald i udtyndingen i befolket, som i 2013 er forstærket af at befolkningen direkte er fortættet. Det betyder at befolkningen er steget væsentlig mere end hvad der kan forklares via boligudbygningen, og fortætningen er et teknisk udtryk for at der nu er nettotilflyttet flere i den eksisterende boligmasse. De første indikationer for 2014 peger på at denne fortætning foreløbig fortsætter. Udfordringen i den nye 10 årige befolkningsprognose har været at fastlægge/anslå hvor længe denne udvikling fortsætter på kortere sigt, uden at prognosen efter 10 år vil nå urealistiske astronomiske højder. En mere indirekte udfordring kan være at abstrahere fra at det øvrige sydlige Sjælland samt Lolland og Falster mere eller mindre konstant viser faldende indbyggertal. Et væsentligt parameter er flyttebalancen. Normalt betyder en meget lav boligudbygning i Næstved at der er underskud på den eksterne flyttebalance med andre. Fraflytningen blev som forventet, men tilflytningen blev markant højere. Det er den sammenhæng måske værd at notere sig befolkningsudviklingen de sidste par år primært er steget på grund af en nettoindvandring fra andre lande, hvor imod de mellemkommunale flytninger netto har udgjort et tab for Næstved Kommune. Flyttemønsteret var lige netop der hvor sidste års prognose undervurderede udviklingen, hvilket den nye prognose forsøger at tage højde for. Men måske ligger en af forklaringerne på fortætningen netop her, da de mellemkommunale flytninger formentlig i højere grad hænger sammen med boligudbygningen end de tilsvarende ind- og udvandringer over landegrænserne. Der kalkuleres i hele prognoseperioden fortsat med et fødselsunderskud, hvilket primært skyldes et lavere fødselstal, selvom den forventede dødelighed også er faldende. Fødselstallet har generelt været en vanskelig størrelse at fastlægge i den nye prognose. Efter flere års konstante fald stiger tallet for første gang i 5 år i 2013, hvilket afviger for landet som helhed, hvor fødselstallet igen er faldet. 2.2 Befolkning pr. 1. januar 2014 med sammenligning til sidste års prognose I nedenstående tabel er foretaget en sammenligning, på udvalgte aldersgrupper, af de faktiske befolkningstal i Næstved Kommune pr. 1. januar 2014, med de forventede befolkningstal fra prognosen pr. 1. januar

8 Tabel 2.2.1: Sammenligning med sidste års prognose. Befolkning pr. 1. januar 2014 Prognose 2013 Forskel Forskel i % ALDER Faktisk tal 0-2 årige ,8 3-5 årige , årige , årige , årige , årige ,0 80+ årige ,3 I alt ,3 Den gamle prognose undervurderede udviklingen i totalbefolkningen på i alt 278 indbyggere svarende til 0,3 %. Det er de allermindste som skiller sig ud med en positivtiv udvikling i de 0-2 årige med 1,8 %, svarende til 42 indbyggere, hvoraf de 0-årige alene står for 52 indbyggere. Dette viser at fødselstallet blev højere end forventet. I samme retning trækker hhv. de årige med 1,1% og de årige med 0,5% svarende til hhv. 86 og 200 yderligere indbyggere. Det er svært at give et entydigt svar på disse forskelle, men på tværs af aldersgrupperne er det værd at bemærke at alle enkeltår i alderen fra har udviklet sig positivt med yderligere 166 indbyggere, hvoraf de årige alene står for væksten på de 122 ekstra indbyggere i forhold til den forventede prognose fra sidste år. 2.3 Boligudbygningsplan med en generel sammenligning til sidste års boligudbygningsplan Normalt kan den væsentlige ændring i det faktiske befolkningstal kontra prognosen tilskrives den seneste udvikling på boligmarkedet. I år har afvigelsen i befolkningstallet været på 278 indbyggere, og derfor har der været tale om et atypisk år, hvor befolkningstallets afvigelse ikke alene kan forklares ved at den faktiske boligudbygning blev 21 boliger højere end forventet. Tabel 2.3.1:Boligudviklingen i 2013 i forhold til Boligudbygningsplan Boligtype Faktisk tal Prognose 2013 Forskel Forskel i % Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ældreboliger I alt Den faktiske boligudbygning i 2013 udgjorde 60, hvilket var 21 boliger højere end forventet. Den væsentligste afvigeforklaring skal ses i etagebyggeri. Af de 15 boliger forklares de 11 ved et opført etagebyggeri på Orionvej, som i boligudbygningsplanen var kalkuleret som rækkehuse. Derudover er bygget 4 etageboliger på Farvergade som ikke var medtaget i boligudbygningsplanen. 8

