Evalueringspraksis Vester Mariendal skole v. skoleleder Grethe Andersen Vi gennemfører årligt trivselsundersøgelser (termometeret) og følger op med klassekonferencer. Nationale test anvendes som pædagogisk redskab også i klassekonferencer. Omdrejningspunkter er skolens kerneydelser, hvor spørgsmålet er: Hvordan møder vi børn og unge der, hvor de er, så de kan nå så langt som muligt ud fra deres potentiale. Svaret er: Evalueringer og forskning skal afdække og dokumentere hvilke metoder, der virker. God evalueringskultur 6 byggeklodser 3. Skriftlighed 2. systematisk 4. Refleksion styrker evaluering Hvad er god evalueringskultur? 1. målsætning 5. Opfølgning 6. virkemidler og gode eksempler Udvikling af en evalueringskultur er et vigtigt led i udvikling af en lærende organisation. Det er en ledelsesopgave at forholde sig til kvaliteten og dermed også evalueringen. Nærmeste leder forholder sig til/deltager i: Skolens årsplaner Teamets forventningsafklaring MUS Nationale testresultater Lokale testresultater Elevplaner Observere undervisningen i relation til forskning 10 teser Skriftlig dokumentation fra læreren Udviklingsprojekter Elevernes fravær Lærerevaluering TUS Klassekonferencer 1
Deltagelse i teammøder Undervisningsmiljøundersøgelser Brugerundersøgelser Kvalitetsrapport til kommunen Nyhedsbreve Feedback fra forældre, herunder forældreklager Feedback fra lærere Feedback fra elever Andet Evalueringsniveau En god evalueringskultur omfatter flere niveauer fx elev- og klasse-, skole og kommuneniveauet. Den omfatter både elevernes trivsel, faglige og alsidige udvikling. Niveau Genstand Mål der typisk er i fokus Eksempler på evalueringsformål Evaluering af eleven Elevens udbytte Mål for elevens læring At styrke elevens læring (formativt) At fastlægge elevens faglige niveau Evaluering af undervisning Evaluering af skolen/institutionen Undervisningens gennemførelse Skolens samlede indsats Lærerens mål for undervisningen Skolens udviklingsmål (summativt) At få viden som kan forbedre undervisningen (formativt) At få information om om undervisningsaktiviteterne leverer værdi for deltagerne (summativt) At udvikle rammerne om undervisningen (formativt) At fastlægge om en skole eller institution lever op til kriterier for god kvalitet (summativt) Anerkendende fokus Vi fokuserer på det, der virker, frem for det, der ikke virker, og det giver en helt anden positiv energi til medarbejderen. Hvis ledelsen og de medledende og selvledende giver ros og tilskyndes til at gøre mere af det gode, vil man præstere bedre. Et anerkendende klima er netop et undervisningsog arbejdsmiljø, hvor man som leder reelt interesserer sig for praksis. Et anerkendende klima skabers af lærerne for eleverne og af skoleledelsen for lærerne, er det vigtigt aspekt i en skoles effektivitet Erfaring er ikke i sig selv en garanti for læring. Innovation er nødvendig for at sikre en kontinuerlig forbedring af skolens opgaveløsning og den værdi, den tilfører samfundet. Det er en ledelsesmæssig 2
opgave at skabe rammer for innovativ udvikling af praksis. Strategisk ledelse sker i hverdagen i de mange beslutninger og handlinger. Skolens virksomhedsplan Erfaringsmæssigt er udarbejdelse af skoleplan/virksomhedsplan hver andet år et udmærket redskab til at få beskrevet status og udviklingsplan. Hver andet år midtvejsevaluerer vi udvalgte udviklingsområder for at sikre fokus på såvel proces som resultat. Målene formuleres ofte som resultatforventninger, som specifikke, konkrete målbare mål, dvs. kvantitative mål, evalueringer og resultater. Konkret eksempel: Skoleplan 2009 midtvejsstatus februar 2010 Mål Status februar 2010 Hvilke tegn ser I på, at målene er opfyldt? Hvilke resultater kan vi derudover nå inden sommerferien 2010? Fokus på læsning for at sikre, at alle elever udvikler gode og brugbare læsekompetencer samt at udvikle og fastholde deres læselyst og læseglæde. At de elever, der har brug for det i deres læring, har mulighed for at kunne benytte IT som støtte og kompenserende redskab Vi vil effektivisere videndeling