Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Forebyggelse i nærmiljøet 1. Projektets titel: Sund Zone 2. Nærmiljø Det begrundes hvorfor nærmiljøet er valgt herunder hvilke sundhedsudfordringer nærmiljøet er karakteriseret af. Angiv også hvor mange borgere, der bor i nærmiljøet. Vedlæg eksisterende materiale som belyser sundhedsproblemerne. Køge Kommunes sundhedsprofil fra 2007 viser store forskelle i borgernes helbred afhængig af uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst. Konsekvensen er, at de laveste socialgrupper udsættes for flest sundhedsrisici. De er i risiko for kortere levetid, nedsat livskvalitet og sygdom. Desuden kommer den sociale ulighed til udtryk ved stor forskel i brugen af tilbud, der kan medvirke til sundhedsfremme. I forhold til den sociale ulighed er fire almennyttige boligområder i Køge særligt udsatte som følge af lav tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt indkomstniveau, lavt uddannelsesniveau, og høj andel af flygtninge- og indvandrere med sociale og sundhedsmæssige problemer. Køge Kommune har valgt et af disse områder, nemlig Ellemarken som nærmiljø, hvor forebyggelsen ønskes styrket. Valget skal ses i lyset af, antal beboere og dermed potentielle aftagere projektets indsatser, de udfordringer og ressourcer der præger området, samt de lokale erfaringer og samarbejdspartnere. I Ellemarken Er der 1125 boliger og 2254 beboere indgår 66 procent af den voksne befolkning i arbejdsstyrken. udgør indvandrere/efterkommere ca. 32 procent er 72 procent af alle indvandrere/efterkommere uden uddannelse. De fleste ældre taler meget ringe eller slet ikke dansk, og en del er analfabeter udgør andelen af 0-17-årige godt 30 procent er der større omfang af uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet blandt de unge end i Køge under, hvilket har medvirket til øget utryghed udgør beboere af tyrkisk oprindelse 83 procent af gruppen af indvandrere/efterkommere. Mange i denne gruppe er nedslidte efter mange års ufaglært, hårdt arbejde. Samtidig er beboerne i denne gruppe ramt af følelsen af ikke at høre til i Danmark og mange har ondt i livet. Endelig er der i denne gruppe en overrepræsentation af personer med livsstilssygdomme som eksempelvis diabetes er beboeromsætningen middel Ellemarken rummer mange ressourcer, der kan komme i spil i forhold til Projekt Sund Zone som beskrevet under pkt. 8)
3. Erfaring Beskriv kommunens og/eller samarbejdsparters erfaring med forebyggelsesindsatser i nærmiljøer. Køge Kommunes generelle erfaringer Erfaring med ressourcetilgang, der har sikret reel borgerinddragelse af især udsatte borgere. Metoden indebærer værdier om fokus på ressourcer frem for på problemer og barrierer. Erfaringer fra bl.a. traumeprojekter viser at deltagerne har følt sig set/hørt og oplevet ejerskab til projekt og individuelle mål. Deltagerne har fået øje for egne ressourcer, hvilket har medført optimisme og gåpåmod i forhold til egen situation. Endelig har det øget tilliden mellem fagpersoner og borgere. Du bestemmer metoden har Køge Kommune positive erfaringer med som motiverende metode i arbejdet med livsstilsændringer. Metoden har vist sig effektiv som deltagercentreret undervisningsmetode i f.h.t. sundhedsfremme, da den støtter deltagerens personlige og sociale kompetencer, og træner deltagerne i selv at tage vare på livet. 