9 Figur 2.3.2: Ny boligudbygningsplan sammenholdt med Gl. boligudbygningsplan og faktisk boligudbygning fra Figur bekræfter at den faktiske boligudbygning i Næstved har været præget af finanskrisen siden 2007, og helt konkret siden 2. halvår af Tidligere års høje boligudbygning i på årligt boliger er faldet drastisk, og figur illustrerer samtidig tydeligt at man med den nye boligudbygningsplan ikke på noget tidspunkt i den 10-årige periode forventer at vende tilbage til tidligere års niveau. Resultatet af boligudbygningsplan er blevet mindre i det samlede antal boliger. I boligudbygningsplan udgjorde den samlede 10-årige nye boligmasse boliger og det tilsvarende tal i udgør kun 853 boliger. Afvigelsen forklares væsentligt ved at alle boliger vedr. Stenlængegård nu er udskudt til efter Der resterede fortsat 500 boliger i sidste års 10-årige boligprogram, men de er nu alle udskudt til efter Det må det bemærkes at boligudbygningen på kort sigt i årene fortsat ligger på et historisk lavt niveau. Det samme blev sagt om sidste år, og der er altså fortsat ikke noget som indikerer en ændring af denne tendens. Boligtallene udgør nu kun forventet 44 og 69 nye boliger i Den nye boligudbygningsplan ligger på længere sigt på et forholdsvis jævnt årligt niveau med et toppunkt i på hhv. 160 og 154 nye boliger, for herefter igen at falde jævnt årligt i resten af perioden, helt ned til 28 i Det lave sluttal i 2023 kan selvfølgelig diskuteres, men omvendt er alle projekter som foreløbig opfattes som urealistiske udskudt til efter 2023, hvorfor det kan være vanskeligt at pege på, hvilke af de foreløbige urealistiske projekter der i givet fald så kunne argumenteres for konkret at medtage i årene På længere sigt er der ingen tvivl om at boligudbygningsplanen er følsom og letpåvirkelig over for samfundsudviklingen, så hvis konjunkturerne vender, må det også forventes at få en positiv afsmittende effekt på både den forventede boligudbygning og den forventede befolkningsudvikling. En nærmere beskrivelse af de øvrige enkelte udstykninger vil fremgå af bagvedliggende Bilag 3, som indeholder den samlede boligudbygningsplan

10 2.4 Befolkningsprognose opgjort i 1-års aldersklasser Tabel er en oversigt over Næstved Kommunes befolkningsudvikling i perioden opdelt på 1-års aldersklasser. Interessen vil nok altid samle sig omkring tilgangen af de 0-årige. Udviklingen er begrænset på trods af at det skal bemærkes at antallet af nyfødte aktuelt er på et meget lavt niveau. Det mest interessante er måske nærmere at fødselstallet i befolkningsvækstårene udgjorde et gennemsnit på 918, hvilket er langt højere end den nye befolkningsprognose på noget tidspunkt forventer. Det absolutte bundniveau blev nået i 2012 med 699 fødsler. Der forventes til sammenligning nu kun 740 nye fødsler i 2014 og tallet vil kun være jævnt stigende i hele perioden med et maksimum i 2023 på 804 fødsler. Fødselstallet må i tabel ikke forveksles med antallet af 0-årige! Der henvises til uddybende afsnit om fødselsover-/underskud og fertilitet i Bilag 2 om befolkningsprognosens forudsætninger. Udvalgte aldersgrupper vil blive uddybet senere i afsnit

11 Tabel 2.4.1: Næstved Kommunes befolkningsprognose , opdelt på 1-års aldersklasser. Befolkning pr. 1. januar ALDER år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

12 Tabel 2.4.1: Næstved Kommunes befolkningsprognose , opdelt på 1-års aldersklasser. Befolkning pr. 1. januar ALDER år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt

