Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med udgangspunkt i de seks overordnede temaer. Alle dagplejere forpligter sig til at følge de fælles udarbejdede læringsmål, som hænger synligt i dagplejehjemmene. Dagplejerne introducerer læreplansarbejdet på kontaktmøder med forældrene og dokumenterer, hvordan de arbejder hermed. Der gøres status for barnets læring ved 2 1/2 års samtaler med forældrene. Dagplejepædagogen formidler ny viden og følger op på læreplansarbejdet på det formaliserede. Punkt 2 Værdier Dagplejen i Randers kommune kendetegner sig ved at lægge vægt på følgende, som danner udgangspunkt for det gode børneliv TRIVSEL - UDVIKLING - LÆRING Personligt engagement Lille overskueligt miljø Tryghed Nærvær og omsorg Punkt 3 Pædagogiske principper Med udgangspunkt i de bærende værdier har dagplejen følgende pædagogiske principper, som danner grundlag for den pædagogiske praksis og dermed understøttelsen af børnenes læring. Dagplejerne arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor det er den voksne, der har ansvaret for at børnene anerkendes og mødes i et ressourceorienteret perspektiv. Dagplejerne betragter sig selv som positive rollemodeller i samspillet med børn og familier. Dagplejerne bestræber at skabe tid og rum til det enkelte barns behov Inddragelse af forældre som barnets primære omsorgsperson 1
Punkt 4 Dagplejens læringsforståelse I dagplejen betragter vi læring som en fast forankret del af barnets liv, fra det bliver født. Læring finder sted både når barnet er alene, samt når det er i samspil med andre børn og/eller voksne. Der sker læring, når barnet kan noget, det ikke kunne før. Læringen kan ske igennem planlagt såvel som spontan leg og aktiviteter. Læringen sker såvel gennem mange af de hverdagssituationer, der opstår omkring måltider, påklædning på badeværelset med mere. Fremadrettet vil dagplejen inddrage Mad og Måltids politikken, som en del af læringsmiljøet. I dagplejen betragter vi særligt legen som central for barnets læring. Her har barnet mulighed for at eksperimentere med og udforske sig selv i sin omverden under guidning af den voksne. Det er den voksnes ansvar at understøtte barnets læring gennem legen samt andre aktiviteter. Tryghed er en forudsætning for barnets læring, og det voksne har ansvar for at skabe trygge overskuelige rammer for barnet, hvor det samtidig bliver udfordret. Samarbejdet mellem barn, forældre og dagplejen er en god forudsætning for læring. Punkt 5 Børnemiljøet I dagplejen er der ved ansættelse af dagplejere fokus på det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i hjemmet. Overskriften for dagplejens børnemiljø er løbende at undersøge og inddrage børneperspektivet i hverdagen og når der arbejdes med de enkelte læreplans temaer. Der har i 2013 og 2014 været fokus på at arbejde med inklusion. Målet har været at koble inklusionsindsatsen med læringsmiljøet, herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. Dagplejen har arbejdet med inklusionsindsatsen med det valgte delmål: Alle børn skal lære at indgå i et lege fællesskab, bidrage til legen og kunne fordybe sig i legen. Alle dagplejere har i 2014 deltaget i et ugelangt et kursus Inkluderende pædagogiske miljøer i dagtilbud og SFO. Kurset medførte at der i løbet af kursusperioden blev eksperimenteret med den nye viden i alle dagplejehjem. Dagplejepædagogerne har i legestuerne og på tilsynsbesøg, løbende fulgt op på Inklusionskurset. Ligeledes følges der op på den anerkendende pædagogik og de 8 samspils temaer fra ICDP bringes i spil. Dagplejen har i læreplanerne indarbejdet mål og aktiviteter, der understøtter det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø ude såvel som inde og børneperspektivet. Punkt 6 De pædagogiske læringsmål I dagplejen har vi valgt at arbejde med temaerne Personlige kompetencer og Krop og bevægelse. 2
Delmål for Personlige kompetencer : Barnet bliver i stand til at yde og nyde i relationen med andre børn Barnet er nysgerrigt og interesseret i forhold til de andre børn og voksne Barnet skal blive robust, have selvværd og opleve sig bekræftet Barnet har gode relationer med dagplejeren Delmål for Krop og bevægelse : Barnet skal gennem bevægelse og brug af alle sanser lære sig selv egne styrker, ressourcer og grænser at kende samt dets omverden med alle dens udfordringer og muligheder. Barnet skal gennem bevægelse få en oplevelse af sig selv i samspillet med andre børn og dagplejeren. Punkt 7 De pædagogiske metoder og aktiviteter I dagplejen har vi valgt at beskrive forudsætningerne for den pædagogiske tilgang med fokus på børneperspektivet, fremfor at beskrive mulighederne for aktiviteter. Det overlades til den enkelte dagplejer. Forudsætninger for læreplanstemaet Personlige kompetencer : Barnet skal have alderssvarende og udviklingsmæssige udfordringer Barnet og dagplejeren har dagligt fælles opmærksomhed om en ting eller tema. Dagplejeren får barnet til at føle sig betydningsfuld, med opmærksomhed og