EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med efterværn i forhold til anbragte unge 42921 Udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSU Nord Oktober 2010
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB Uddannelsen hører til i den fælles kompetencebeskrivelse 2629, Pædagogisk arbejde med børn og unge. FKB en kan findes på www.uddannelsesadministration.dk. Samfundets indsats over for de mest belastede børn og unge er i disse år genstand for stor opmærksomhed, og igennem de seneste år er der flere gange gennemført ændringer i de lovregler, der regulerer området. Det seneste tiltag er et politisk forlig om Barnets reform, hvis tilknyttede lovregler skal træde i kraft den 1. januar 2011. Reformen fokuserer på 3 temaer: Nærhed og omsorg, Børns rettigheder og den tidlige indsats samt Kvalitet i indsatsen. Der gennemføres lovgivningsmæssige ændringer på efterværnsområdet med henblik på at sikre, at indsatsen altid modsvarer den enkelte unges individuelle behov så godt som overhovedet muligt. Der bliver bl.a. fremover stillet krav til kommunerne om, at der i handleplaner for unge på 16 år og derover skal sættes særskilt fokus på den unges overgang til voksenlivet, herunder uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsfunktioner De unge, der har været anbragt uden for hjemmet igennem kortere eller længere tid af deres liv, vil oftest være unge, der har haft en særdeles belastet opvækst, ofte med svigt i den tidlige barndom. De skal som 18-årige til at etablere sig i et voksenliv med de kompetencer og færdigheder, dette kræver. De vil imidlertid ofte opleve denne udfordring som større end mange andre unge, da de ofte er mere sårbare og desuden ofte mangler forældre eller andre pårørende, der kan støtte og vejlede dem i processen med overgangen til en selvstændig voksentilværelse. Der kan derfor være behov for en særlig støtte til den unge i denne proces. Også unge med vidtgående fysisk og/eller psykisk handicap, der har haft ophold på institution, kan være modtagere af en efterværnsindsats. De skal efter det fyldte 18. år opbygge en mere selvstændig tilværelse i samfundet med den støtte og vejledning, der ydes i voksenregi, eventuelt skal de videre til en institution for voksne. Også disse unge kan have behov for en særlig støtte i en overgangsperiode. De vil imidlertid oftere end de førnævnte unge have støtte fra forældre eller andre i netværket. En efterværnsindsats kan bestå af en eller flere foranstaltninger ud fra en bred vifte af konkrete muligheder med udgangspunkt i den handleplan, der udarbejdes af kommunen i samarbejde med den unge selv og eventuelt dennes forældre. Det kan dreje sig om støtte i forhold til daglige praktiske gøremål, etablering i egen bolig, uddannelse, indføring på arbejdsmarkedet, etablering af netværk, fritidsaktiviteter 1 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - m.v. Indsatsen kan ske i rammerne af en forlænget anbringelse eller i forbindelse med udslusning til egen bolig. Formålet med indsatsen er under alle omstændigheder at støtte den unge til at tilegne sig de nødvendige færdigheder for at kunne klare sig på egen hånd og kunne benytte sig af samfundets generelle støtte- og vejledningstilbud for voksne. Arbejdet indebærer ud over samarbejde med den unge, dennes pårørende og anbringelseskommunen også samarbejde og koordinering med andre myndigheder og institutioner, fx uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere eller andre. En arbejdsfunktion kan også være at støtte den unge i en selvstændig kontakt med diverse relevante myndigheder. Det er vigtigt, at den eller de medarbejdere, der er tilknyttet den unge, kender den unges baggrund og kan rumme og forstå den unge og dennes reaktioner, og en arbejdsfunktion er information af og inddragelse af den unge i alle aktiviteter. Medarbejderne skal desuden kunne udføre arbejdet med en sikker forståelse for sin egen rolle i forhold til den unge og diverse samarbejdspartnere. Deltagerforudsætninger Uddannelsen er relevant for medarbejdere, der arbejder med anbringelser af børn og unge. Det gælder først og fremmest familieplejere, medarbejdere på døgninstitutioner samt medarbejdere på forskellige former for socialpædagogiske botilbud. Deltagerne vil i vid udstrækning være medarbejdere uden en pædagogisk grunduddannelse, men for manges vedkommende med flerårig erfaring inden for arbejdsområdet. Deltagerne kan være ansat i kommunale, regionale eller private tilbud, der dækker bredt inden for spektret af anbringelsesmuligheder. Deltagergruppen kan således være sammensat af medarbejdere fra døgntilbud med