udgivet af gs1 denmark Nr. 1. april 2014 GS1 fundamentet for effektiv handel og logistik DADAS er blevet til GS1Trade Sync side 3 Nyt om FoodSam side 4 Next Generation Product Identification: Fremtidens produktinformation og mærkning side 12 GS1 Jubilæum: 40 år i forsyningskædens tjeneste side 14
på stregen april 14 2 LEDER Af Lars Kyed Administrerende direktør, GS1 Denmark Hvad kan vi gøre for dig? UDGIVET AF GS1 DENMARK NR. 1. APRIL 2014 Standarder skal være et stabilt og holdbart fundament. Kunsten er at bevare denne værdi, samtidig med at standarderne udvikler sig, følger med tiden og de ændrede behov hos de virksomheder, der bruger dem. Og det er GS1s opgave at sørge for det, fordi vi er en medlemsorganisation. GS1 fundamentet for effektiv handel og logistik DADAS er blevet til GS1Trade Sync side 3 Nyt om FoodSam side 4 Next Generation Produkt Identification: Fremtidens produktinformation og mærkning side 12 GS1 Jubilæum: 40 år i forsyningskædens tjeneste side 14 Forside, April 2014 Forsidefoto: Udsnit fra GS1's 40 års jubilæumslogo Øvrig illu.: uldahl & mig Du er der! Derfor er vi der også... Følg GS1 Denmark på LinkedIn... Fremtidens produktinformationer Next Generation Product Identification er et godt eksempel: For 40 års siden revolutionerede en standard, nemlig EAN-stregkoden, dagligvarehandlen. Men det kan næppe komme bag på nogen, at de udfordringer, som EAN-stregkoden dengang blev skabt til at løse, har ændret sig. Branchen står i en ny situation, med nye udfordringer, bl.a. forårsaget af den teknologiske udvikling, men også af forbrugerne. Derfor arbejder man nu på en løsning, der udvikler standarderne samtidig med, at man bevarer fordelene ved dem. Læs mere om Next Generation Product Identification projektet og vores 40 års jubilæum her i På Stregen. Hjælp til at opfylde lovgivningskrav De ændrede behov skyldes også nogle gange ændringer i myndighedskrav. Et højaktuelt eksempel er EU Regulativ 1169 om fødevaremærkning, som træder i kraft lige om lidt dvs. i december 2014. Jeg siger lige om lidt, for der ligger store arbejdsopgaver foran mange virksomheder, før de kan nå i mål med de ekstra informationer, som de efter december 2014 er forpligtet til at gøre tilgængelige for samhandelspartnere, kunder og forbrugere. Vi støtter op om vores medlemmers udfordring på de måder, vi kan. Blandt andet ved at sørge for, at virksomheder gennem GS1Trade Sync (tidligere kendt som DADAS) er i stand til at udveksle alle de krævede informationer på en enkel, effektiv og sikker måde. Med venlig hilsen Lars Kyed Administrerende direktør, GS1 Denmark NORDISK MILJØMÆRKNING 541 395 Tryksag NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Redaktion og produktion Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Lars Kyed. GS1 Denmark, Vesterbrogade 149, 1620 København V. www.gs1.dk. Tlf.: 39 27 85 27. Fax: 39 27 85 10. Artikelredaktør: Signe Poulsen, spo@gs1.dk På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark og udkommer 3 gange årligt. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. For annoncering i På Stregen, kontakt Signe Poulsen, spo@gs1.dk. Design & Layout: uldahl & mig / 29930555 Tryk: prinfohhk.dk Kontakt GS1 Danmarks ServiceCenter ServiceCenteret træffes på tlf. 39 27 85 27 eller info@gs1.dk Copyright 2013 GS1 Denmark. GS1 is a registered trademark of GS1 AISBL. GS1 Denmark bestyrelse Direktør Thorkil Andersen (formand), Frode Laursen A/S Direktør Niels Jensen (næstformand), Dagligvareleverandørerne Adm. direktør Carsten Hänel, Carlsberg Danmark A/S IT-Direktør Alan Jensen, Dansk Supermarked A/S Food Direktør Jens Visholm, Coop Danmark A/S Markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv IT-Direktør Per Ahlmann Andersen, SuperGros A/S IT-Direktør Lars Ruben Hansen, Rema 1000 Danmark A/S Logistikdirektør Per Hansen, Nomeco A/S Økonomidirektør Christian Elleby, Metro Cash & Carry Danmark Aps.
