BILAG 1 TRANSSKRIBERING AF TV-DEBAT Deltagere Journalist - Janni Pedersen (JP) Chefforhandler for Kommunernes Landsforening - Michael Ziegler (MZ) Formand for Danmarks Lærerforening - Anders Bondo Christensen (ABC) Online link: http://www.youtube.com/watch?v=xqsmb6y8fko JP: Vi begynder altså med en infight af en de største konflikter, der udspiller sig indenfor det danske arbejdsmarked lige nu. For en lockout af landets skolelærer er rykket, kort før midnat, endnu et skridt nærmere, efter parterne i går aftes gjorde et foreløbigt sidste forsøg på at nå hinanden. Tv-indslag vises MZ: >Så jeg synes vi skal gå op med det samme og genoptage forhandlingerne, skal vi ikke gøre det?< ABC: >Ja, men hvor længe tror du de varer?< MZ: >Det ved jeg ikke, men jeg < ABC: >Gerne, men < JP: Og aftenen bød på diskussioner for åbent kamera, før parterne forsøgte at genoptage forhandlingerne, som dog endte uden resultat. Og foreløbigt, så er der ikke aftalt nye møder mellem parterne og dermed ser lockouten, af omkring 50.000 lærere, ud til at træde i kraft den 2. april. Velkommen her på min højre hånd, Michael Ziegler, chefforhandler fra Kommunernes Landsforening og Anders Bondo Christensen, fra Danmarks 1
Lærerforening. Et sammenbrud. Hvor tæt er vi reelt set på at den varslede lockout bliver en realitet? Et hurtigt bud fra dig Michael Ziegler. MZ: Jamen desværre meget tæt på, fordi nu er forhandlingerne brudt sammen, og det er svært at se, at vi kan komme videre, vi står stejlt overfor hinanden på kernespørgsmålet, og derfor styrer vi desværre mod en lockout, der træder i kraft. JP: Men forligskvinden, eller forligsmanden om hun helst vil have det hedder, selvom hun er kvinde, Mette Christensen, hun siger, at telefonen er åben i påsken, kommer du til at ringe Anders Bondo Christensen? ABC: Jeg vil i hvert fald tænke mig rigtig godt om, om vi kan finde på en ny måde at dirke det her op, fordi jeg kan ikke se nogen mening med en konflikt, altså et er, at vi stiller nogle børn, nogle elever i folkeskolen deres forældre i en helt urimelig position, men også perspektivet. Hvad er perspektivet i sådan en konflikt. Det kan da godt ske, at det kan lykkes og tvinge lærerne, eller der kan komme et regeringsindgreb, der kan tvinge lærerne til et eller andet, men hvad er det så for en lærergruppe, der møder op på arbejde efter konflikten der med begejstring skal indføre en ny folkeskolereform, jeg synes det meget svært at se perspektivet i en konflikt, så derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå den. Og jeg så jo gerne, at man trækkede konfliktvarslen tilbage, og så gik ind i forhandlingssporet igen og så siger; vi bruger den tid, der er nødvendig for at lave en god aftale, som begge parter kan være tilfredse med, i stedet for at slås os til noget, som måske ingen af os i sidste ende, ender med at være tilfredse med. JP: Det har I jo gjort før. Altså I er jo kendt for at forhandle og bide jer til bordet, hvorfor ikke, hvorfor spille det her ultimative kort, hvorfor ikke; man kunne jo sagtens sige, man kunne jo sagtens kører alle 9. Klassernes eksamen igennem - der er mange der står og skal i gymnasiet, og er enormt bekymrede for, hvad det betyder for dem, hvis de ikke får deres eksamen, hvis lockouten bliver en realitet, og vi ender med et indgreb. Hvorfor ikke så ikke sige, så lad os dæmpe lidt for retorikken, lad os sætte os, I har jo siddet overfor hinanden, og kan jo alt andet lige godt lide hinanden, det kan man jo mærke, det er ikke 2