med PersonaleIntra ForældreIntra skal støtte udvikling af skole-hjemsamarbejdet ElevIntra understøtter og bidrager til integreringen af IT i undervisningen At de interaktive tavler inddrages optimalt i undervisningen. I indskolingen bliver der brugt flere timer til fx. læsekurser. Kompenserende IT værktøjer er blevet mere anvendelig, ved nem og hurtig downloadsmuligheder. Vi er inde i en god udvikling Det gør det i høj grad! Det er et godt og nyttigt værktøj. Vi bruger dem meget men ikke optimalt. Større fokus på anvendelsen i undervisningen. Bruge kalenderen mere! Alle burde skrive aktiviteter ind! De fine nye infoskærme skal i brug. Flere kurser i softwaren 3
At se forældre som ressource At der blive stillet klare gensidige mål og forventninger forældre - personale, så vi arbejder sammen om barnet/eleven. At eleverne bliver bedre til at fordybe sig fagligt, og at de udviser interesse for de stillede opgaver og bruger tid på at løse dem så godt som muligt. Fortsat kvalitetsudvikling af pædagogisk praksis i specialklasserne Skolen skal være kendt for, at eleverne trives og at eleverne lærer på mange forskellige måder uden at der på nogen måde gives køb på fagligheden. Elevernes alsidige udvikling sker i alle fag Den enkelte elev skal have de bedste muligheder for læring på det udviklingstrin eleven er på. Vi bliver mere relationskompetente lærere og pædagoger. Vores mål er at lære af hinandens pædagogiske praksis At alle elever møder relationskompetente voksne i og udenfor undervisningen. Udnytte skolens De udviser interesse og de fleste bruger tid på at løse opgaven så godt som muligt. Vi ser elever der gerne vil lære og udfordres. Der bliver arbejdet meget med det sociale både i skole og dus. Vi anvender forskellige læringsstile, for at tilgodese den enkelte elev. Bevidstheden om betydningen af de relationelle forhold er blevet større, bl.a. pga. de kurser vi har haft. Den Fælles forståelseskultur omkr. barnet har ændret sig. Man får hurtig, anvendelig og Udvikle flere undervisningsmidler der kan underbygge elevernes læringsstile. 4
spidskompetente medarbejdere mest muligt kvalificeret respons. Kvalitetsrapporter et godt redskab Udviklings- og læringsperspektivet kan bl.a. komme til udtryk i teamenes afrapportering i form af en række opstillede indsatsområder og mål. Ligesom svar på kvalitetsrapportens anbefalinger til skolen kan ses som et led i en auditering om end der kun er tale om få indsatsområder. Eksempelvis er forvaltningen oplæg til kvalitetsrapport suppleret med evaluering af faglige og sociale forhold Er I tilfredse med elevernes faglige niveau De faglige mål gøres altid tydelige for eleven (jævnfør Fælles Skolebeskrivelse) Eleven lærer at tage fagligt og personligt ansvar for egen læring Vi tilgodeser i højere grad det enkelte barns måde at lære på Den enkelte elev kender de aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål (Undervisningsministeriets slut- og trinmål) Med udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer afklares målene med såvel klassen, elevgrupper som den enkelte elev Forældrene skal ligeledes være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (jævnfør skolens principper) Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 5
status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode Elevplaner tydeliggør faglige mål, status, evaluering og opfølgning derpå Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning derpå Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone IT bruges som kompenserende værktøj for de elever, der har behov derfor Teamet/faglæreren anvender personaleintra som kommunikationsredskab til beskrivelse af/proces elevplaner Teamet/faglæreren anvender elevintra som Kommunikationsredskab Teamet/faglæreren anvender forældreintra som Kommunikationsredskab Alle teamets/faglærernes årsplaner er tilgængelige på personaleintra Alle teamets/faglærernes årsplaner er tilgængelige på forældreintra Årsplanen tages ofte op til evaluering, statusafklaring og opfølgning 6