3 april 14 på stregen DADAS er blevet til GS1 Trade Sync Der er sket meget siden servicen til udveksling af varestamdata, DADAS, så dagens lys i 2005. Nu relanceres servicen med ny platform, brugergrænseflade, e-learning og navn: GS1Trade Sync. Vi har set en god udvikling i dagligvarebranchens brug af DADAS fra 2005 til nu. Men det skal ikke nægtes, at var en langsommere start mht. at få løbet DADAS i gang, end vi havde håbet på, fortæller Lars Kyed, adm. dir. i GS1 Denmark. Men vi og vores medlemmer har hele tiden kunnet se værdien af den fælles, centrale kommunikation af varestamdata. Blandt andet fordi brugen af datapool-services i udlandet kun er vokset. Derfor har vi holdt fast i at tilbyde servicen til vores medlemmer. Siden 2005 er virksomheder blevet meget mere opmærksomme på, hvor vigtige stamdata er. Det ser vi både i medierne og i vores kontakt med danske virksomheder. Oven i dette er der kommet mere og mere lovgivning, der direkte eller indirekte øger virksomheders behov for et værktøj, der kan hjælpe dem med at håndtere varestamdata på en effektiv og sikker måde. Derfor besluttede vi i 2013 at opdatere DADAS, så den understøtter disse nye behov også for foodservice-branchen og bliver nemmere at anvende for brugerne i hverdagen. Det er sket gennem et skift til en ny platform på den tekniske side. Ændringerne i servicen er fuldført til juni. Og i forbindelse med at vi udvikler på alle vores services, har DADAS så også skiftet navn til GS1Trade Sync, officielt pr. 1. marts i år, slutter Lars Kyed. Vil du vide mere? Kontakt Morten Buch, FMCG Manager i GS1 Denmark, på telefon 39 27 85 27 eller mbu@gs1.dk Læs mere om GS1Trade Sync på www.gs1.dk/gs1tradesync Scan og se film om hvad GS1Trade Sync gør for jeres virksomhed.
på stregen april 14 4 Samme løsning til foodservice og dagligvarer: FoodSam og GS1Trade Sync (DADAS) indgår samarbejde Hvis I leverer til både detail- og foodservicebranchen, vil I snart kunne nøjes med at indmelde varestamdata ét sted. Udfordringer med udveksling af stamdata på tværs af brancher I flere år har der fra leverandører og grossister været et ønske om, at der kun skulle indmeldes og hentes varestamdata ét sted, dvs. i en fælles database. I andre lande har dette vist sig at være en fordel for alle parter. Udfordringer mellem detailog foodservicebranchen, grundet i kultur og historik, er del af forklaringen på, hvorfor et samarbejde mellem FoodSam og GS1Trade Sync (tidligere DADAS) ikke tidligere har kunnet etableres. Det har betydet, at leverandører, som ønskede at benytte sig af dataudveksling via en database, skulle benytte sig af FoodSam til sine kunder i foodservicebranchen og af GS1Trade Sync til detailbranchen. En mere effektiv og fremtidssikret løsning til leverandørerne Men nu er der taget et afgørende skridt for at få etableret et samarbejde mellem FoodSam og GS1Trade Sync. Som en del af den migration GS1Trade Sync pt undergår, tilpasses databasen også til foodservicebranchens behov, og derfor vil Foodsam ikke optage flere medlemmer efter samarbejdet er i drift, cirka pr. 1. maj 2014. Set i lyset af de udvidede krav til udveksling af varestamdata, der er kommet i spil som konsekvens af EU Regulativ 1169, er der tale om en stor fordel for leverandørerne, at de nu kun skal indmelde i én database. Vi ser en fremtidssikring i at samarbejde med GS1 og deres services, da de har mulighederne og resurserne til at drive den centrale dataudvekslingsservice, vi har brug for, udtaler Niels Jensen, adm. dir. for Dagligvareleverandørerne. Hvad skal du gøre? Grossister, der ønsker at modtage varestamdata i formatet FoodSam.xml, som de hidtil har gjort, vil kunne fortsætte med dette. Der er nemlig indgået et samarbejde med Effektiv Software, der håndterer FoodSam, som sikrer, at dette forsat kan lade sig gøre. Vil du vide mere? Kontakt Morten Buch, FMCG Manager i GS1 Denmark, på telefon 39 27 85 27 eller mbu@gs1.dk Læs mere om GS1Trade Sync på www.gs1.dk/gs1tradesync
5 april 14 på stregen Som leverandør eller producent kan man fra den 1. maj 2014 indmelde sine varestamdata i GS1Trade Sync, og derfra levere sine data til både foodservicebranchen og detailhandlen. Det er dog nødvendigt med et medlemskab af GS1Trade Sync, hvis I vælger at indmelde via GS1Trade Sync. På www.gs1.dk/ gs1tradesync finder du medlemslister, guides, dokumentation, priser samt brugeraftalen, som skal udfyldes og returneres for at blive medlem. Hvis I er medlem af FoodSam, behøver I ikke at melde jer ind i GS1Trade Sync. Hen over foråret vil GS1 Denmark afholde e-learning kurser og follow-up møder, så alle kan få den hjælp, der skal til for at sikre en god opstart. Alle GS1Trade Sync medlemmer vil modtage information direkte om e-learning og follow-up møder.