fordi, der er kold vind mellem jer, når I sidder overfor hinanden. Hvorfor så ikke trække den tilbage og så sige, jamen så lad os forhandle bukserne af? MZ: Ja, det lyder jo vældig besnærende, lad os da bare trække lockouten og lad os forhandle, hvorfor skulle man dog ikke gøre det. Men jeg vil starte med at sige, at jeg synes Bondo skal passe på med at være for hellig, fordi der er altså også historisk mange eksempler på, at lærerne har varslet strejke overfor os, i 95, 99 og 2001 eller 2, tror jeg det var, der varslede de strejke overfor os. Når vi har valgt at trække det her meget alvorlige kort, der hedder at varsle en lockout, så er det jo fordi, at vi er nu i en situation, hvor vi skal forhandle om en ny arbejdstidsaftale, og det er sådan, at indtil vi bliver enige om ny, så fortsætter den eksisterende. Og vi vil jo rigtig gerne løfte os videre fra den eksisterende, og det betyder i virkeligheden, at hvis ikke vi varsler lockouten, så udstyrer vi Bondo med en veto ret. Og det er også derfor, han siger som han siger her, fordi han vil rigtig gerne bevare den vetoret, vi er bare kommet der til, hvor vi må sige; jamen vi har jo siddet og forhandlet i tre måneder, han har forhandlet meget i pressen, vi har forhandlet en del ved forhandlingsbordet, vi er ikke kommet nogen vegne, vi står ved det samme kernespørgsmål igen. Og vi kan simpelthen ikke komme videre, uden at vi tager det der meget alvorlige skridt, fordi vi dermed frigør vi os fra den vetoret, som han har. Sekvens 2 JP: Så lad os komme ned i substansen, for I har jo også set mange, for eksempel forældre sige, nogen siger, at lærerne arbejder alt for lidt og de har alt for lange ferie, vi hører lærere som siger, jamen altså prøv at forestille jer, at I skulle holde en børnefødselsdag for 26 børn hver dag i seks timer, sådan er det at være lærer. Ziegler - I har hele tiden sagt, og I siger også i morgen, i en række dagsbadeannoncer, at et af problemerne er, at for eksempel en idrætstime og en dansktime udløser den samme mængde forberedelse. Anders Bondo - I siger, at sådan foregår det ikke ude på skolerne, lad os nu høre konkret, hvem har ret, hvordan foregår det så? ABC: Jamen sagen er, at vi har, I de forhandlinger imødekommet KL og sagt 3
JP: Jamen nu, lad os snakke konkret! ABC: Sådan som det forgår i dag, med en faktisk ret velfungerende aftale, det er, at læreren har en undervisningsmængde, der svarer til ca. 775 timer om året, det er lidt forskelligt fra kommune til kommune, for det sidder man i den enkelte kommune og forhandler. Når man har den undervisningsmængde, så skal man så løse alle de opgaver, der følger med, det ikke kun forberedelse, det er forældresamarbejde, det er samarbejde med skolepsykologer, det er skolefester, det er sociale arrangementer med forældre osv. JP: Men det var ikke det jeg spurgte om, jeg spurgte om, hvorfor skal det udløse den samme forberedelsestid? ABC: Jamen der er ikke jamen det er simpelthen en misforståelse. Der er ikke noget, der hedder forberedelsestid, der er den undervisningsopgave, og så skal man læse alle de opgaver. Jeg har for eksempel hørt, at der er da meget mere forberedelse til en 9. Klasse end der er til en 1. Klasse, det vil jeg så godt stille spørgsmålstegn ved, men lad os nu bare tage den dagsorden og sige, det er nok rigtigt, så kan jeg fortælle jer, der er meget mere forældresamarbejde i en 1. Klasse end der er i en 9. Klasse, og derfor, vi kalder det undervisningsopgaven. Men man har forhandlet alle de ting, der hører med til undervisningen, og i stedet for at have en 37 timers arbejdsuge, eller 1900 timers årsnorm, så har vi valgt, i virkeligheden i god forståelse i år 2008, at sige, lærerne har en undervisningsnorm på de her 700 og ca. 75 timer. JP: Ja, og så får man også nogle ekstra timer udover det - for eksempel til fester og lejerskoleophold, som man selv. ABC: Nej, nej JP: Nåh det er sådan, jeg har fået det at beskrevet af en jeg kender, der er viceinspektør. ABC: Det er lidt forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man har indrettet sig 4