4. Samarbejdsparter Angiv hvilke samarbejdsparter der eksisterer i det valgte nærmiljø, fx netværk, foreninger, boligselskaber m.fl., 5. Målgruppe Beskriv hvilken målgruppe kommune forventer at rekruttere til projektet og hvis muligt hvor mange personer det ca. er. Ellemarken Erfaringerne fra projektet Kulturelt Kvarter viste, at målgruppetænkning og borgerinddragelse er centralt for forankring af resultater. Det danske sprog udgjorde en afgørende barriere for at opnå høj deltagelse, reel borgerinddragelse og ejerskab til projektet. Udover de sproglige udfordringer var netværk og samarbejdsformer i Kulturel Kvarter ikke stærke nok. En central udfordring er, at den tyrkiske gruppe er fragmenteret. Det er derfor vanskeligt at opnå den fornødne opbakning til - og effekt af potentielle ressourcepersoner blandt de voksne beboere af tyrkisk oprindelse, som også indebærer, at mange frasiger sig medansvaret for området. Projekt Sund Zone etableres i partnerskab mellem Køge Kommune (Sundhedsafdelingen og Integrationsafdelingen) og afdelingsbestyrelsen i Ellemarken. Der udarbejdes en partnerskabsaftale som grundlag for projektiværksættelse. Øvrige samarbejdspartnere Den kommunale tværfaglige arbejdsgruppe: Støttet byggeri Teknisk forvaltning Etnisk Sundhedshus Boligselskabet Kommunale institutioner, uddannelsesinstitutioner og frivillige foreninger i lokalområdet Sundhedspersonale, herunder praktiserende læger Integrationsrådet Børne- og Ungeforvaltningen Køge Sprogcenter Den lokale SSP-gruppe i området Sund Zone henvender sig som udgangspunkt til alle beboere i boligområdet. I projektforberedelsesfasen identificeres og prioriteres undergrupper med afsæt i Lokalsamfundsanalysen. Denne vil kunne afgøre evt. behov for hensyn til fx etnicitet og psykiske diagnoser som målgruppe for kommunikation, dialog og aktivitetsindhold. Det forventes, at der især vil være fokus på voksne, herunder isolerede/nedslidte ældre og familier.
6. Formål Præsenter kommunens overvejelser ift. formål med projektet og mulige delmål herunder sundhedsfremmeperspektiv. Formålet i Sund Zone er at styrke beboernes mulighed for sundere livsstil og levevilkår, ved at: fremme trivsel, tryghed og fællesskab støtte og udvikle ressourcepersoner, der kan virke som formidlere og igangsættere sikre inddragelse, skabe ejerskab, engagement og medansvar Delmål: etablere sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i nærområdet, der matcher beboernes behov, motivation og tilgang til at arbejde med livsstilsændringer i forhold til tobak, fysisk aktivitet, kost samt mental sundhed, herunder handlekompetencer til mestring af eget liv styrke de sundhedsfremmende ressourcer i nærmiljøet ved kompetenceløft af frivillige nøglebeboere, der kan rådgive og inspirere andre om sundhed og muligheder i nærmiljøet give frontmedarbejdere redskaber til netværksarbejde og reel borgerinddragelse af enkeltpersoner og grupper, herunder interkulturel kompetence og kommunikation styrke fællesskabet i nærmiljøet etablere brobygningsaktiviteter til det omgivende lokalsamfund, så nærmiljøet styrker relationerne til uddannelsessteder, pasningsinstitutioner, foreningslivet, klubber etc. og sikre et samspil med de eksisterende sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i nærmiljøet udvikle og afprøve metoder til rekruttering af målgruppen styrke relationen mellem nærmiljøet, det omkringliggende lokalsamfund og kommunen via arbejdsgrupper og dialog fora 7. Valgfri risikofaktor Sæt et kryds. 