VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET BioNutria Park, Randers d. 1. november 2016

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Velkommen v/ Mette Nielsen, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Nedslag i Børne- og Kulturudvalgets fokusområder Implementering af folkeskolereformen Øget fokus på dagtilbudsområdet Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET 13:00 Velkommen til KL s politiske møde om 0-18 årsområdet v/ Mette Nielsen, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg 13:10 Velkommen til Randers Aktuelle temaer på børne- og ungeområdet i Randers Kommune, herunder tema 1 integration af flygtninge v/ Anders Buhl-Christensen, formand for Børn- og Skoleudvalget i Randers Kommune 13:20 Tema 2: Forældreansvar - Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel v/ Dorthe Bleses, professor ved Aarhus Universitet, Tryg Fondens Børneforskningscenter 13:40 Tema 3: Udvikling af kvalitet i dagtilbud - Gode dagtilbud, et kommunalt ansvar v/ Ole Henrik Hansen, lektor, DPU, Aarhus Universitet 14:00 Dialog om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud 14:30 Pause 14:45 Tema 4: Læring i en digital verden v/søren Kristensen, formand for Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune 15:05 Tema 5: Overgangen til ungdomsuddannelserne v/ Anders Buhl-Christensen, formand for Børn- og Skoleudvalget i Randers Kommune 15:25 Dialog om læring i en digital verden og overgange til ungdomsuddannelserne 15:50 Opsamling og afslutning 16:00 Tak for i dag

RRANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Velkommen til Randers Aktuelle temaer på børn- og ungeområdet i Randers Kommune, herunder tema 1 - flygtningeområdet v/ Anders Buhl-Christensen, formand for Børn- og Skoleudvalget i Randers Kommune

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 2: Forældreansvar - Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel v/ Dorthe Bleses, professor ved Aarhus Universitet, Tryg Fondens Børneforskningscenter

TrygFondens Børneforskningscenter Tidlige læringsmuligheder. Udfordringer og indsatser Dorthe Bleses TrygFondens Børneforskningscenter KL s politiske møder, oktober-november 2016

Eksempel 10

IUdfordring Uddannelse er en af de vigtigste faktorer for at kunne vælge selv Men uddannelsesmobilitet i DK er lav, dvs. alle børn har ikke lige chance (Landersøe & Heckman, 2016) Pilen peger på den tidligste barndom som vigtigste årsag (Heckman, 2008) Hvorfor? Og hvad kan vi gøre?

Tidlig kløft Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gns. score for ordforråd, 1-3 år (n=3.420)

Tidlig kløft varer ved Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gns. score Geometri, 3-5 år (n=5.630) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016)

Tidlig kløft er social og etnisk skæv Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gsn. Score for ordforråd, dansk vs. ikkevestlig baggrund (n=5.033) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016) Sociale og etniske forskelle (Bleses et al., 2016

Tidlig kløft varer ved Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) National testscore i læsning for børn med 10% laveste ordforråd (n=2.120) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016) Sociale og etniske forskelle (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Forskelle i ordforråd ved 2 år ses i læsning 10 år efter (Bleses, Makransky et al., 2016) Afspejler international forskning (fx La Paro & Pianta, NELP, 2008)

Opsamling (1) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR?

Læringsmuligheder i hjem og dagtilbud Forældre giver uddannelsesmæssige værdier til børnene Hvor ofte forældrene har læst bøger, aviser mm. i den seneste uge (n=5.939)

Læringsmuligheder i hjem og dagtilbud Forældre giver uddannelsesmæssige værdier til børnene (Bleses et al., 2016) Sammenhæng mellem skriftunderstøttelse og tilegnelse af ordforråd (n=2.827) Involvering i læsning, kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer (Bleses et al., 2016)

Læringsmuligheder i hjem og dagtilbud Forældre giver uddannelsesmæssige værdier til børnene (Bleses et al., 2016) Interaktionskvalitet vuggestuer Involvering i læsning, kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer (Bleses et al., 2016) Kvalitet af interaktionskvalitet i dagtilbud understøtter børns læring men kvalitet varierer (Bleses, Jensen et al., under udarbejdelse)

Læringsmuligheder i hjem og dagtilbud Forældre giver uddannelsesmæssige værdier til børnene (Bleses et al., 2016) Individuelle børns læringsmuligheder Involvering i læsning, kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer (Bleses et al., 2016) Kvalitet af interaktionskvalitet i dagtilbud understøtter børns læring men kvalitet varierer (Bleses, Jensen et al., under udarbejdelse) Få planlagte aktiviteter og ikke alle børn indgår i interaktioner (Bleses, Slot, Jensen et al., under udarbejdelse)

Hvorfor er tidlige læringsmuligheder vigtige? Forbindelser mellem hjerneceller er afgørende for udvikling (flest 1. år) Gener leverer grundmaterialet, men miljøet er afgørende for udfoldelsen. Dem der bruges styrkes, de andre forsvinder Tidlig socioemotionelle og kognitive læringsmuligheder afgørende (Heckman, 2008) Implementering af evidensbaserede strategier til styrkelse af læringsmiljø 19