Uddybning af forhold vedr. sociale niveau i henhold til Skoleplan Er I tilfredse med elevernes sociale niveau De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og dennes forældre Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende Gør det du selv kan Vi skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig umage gøre sit bedste Vi møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback Vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider Vi inddrager forældrene aktivt i tiltagene ved forældremøder og skole/hjem-samtaler Vi skaber et læringsmiljø, hvor eleverne lærer af hinanden Eleverne spørger hinanden Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden Den voksne får vejlederrollen God hverdagspraksis med gensidig information og kommunikation personalet imellem I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 7
Evaluering DUS-indholdsplan (udfyldes af personalet DUS) I DUS iværksættes tiltag under overskrifterne: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen Forskning anvendes til at ændre praksis også på ledelsesplan En undersøgelse af lærere og skoleledelse fra 2009 den internationale TALIS-undersøgelse i viser, at de danske skoler på en række områder kan forbedre deres evalueringsværktøjer og deres brug af evaluering. De danske skoler og lærere evalueres ikke særlig ofte og evalueringer har en lav indflydelse på forholdene på skolerne. Der er en del danske skoler, som sjældent evalueres. 32 pct. af de danske lærere arbejder på skoler, der ikke har udarbejdet en selvevalueringsrapport mindst en gang inden for de seneste fem år, mens 53 pct. af lærerne arbejder på skoler, hvor der ikke er foregået ekstern evaluering inden for de sidste fem år. De danske lærere vurderer endvidere, at evalueringerne sjældent medfører ændringer af deres undervisningspraksis, og lærerne oplever ikke at blive anerkendt for positive evalueringer. Den viden anvendes til ny praksis, hvor skoleledelsen deltager i undervisningen fx med eksempelvis følgende fokus: Fokusområde Relationer Bemærkninger Tydelig struktur på undervisning og læreprocessen. Det drejer sig om gennemsigtighed for såvel lærer som elev med fokus på mål, indhold og processen i undervisningen. Effektiv udnyttelse af læringstiden. Den ægte læretid er den anvendte nettotid, hvor eleverne er i gang med at løse opgaven. Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg. Mål, indhold og metode skal afstemmes så effektivt som muligt. Når de er afstemt, så har eleven og læreren en fornemmelse af, at timen var rund, cool 8
eller interessant. Vi kan måske tale om flow i denne sammenhæng. Mangfoldighed i metodevalget i form af fx. lærerinstruktion i samspil med elevens egne aktiviteter som fx projektarbejde, gruppearbejde er centralt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Intelligent øvning/træning. Undervisning drejer sig om at indøve færdigheder. Træning og atter træning så færdighederne automatiseres. Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev. Der er tale om individuel støtte til den enkelte elev, når læreren emotionelt og via elevens individuelle profil dækker elevens individuelle læringsbehov og interesser. Undervisningsklima, der fremmer læring. Med denne tese beskrives de menneskelige kvaliteter i relationen mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Denne tese bygger ligeledes på den nyeste hjerneforskning. Det drejer sig om følelsernes betydning Det limbiske system og Amygdala for indlæring. Elevens selvvirksomhed/deltagelse er ligeledes af stor betydning og her skal opgaverne tilrettelægges, så de ligger inden for elevens nærmeste udviklingszone. Meningsskabende sprog i undervisningen. Det er et sprog, der for eleven giver mening i form af koblingen eksisterende viden med ny viden og giver eleven rum til at arbejde med egne interesser og temaer. Regelmæssig anvendelse af elev feedback. Feedback er kvalitetssikringen af undervisningen i form af en regelmæssig tilbagemelding fra eleven omkring læreprocessens form og indhold. Klare forventninger til og kontrol af elevernes præstationer. Forventninger er både verbale og nonverbale og de fortæller om eleven har indfriet målene og peger på de fremskridt eleven har opnået. Evaluering af undervisningen Teammøder og afdelingsmøder ses som professionsfællesskaber. Forudsætningen for fortsat kvalitetsudvikling af skolens praksis er netop, at der skabes effektive professionelle fællesskaber, 9