JP: Men Ziegler, når nu I siger, at der skal være forskel i graduering i undervisningstimer, og vi så hører Anders Bondo sige, at sådan hænger det slet ikke sammen, for der er alt muligt ud over, hvorfor bruger I så det som argument? MZ: Ja, men altså i dag med den eksisterende aftale, så er lærernes arbejdstid delt ind i tre kategorier: undervisning, opgaver i tilknytning til undervisning, og det er jo i høj grad forberedelse, men ikke alene forberedelse, det er rigtigt nok også øvrige opgaver. Og matematikken i det er sådan, at hver eneste undervisningstime udløser en bestemt mængde tid til opgaver tilknyttet til undervisningen, der er simpelthen sådan en faktor man har forhandlet i den enkelte kommune. I Høje Taastrup Kommune er den 1,14, og det vil sige, en matematiktime udløser 1,14 timer til opgaver i tilknytning til den matematiktime, en gymnastiktime udløser 1,14 også videre. Så der er altså den der meget rigide sammenhæng mellem, at hver eneste time giver den samme mængde tid til opgaver i tilknytning til undervisningen. ABC: Men det man jo gør, det er, selvfølgelig er der forskel på klasser, det er vi helt klar over, og når man så sidder med fagfordelingen ude på skolerne, som vi kalder den der årsplan, hvor man deler klasserne ud, så ved vi jo godt, at hvis 6. A er en vanskelig klasse, jamen okay, så får du også 5. B, som måske er en nemmere klasse. Og det er jo den måde, vi prøver at finde balance, i stedet for at vi laver et stort bureaukrati, hvor vi skal sidde og vurdere hver enkel klasse ud fra forskellige kriterier. Og det fungerer faktisk rigtig godt. Der blev lavet en evaluering af den her aftale i efteråret, hvor lærere, ledere og forvaltninger er positive over, at det er meget mindre bureaukrati, den er fleksibel osv.. Men vi har jo, for at undgå den konflikt vi er på vej ud i, imødekommet KL s ønsker og sagt, okay, hvis man mener at det er det eneste rigtige, at skolelederen skal sidde og forholde sig til den enkelte lærers forberedelsestid, så accepterer vi det. Vi tror, det skaber et stort bureaukrati, vi tror, vi vender tilbage til det der med optælling og forhandlinger om alle mulige opgaver. Men hvis det er det, der skal til for at undgå konflikten, så har vi jo lagt et forslag på bordet, hvor vi accepterer den dagsorden. Jeg vil godt understrege en gang til, jeg tror ikke det er den rigtige ramme omkring skolen, men så lad det komme an på en prøve, jeg tror det kan være dyrekøbte erfaringer, men det har vi jo lagt på for at 5
sige, jamen hvis det er det der skal til, så har vi til gengæld at de kommuner, der ønsker at fortsætte med den nuværende skal selvfølgelig have lov til det, det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at sige, vil vi gerne fortsætte med den nuværende, så gør vi det. JP: Men hvorfor er det så vigtigt for jer, at det er skolelederen der skal styre lærernes forberedelsestid? For alt andet lige, når man taler med skoleledere rund omkring, som jo ikke rigtig har ville ytre sig, hverken for eller imod, og i virkeligheden bare er kede af, at I er havnet i den konflikt I er i nu. Så er der mange af dem der siger, jamen det fungerer faktisk meget godt, der er 80 procent, som vi har stor tillid til, som får det til at fungere, som siger; nå men så har vi måske en sløjdtime, hvor vi ikke skal bruge så meget forberedelse, men til gengæld har vi en matematisk time, hvor vi virkelig skal bruge meget, så det udligner sig. Hvorfor skal I sidde og styre noget, som mange af skolelederne i virkeligheden mener, er en tillid, som man giver til lærerne? MZ: Ej men det centrale her er, at vi skal jo ikke styre noget JP: Skolelederne MZ: Skolelederne skal styre noget, og det der er problemet med den nuværende arbejdstidsaftale det er, at den laver en binding på ressourcerne. Altså det er vigtigt lige at slå fast, sådan nogle aftaler findes jo ikke på resten af arbejdsmarkedet, alle andre arbejder med nogle arbejdstidsregler, der sætter en ydre ramme, altså hvor mange timer er det, man skal arbejde, men de dikterer ikke hvordan den tid anvendes. Og den arbejdstidsaftale vi har nu, den binder ressourcerne og det er blandt andet det, der gør, at i dag, hvor lærerne har en ugentlig arbejdstid, typisk på 42 timer, det er lidt højere end os andre, fordi de så har nogle lange undervisningsfri perioder, at ud af de 42 timer, så underviser de 16,3 timer. Det har vi undersøgt i KL, fordi vi har analyseret 15.000 læreres arbejdstid, og der siger vi, jamen vi ville jo gerne skabe en folkeskole, hvor lærerne er bare lidt mere sammen med eleverne, og det lader sig ikke gøre med de bindinger, der ligger på arbejdstidens anvendelse, og det er derfor, det er så vigtigt for os at få gjort op med det der. Og så selvfølgelig også fordi det er håbløst umoderne, altså det hører ikke til i det 21. århundrede at have sådan nogle arbejdstidsregler. 6
ABC: Men må jeg ikke godt have lov at sige JP: Men hvorfor er det så vigtigt, eller hvorfor er det så slemt for Jer at komme til at ligne resten af arbejdsmarkedet? ABC: Men nu har vi også spillet fuldstændigt ind på den bane, hvor vi siger, at det er skolelederen, der skal afgøre hvor meget forberedelsestid, den enkelte lærer skal have. Vi har sagt, lad os få nøjagtig de samme regler som HK og alle andre har, med udgangspunkt i en 37 timers arbejdsuge osv. Vi tror ikke, at det er den optimale ramme, men vi har faktisk, for at prøve at undgå denne konflikt, spillet helt ind på den bane, samtidig med at vi siger, at de kommuner, der vil fortsætte med velfungerende aftale skal have lov til det. Men mens Michael og jeg har siddet herhjemme i Danmark og forhandlet, så har der været afholdt det 3. Summit On the teaching profession, som det hedder. Jeg har været med i New York de to sidste år og i år var det så i Amsterdam. Her sidder de, repræsentanter for de fem og tyve bedst præsterende skolevæsner og drøfter, hvordan vi kan gøre skolerne endnu bedre. Noget af det de taler om igen og igen er det at give lærerne ansvar, giv lærerne autonomi, det giver faktisk en god skole. Hvis der er noget, der er vigtigt, så er det at lærerne har tid til opgaverne udenfor undervisning, både forberedelse, men også samarbejde lærerne imellem, så man får lavet den der dynamiske udvikling på skolen. Det er sådan noget viden vi får fra forskning om skolen. Og hvis vi nu forestiller os, at vi hiver den konflikttrussel væk og så satte os ned og prøvede og sagde, hvad ved vi rent faktisk er med til at skabe en god skole rundt omkring i verden, vi har massere af eksempler; vi har Singapore, vi har Canada, vi har Finland osv. og prøve at bygge den på viden, i stedet for at hvad vi tror, vi mener og sådan noget. Det er jo det vi forsøgte i 2008, da jeg sad sammen med Mads Lebech i timer ovre i KL, for at prøve at sige Hvad er det for en skole vi gerne vil have JP: Mads Lebech det er jo den gamle chefforhandler før dig (MZ), du er chefforhandler på nuværende tidspunkt. Jeg skal lige spørge dig (ABC), du siger I er kommet med et bud. I vil ligge jer oppe af HK, det forstår jeg simpelthen ikke. Hvad betyder det? ABC: Vi har fået at vide at gang på gang har KL sagt, at lærerne de skal bare være lige som de 450.000 andre, så har vi sagt OK så skal vi også have de samme regler som de 7