8. Ressourcer og potentialer Beskrive hvordan det forventes at eksisterende ressourcer og potentialer udnyttes i dette projekt herunder allerede eksisterende tilbud. Lokalsamfundsanalysen er grundlaget for den endelige formulering af formål og delmål. Alkohol: Kost: X Afdelingsbestyrelsen er meget aktiv i Ellemarken og har iværksat mange initiativer (se pkt. 3). Der er mange ressourcestærke beboere, som kan involveres eller allerede er involveret. Ellemarken har et bredt og meget varieret aktivitetsudbud, fx klub for unge i bebyggelsen (som supplement til kommunal ungdomsklub), stavgang, gymnastik, aktiviteter for ældre, havekasser (som er en succes blandt de tyrkiske beboere). Aktivitetstilbud og beboere kan i højere grad blive en ressource under forudsætning af bedre borgerinddragelse. Køge Kommunes egne erfaringer med borgerinddragelse og motivation udgør en betydelig ressource for projekt Sund Zone. Flere af de fagpersoner, der har erfaringer med disse metoder indgår i projektet. Det medvirker til at erfaringerne
kan udbredes til andre fagpersoner og deltagere i projektet samt til andre deltagende kommuner. Der er derfor potentiale for at model og metoder i projekt Sund Zone kan profitere heraf. 9. Forventninger til modellen Her skal kommunen forholde sig til modellens grundelementer og tilbud til borgerne. Præsenter kommunens forventninger til, hvordan modellen kan bidrage til at forbedre målgruppens sundhed. Desuden er Etnisk Sundhedshus en ressource med bl.a. sundhedsplejersker, læger, psykologer og diætister, da det er et åbent tilbud for alle etniske borgere i Køge Kommune. De kan bidrage med solid og relevant erfaring med motiverende metoder i forhold til en sundhedsfremmende indsats for etniske minoriteter. Endelig bidrager Køge Kommunes Integrationsafdeling til projekt Sund Zone med erfaring og viden fra ind- og udland om borgerinddragelse, interkulturel kompetence og kommunikation, samarbejde med civilsamfund, boligsocialt arbejde og compliance ift. etniske minoriteter. Borgerinddragelse: Selvom Køge Kommune har solide og gode erfaringer med borgerinddragelse, er der behov for udvikling, for at skabe de nødvendige resultater. Med projekt Sund Zone bliver det muligt systematisk at afprøve PRD og effekten af ressourcetilgangen i forhold til en sundhedsfremmende og boligsocial indsats. Det forventes at bidrage til udvikling af sundhedsfremmeindsatsen, få flere deltagere fra målgruppen og øget trivsel. Køge Kommune forventer desuden at kunne bidrage til udviklingen af modellen med afsæt i lokale erfaringer, men ser frem til faglig sparring med lokale samarbejdspartnere og andre modelkommuner. Endelig kan modellen i Projekt Sund Zone i Ellemarken bidrage med kvalitative input til Køge Kommunes sundhedsfremmende indsats samt til de boligsociale handleplaner, der udarbejdes for de udsatte boligområder i kommunen. Motiverende metoder: Selvom der er gode erfaringer med motiverende metoder i Køge Kommune er der behov for udvikling og udbredelse. Forventningerne til modellen om motiverende metoder i dette projekt er, at det vil være muligt at udvikle støttende tiltag der fastholder individer i processen med at tage vare på egen sundhed, og som støtter op om motivationen til fremme af sundheden. Køge Kommune har fokus på netværksdannelse i forhold til forankring og fastholdelse af motivationen til ændringer, men der er store udfordringer forbundet med netværksdannelse. Det forventes at dette projekts set-up med udgangspunkt i nærmiljøet og den motiverende tilgang til sundhedsfremme