der giver læreren mulighed for at lære og opdage nye læringspotentialer hos eleverne og giver læreren mulighed for at implementere ny undervisningspraksis i klasseværelset. Evalueringen bør anvendes fremadrettet læringsorienteret, idet fokus er: At undersøge, hvad eleven ved, og hvad han tænker om det (metalæring) At gøre evaluering til en integreret del af undervisningen At anvende evalueringsresultaterne til at differentiere sin undervisning At fokusere på de brede kvalifikationer og kompetencer (elevens alsidige udvikling) At udvikle læringsmiljøer, der fordre brug af mange idéer At have både mundtligt, skriftligt og handlebaseret vurderingsgrundlag At vurdere undervisningens kvalitet ved systematisk at samle information om udbytte, indholdsvalg, fremgangsmåde og undervisningsmiljø (trivsel) At anvende viden i form af teori, undersøgelser og forskning til at kvalificere sin undervisning. Elevplaner ændrer praksis Evalueringerne af elevplaner viser såvel på Vester Mariendal skole som på landsplan, at det har afgørende betydning, om lærerne er vant til at arbejde med individuelle mål, herunder er i stand til at fremkomme med individuelle beskrivelser for det enkelte barn. Evalueringen viser, at lærernes erfaring med at arbejde med mål har positiv betydning for, om de vurderer, at elevplaner kan bruges som redskab til undervisningsdifferentiering. Det har ligeledes positiv betydning for lærernes vurdering af elevplaner som redskab til undervisningsdifferentiering, hvis trin- og slutmål inddrages i arbejdet med elevplaner 1. Nogle lærere/teams gengiver trinmålene i elevplanen som de er formuleret af Undervisningsministeriet, mens andre oversætter dem til et mere let tilgængeligt sprog i forhold til forældrene, hvilket faktisk også ses på landsplan 2. Vi vil derfor systematisk arbejde med at udvikle skolens undervisning, ved at fastsætte og følge op på de individuelle mål for den enkelte elev, og anvender det som grundlag for undervisningsdifferentiering. Vi værdsætter mangfoldighed og forskellighed Det er vigtigt at give plads til forskelligheden og punkterer evalueringsmonsteret. Vi får dels fælles platforme dels rum for en mangfoldighed af nytænkning. Forskelle er vigtige og værdifulde for organisationen, teamet og den enkelte medarbejder. Der skal være plads til forskelle i en organisation, da en opgave ofte kræver mange forskelligartede kompetencer. Der skal være respekt for forskellighed, og forskellene skal udnyttes ikke elimineres. Der er mange forskellige og samtidige virkelighedsopfattelser. Verden er et multivers. Der findes ikke et sandt billede på virkeligheden den enkelte har sit eget udgangspunkt og sit eget verdensbillede. Det giver derfor ikke mening at kæmpe om sandheder og tale om rigtigt eller forkert. Når status og udvikling adskilles i processen, opnår langt flere initiativer. Status skaber begejstring og stolthed. Hold da op, hvor er vi dygtige sammen hvor har vi nået mange flotte resultater sammen. Man kan faktiske anvende betegnelsen en intern auditering. Vi sikrer evaluering af skolens interne kvalitetssikring, som vi har beskrevet i virksomhedsplan og kvalitetsrapport. Dels i relation til målbare mål dels som åbne kriterier og fokusområder. Proces, resultat og viden i form af anvendelse af såvel intern som ekstern viden er tre sider af samme sag. I en auditering undersøges 1 EVA 2008: 68-69. 2 EVA 2008: 28-32 10