på stregen april 14 6 Den nye fødevaremærkning, EU Regulativ 1169, træder i kraft i december 2014 er I klar? Regulativ 1169 er måske ikke det mest spændende emne i verden til gengæld er det et utrolig vigtigt emne. Sådan bød Niels Jensen, adm. dir. for Dagligvareleverandørerne velkommen til de to gå-hjem-møder om EU Regulativ 1169, som Dagligvareleverandørerne sammen med GS1 Denmark afholdt i februar og marts. Samlet deltog over 110 deltagere på arrangementerne, hvor det overordnede budskab til virksomhederne var: Start nu, hvis I ikke allerede er i gang med det store arbejde, der ligger i at implementere Regulativ 1169. Fødevarestyrelsen: Regulativet er her og træder i kraft lige om lidt Pernille Lundquist Madsen, Souschef i Fødevarestyrelsen, fortalte, at EU med forordning 1169/2011 skaber en mere tidssvarende lovgivning, der tager hensyn til de øgede forbrugerkrav til informationer, om produkter. Især er Kommissionen optaget af, at det skal være nemt for forbrugerne at finde informationer, og at de er let-læselige. Derfor er der kommet krav om en minimum skriftstørrelse. Eftersom forordningen desuden gør mere information obligatorisk på emballagen, får mange producenter udfordringer med at have plads til alt på etiketten, navnlig hvis man bruger samme emballage til flere lande. En løsning, der umiddelbart er blevet en mulighed med forordningen, er en peel-off etiket, og der er etableret mulighed for, at der i fremtiden kan åbnes op for andre måder at give obligatorisk fødevareinformation. Det kunne i fremtiden eksempelvis være indhentning af produktinformationer via scanning af stregkoden på produktet. Vedrørende allergener er den helt store ændring, at forbrugeren nu også skal kunne få oplysninger om allergene ingredienser, når de køber ikke-færdigpakkede fødevarer, fx hos bageren. Indtil nu har dette krav kun være gældende for færdigpakkede fødevarer. Med forordningen skal allergene ingredienser desuden være fremhævet i ingredienslisten, fx med fed skrift eller store bogstaver. Herudover stiller forordningen krav om mærkning af bl.a. oprindelsesland for flere fødevarer, imitat-ingredienser, fremmed protein og frysedato. Pernilles præsentation affødte en del spørgsmål om den præcise fortolkning af kravene, og i Fødevarestyrelsen har man forståelse for virksomhedernes situation: Fortolkningsspørgsmål sendes fra alle landene til EU, hvor de bliver diskuteret lige nu, så man kan blive enige om én, fælles europæisk fortolkning, så producenter bliver ligestillet, bl.a. af hensyn til eksporten. Fødevarestyrelsen er deltager i disse diskussioner på EU-niveau og prioriterer en ens fortolkning, men fordi danske virksomheder ikke kan vente på, at alle sten er vendt, opdaterer vi nu vores vejledning. Den kommer forhåbentligt inden sommerferien, fortalte Pernille og opfordrede virksomhederne til at bringe tvivlsspørgsmål til Fødevarestyrelsen, gerne via brancheorganisationerne, så de kan blive sendt videre i systemet. SuperBest Online: Nemt tilgængelige og valide vareinformationer er et must SuperBest Online er en landsdækkende aktør på det danske online marked for dagligvarer og har eksisteret i mere end 4 år. Ina Dabelsteen, Online Sortimentschef, fortalte, at trenden i forbrugeradfærd er, at fysisk butik og online handel smelter mere sammen. Det ene udelukker ikke det andet, og kunden
7 april 14 på stregen Hvordan skal jeres label se ud efter Regulativ 1169? Fuldt hus til gå-hjem-møde om Regulativ 1169 i Kolding. handler også på flere platforme. Det er dog ofte sådan, at et køb påbegyndes på en mobilenhed, fx mens folk er på vej til og fra arbejde, men at købet først afsluttes på en pc: En ting er klart: Online-forbrugerne vil have vareinformationer og varefotos, ligesom hvis de stod i butikken. Derfor er det helt centralt, at der ikke er divergerende informationer på produktemballager og i online shops. Og derfor er SuperBest Online helt afhængig af at kunne trække pålidelige og opdaterede vareinformationer fra GS1Trade Sync. Også fordi kunderne nemt skal kunne søge på fx glutenfri produkter, fedtfri, vegetariske, økologiske osv. Som situationen er nu, har SuperBest Online medarbejdere der udelukkende er ansat til at kontakte leverandører for at indhente vareinformationer og derefter manuelt indtaste dem. Vi opmåler også selv produkter. Det siger sig selv, at der i disse processer er mange mulige fejlkilder. Og at processerne er unødige og kunne undgås, hvis alle vores leverandører indmeldte varer i GS1Trade Sync. Det vil være en effektivisering for både dem og os. Derfor glæder SuperBest Online sig til fremtiden med GS1Trade Sync og opfordrer alle til at komme med, sluttede Ina sin præsentation. Arla: Nye datakrav og processer ikke bare et spørgsmål om nye emballager Arla var inviteret til at præsentere deres best practice for håndtering af Regulativ 1169. Her blev omfanget af opgaven ikke undervurderet: 10.000 varenumre er berørt i bl.a. Danmark, Sverige, Tyskland og England. Det blev prioriteret at komme hurtigt i gang med at udfase gamle emballager: Emballageskrot koster en formue. Derfor skulle fx marketingafdelinger varsles i god tid, så de kunne få udgifter til fx repro og klicheer på budgettet. Så kunne man desuden kombinere andre designændringer på emballagen med Regulativ-kravene, forklarede Sine. I tillæg til de fysiske emballager skal Arla også opdatere flere websites med de nye informationer. 