Opsamling (2) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR? Store (socialt betinget) forskelle i læringsmuligheder i hjem og dagtilbud (men ikke hvem man er men hvad man gør) BEHOV FOR EVIDENSBASEREDE INDSATSER

Vi kan styrke læringsmiljø og kompetencer Indsats i dagtilbud og hjem tænkes sammen Differentieret indsats, så flest ressourcer allokeres derhen hvor der er størst Forebyggende dagtilbudsindsats samt målrettede og individuelle indsatser i dagtilbud og hjem efter behov Målrettet indsats Individuel (1-5%) Målrettet indsats Små grupper (5-10%) Forebyggende indsats (100%) Flere tilgængelige effektive indsatser i DK, der konkretiserer skabelsen af rige læringsmiljøer (Forebyggende) indsatser der udnytter eksisterende ressourcer (målrettede kommer)

SPELL og Fart på sproget styrker læringsmiljø (Bleses et al., 2015, under revision) Curriculum målrettet 3-5 år (supplement) Talesprog og Før-skrift (faste mål) i læse- og legeaktiviteter Faste små børnegrupper 2x 30 min i 20 uger 2-dags træning Styrker Før-skrift (Ordforråd +20 forløb) Større dosis = større udbytte Effekt varierer ikke for grupper MEN store ikke-tilfældige forskelle i implementeringsgrad Tilsvarende resultater for vuggestueindsats (Leg og læring i vuggestuen) (Bleses et al., under udarbejdelse)

Differentieret forældresamarbejde Gensidigt: Partnerskab, hvor både forældre og pædagogisk personale byder ind Målrettet: Samarbejdet tilrettelægges med fokus på at støtte barnets udvikling og læring der hvor barnet har behov Differentieret: Dagtilbud tilpasser systematisk samarbejdet til opgaven og det enkelte barns og forældres behov Individuel vejledning (1-5%) Udvalgte for-ældregrupper (5-10%) Alle forældre (100%)

Afsæt for forældresamarbejdet Børnenes trivsel og læring kan styrkes når forældre ved at barnets forudsætninger kan styrkes ( growth mindset ) fx (Andersen & Nielsen, 2016; Moorman, 2010; Pomerantz et al, 2003; ) har en grundlæggende tro på at de kan gøre en positiv forskel for barnet uanset forudsætninger (fx Siraj-Blatchford et al., 2011) udfordrer barnet passende i forhold til dets forudsætninger (Tomasello 1986; Trevarthen1980;Vygotsky 1978) og når der skabes sammenhæng mellem barnets hverdag i dagtilbuddet og hjemmet gennem et tæt samarbejde (Nielsen & Christoffersen, 2009, Kousholt, 2011).

Eksempler på aktiviteter Vejledning i interaktion Feedback på barns udvikling Individuel vejledning (1-5%) Udvalgte for-ældregrupper (5-10%) Alle forældre (100%) Kursusforløb (Udvikling, Mindset, understøttelse, motivation) Evt. sociale aktiviteter Info om pædagogisk praksis Hjemmeopgaver Fælles arrangementer

Forældre har forskellige barrierer Adressere faktorer, som udgør barrierer for et styrket samarbejde (Justice et al., 2015) Tidsrelateret pres Læsevanskeligheder Usikkerhed mht. at læse Manglende viden om barnets udbytte af indsatsen Støttende Feedback i faste perioder Modellering og observationer Motivationsteknikker

Hvad siger forældre i DK? Rapport fra EVA (EVA, 2016) Nogle får vejledning vedr. deres børn Mange flere ønsker det! Både i vuggestuen og børnehaven Endnu højere ønske om vejledning hos Kortuddannede Tosprogede forældre

Kuffert Kuffertprojekt* Målrettet indsats i tosprogede familier Lodtrækningsforsøg (95 dagtilbud med 422 børn) Kuffert med læringsmaterialer og læsetips Reducerede antallet af børn der skulle i modtageklasse signifikant *Andersen, S. C. & Jakobsen, M. (2012) 28

Opsamling (3) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR? Store (socialt betinget) forskelle i læringsmuligheder i hjem og dagtilbud (men ikke hvem man er men hvad man gør) BEHOV FOR EVIDENSBASEREDE INDSATSER Evidensbaserede indsatser i dagtilbud og hjem er tilgængelige i DK Kræver synlig politisk strategi, kapacitetsudvikling og løbende implementeringsstøtte

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 3: Udvikling af kvalitet i dagtilbud - Gode dagtilbud, et kommunalt ansvar v/ Ole Henrik Hansen, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Program for Læringsledelse: Dagtilbud Nationalt center for Skoleforskning (dagtilbud og skole)

Hvad vil vi? Sammen med de deltagende kommuner ønsker vi at justere læringsmiljøet i dagtilbuddene, så alle børn ydes lige muligheder

Hvad gør vi? Indsamler data (T1-2015) På baggrund af data etableres kompetenceudviklingsforløb E-læringsforløb for medarbejdere Bogserien: Det ved vi Indsamler nye data (T2-2017) På baggrund af data etableres kompetenceudviklingsforløb