13 2.5 Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser Befolkningsfremskrivningen danner et vigtigt og nødvendigt grundlag for den kommunale planlægning. Det gælder i relation til f.eks. daginstitutions-, folkeskole-, fritids- og ældreområdet. I planlægningsøjemed er det således udviklingen i de respektive målgrupper til de nævnte områder, der er interessante. Det vil for daginstitutionsområdet vedkommende sige de 0-2 årige for vuggestue- og dagplejeområdet, samt de 3-5 årige for børnehaveområdet. På skoleområdet er det udviklingen i de 6-16 årige der er relevant, mens det for de årige måske er mere interessant at vurdere det fremtidige behov for flere/færre ungdomsboliger, eller en vurdering af om der også fremadrettet er tilstrækkelige uddannelsesmuligheder / pladser i lokalområdet i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner osv. På ældreområdet er det generelt udviklingen i alle over 65 år der er interessant, men der er ekstra fokus på gruppen på de 80+ årige, hvor behovet for kommunale pleje- og omsorgstilbud er størst. Begge ældregrupper fra år og de 80+ årige er dog interessante i en samlet fremtidig vurdering af behovet for ældreboliger. Den sidste gruppe er de årige som betragtes som den primære erhvervsaktive gruppe, og som derfor opfattes som den gruppe der primært skal løfte de øvrige udgiftsgrupper, i form af væsentlige bidrag til de kommunale skatteindtægter. Tabel 2.5.1: Næstved Kommunes befolkningsprognose opdelt på udvalgte alderskl. Befolkning pr. 1. januar ALDER årige årige årige årige årige årige årige I alt I alt vil det samlede folketal over 10 år stige med svarende til 1,7%. Af tabel fremgår at de væsentligste absolutte stigninger over den 10-årige periode findes på grupperne for hhv. de årige med indbyggere og de 80+ årige med indbyggere. I modsat retning er det også værd at bemærke at den erhvervsaktive gruppe fra år vil være konstant faldende de næste 10 år med et samlet fald på -867 indbyggere. Samtidig forventer prognosen på 10 års sigt også fald i aldersgrupperne for de 3-5 årige og for de 6-16 årige med hhv og Den primære forklaring er at de ældste årgange, som er størst, falder ud af de konkrete aldersgrupper og erstattes af nye yngre årgange som er væsentlig mindre. Til gengæld stiger de 0-2 årige med 149. Det skyldes primært de 0-årige, da fødselstallet i er på et historisk lavt niveau, hvorfor det herfra næsten kun kan stige. De årige forventes at falde med -169 over den 10- årige periode, men reelt ses ikke noget entydig fald fra før Dette skal ses i lyset af at de tidligere forholdsvise store skoleårgange fra års over tid efterhånden vil være for nedadgående, hvilket får en effekt når de over tid skifter aldersgruppe. 13

14 Det er værd at bemærke at de årige har været konstant stigende de sidste10 år, hvilket altså forventes at bremse nu. Gruppen er dog en vanskelig gruppe at fastlægge niveauet på, da det er en gruppe med høj mobilitet som er let påvirkelig af mange faktorer, bl.a. ændrede forhold i boligsituationen/-mulighederne i de typiske større uddannelsesbyer, samt ændrede eller nye uddannelsesmuliger/-steder, hvorunder hvor bl.a. Campus i Næstved på sigt selvfølgelig kan få en positiv indvirkning på folketallet. På nær ændrede lokale boligforhold er der bare ikke nogen af disse parametre som kan vægtes i prognosen. Konklusionen er at ældre-befolkningen væsentligt står for den fremtidige vækst i befolkningstallet, og det kan samtidig hermed forventes at den gennemsnitlige alder pr. indbygger vil stige fra det nuværende niveau på 41,4 år i 2014 til 43,5 år i Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige alder pr. indbygger 40,4 år pr. 1. januar 2010, 40,6 år pr. 1. januar 2011, 40,9 pr. 1. januar 2012 og 41,2 år i 2013, så aldersgennemsnittet pr. indbygger i Næstved kommune er de sidste 4 år gennemsnitligt hævet med ca. 2,5 måneder pr. år. Figur 2.5.2: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser. Indeks 2014 = 100. Befolkning pr. 1. januar Generelt er der meget store afvigelser i hvordan de enkelte aldersgrupper udvikler sig. De ældre aldersgrupper med stigninger er også områderne med de største procentuelle ændringer. 14