1169-projektet har involveret rigtig mange stakeholders, både internt og eksternt. For eksempel har den nødvendige dialog med underleverandører været en stor opgave. Der var ikke alle, der umiddelbart kunne levere de nødvendige informationer om ingredienser. For Arla er dette kritisk, da mejerierne efter december 2014 simpelthen ikke må producere, hvis emballagerne ikke er leveret, fastslog Sine. Internt har det også været nødvendigt med en helt stram styring af projektet. Struktur og opfølgning på fremdrift er nøgleord for at komme sikkert i land. Arla har valgt at følge fremdriften ved at se på, hvor mange procent at emballagerne, der er blevet ændret. Vi fandt ud af, at nogle af de krævede data ikke var tilgængelige nogen steder eller at de var tilgængelige, men ukorrekte. Så 1169-projektet har givet en del Ahaoplevelser og anledninger til at revidere interne it-systemer og arbejdsgange, men det er jo kun godt at få ryddet op. Og det har helt sikkert været med til at skabe en bedre datakvalitet i vores systemer, fremhævede Jan. Projektets fremdrift er vi nu helt trygge ved, og fokus er derfor nu på dataudvekslingen med kunderne. Og her vil vi jo allerhelst sende data videre via GS1Trade Sync. Jan Nørgaard, Sales Development Manager CDK, og Sine Konge, Projektleder, CDK Marketing, fortalte, at Arlas juridiske afdeling var tidligt ude, da Regulativ 1169 blev vedtaget: Den første interne guideline blev udsendt allerede i november 2012, og i februar 2013 var den første nye emballage i handlen.
på stregen april 14 8 GS1 Denmark: Behov for et værktøj til udveksling af varestamdata Morten Buch, FMCG Manager i GS1 Denmark, rundede dagen af med en præsentation af GS1Trade Sync (tidligere DADAS), som er det værktøj GS1 Denmark kan bidrage med til opfyldelse af Regulativ 1169: Vi er glade for at se, at mange virksomheder allerede er gået i gang med at implementere de interne ændringer der skal til, for at kunne levere de krævede varestamdata ud til deres kunder. GS1Trade Sync kan hjælpe med kommunikationen udadtil: Det er let at bruge, effektivt og skaber struktur i data. Vi har lyttet til vores medlemmers behov, og sørger nu for at GS1Trade Sync understøtter lovgivningen fuldt ud. Vil du vide mere? Kontakt Morten Buch, FMCG Manager i GS1 Denmark, på telefon 39 27 85 27 eller mbu@gs1.dk Læs mere på www.gs1.dk/1169 GS1 godkendt af amerikanske FDA Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har godkendt GS1 som udsteder af numre til Unique Device Identification (UDI). Nye krav er understøttet af GS1 De globale GS1 Standarder opfylder den amerikanske lovgivnings krav til UDI og gør det derfor muligt for producenter at leve op til FDAs UDI-lovgivning fra september 2013. De nye krav er et led i at styrke patientsikkerhed og forsyningskædesikkerhed, hvilket er områder, som GS1 Healthcare også arbejder målrettet på at styrke. GS1s unikke identifikationsnumre giver mulighed for at følge medicinsk udstyr fra dets produktion gennem hvert led i dets livscyklus og det er det, der gør en forskel for gennemsigtighed og patientsikkerhed, fortæller Jesper Kervin Franke, Healthcare Manager i GS1 Denmark. Tanken bag lovgivning om UDI er at skabe et globalt sammenhængende system, så selvom USA her er først med lovgivning, forventer vi, at EU også indfører krav på området. Kort om Unique Device Identification FDA kræver, at et UDI-nummer generelt skal påføres labellen på det medicotekniske udstyr, dets emballage eller i nogle tilfælde på selve produktet. Ved entydigt at identificere medicoteknisk udstyr, gavner GS1 Standarder patienter, hospitaler og medicoindustrien. GS1 Standarder hjælper hospitaler verden over med hurtigt og effektivt at identificere udstyr som skal tilbagekaldes, forbedrer præcision og detaljeringsgrad af rapporter om utilsigtede hændelser og udgør fundamentet for en sikker global forsyningskæde i sundhedssektoren. De er også et oplagt middel til at dokumentere brugen af udstyr i elektroniske patientjournaler og kliniske informationssystemer. UDI-krav fra FDA skal overholdes pr. 24. september 2014 for klasse III produkter. Vil du vide mere? Kontakt Jesper Kervin Franke, Healthcare Manager i GS1 Denmark, på telefon 39 27 85 27 eller jkf@gs1.dk Læs mere om hvordan GS1 understøtter UDI: www.gs1.org/healthcare/udi