forskellige målgrupper og har derfor forskellige uddannelsesbehov. Nogle af deltagerne kan have deltaget i forskellige korterevarende uddannelsestilbud, fx AMUuddannelser inden for familiepleje- eller døgntilbudsområdet. Struktur: Relevante uddannelser at kombinere med Det kan anbefales, at deltagerne har uddannelsen Arbejdet som familieplejer (45316) eller Arbejdet i pædagogiske døgntilbud og opholdssteder (45747) eller har viden eller erfaringer svarende dertil. Relevansen af supplerende uddannelser afhænger af de konkrete behov, men følgende uddannelser kan nævnes: 45313: Tværfagligt samarbejde om plejebarnet, 2 dage 44274: Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde, 5 dage 2 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 40961: Børn og unge med psykisk syge/misbrugende forældre, 3 dage 40630: Børn og unge med adfærds- og kontaktproblemer 40144: Kollegial supervision på pæd.- eller sosuområdet, 5 dage 2. Ideer til tilrettelæggelse Deltagerne vil have meget forskellige, men ofte ret konkrete, behov, og det er vigtigt, at uddannelsen bliver så relevant som muligt for deltagerne. Der bør derfor tages udgangspunkt i deltagernes erfaringer og særlige behov. I alle temaer bør der lægges vægt på at beskrive og arbejde med deltagernes rolle i processen med etablering og udførelse af efterværnsforanstaltninger. Undervisningen bør således fokusere på at omsætte deltagernes praktiske erfaringer til en teoretisk forståelse - og omvendt. I uddannelsesmålene vægtes de mere generelle forhold omkring efterværnsarbejdet, så underviseren skal kombinere det generelle stof med spændvidden i deltagergruppens specifikke behov. Underviseren giver teoretiske oplæg om emnerne. Der bør desuden skabes mulighed for dialog med deltagerne og indlægges arbejde i mindre grupper, hvor deltagerne får mulighed for at relatere de teoretiske oplæg til deres egen dagligdag. For at tage højde for processen og helheden i uddannelsen kan det være en fordel med en gennemgående underviser. 3. Temaer Temaoversigt Tema 1: Introduktion til uddannelsen (½ dag) Tema 2: Relevant lovgivning (1 dag) Tema 3: Samarbejdet med den unge (1 dag) Tema 4: Tværfagligt samarbejde (½ dag) 3 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 1: Introduktion til uddannelsen Temaet indledes med en præsentation af deltagerne og deres erfaringer, enten i plenum eller i mindre grupper. Herefter fremkommer deltagerne med deres forventninger til uddannelsen, evt. med udgangspunkt i oplevede behov i det daglige arbejde. Også dette kan eventuelt ske i mindre grupper. Deltagernes behov og ønsker vil være mangeartede, og det er underviserens opgave og ansvar at sørge for, at uddannelsen under hensyntagen til målene dækker så mange behov som muligt. Ønskerne kan oplistes på en planche, der hænges op i undervisningslokalet, så den er synlig i forløbet og eventuelt kan anvendes som checkliste ved evalueringen af uddannelsen. I tilknytning til præsentationen arbejdes der med følgende emner: 1. Hvem er de unge, der får efterværnsforanstaltninger? 2. Hvilke arbejdsopgaver kan det medføre? Der tages udgangspunkt i en brainstorm på det samlede hold for at få indtryk af de mange forskelligartede opgaver, der kan rummes i efterværnsarbejdet. Underviseren supplerer eksemplerne med uddybning af de arbejdsopgaver, der kan relatere sig til eksemplerne. Tema 2: Relevant lovgivning Følgende emner kan indgå: 1. Servicelovens bestemmelser omkring undersøgelser og foranstaltninger 2. Handleplaner 3. Efterværnsforanstaltninger 4. Den unges retssikkerhed (bl.a. tavshedspligt og klagemuligheder) 5. Forsørgelsesregler sammenhænge og snitflader mellem forskellige love og mellem børneregler og voksenregler. Regler om forsørgelse af den unge efter det 18. år i forhold til uddannelse, arbejde, praktik m.v. bør indgå i overordnet form. Det kan dreje sig om regler i Lov om aktiv socialpolitik, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Statens Uddannelsesstøtte mv. 4 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 6. Samfundets øvrige relevante tilbud (fx Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre støttemuligheder) Underviseren giver oplæg om emnerne, hvorefter der kan arbejdes i mindre grupper om en case som underviseren medbringer; deltagernes egne historier kan også danne grundlag for bearbejdning i mindre grupper. Der bør lægges særlig vægt på Servicelovens regler om støtte til 18-22-årige. Såvel tilkendelseskriterier som de enkelte efterværnsforanstaltninger gennemgås. Når det gælder lovgivning, skal der gives en basal, overordnet gennemgang, så deltageren har en grundlæggende