450.00 andre. Og det er blandt andet, at man én gang om måneden kan gå op har jeg haft overtid har jeg ikke haft overtid man får nogle bestemmelser, man ved, hvornår man har fri, og hvornår man skal møde på arbejde. Som alle andre. Vi kan jo ikke få de regler, og jeg synes heller ikke, at de er perfekte, det vil jeg godt sige med det samme. Men det er jo det vi hele tiden bliver stukket i skoen, at det er det vi skal gøre. MZ: Ej men må jeg lige sige, at Anders siger jo nu at han er gået helt ind på vores bane. Men han er jo slet ikke i nærheden af vores bane. I det forslag til arbejdstidsregler, han lige rakte frem, der er tiderne stadig delt ind i kasser og tid. Og han har omhyggeligt sørget for, at det, der nu bliver afsat i den pulje til forberedelse, som skolerne dog får en lille bitte smule mulighed for at fordele lidt differentieret ABC: Hvordan mener du med lille? MZ: Må jeg have lov til at tale færdig? Det der bliver lagt ned i den pulje, det har han sørget for, at det bliver nøjagtig lige så meget som i dag. Det vil sige, at ud af den der 42 timers arbejdsuge, der vil det stadig kun være 16 timer, der kan bruges sammen med eleverne. Det duer ikke. Det andet han så, nu siger Anders så det, at han gerne vil have arbejdstiden gjort op på månedsbasis, og det dur simpelthen ikke på undervisningsområdet, fordi eleverne er jo ikke lige så mange dage i skole som vi andre. Der vil eksempelvis være et problem i oktober måned, hvor vi har en efterårsferie, og hvis man skal gøre lærernes arbejdstid op på sådan en månedslov, så betyder det, at den uge hvor lærerne så ikke kan undervise elever i oktober måned, de timer skal så fordeles på de tre andre uger. Og det er jo helt håbløst, fordi det vil give en helt urimelig lang arbejdsdag. Og så skal børnene jo nærmest være på skolen til kl. 08. JP: Hvis man giver lærerne lov til at bestemme selv, så kan de vel bedre... Nu har vi eksempelvis mandag, tirsdag og onsdag i påskeferien, hvor alle andre går på arbejde, og der kunne man jo godt bruge, lægge, nogle af de timer, der til forberedelse, til at snakke med nogle af de utallige forældre, der ringer for at høre, hvordan deres lille Aksel har det. MZ: Jo, men kan du ikke se Det kan jeg godt forstå, men kan du ikke se, at i september måned, hvor der ikke er nogen ferier, hvis du sammenligner den med oktober, hvor der lige pludselig er en uge hvor de ikke skal undervise, så bliver det helt skævt. 8
JP: Men lad os komme tilbage til forberedelse, for det er jo det alt andet lige det, der er det store stridspunkt. Ziegler, vil jeres forslag udløse mindre forberedelse totalt? MZ: Det kan godt være i nogle situationer, at det vil udløse lidt mindre forberedelse. Når jeg har lavet de her sammenligninger med en dansktime kontra en gymnastiktime. Så er det jo for at sige, jeg er ikke sikker på, at det kræver helt samme mængde forberedelse til de to fag, og det kunne godt være, at vi kunne frigøre nogle ressourcer, hvis vi så lidt kritisk på nogen af tingene. Det kan også godt være, at den garvede lærer ikke behøver helt så meget forberedelse som den relativt nye lærer, som jeg ved jo typisk har et ret hårdt program. Det kunne godt være, vi kunne frigøre nogle ressourcer ved at kigge lidt på de garvede lærer, om de kunne klare sig med lidt mindre forberedelsestid. Og de der ressourcer, som vi jo så kan frigøre, det betyder jo så, at vi kan bruge de ressourcer til at lærerne kan være noget mere sammen med børnene, det er jo sådan set det, der også er målet for os. Det er jo det, der er vejen til en bedre folkeskole. JP: Anders Bondo der er mange af lærerne, der har sagt for os, at de tror at Kommunernes Landsforening plan vil blive reduceret med 20%. Er det også jeres holdning? ABC: Det tror jeg bestemt. Fordi noget af det der virkelig har forplumret hele vores forhandlinger det, det ved jeg ikke, om vi er enige om, men det er jo, at der ligger den her overordnet dagsorden, at der skal en ny skolereform til, hvor man direkte i reformen skriver, at den skal finansieres af lærernes arbejdstidsaftale. Og jeg er helt klar over, at vi har diskuteret arbejdstid før reformen kom. Men nu kommer der pludseligt en reform, hvor der direkte står 2 millioner ekstra undervisningslektioner. 