9 april 14 på stregen Kom til stor sundhedskonference i København 21-23. oktober 2014 byder GS1 Global og GS1 Denmark velkommen til den 26. Global GS1 Healthcare Conference. Her samles sundhedsaktører for at dele erfaringer med hvordan vi kan styrke patientsikkerhed, forsyningskædesikkerhed og -effektivitet. Om konferencen To gange om året samler GS1 cirka 250 sundhedsaktører fra omkring 25 lande. Til oktober har vi fået konferencen til København, og det er vi stolte af. Vi håber også, at det giver rigtig mange danske aktører mulighed for at deltage, fortæller Jesper Kervin Franke, Healthcare Manager i GS1 Denmark. På de tre konferencedage deler deltagere deres erfaringer med bl.a. sporbarhed af medicin og medicoudstyr. Der præsenteres cases og nyt fra lovgivningssiden. En vigtig komponent er networking-delen, som vi altid hører fra deltagerne, at de får meget ud af. Agenda Konferencen består af en kombination af plenary sessions, arbejdsgrupper, arbejdsfrokoster og en stor networking dinner på Tivoli Congress Center. Konferencens temaer vil inkludere Unique Device identification og serialisering af medicinalprodukter, sporbarhed og Falsified Medicines Directive samt implementering i hospitalsscenarier. Er konferencen noget for dig? The Global GS1 Healthcare Conference samler et bredt udsnit af myndigheder, hospitaler, sundhedspersonale, apotekere, producenter, distributører, grossister og logistikudbydere. Hvis du arbejder med fx regulatory affairs, quality assurance eller supply chain management er konferencen oplagt for dig. Vær med på konferencen, som holdes på Hilton Copenhagen Airport Hotel, 21-23. oktober 2014. Vil du vide mere? Kontakt Jesper Kervin Franke, Healthcare Manager i GS1 Denmark, på telefon 39 27 85 27 eller jkf@gs1.dk.
på stregen april 14 10 Fremskridt med EPC/RFID i detailhandlen Udrulning fra produktion til point-of-sale i butikken Kilde: GS1 Global Fra foråret 2014 vil 85% af produkter solgt i Oxylane Group, en fransk producent og forhandler af sportsudstyr, have en RFID-tag med et GS1 Electronic Product Code (EPC). Klare gevinster med RFID Ifølge Patrice Ribout, projektleder i Oxylane, forbedrer RFID Oxylanes resultatet signifikant: Vi opnår en større sikkerhed for, at produkterne er tilgængelige på hylderne, fordi vi kan udføre lageroptællinger oftere. Vi reducerer internt svind gennem en omfattende kontrol med produktflowet. Vi forbedrer desuden hastighed, sikkerhed og pålidelighed af betaling ved kassen. Derfor rammer vi her de tre nøgleelementer i forretningsmodellen: En forøgelse af omsætningen, en bedre margin og effektivitet i både logistikken og butikkerne. RFID eller stregkoder? På en del produkttyper giver det rigtig god mening at bruge RFID-tags. RFID-tags gør det muligt at optælle hele lagerhylder på få minutter, fordi RFID-læseren ikke behøver at komme i direkte kontakt eller line-of-sight med RFID-tag en. Her er en stor effektiviseringsfordel sammenlignet med stregkoder. Vi ser flere og flere implementeringer af RFID i detailhandlen også med GS1 s løsning til det, som hedder Electronic Product Code. Oftest er det på lidt dyrere produkter, hvor tag ens pris ikke har større betydning, men hvor der til gengæld er meget at spare ved et reduceret svind og større salg. Det rykker også i Danmark. I maj afholder foreningen RFID i Danmark for tredje gang konference om emnet. Vi fra GS1 Denmark er med som sponsor og taler, fortæller Sacha Mendes da Silva, External Relations Manager i GS1 Denmark. Tag ning på produktniveau og tyverisikring RFID-tags bliver integreret i Oxylanes forårs/sommer-kollektion for 2014 på fabrikken. Vores produktioner og underleverandører rundt om i verden er interesserede i tag ning ved kilden. Man bruger lokale leverandører til at indkode RFIDlabellen og påsætter også en GS1 DataBar-stregkode med samme unikke varenummer, forklarer Patrice Ribout. Vores medarbejdere vil derefter kunne tjekke lagerbeholdningen med deres smartphones, som bliver forbundet med RFID-stave. Vi opdaterer også vores kassesystemer og tilføjer RFID-tyverisikring til vores traditionelle tyverisikring. Alle Oxylanes kasseterminaler skal være klar med udgangen af marts 2014. Privacy issues i det kommende Internet of Things Oxylane Group har haft særligt fokus på behovet for at respektere kundernes personlige informationer. Det er nødvendigt at være ærlig og utvetydig over for kunderne. Enhver, som føler sig generet af teknologien, kan komme af med den. Hver enkelt tag kan deaktiveres med det.samme," fastslår Patrice Ribout. Med RFID-implementeringen forbereder Oxylane sig også på The Internet of Things i 2015. Kunderne vil gennem systemet kunne få adgang til fx vedligeholdelsesmanualer og brugsvejledninger, slutter Patrice Ribout.