danner ramme, som kan profitere af det frivillige netværks potentiale i forebyggelse og sundhedsfremme. Endelig forventes det, at kombinationen med sunde rammer giver forbedrede resultater af sundhedsfremmeindsatsen rettet mod socialt udsatte grupper, herunder øget antal deltagere, udvikling af indsatsen og effekt for den enkelte og for området. Sunde rammer: Strukturel forebyggelse er indlejret i kommunens sundhedspolitik, og der opnås erfaringer med både kompetenceudvikling, fysiske planløsninger samt politikker
og retningslinjer der skal understøtte det sundhedsfremmende arbejde. Det er forventningen, at modellen i projekt Sund Zone vil udgøre en arena med styrket mulighed for at vurdere effekterne af en mere strukturel tilgang, set i en direkte sammenhæng med sundhedsfremmende tilbud, vejledning og et generelt mere massivt fokus på trivsel og godt helbred. Risikofaktorer (rygning, fysisk aktivitet, mental sundhed): Rygning: Det forventes, at modellen er medvirkende til at nedbringe rygeprævalensen blandt beboere i boligområdet. Der bygges videre på erfaringer fra projekt Røgfrihed for alle, som med sin metodeudvikling bidrager til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Ved at afprøve metoder bl.a. i forbindelse med telefonisk rådgivning med udgangspunkt i Stop-Linien, forventes der et fald i antal rygere, fordi tiltaget i kraft af sin større fleksibilitet bedre kan tilpasses målgruppen af de sværest motiverede. Det er også en forventning, at udviklingssamarbejde i København Syd vedrørende tobaksforebyggelse og social ulighed kan drage nytte af erfaringerne fra projekt Sund Zone og metodeudviklingen af modellen. Fysisk aktivitet / kost: Køge Kommune har mange erfaringer med tilbud til overvægtige børn og deres familier, tidlig opsporing af børn i risiko for at udvikle overvægt og til svært overvægtige voksne. Men det er en løbende udfordring at mange af de borgere, der objektivt vurderes at have størst behov ofte ikke magter at deltage eller fastholde deres deltagelse pga. begrænsede egne ressourcer eller manglende motivation. Disse erfaringer vil blive videreført i forhold til fysisk aktivitet og kostindsatsen i projekt Sund Zone, og det er en forventning at modellen vil styrke rekrutteringen til disse tilbud i forhold til den sociale ulighed i sundhed. Mental sundhed: Der er forventning til, at formålet med projektet, særligt i forhold til de fællesskabsfremmende aktiviteter samt fokus på nærmiljøengagementet vil være fremmende i forhold til beboernes mentale sundhed. Det er også en forventning, at modellen vil være medvirkende til at kunne støtte psykisk lidende borgere, der har behov for kompetencer til at håndtere hverdagen. Det valgte boligområde har risiko for ophobning af psykiske lidelser. Det rummer høj koncentration af udsatte borgere udenfor arbejdsmarkedet og/eller i ensomhed, og en del flygtninge, mange med PTSD. Med afsæt i sundhedsprofil og lokalsamfundsanalyse vil projektet sætte fokus på specifikke udvalgte diagnoser. Det antages at forebyggelse af, og handlekompetencer i forhold til, angst, depression og PTSD vil være i fokus. Modellen forventes at være anvendelig i.f.t. arbejde med angst, depression og PTSD ved eksempelvis at have fokus på: 1) undgå isolation og ensomhed 2) støttende grupper eller lignende(om end det kan være vanskeligt pga. tabuisering) 3) mulighed for at dyrke regelmæssig motion 4) mestringsredskaber til at undgå stress og belastning pga. PTSD.