6 millioner af de her ekstra aktivitetstimer skal finansieres ved en ændring af lærernes arbejdstid. Det er altså ikke bare en lille korrektion. Det svarer til, at alle lærere i gennemsnit skal undervise i tre til fem lektioner mere om ugen. Og det er selvfølgelig også det der ligger henover det her, hvis det var en situation med masser af ressourcer og muligheder, så tror jeg ikke lærerne ville være lige så bekymret. Men de kan jo godt læse skriften på væggen, når regeringen melder ud med en reform, og siger at den skal finansieres af vores overenskomst. 9
JP: Det spørgsmål har du fået utallige gange. Hvis man tager Anders Bondos udsagn for godt befindende, så lyder det jo som om, at I er regeringens forlængede arm, fordi I skal finde pengene for at kunne udfylde den skolereform. MZ: Ja. Og nu bevæger vi os meget tæt på den der spændende konspirationsteori, om at det hele er sådan noget vi har siddet og rottet os sammen på et eller andet lille kontor i finansministeriet. Det er jo vældig spændende med sådan nogle konspirationsteorier. Jeg må bare sige, at der bare er nogle helt simple ting, der bare gør, at den der konspirationsteori falder sammen. Altså bare det at vi begyndte jo, længe inden den nuværende regering trådte til, og inden der overhovedet kom skolereform på banen, der begyndt vi jo at kigge kritisk på lærernes arbejdstidsregler. Og det er jo derfor at den konspirationsteori styrter til jorden. Jeg synes faktisk at vi skal prøve at holde de to ting adskilt. Hvis I har et problem med regeringens folkeskolereform, så synes jeg I skal tage den med Folketinget og med undervisningsministeren. Og så skal vi holde det adskilt synes jeg, fordi de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Vi ville have stillet de her krav, som vi nu har stillet til jer, dem ville vi have stillet uanset om der var en folkeskolereform eller ej. ABC: Det er også. Jeg snakker ikke så meget konspirationsteori, men jeg kan dog konstatere, at det er jer der stiller krav om en ny aftale. I vil gøre op med den, der er. Og vil noget helt andet, fortæller I os. Det krav det får vi midt i december, vi har det første møde i slutningen af december. Det første stykker papir vi får fra jer, får vi 14. Februar. Før får vi ikke noget på skrift om en ny aftale. Men men, det er jo bare lige Sekvens 3 JP: Vi har hørt jer i denne her konflikt, at I har været meget bagudskuende. Lige nu står der 500.000 børn, der er en masse 9. Klasser, som venter på om de kan komme til at tage deres eksamen. Christina Antorini har sagt, at 9. klasserne de kommer til deres afgangsprøve lockout eller ej. Hvad kommer der til at ske nu? Mette Christensen har sagt at I gerne må ringe. Du (MZ) har et lockout varsel, du siger (ABC) at du gerne vil trække 10