11 april 14 på stregen Kom til konference og se fordelene ved at bruge RFID til identifikation og datafangst Netværket RFID i Danmark giver dig d. 22. maj mulighed for at netværke og lære af nøglepersoner fra virksomheder, som bruger RFID i produktion, logistik, retail og til styring af værdifulde aktiver. Alle med det formål at optimere processer og opnå besparelser for deres virksomheder. Hør om deres erfaringer, og mød desuden RFID-producenter og -løsningsleverandører på konferencens RFID Udstilling, hvor de vil være klar til at forklare, demonstrere og svare på dine spørgsmål. Hvis du gerne vil lære noget om RFID eller bare har brug for en brush-up, vil du på dette års konference have mulighed for at deltage i en Introduktion til RFID morgen-session, som bliver organiseret af Teknologisk Institut. Det er fjerde år RFID i Danmark afholder konferencen med GS1 Denmark som sponsor. Vil du vide mere? Kontakt Sacha Mendes da Silva, External Relations Manager, GS1 Denmark på telefon 39 27 85 27 eller ssi@gs1.dk Praktisk Information Tid: 22. maj Sted: IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S Se mere på konferencens hjemmeside: http://rfididk2014.dk/ Kontrol af mærkning giver bedre sporbarhed Label inspektion og kontrol af stregkoder Kontrollér tal, bogstaver, grafik og stregkoder. Med LVS 7500 får du sikkerhed for at din mærkning er korrekt på samtlige etiketter. Automatisk alarm/stop ved fejl Alle etiketter gemmes som billede og rapport Kompatibel med de fleste labelprintere og applikatorer 21 CFR Part 11 klar 1D og 2D ISO verifikation OCR/OCV på tekstfelter Plet og plamage inspektion Din printer 100% label inspektion Alt i verifikation og dokumentation af 1D og 2D stregkoder Alt testudstyr, både online og offline, er i overensstemmelse med ISO standarderne og er GS1 certificeret. ISO 15415 ISO 15416 Fås som integreret eller ekstern model www.axicode.dk Tlf: 7020 6810
på stregen april 14 12 Next Generation Product Identification: Hvordan skal fremtidens varemærkning se ud? Forbrugerne skal have adgang til flere og flere produktinformationer. Samtidig skal virksomhedernes udgifter til at vedligeholde data holdes nede. Det er udfordringen for Next Generation Product Identification (NGPI) projektet. Det er lanceret af The Consumer Goods Forum, og deltagerne er førende virksomheder fra branchen og GS1. Den kendte EAN-stregkode har nået sin grænse I begyndelsen var det kun varenummeret (GTIN), der var brug for i en stregkode, og det er det, som den kendte EAN-13 stregkode er designet til at indeholde. Men udviklingen har været sådan, at vi nu bruger et GTIN til at henvise til mange forskellige slags informationer som forbrugere og myndigheder vil have så EAN-13 stregkoden har nået sin grænse, kan man sige, forklarer Jane Wulff, AIDC Manager i GS1 Denmark. For dyrt at skifte GTIN-varenummer ofte Forbrugeren skal have adgang til den korrekte information om produktet gennem GTIN et, dvs. ved at scanne stregkoden, og derfor er det nødvendigt at skifte GTIN ofte. Men det er dyrt: Resten af den udgåede lagerbeholdning, genlistningsudgifter til kunderne i detailhandlen, administrative omkostninger, tabt salg osv. Som resultat mener mange nu, at omkostningerne ved at skifte GTIN er større end fordelene. Det er måske forståeligt, men det har store, negative konsekvenser for datakvaliteten i hele forsyningskæden, og kan i sidste ende også skade mærkevareleverandørerne selv, fordi det udhuler forbrugernes tillid til produktinformationer. Og dette vil kun blive værre, som datamængden stiger, betoner Jane Wulff. Hvilke informationer giver værdi nu og i fremtiden? NGPI-projektet har undersøgt hvilke informationer, der giver værdi i forsyningskæden, nu og i fremtiden. Man har identificeret fem typer som mest nødvendige: Produktvariant, batchnummer, udløbsdato, serienummer og URL. Spørgsmålet er, hvordan man kan udnytte eksisterende GS1-stregkoder til dette, dvs. EAN, DataBar og DataMatrix. En mulig løsning er at holde GTIN konstant i en EAN-13 stregkode, men tilføje et produktvariantnummer i en add-on stregkode til at markere mindre produktændringer. Så kan forsyningskæden fungere uden brud (fordi GTIN er konstant), mens behovet for rigere information kan tilgodeses gennem add-on koden. Er branchen klar? Indledende undersøgelser giver grund til optimisme. Det ser ud til, at de kasseterminaler, der generelt er i detailhandlen i dag, godt kan sættes op til at scanne endimensionale GS1- stregkoder med ekstra information, fx en EAN-13 plus en addon stregkode eller en GS1 DataBar. Den største udfordring ligger i de bagvedliggende it-systemer, som jo skal tilpasses, så de rent faktisk kan gøre brug af de ekstra informationer i stregkoden. Men her er jo så en mulighed for first movers i forhold til at finde måder at udnytte informationerne på, fortæller Jane Wulff. Scan og se film om fremtidens vareidentifikation og -mærkning