hvor effektivt og professionelt organisationen holder øje med og vurderer egen kvalitet og resultater og bruger den viden man har fået i planlægningen og arbejdet med aktiviteterne. Metoden har fokus på udvikling og læring ved at evaluere styrker og svagheder ved kvalitetsarbejdet. Kvalitetssikring af undervisning og skolens værdiggrundlag Værdier Skoleplan og kvalitetsrapport Den gode undervisning Ansvarlighed Højt fagligt niveau 3 De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne. Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning derpå Elevplaner tydeliggør faglige mål, status, evaluering og opfølgning derpå Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen Respekt Læringsstile afdækkes og anvendes som udgangspunkt for varierede undervisningsformer Holddannelse og samarbejde i årgange forekommer ugentligt IT bruges som kompenserende værktøj for de elever, der har behov derfor Teamet/faglæreren anvender elevintra som Kommunikationsredskab Fællesskab Forældresamarbejdet vægtes 3 Alt kursiveret er fra skoleplan og kvalitetsrapport 11
højt Forældrene skal være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (jævnfør skolens principper) Vi inddrager forældrene aktivt i tiltagene ved forældremøder og skole/hjem-samtaler Teamet/faglæreren anvender forældreintra som Kommunikationsredskab Årsplanen tages ofte op til evaluering, statusafklaring og opfølgning Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden Tryghed Selvstyende team og fagteam har fokus på kvalitetssikring af undervisningen. Det sociale niveau er højt. Socialt niveau = resultater af undervisningsmiljøundersøgelse, oplevet trivsel, klassens/årgangens sociale liv De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og dennes forældre Nærvær Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status fagligt, og socialt i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser 12
Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende Gør det du selv kan Den gode lærer relation til skolens egne definitioner deraf Værdier Skoleplan og kvalitetsrapport Den gode lærer Ansvarlighed Lever op til undervisningsmålene i form af slut- og trinmål Med udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer afklares målene med såvel klassen, elevgrupper som den enkelte elev Anvender elevplaner til at tydeliggøre faglige læringsmål for den enkelte elev Anvender evalueringsmetoder som eksempelvis portefølje, logbøger, cirkeldiagrammer m.v. anvendes til at understøtte elevens indsigt i egen status og udvikling Respekt Giver alle elever de rette faglige udfordringer Differentieres undervisningen. Skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig umage gøre sit bedste Tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider Fællesskab Varierer sin undervisning Skaber et læringsmiljø, hvor eleverne lærer af hinanden Eleverne spørger hinanden Den voksne får vejlederrollen Tryghed Et trygt og godt mobbefrit undervisningsmiljø Nærvær Møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback 13
Evalueringsværkstøjer SMTTE-model som udviklingsværktøj De målbarer resultatkrav suppleres med læringsmål, oplevelsesmål og tegn. SMTTE modellen er brugbar til evaluering, der sætter sport fremadrettet, man kan ikke stå alene. SMTTE-modellen SMTTE-modellen er et redskab, der kan bruges til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE-modellen, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse - se, høre, føle, mærke - på vejen mod målet. SMTTE-modellen skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem modellens 5 elementer. SWOT-analyse Når vi skal evaluere praksis og bruge evalueringen til videre udvikling/fastholdelse må vi nødvendigvis vælge en model til evaluering. Vi har flere erfaringer med at anvende en SWOTanalyse af egne og andres styrker og svagheder, samt de muligheder og farer, der er i situationen. SWOT analyse er en metode til at få et hurtigt overblik over en opgave. Metoden handler helt enkelt om, at stille en række spørgsmål som går på deltagernes forestillinger om, hvad der kan ske, når de fire dimensioner nævnt i overskriften kommer i spil. Der fokuseres således på: Styrker. Fordele, noget vi gør godt, ressourcer til rådighed, andres syn på dine styrker. Svagheder. Ting der kan forbedres, noget vi gør dårligt, noget der skal