påskønnelse. Dagplejeren fortæller barnet hvad det må og skal trin for trin guider Dagplejeren fanger barnets opmærksomhed og fastholder barnets opmærksomhed ved at udvise entusiasme. Dagplejeren forbinder barnets oplevelse ved at uddybe og forklare. Forudsætninger for læreplanstemaet Krop og bevægelse : Dagplejeren må i arbejdet med krop og bevægelse opstille / udføre aktiviteterne så barnet kan deltage på nærmeste udviklingstrin. Fokus på krop og bevægelse i legestuen og hos den enkelte dagplejer både ude og inde. Udnytter naturens unikke muligheder for at bruge kroppen og bevæge sig på en anden måde. Fokus og aktiviteter med de 7 sanser (balance-, føle-, muskel/led-, syns-, høre-, lugte-,og smagssansen Punkt 8 Børn med særlige behov I dagplejen har der været en særlig opmærksomhed rettet mod børn med særlige behov, ud fra et inklusionsperspektiv. Alle dagplejer har været på inklusions kursus og enkelte har deltaget i kursus for For 3
tidlig fødte. Afsættet for den enkelte dagplejers inklusionsperspektiv kan aflæses i aftalemålet om læringsmiljøet med forudsætningerne som: Barnet støttes i sin videreudvikling af leg og legerelationer ved at lege med, guide, skærme og inspirere. Give barnet tid og mulighed til at gøre det, det gerne vil og det, det er god til fordybe sig. Inspirere og motivere ved at udfordre barnet. Viser glæde ved de fremskridt barnet gør. Opbygge historier omkring de ting børnene ser, oplever og leger. Dagplejen har etableret et projekt omkring for tidlig fødte børn Dagplejepædagogerne er i samarbejde med forældrene og daglejeren medansvarlig for, at alle børn i dagplejen trives og udvikler sig. I dagplejen har vi mulighed for at inddrage vores vejledingspædagoger. Dagplejen samarbejder med sundhedsplejen, talepædagoger og andre faggrupper med specialviden om børn med særlige behov. (Se hjemmesiden) Punkt 9 Dokumentation og evaluering De fleste dagplejere bruger følgende dokumentationsformer i deres daglige arbejde med børnene: Daglig mundtlig orientering, barnets bog med fotos, fotoalbum, fotoramme med billeder fra dagens aktiviteter, fotos på opslagstavle, skriver på tavle til forældrene, Facebook, formidler på egen hjemmeside m.m. Dokumentation har hidtil båret præg af at være forældrerettet og har givet god anledning til snak med forældrene om børnenes hverdag. Dagplejen har arbejdet på at få 2½ års samtalen mellem forældre og dagplejer til at blive en fast rutine. Det har vist sig at være meget værdifuldt for både forældre og dagplejer, at få afsat tid til opsamling på barnets trivsel, læring og udvikling i den sidste tid, barnet går i dagplejen. På mødet er der bl.a. en drøftelse og evaluering af barnets læring i forhold til pejlemærkerne i læreplanerne. Forældrene får med 2½ års samtalen mulighed for at lave en god overlevering når barnet skal starte i børnehave. Det fortsatte arbejde med 2½ års samtalen forventes kvalificeret af, at ca. 1/3 af dagplejerne deltager i projektet Fremtidens dagtilbud, hvor der er et stort fokus på forældreinddragelse. I dagplejen har vi valgt at afrapportere læreplanstemaet Krop og bevægelse. De opsatte succeskriterier har været: Barnet er aktiv Barnet viser glæde ved bevægelse og fysiske aktiviteter Barnet søger flere fysiske udfordringer Uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre korrigeres 4
Der har været arbejdet med temaet i dagplejehjemmet, i legestuen og indsatsen kulminerede på Dagplejedagen. Denne dag blev der rundt omkring i kommunen afviklet OL, stjerneløb og forceret forhindringsbaner. Træningen til aktiviteterne blev intensiveret i ugen op til i legestuerne. Børnenes indsats blev belønnet med diplomer, eller kolbøttebeviser med billede og navn. En del af dagplejerne tilmeldte sig efterfølgende til Trygfondens bevægelses uge. Dagplejerne har haft fokus på at der var tilgængeligt materiale, så børnene også på eget initiativ kunne skabe udfordrende bevægelsesbaner o.lign. Dagplejerne har i høj grad inddraget dialogisk læsning i deres arbejde med Krop og bevægelse. Effekten af indsatsen har været: Børnene er blevet mere modige, de søger selv udfordringer og udviser mestrings glæde. De store børn i dagplejen er rollemodeller for de mindste, som lærer ved at deltage eller bare at være til stede og være iagttagende. Alt dette har også sat sig spor i legestuerne, i form af børnenes ændrede lege mønstre. Yderligere dokumentation og spor af indsatsen kan findes på Facebook https://www.facebook.com/#!/dagplejen.randers.kommune Af evalueringen af inklusionsindsatsen fremhæves, at der for dagplejen er et udviklingspotentialer i at arbejde med mindre grupper i legestuerne. Samt fokus på at sikre børns deltagelse i fælleskaber i børnestyrede aktiviteter. Som en del af evalueringen af inklusionsindsatsen er der lavet en brugerundersøgelse. Brugerundersøgelsen viser stor tilfredshed blandt forældre til børn i dagplejen: 84 % Meget tilfreds, 13 % Tilfreds, 3 % Hverken tilfreds elle utilfreds, 0 % Utilfreds og 0 % Meget utilfreds. 5