10. Rekruttering og fastholdelse Her beskrives hvilke muligheder og barrierer der forventes at være med rekruttering og fastholdelse, når der tages udgangspunkt i modellen. Med afsæt i det udvalgte boligområde repræsenterer beboerne nogle af de borgergrupper i Køge Kommune, som traditionelt set, i begrænset omfang benytter sig af kommunens sundhedsfremmende tilbud. Ligeledes er det også de mindre ressourcestærke borgere, der har sværest ved at gennemfører et sundhedsfremmende forløb. Udsatte borgere oplever forskellige barrierer for rekruttering og fastholdelse: 1) Manglende overskud (både psykisk og økonomisk), 2) ensomhed som en barriere for at indgå i aktiviteter, 3) svært ved at opleve det meningsfuldt, 4) afstanden til sundhedstilbud Det forventes at hovedparten af beboerne i det udvalgte boligområde oplever lignende barrierer for også at indgå i projekt Sund Zone. Men i Projekt Sund Zone vil der fra dag 1 blive benyttet en direkte opsøgende rekrutteringstilgang (F2F) lige som der vil blive brugt andre kommunikationskanaler end de, der traditionelt benyttes i kommunal indsats. Herunder bruge ressourcepersoner til rekruttering. 11. Sammenhæng i sundhedsindsats Her beskrives hvordan indsatsen på sigt forventes at styrke samspil og koordination mellem forskellige aktører/sektorer. Målet er, at modellen og projektets tilgang til den forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal gennemsyre aktiviteterne i praksis. Med andre ord at man kan som borger oplever dem nærværende, motiverende og med fokus på udvikling af positive inkluderende fællesskaber, hvilket forventes at bidrage til fastholdelse af deltagerne. I projekt Sund Zone etableres dialogfora på flere niveauer mellem boligområdet, det omkringliggende lokalsamfund og kommunen, som sikre videndeling om sundheds- og trivselsmæssige behov, ønsker og muligheder. I projektperioden afholdes løbende statusmøder mellem de involverede parter med Ellemarken som omdrejningspunkt. Møderne vil have karakter af opsamling på fælles og understøttende tiltag i det omkringliggende lokalsamfund og i forhold til de kommunale tiltag og planer. Eksempelvis kan Køge Kommunens Etniske Sundhedshus spille en langt mere fremtrædende rolle ude i boligområdet, via netværksmøder med de lokale opsøgende nøglepersoner, og dermed styrke både viften af tilbud samt rekrutteringen til de eksisterende muligheder i Etnisk Sundhedshus. Projektets ansatte, og afdelingsbestyrelsen vil inddrage de omkringliggende institutioner og foreninger i forhold til projektets fremdrift og samarbejdsmuligheder, ligesom der også lægges op til dialog med bl.a. de praktiserende læger. I projektperioden vil Styregruppen ligeledes være et centralt organ til dialog mellem afdelingsbestyrelsen og kommunen, med en bred repræsentation af fagområder. Erfaringerne med det tætte projektsamarbejde skal inddrages i det videre arbejde med Boligsociale handleplaner, hvor sundhed og trivsel udgør delelementer i et styrket samarbejde mellem boligområderne, deres nærmiljø og de kommunale indsatser.
12. Formidling og kommunikation Her beskrives hvordan kommunen planlægger at kommunikere med borgerne i nærmiljøet og hvad den løbende formidling indeholder fx udsendelse af nyhedsbrev, lokalblad, hjemmeside o.a. Engagement og deltagelse kræver først og fremmest klar og tydelig information til samarbejdspartnere og beboere i nærområdet om projektet. Kommunikationsindsatsen forudsætter, at der skabes relationer, tillid og fælles sprog, for at skabe lydhørhed og dialog. Da Ellemarken rummer en stor andel af udsatte beboere samt beboere med etniske minoritetsbaggrund stilles der særlige krav til formidling og kommunikation. Mere traditionelle formidlingsmetoder i nærområdet såsom flyers, plakatophæng i opgange og boligområdet samt hjemmesideinformation har ikke haft ønsket effekt i form af øget beboeraktivitet. Erfaringen viser i stedet, at beboerdeltagelsen stiger, når information formidles direkte til målgruppen fx via ressourcepersoner eller netværk i nærområdet. Lokalsamfundsanalysen danner grundlag for udarbejdelse af en flerstrenget kommunikationsstrategi for projektet, herunder den endelige vurdering af omfanget af tolkebehov og behov for særlig formidlingsindsats til områdets relativt store gruppe af analfabeter. Som udgangspunkt henvender Køge Kommune sig på dansk til alle Køge-borgere. Erfaringer fra tidligere indsatser i Ellemarken har imidlertid peget på markant lavere aktivitetsdeltagelse ved fravær af tolk, hvorfor projektet vil benytter sig af tolke. 