13 april 14 på stregen NGPI-projektet vurderer, at der på kort sigt er forholdsvis små omkostninger i form af softwareopdateringer ved at skifte til disse mere avancerede 1d-stregkoder. På længere sigt dvs. 10 år eller mere kan GTIN og mange andre informationer indkodes i GS1 DataMatrix, men dette er en 2D-stregkode, hvilket medfører helt andre investeringer i scanningsudstyr. GS1 standarder skal følge med GS1 Standarderne skal følge med tiden og hjælpe med til at minimere de omkostninger som nutidens virksomheder oplever som resultat af de øgede krav om flere informationer. Det er vores opgave som medlemsorganisation, fastslår Jane Wulff. Vil du vide mere? Kontakt Jane Wulff, AIDC Manager i GS1 Denmark, på telefon 39 27 85 27 eller jw@gs1.dk Standarder er et fælles sprog Nogle gange er det praktisk, at vi gør ting på samme måde, dvs. på en standardiseret måde. For eksempel at køre i højre side og at stregkodemærke produkter og forsendelser. Det bliver tydeligt, når vi ser på eksempler, hvor man ikke er blevet enige om en standard. Tag skostørrelser, for eksempel... En damestørrelse 7 i New York er en str. 37½ i Paris, str. 23 i Tokyo og str. 5½ i Sydney. Det er irriterende for rejsende, der vil købe sko. Og det er besværligt for skoproducenter. Fordi der ikke er nogen global standard for skostørrelser, er skoproducenter nødt til at mærke sko forskelligt alt efter eksportdestination. De er nødt til at specificere størrelsesreferencer på alle ordrer, fakturaer og forsendelsessedler for hvert land. Det koster tid og penge, og fører til højere skopriser for forbrugerne. Og så er sko endda et simpelt eksempel. Derfor er der mere og mere fokus på at finde måder at gøre logistik og de komplekse, internationale forsyningskæder mere effektive. Og derfor spiller standarder en så vigtig rolle for både virksomheder og forbrugere: Standarder er grundlaget for klar, forståelig udveksling mellem virksomheder i en stadigt mere globaliseret økonomi. Standarder holder omkostninger nede for alle. Og derfor er GS1 en vigtigt organisation. Australia: Size 5.5 Europe: Size 37.5 UK: Size 4.5 "Tyske virksomheder, der bruger GS1 ecomstandarder, opnår besparelser på 16 pr. faktura." Kilde: PROZEUS, GS1 Germany og GS1 France Detailhandlen kan opnå en præcision i lageroversigt på over 95% ved at bruge RFID-mærkning på enhedsniveau. Kilde: University of Arkansas, 2010 USA: Size 7 Japan: Size 23 China: Size 38 Den engelske dagligvarehandel sparer 250 millioner om året ved at bruge EDI. Kilde: GS1 UK EDI Cost Savings Report, 2010 Stregkoder fører til årlige besparelser på 11 milliarder i Frankrig. Kilde: GS1 France, 2011
GS1 40 år i forsyningskædens tjeneste på stregen april 14 14 Det er snart 40 år siden, den første vare blev scannet. Det var en pakke tyggegummi, og det skete ca. 1 år efter, at man i USA besluttede sig for at bruge standardiseret produktidentifikation og stregkoder. Siden da har stregkoden muliggjort en udvikling, som de færreste nok havde spået om. Tag her med på rejsen. 1973 Én fælles standard Den 3. april 1973 beslutter ledere i detailbranchen i USA at vælge en fælles standard for vareidentifikation og -mærkning (Universal Product Code) i dag kendt som GS1-stregkoder. Året efter etableres Uniform Code Council i USA. 1974 Første scanning Den første vare bliver scannet. Det er Wrigley s Juicy Fruit chewing gum, og det sker i Marsh s supermarket kl. 8:01, d. 26. juni, i Troy, Ohio. Kunden er Clyde Dawson og kassemedarbejderen, der udførte den historiske scanning, hedder Sharon Buchanan. Beløbet lyder på 67 cents. Der er flere varer i indkøbsvognen, men tyggegumminet kommer først. 1977 Europæisk samling The European Article Numbering Association (EAN) bliver grundlagt som en international not-for-profit standardiseringsorganisation med hovedkvarter i Bruxelles. Danmark er blandt i 12 første, grundlæggende medlemsorganisationer. Sammen lancerer de GS1s identifikationssystem for at forbedre effektiviteten i detailbranchens forsyningskæde. 1989 Flere data, elektronisk handel GS1-128 stregkoden til bl.a. paller lanceres. Denne stregkode gør det muligt at indkode mere detaljerede informationer om forsendelsen via Application Identifiers. GS1 tager desuden det første skridt ind i elektronisk handel med den første version af EANCOM Manualen, en international standard for Electronic Data Interchange (EDI). 1983 Mere end stregkoder på varer GS1 Standarder rykker et trin op i forsyningskæden med introduktionen af ITF-14 stregkoden til kartoner.