forståelse for sammenhænge og de forskellige instansers og myndigheders funktioner. Tema 3: Samarbejdet med den unge I dette tema kan indgå følgende emner: 1. Kommunikation og samarbejde med den unge 2. Forståelse for den unges baggrund 3. At leve et selvstændigt voksenliv 4. At inddrage den unge i processen Der tages udgangspunkt i de problematikker, der kan opstå hos et ungt menneske, der har været udsat for tidlige svigt, og som skal til at leve et voksenliv. De hjælpeforanstaltninger, der har været iværksat for den unge, har haft som formål at give den unge de samme muligheder for udvikling og udfoldelse som andre unge og bidrage til at udvikle personen til en velfungerende voksen person. Den unge kan alligevel have en skæv følelsesmæssig udvikling; mange har været vant til at agere som voksne meget tidligt, samtidig med, at den emotionelle udvikling ikke er fulgt med. Også for et ungt menneske med vidtgående psykisk eller fysisk funktionshæmning, der har levet et liv omgivet af pædagogisk personale, er der særlige udfordringer forbundet med at skulle blive voksen og klare sig selv på de gældende voksne præmisser for den enkelte. Underviseren giver teoretisk oplæg om emnerne, og der vises evt. en egnet film. Deltagerne kan herefter arbejde i mindre grupper med en case, eller evt. med diskussion af en film. Undervisningen tilrettelægges, så der tages højde for den nære sammenhæng mellem de fire emner. Forslag til indhold til de enkelte emner kan i øvrigt være: 5 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - En kort præsentation af generelle kommunikationstemaer aktiv lytning, kropssprog, respekt m.v. samt gerne øvelser i kommunikation. Anerkendende kommunikation er en velegnet teori. Øvelsen Anerkendende interview kan anvendes (Se punkt 4). Fokus på det at vokse op med en eller anden form for svigt, konsekvenserne heraf for såvel den unges følelsesmæssige som kognitive udvikling samt udfordringerne ved at mangle relevant støtte i sit nære netværk. Eventuelt kan man i den forbindelse kort berøre teori fra den neuroaffektive udviklingspsykologi om påvirkning af barnets/den unges hjerne ved omsorgssvigt. Når det gælder unge med fysisk eller psykisk funktionshæmning, kan der tilsvarende fokuseres på de udfordringer, opvæksten har budt på. For begge grupper kan det være relevant at inddrage det perspektiv, at de unge har levet et dagligliv, præget af pædagogisk personale, og hvilken betydning dette kan have for den unge. Der arbejdes med de generelle færdigheder, der forudsættes for at leve et voksenliv, ligesom der kan sættes fokus på de krav, som det moderne, komplekse samfund stiller til den unge. Metoder til inddragelse af den unge i samarbejdet, både med den/de ansvarlige medarbejder(e) og med relevante myndigheder og instanser. Her lægges vægt på respekten for den unges integritet og selvbestemmelse i forhold til selvstændighedsprocessen og efterværnsindsatsen og på medarbejderens egen rolle i processen. Tema 4: (Tværfagligt) samarbejde Her kan følgende emner behandles: 1. Samarbejde med foranstaltningskommunen 2. Samarbejde med pårørende og andre i den unges private netværk 3. Møder 4. Hvor kan medarbejderen hente støtte i det generelle og konkrete arbejde? Samarbejdet tager afsæt i den unges handleplan. Man kan indledningsvis lave en brainstorm på holdet for at få opridset de mange forskellige aktører og interessenter, der kan være i spil i forhold til den enkelte 6 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - unge. Der bør her være fokus på respekten for den unge og den unges behov, ligesom den unges selvbestemmelse og nødvendigheden af dennes accept i det konkrete samarbejde bør vægtes højt. I forhold til pårørende og andre i det private netværk er det først og fremmest betydningsfuldt at kunne etablere et respektfuldt samarbejde; her kan bl.a. trækkes tråde til undervisningen i kommunikation (tema 3). Herefter kan underviseren give et mundtligt oplæg om krav og muligheder i samarbejdet, om tværfagligt samarbejde og om mødeteknik. Forskellige typer af møder beskrives i forhold til form, indhold og formål. Der kan suppleres med en øvelse i form af et spil, omhandlende et møde med forskellige faggrupper og andre personer, der får tildelt roller. (Se under pkt. 4). Der fokuseres i alle emnerne på medarbejderens rolle i arbejdet. Dette fokus fastholdes, når der arbejdes med medarbejderens støttemuligheder. Det kan dreje sig om støttepersoner i samarbejdsinstitutionerne, om supervision, kollegial vejledning m.v. 4. Opgaver og undervisningsmaterialer Situationsspil Deltagerne deles op i grupper med et antal deltagere