13. Projektets forankring Det beskrives hvorledes kommunen vil sikre at indsatsen eller relevante dele af den fortsætter i nærmiljøet og andre relevante områder i kommune efter projektets afslutning. Kommunikationsstrategien vil bygge på: Face-to-face-kontakt for at nå alle beboergrupper (herunder anvendelse af informatører og ressourcepersoner) netværksdannelse og styrkelse af ressourcepersoner i nærområdet samt tilstedeværelsen af en projektleder og medarbejder i boligområdet, som vil fremme informationsstrømmen i nærområdet. Anvendelse af eksisterende kommunikationskanaler: Køge TV, Radio, beboertv, hjemmesider, beboerblade, nyhedsbreve m.v. Sociale medier, idet Køge Kommune har gode erfaringer med formidling af budskaber til unge via facebook, sms-kæder mv. De gode historier (herunder fotodokumentation), udstillinger m.v. Hjemmeside hvor deltagere kan følge egen og fælles udvikling Løbende information til stakeholders Branding i lokalpresse samt fagblade og landspresse efter aftale med Sundhedsstyrelsen Afsluttende produktion af DVD/TV til målgruppen Anvendelsesorienterede produkter til frontmedarbejdere m.fl Løbende dokumentation af effekt Projektets langsigtede strategi handler om at igangsætte initiativer og aktiviteter, der kan leve videre efter projektets afslutning. Sideløbende hermed er det projektets ambition at opbygge kapacitet i form af kompetencer, ressourcer og nye former for netværk, så projektet kan overgå til en bæredygtig driftsfase. Dette betyder at Køge Kommune er optaget af forankring som en integreret del af projektet i forhold til
følgende interessenter: Nærmiljøet, deltagende borgere og Køge Kommune. I projektet ønskes uddannet dynamoer/ressourcepersoner i nærområdet med henblik på at videreføre aktiviteter her. Der ønskes gennemført fokusgruppeinterviews i projektet, som via ressourceorienteret tilgang afdækker hvad der kan få de forskellige parter til at fortsætte indsats, da læringen i området er, at fællesskaber og deltagelse falder drastisk, når projekter lukkes ned. Desuden inviteres de lokale institutioner, foreninger m.v. med i projektet, hvilket forventes at bidrage til udvikling, øget rummelighed og bredere brugersammensætning i flere af nærmiljøets tilbud. Endelig vil der i partnerskabsaftalen søges indgået aftale med afdelingsbestyrelsen om at understøtte og/eller involvere ressourcepersonerne og videreførelse af aktiviteter efter projektets afslutning. Under forudsætning af deltagernes interesse søges hjemmeside videreført med adgang til, at borgere kan indtaste og følge egen sundhedsfremme og resultater heraf. 14. Projektets organisering og bemanding Her beskrives arbejdsdelingen i projektet. Køge Byråd har med afsæt i forslag fra Integrationsrådet besluttet, at der skal udarbejdes boligsociale handleplaner for de udsatte boligområder i Køge Kommune. Handleplanerne vil de kommende fire år blive udarbejdet i tæt samarbejde med primært boligorganisationerne og sekundært med andre interessenter i disse nærområder. Handleplanerne vil få bredt fokus på forebyggelse, trivselsfremmende initiativer og borgerinddragelse. Nærmiljøsundhedsprofilen vil indgå som baseline for handleplanerne, og de involverende metoder samt adfærdsregulerende sundhedsforebyggelse vil indgå direkte i handleplansarbejdet. Der er personsammenfald mellem styregruppe og den arbejdsgruppe, der har ansvar for udarbejdelse af de boligsociale handleplaner. Erfaringerne fra projekt Sund Zone vil desuden blive formidlet på de årlige møder mellem Køge Kommune og de almennyttige boligorganisationer mhp. at fungere som modelindsats for udviklingen