15 april 14 på stregen 2000 Godt på vej mod en global organisation Ved begyndelsen af den nye årtusinde er GS1 tilstede i 90 lande. 1995 Mere end sikker håndtering af varer GS1 udvider brugen af GS1 Standarder ind i sundhedssektoren med det første Healthcare Collaboration Project. 1990 Samarbejde på tværs af Atlanten Det amerikanske Uniform Code Council og EAN International underskriver en samarbejdsaftale, der formaliserer deres hensigt om sammen at administrere og udbrede globale standarder. Med denne aftale er GS1 tilstede i 45 lande. 2005 GS1 er global EAN skifter navn til GS1. Uniform Code Council fusionerer med GS1 og bliver til GS1 US. 2007 Forbrugeren i centrum GS1 går ind i business-to-consumer området. Målet er at levere åbne standarder, der linker produktinformationer med forbrugere og virksomheder gennem mobile enheder. 2003 Nye teknologier, nye standarder GS1 danner EPCglobal og initierer dermed udviklingen af GS1s standarder for RFID-anvendelse. GS1s første todimensionale stregkode, GS1 DataMatrix, lanceres. 2004 Sikker udveksling af varestamdata GS1 skaber Global Data Synchronisation Network (GDSN), et globalt, internet-baseret netværk, der gør det muligt for handelspartnere at udveksle produktstamdata, effektivt og sikkert. 2013 40 år i forsyningskædens tjeneste GS1 ser frem til de kommende 40 år og til stadig at hjælpe virksomheder verden over med at flytte produkter og informationer sikkert og effektivt. og stadig kommer der flere brancher og lande til. Se mere på 40 års jubilæumshjemmesiden: 40.gs1.org/
GS1 Denmark, Vesterbrogade 149, 1620 København V Brand Brand Brand Brand Brand Brand Brand Brand Brand Brand Brand Brand Brand Brand Brand Bedre muligheder med nye online-kurser: Nemt at gå til og tilgængeligt, når det passer dig Bettina Hilding, Training Manager. Hvorfor satser GS1 Denmark fremadrettet på e-learning? Det er vigtigt at lære om brugen af GS1 Standarder, så vi vil give alle mulighed for det, begynder Bettina Hilding, Training Manager i GS1 Denmark. Med E-learning kan alle deltage, når det passer ind i dagens program, uden skulle sætte en bestemt dag af og eventuelt skulle rejse til København, hvor de fleste af vores kurser afholdes. Kursus i måle-/vejeregler: En typisk udfordring Gennem vores Globale hovedkontor har vi længe kunnet tilbyde e-learning inden for standarder og supply chain management. Men nu udvikler vi kurser, der er målrettet danske virksomheders dagligdags udfordringer. Der kommer bl.a. snart et kursus, som gennemgår hvordan man måler og vejer produkter rigtigt. Det er noget, vi ved giver udfordringer. For eksempel er det ikke altid helt indlysende, hvad der er facing på et produkt. Eller om svejsesømme skal måles med. Og hvis der går koks i det, kommer der forkerte data ud i forsyningskæden, der skaber problemer og tidsspild i flere led. Det er nødvendigt med fælles regler for, hvordan man opmåler produkter, og derfor ligger det os meget på sinde at hjælpe medlemsvirksomheder med at forstå og bruge reglerne, slutter Bettina. Vil du vide mere? Se vores nuværende e-learning tilbud på www.gs1.dk/gs1learn Kontakt Bettina Hilding, Training Manager i GS1 Denmark, på telefon 39 27 85 27 eller bhi@gs1.dk Scan og se introfilmen til vores nye kurser På Stregen er udgivet af GS1 Denmark Vesterbrogade 149, 1620 København V www.gs1.dk Tlf.: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 5 712345 001325 00001