undgås. Muligheder. Mødet med de gode vilkår, de interessante træk som det er værd at være opmærksom på. Forandringer på forskellige områder åbner typisk for nye muligheder i måden at forholde sig til tingene på. Trusler. Farer og problemstillinger som kan komme forude. Forandringers negative indflydelse på jobbet og opgaven. Denne enkle analyse belyser ofte en række ting som skal gøres og sætter problemstillinger i perspektiv. Styrker og svagheder bliver først af betydning når der er farer eller trusler. SWOT-modellen kan anvendes til at give svar på: - Hvilke forhold i omverdenen, der er ændret; Folkeskolelov, CKF, læseplaner, Kommunale værdisætninger, målsætninger, handleplaner og styrelsesvedtægter, forældresamarbejde, ændret børnekultur, ændret forventninger til professionaliteten, nye overenskomster, fælles værdiggrundlag, lokalsamfundets og mediernes påvirkning m.v. 14
- Hvordan vi ser svagheder og styrker, således at styrkesiderne får grobund for videre udvikling samt svaghederne bliver synliggjort og anvendt i relation til den enkeltes, teamets og organisationens udvikling (kompetenceudvikling) - Hvilke typer af forandringer og nye strategier, må overvejes derudfra. Strengths Oppertunities Weakneses Threats Vores: Udefra kommende: Styrker Muligheder Svagheder ~ Trusler Beskrevet med andre ord handler det om at få identificeret alle de ting vi skal samt hvilke muligheder og begrænsninger det medfører. Som eksempel kan teamsamarbejdet drøftes ud fra de fire rum: Styrke, svagheder, muligheder og trusler S Styrke Fælles ansvarlighed fælles fodslag Større rummelighed (vi er bedre til at rumme AKT børn) Man har tillid til hinanden, støtter hinanden. Flere ressourcer Bedre opbakning Mere inspiration Tværfaglighed og faglighed supplerer hinanden Kunne supervisere hinanden Uenighed er udviklende Stille spørgsmål til hinandens praksis Skoleudviklingens udgangspunkt O Muligheder At udnytte hinandens stærke sider Vi lærer at se konflikter og uenighed som uundgåelige de kan være konstruktive og udviklende. W Svagheder Manglende viden Dårlig kemi Samarbejde tager tid Konflikter, der ikke kan løses At man ikke selv bestemmer, hvem man kommer i team med At nogle fag får fortrinsret de stærke fag At vi ender med fælles mindste mulige fællesnævner en gang leverpostej T Trusler Hvad med fagligheden, risikerer vi at basale kundskaber ikke bliver indlært? Besvære med fælles mødetid Vi drukner i skriftlighed og dokumentation 15
Ajourført viden om børns læring og nye pædagogiske metoder Videndeling Netværksdannelse At man er i flere team Vi arbejder hele tiden Next Practice Man kan sige at vi udbreder Best Practice, men med en teoretisk strategisk udviklingsproces går vi faktisk et skridt videre. Udfordringen består i at opfange, sortere og omsætte idéer i en samlet proces, der skaber værdi for eleven, medarbejderne og organisationen som helhed. Svaret på denne konkrete udfordring hedder Next Practice, hvor resultaterne skabes via aktiv dynamisk videndeling internt i organisationen af medarbejdere og ledelse - og ikke kun oppefra/udefra. Et læringsperspektiv: Der faciliteres, optrænes og kvalificeres refleksive kompetencer. Vi finder løsninger på problemer og deler ønsker for fremtiden samtidig sker en dobbelt loop learning vi tilegner os nye måder at udvikle på. Et potentialitetsperspektiv: Der arbejdes med det nye, det der glimter i organisationen. Alt er som udgangspunkt muligt. Et kompleksitetsperspektiv: Der tages højde for den aktuelle kompleksitet ved at værdsætte medarbejdernes bud på kompleksitetsreduktion. Diversitetsperspektiv: Mangfoldighed, forskellighed og selvledelse Fokus bør derimod rettes mod Next Practice, det vil sige mod forbedringer af den praksis, som ligger foran, mod en god praksis, der kan inspirere til fortsat innovationsarbejde. i Kilde: Skolestyrelsen (2009): TALIS. Lærere og skoleledere om undervisning, kompetenceudvikling og evaluering i et internationalt perspektiv og OECD (2009): Creating Effective Teaching and Learning Environments: First Results from TALIS 16