af de øvrige eksisterende og nye boligområder, som opføres de kommende år i Køge. Ligeledes vil erfaringerne blive formidlet til alle relevante politiske udvalg og råd. Der udarbejdes kommissorium for styre- og projektgruppe i projektets første fase, som tager udgangspunkt i følgende overordnede ansvars- og opgavedeling: Projektgruppe: Udarbejder beslutningsoplæg til styregruppen samt implementerer styregruppens beslutninger. Projektgruppens opgaver er i hovedtræk: Sikre projektets fremdrift og økonomi Etablere viftetilbud for beboere Udvikle og afprøve metoder til rekruttering af målgruppen Tage initiativ til uddannelse/efteruddannelse af nøglepersoner
Gennemføre temamøder, informationsmøder og undervisning af nøglepersoner i boligområderne Projektgruppen består af: Projektleder, projektkoordinator, projektmedarbejdere, faglig leder af forebyggelse og sundhedsfremme, sundhedskonsulent, integrationskonsulent og repræsentant for Ellemarken samt ad hoc inddragelse af relevante parter. Projektlederen er formand for projektgruppen. Styregruppe: Styregruppe fastlægger mål og strategier for projektet og for den overordnede organisering samt godkender statusopfølgninger og evaluering til de relevante politiske udvalg samt til boligorganisationerne. Styregruppens opgaver er i hovedtræk: Godkende projektbeskrivelse og budget Godkende evalueringsplan Overvåge projektets fremdrift Overvåge projektets økonomi Fungere som ambassadører for projektet Styregruppen består af repræsentanter fra ledelsen af Social- og sundhedsforvaltningen, Forvaltningen for Arbejdsmarkeds og Borgerservice, Teknisk forvaltning samt repræsentanter for afdelingsbestyrelserne samt projektleder og projektkoordinator. Direktøren for Social- og Sundhedsforvaltningen er formand for styregruppen Styregruppen mødes to gange årligt, og kan derudover indkaldes efter behov. Styregruppen sekretariatsbetjenes af projektlederen, der er bindeled mellem projektgruppe og styregruppe, og som er ansvarlig for den løbende kontakt til Sundhedsstyrelsen og de involverede parter om projektet. Med afsæt i erfaringerne fra andre projekter tænkes der gennemført kortvarige møder mellem projektgruppe/medarbejdere og de relevante ledere/chefer i og udenfor styregruppen mellem styregruppemøderne. Formålet er kort at gøre status over fremdriften samt at projektgruppe/medarbejdere kan få øjeblikkeligt svar/tilbagemelding på udfordringer i projektet. 15. Plan for hvert finansår Angiv en overordnet plan for de vigtigste aktiviteter for hvert finansår: For mere detaljeret oversigt: Bilag A Referencegruppe Referencegruppen består af repræsentanter fra organisationer og enkeltpersoner, som kan give relevant faglig sparring og kvalitetssikring af udviklingsprojektet. Referencegruppen er rådgivende og har ikke beslutningskompetence. Fase 1: Etablering af projekt Sund Zone (01.11.2010 31.09.2011) - Ansættelse af projektkoordinator og -medarbejdere - Partnerskabsaftale mellem Køge Kommune og afdelingsbestyrelsen i Ellemarken - Etablering af Projektgruppen, Styregruppen og Referencegruppen - Opstartsseminar for boligområdet
- Sundhedsprofil + Lokalsamfundsanalysen - Præsentation og diskussion af Lokalsamfundsanalysen med beboerne - Revideret projektbeskrivelse Fase 2: Opbygning af lokale kompetencer og udvikling samt implementering af aktiviteter (01.10.2011 31.10.2012) - Udvikling af undervisningsforløb og kompetenceudvikling i forhold til nøglepersoner, formidlere og frontpersonale - Udvikling / afprøvning af sundhedsfremmende tilbud - Midtvejstatus godkendt af Styregruppen Fase 3: Videre udvikling og implementering af aktiviteter samt styrkelse af lokale kompetencer (01.11.2012 31.09.2013) - Fortsat udvikling / implementering / udbud af sundhedsfremmende tilbud - Fortsat kompetenceudvikling i forhold til nøglepersoner, formidlere og frontpersonale Fase 4: Evaluering og forankring (01.10.2013 30.10.2014) - Fortsat udvikling / afprøvning / udbud af sundhedsfremmende tilbud - Intern og ekstern evaluering - Projektafslutningsseminar for boligområdet og lokalsamfund afholdt