jer tilbage og forhandle noget mere. Hvad kommer der til at ske nu? Hvad kan I sige til de 9. Klasser, der sidder tilbage nu og alle mulige andre? MZ: Jamen vi kan ikke stille dem noget konkret i udsigt. Det er desværre sådan, at vi nok styrer mod at den lockout nok træder i kraft. Og hvis jeg på nogen måde kunne undgå det, så ville jeg jo gøre det. Men jeg har jo samtidig, udover at jeg er bekymret over de næste par uger, eller måneder, eller hvor meget vi nu taler om, udover jeg selvfølgelig er bekymret over det, så har jeg også det hensyn, at vi jo her også taler om rammerne for folkeskolens virke om to, fem, ti, tyve år, og det er jo også rigtig vigtigt. Det er derfor, vi holder så meget fast i det grundsynspunkt vi har, at vi altså skal have nogle moderniseret arbejdstidsregler for folkeskolen, som sætter ressourcerne fri, så de kan bruges så godt som muligt til gavn for børnene. Fordi det er jo dem det handler om. JP: Ja, umiddelbart lyder det jo som om, at det er kommunernes økonomi og lærernes forberedelse og lærernes arbejdstid, der kommer i første række, og børnene der kommer i anden række. ABC: Men jeg synes at det vi skulle.. trække det lockout varsel tilbage, og så prøve at bygge på den viden vi har. Nu siger Michael Ziegler igen, at det her det er for folkeskolens skyld. Vi kender ikke nogen steder nogen grundskoler, der bliver reguleret efter de regler, som Michael Ziegler anbefaler. Det findes ikke nogen steder i verden. Så lad os da bruge de steder, hvor tingene lykkedes rigtig godt, gå ud og lade os inspirere at det. Så lave en god aftale, som understøtter det vi gerne vil i skolen; nemlig engagerede begejstrede lærere, der kommer ind og tager ansvar for elevernes undervisning. Det er det, det drejer sig om. Og jeg synes hele tiden, at det her det bliver sådan noget økonomisnak, i stedet for at få fokus på kvaliteten i elevernes undervisning. Og der er i hvert fald ingen, der skal bilde mig ind, at hvis man først laver en konflikt, som jeg synes er urimelig for børn og forældre, og hvis man så bagefter tror, at så kommer lærerne begejstret og indfører en ny folkeskole reform. Jeg ved ikke, hvor den teori findes henne. Jeg tror, at det her kan få meget alvorlige følger for folkeskolen. Og det er også en grund til, at vi skal se at komme tilbage til nogle forhandlingsborde. Så bruge den tid, det kan da godt ske, at vi skal bruge både to og tre måneder, men det næste skoleår kan vi da sagtens køre med den 11
nuværende aftale. Jeg tror, at de fleste skoleledere vil foretrække at få lov til at lave næste skoleår. Og så har vi altså et år til at komme til bunds og så bruge nogle ordentlige erfaringer, i stedet for det vi gør lige i øjeblikket. JP: Den allersidste kommentar, for I skal faktisk diskutere i mange flere Tv-programmer, så vi skal have jer ud af døren, så I når det. MZ: Men jeg kan godt forstå, at Anders Bondo gerne vil have sin vetoret tilbage, fordi det er det, der gør, det der ville ske, hvis jeg opgav lockouten. Jeg vil godt lige sige én ting, at du har jo forsøgt, i de her par måneder har du jo ligesom forsøgt at tage monopol på at ville kvaliteten. Jeg synes lige vi skal prøve at slå fast, hvad er det for opgaver, vi hver især har. Du er formand for DFL, og dermed har du din vigtigste opgave, det er at sikre gode vilkår for danske folkeskolelærere. Jeg har en opgave i KL. Og KL s vision på det her område, det er jo, at vi kan få den bedst mulige kvalitet for de penge, der nu engang er til rådighed for at drive den bedst mulige folkeskole for. ABC: Og ved du hvad. Jeg blev lærer for at give eleverne den allerbedste undervisning. Du ved, jeg brænder for den danske folkeskole. Den betyder utrolig meget for mig. MZ: Det gør den for os begge to. ABC: Og derfor skal vi have nogle engagerede og dygtige lærer. Det er den allervigtigste faktor for at eleverne får god undervisning. JP: Om ikke andet så blev I enige om, at I vil det bedste for børnene. Hvad det så betyder for jeres videre forhandlingsforløb. Jamen, vi sidder spændt og venter sammen med de 500.000 elever, der er i Danmark. Tak fordi I kom og forsat god arbejdslyst. 12