afpasset det spil, underviseren har planlagt. Spillet skal omhandle en konkret situation, hvor en eller flere problemstillinger hos den unge skal behandles med henblik på at finde hensigtsmæssige løsninger. Dette skal ske i et forum, der består af den unge, en familieplejer eller en medarbejder fra en institution eller andet opholdssted samt et antal repræsentanter fra offentlige myndigheder, en uddannelsesinstitution, arbejdsplads el.lign. Udover at repræsentere forskellige instanser og interesser kan underviseren instruere deltagerne i at udstyre deres roller med forskellige egenskaber, fx den teoretiske, den fortravlede, den styrende, den procesorienterede eller andre. Den unge vælger selv sin position. Det er medarbejderens funktion, der er i fokus i spillet. Efter spillet skal der samles op i grupperne i forhold til, hvordan medarbejderen argumenterede for sit standpunkt, og hvordan han/hun støttede den unge. Alle implicerede skal udtale sig ud fra deres behov og interesse. Hvordan blev det oplevet? Hvordan gik det? Var resultatet tilfredsstillende? Vigtig er den unges oplevelse. 7 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Herefter foretages en fælles opsamling i plenum for at få generelle tendenser og problematikker frem. Spillet kan eventuelt gennemføres i plenum, så én gruppe gennemfører spillet under overværelse af de øvrige deltagere. Anerkendende interview I et anerkendende interview handler det om at dele historier og udforske mening med disse historier for begge deltagere i interviewet. Der er tale om en fælles udforskning af de temaer, der opstår i samarbejdet, og som giver tilfredshed og arbejdsglæde. Alle mennesker søger efter øjeblikke, hvor de føler glæde og anerkendelse og oplever, at verden er fuld af muligheder. Øvelsen gennemføres således: 1. Find sammen to og to (det skal ikke være to, der arbejder sammen) 2. Præsenter jer for hinanden 3. I skal nu følge interviewguiden og på skift interviewe hinanden 4. Den interviewendes opgave er at lytte opmærksomt og stille opfordrende og udforskende spørgsmål som: Prøv at fortælle mere om dette eller Hvordan oplevede du det? eller Hvad gjorde du ellers? 5. Intervieweren skal altså spørge uddybende ind til historien for at øge forståelsen og få klarhed over, hvad det var, der især skabte glæde/anerkendelse. 6. Notér de ord, citater og idéer, der fanger opmærksomheden. Interviewguide Fortæl om en oplevelse et højdepunkt i dit arbejde et tidspunkt hvor du oplevede en anerkendende samtale/et anerkendende samarbejde. Beskriv detaljeret, hvad der skete. Hvad var det særlige ved denne situation? Hvordan oplevede du det? Hvad gjorde du? Hvad gjorde andre? Hvad har denne historie givet dig? Hvad har den inspireret til? 8 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 5. Litteraturliste mv. Love og vejledninger Lov om social service, seneste udgave, kan findes på www.retsinformation.dk Lov om aktiv socialpolitik, seneste udgave, kan findes på www.retsinformation.dk Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, seneste udgave, kan findes på www.retsinformation.dk Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, seneste udgave, kan findes på www.retsinformation.dk Vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier, Socialministeriet, 2006 Jappe, Leif: Børn- og ungehåndbogen, seneste udgave, Frydenlund Barnets reform og ny indsats for unge. JURAINFORMATION, september 2010 Bøger Bagge, Niels: Ung og sårbar, Psykiatrifonden, 2000 Bendtsen, Lisbeth: Mellem drøm og mareridt unges fortælling om engle, dæmoner, anerkendelse og skam, Dansk Psykologisk Forlag, 2005 Eggersen, Robert: Om møder, Eggersens Forlag 2000 Erling, Ann (red); Hwang, Philip (red): Ungdomspsykologi, Gad, 2004 Hart, Susan og Schwartz, Rikke: Fra interaktion til relation, Hans Reitzels Forlag, 2008 Hermansen, Ole; Løw, Ole; Petersen, Vibeke: Kommunikation og samarbejde i professionelle rammer, Alinea, 2004 Knudsen, Anne; Jensen, Carsten Nejst: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, Billesø og Baltzer, 2004 Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik, Psykologisk Forlag, 2007 9 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Nordahl, Thomas; Sørlie, Mari-Anne; Manger, Terje; Tveit, Arne: Adfærdsproblemer hos børn og unge (Teoretiske og praktiske tilgange). Dansk Psykologisk Forlag, 2008 Walther, Laila (red): Unge i mistrivsel, JURAINFORMATION, 2009 Film Jeg vil ikke ende som min mor TV2dok, 2010 (39 min) Hjemmesider www.servicestyrelsen.dk www.sl.dk (Socialpædagogernes Landsforbund) www.tabuka.dk (Landsforening for nuværende og tidligere anbragte) 10 af 10