15 Gruppen år stiger i den samlede periode til indeks 118 svarende til en stigning på 18 % på baggrund af en støt stigende kurve. For de 80+årige vil ikke de første år stige procentuelt lige så hurtigt som de årige, men særligt fra 2020 og frem vil de årlige stigninger udgøre 5-7%. Den samlede stigning udgør slutteligt den højeste vækst af alle grupper på 34 %. De 0-2 årige stiger med 7% hvilket væsentligt skyldes udgangspunktets historiske lave niveau. Figuren viser også problemstillingen med at den erhvervsaktive gruppe på år i hele perioden vil være konstant faldende, dog med et moderat procentuelt fald på -2 %. Også grupperne for hhv. de 3-5 årige og de 6-16 årige vil ligge konstant under det nuværende indeks 100 de næste 10 år, og gruppen på de 3-5 årige vil opleve det største samlede fald på -10 % frem til 2023, svarende til indeks 90. Der er behov for en underliggende opdeling i forhold til gruppen på de 6-16 årige. Blandt skolebørnsårgangene er udviklingen i aldersgrupperne hhv. 6-9 år og år vigtige af hensyn til planlægningen på SFO- og klubområdet. Tabel og nedenfor viser hhv. den absolutte udvikling og den indekserede udvikling i disse 2 aldersgrupper. Tabel 2.5.3: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersgrupper på SFO- / klubområdet Befolkning pr. 1. januar Aldersgrupper årige årige Tabel 2.5.4: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersgrupper på SFO-/klubområdet. Indeks 2014=100 Befolkning pr. 1. januar Aldersgrupper årige årige SFO-børnene fra 6-9 år oplever et konstant fald i hele perioden frem til Det samlede antal børn falder over den 10-årige periode med -557 svarende til ca. -14%. Klubbørnene vil over den 10-årige periode opleve flere omskiftende perioder, for alligevel reelt at ligge på samme niveau helt hen til omkring Derfor kan det på den baggrund diskuteres om faldet i særlig 2022 og 2023 foreløbigt skal tillægges nogen stor betydning i en 10-årig udvikling, eller om det ikke foreløbig er mere fristende at kalde aldersgruppen forholdsvis konstant på længere sigt. 2.6 Den relative befolkningsudvikling Udover udviklingen i den totale befolkning og udviklingen i udvalgte aldersklasser er det interessant at betragte den relative befolkningsudvikling (procentuelle fordeling aldersklasserne imellem). 15

16 På mange måder er det i den forbindelse interessant at betragte den økonomisk bærende aldersgruppe, nemlig den erhvervsaktive gruppe fra år, med de øvrige aldersgrupper som i mere eller mindre grad er aldersgrupper som skal forsørges. Af nedenstående figur er der betydende forskydninger i procentpoint imellem 4 aldersgrupper. Her står de årige for det største samlede fald, da deres andel som udgør 51,6 % af totalbefolkningen i 2014 falder til 49,7 % i 2023, svarende til -1,9 procentpoint. Der er også et betydende fald i de 6-16 årige på -1,3 procentpoint med et fald fra tilsvarende 13,6 % til 12,3 %, samt et fald i de 3-5 årige på -0,3% fra 3,3% i 2014 til 3,0% i andel i Modsat stiger de mest med 2,5 procentpoint fra 15,1% i 2014 til en andel i 2023 på 17,6 %., og de 80+ årige stiger med 1,3 procentpoint fra 4,2 % til 5,5 %. Det betyder kort og godt samlet, at der er forholdsvis færre til at forsørge børn og ældre i fremtiden. Figur 2.6.1: Den relative %-fordeling i 2014 og 2023 på udvalgte aldersgrupper. Befolkning pr. 1. januar Som nævnt er gruppen for de primære erhvervsaktive, de årige, faldende. Nedenfor vises i tabel den årlige udvikling i de erhvervsaktives andel af den samlede befolkning, hvilket har en væsentlig betydning for kommunens indkomstgrundlag. I tabel fremgår det, at de åriges årlige andel falder jævnt over hele perioden, og den årlige mistede andel udgør ca. -0,2 %-point frem i mod en andelsprocent på 49,7 i Tabel 2.6.2: Udviklingen i de erhvervsaktives andel af totalbefolkningen for Befolkningen pr. 1. januar Aldersgrupper årige I alt årige %-andel af Samlet befolkn. 51,6 51,4 51,2 51,0 50,8 50,6 50,4 50,2 50,0 49,7 16

17 Nedenstående figur forsøger at gå tættere på den forventede udvikling i de årige, ved en yderligere opdeling i 5-årige aldersgrupperinger, for at fastslå hvilke alderstrin der primært er skyld i det faldende folketal for den overordnede gruppe. Figur Indekseret udvikling af de årige opdelt i 5-årige aldersgrupperinger. Befolkning pr. 1. januar Figur viser herefter at det primært er fra de 35-årige og helt op til de 49-årige, at folketallet vil være faldende, med varierede fald fra % over en 10-årig periode, procentuelt størst i gruppen for de årige. Det kan måske undre at der ikke er nogen synderlig bevægelse i de årige, men den primære årsag hertil er at den aktuelle gruppe af de årige på nuværende tidspunkt er højere i de første mange år end de efterfølgende fødekæder fra hhv. både de årige og årige. De grupper der forventes at stige frem imod 2023 er hhv. de årige med 5 %, de årige med 6%, de årige med 3% og de årige størst med hele 13%. 17

18 3. Tabelafsnit 18