Samlet antal informanter for alle fem kommuner fem Udvalg Informanter Inviterede Besvarede Svar-pct Alle 5 kommuner Alle 5 kommuner Alle 5 kommuner Alle 5 kommuner Alle 5 kommuner 4, 5 og 6 årige børn 4038 3228 80 Kontaktpædagoger 4024 3360 83 Forældre 6655 4451 67 Pædagogisk personale 1426 1307 92 Ledelse 170 165 97

Børne-data T1

Jeg kan godt lide at være i børnehaven Enig Lidt enig Lidt uenig Uenig 2773 86,74% 279 8,73% 67 2,10% 78 2,44%

3,65 3,65 3,71 3,58 3,69 3,71 3,43 3,50 3,76 3,70 3,83 3,81 3,77 3,67 3,63 3,35 3,85 3,62 3,43 3,75 3,71 3,61 3,69 3,55 3,57 3,62 3,74 3,30 3,65 3,80 3,58 3,70 3,47 3,63 3,43 3,56 3,70 3,71 3,79 3,70 3,62 3,88 3,66 3,63 3,48 3,57 3,60 3,53 3,50 3,75 3,71 3,70 3,58 3,65 3,56 3,64 3,49 3,69 3,52 3,56 3,46 3,51 3,56 2,88 3,59 3,54 3,63 3,55 3,59 3,48 3,62 3,49 3,54 3,75 3,65 3,50 3,72 3,58 3,52 3,59 3,75 3,72 3,77 3,64 3,88 3,79 3,52 3,58 3,53 3,54 3,67 3,42 3,65 3,74 3,57 3,51 3,70 3,58 3,63 3,75 3,48 3,84 3,49 3,69 3,38 3,76 3,66 3,57 3,71 3,54 3,68 3,81 3,52 3,73 3,61 3,69 2,80 3,00 3,20 3,40 3,60 3,80 4,00 Trivsel Forskelle mellem dagtilbud Variation mellem dagtilbuddene 1,29 standardafvigelse

Forskelle mellem køn, piger (blå) og drenge (rød) Dreng Pige Gjenkjennelse av tall Genkendelse af tal 496 505 Gjenkjennelse Genkendelse af av bogstaver bokstaver 490 511 Genkendelse Gjenkjennelse af av figurer figurer 498 502 Genkendelse Gjenkjennelse af ordav ord 492 509 460 470 480 490 500 510 520 530 540

Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Kompetenceaktivitet Kompetanseaktivitet Relationer mellem voksen og Relasjon barn mellom barn og voksen Relationer Relasjon mellem mellom børn barn Trivsel 480 500 500 511 501 496 500 494 500 499 508 516 440 460 480 500 520 540 560

Genkendelse af tal Gjenkjennelse av tall Genkendelse af Gjenkjennelse av bogstaver bokstaver Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Mors Mors utdannelse uddannelse Fars Fars utdannelse uddannelse Mors Mors utdannelse uddannelse Fars Fars uddannelse utdannelse 475 516 502 497 502 493 489 503 503 498 496 501 486 514 506 500 496 484 486 513 504 494 508 499 440 460 480 500 520

Betydningen af børnenes køn Piger trives signifikant bedre end drenge. Piger har signifikant bedre relationer til de voksne, end drenge. Piger har signifikant bedre oplevelse af kompetenceaktiviteter i børnehaven, end drenge. Piger har signifikant bedre bogstavsgenkendelse, ordgenkendelse end drenge. Aktiviteterne i børnehaven appellerer mere til piger. Drenge får mere skæld ud. Pigerne vil i højere grad end drenge trøstes af de voksne. Drengene bliver oftere vrede på de voksne. Pigerne kan i højere grad end drenge lide de voksne.

Betydningen af kulturel baggrund Minoritetssproglige børn trives signifikant bedre end børn med dansktalende baggrund. Minoritetssproglige børn med ikke vestlig baggrund har signifikant ringere relationer til andre børn og til de voksne i børnehaven. Minoritetssproglige børn har signifikant bedre oplevelse af kompetenceaktiviteter. Minoritetssproglige børn fra ikke vestlige lande har signifikant lavere talgenkendelse, genkendelse af geometriske figurer og ordgenkendelse end børn, med dansk som modersmål.

Betydningen af forældres uddannelsesbaggrund Der er i forhold til relationer til de voksne en lille fordel at have forældre med en erhvervsuddannelse eller længere uddannelse. I forhold til genkendelse af bogstaver, tal, og geometriske figurer, er det en fordel med forældre med en uddannelse på gymnasialt niveau eller derover.

Kontaktpædagog-data T1

Forskelle mellem køn Pige Dreng Motorikk og fysisk aktivitet 489 513 Kommunikation Kommunikasjon og og sprog språk 484 517 Sociale Sosiale færdigheder ferdigheter 480 521 450 460 470 480 490 500 510 520 530

Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Motorik og fysisk Motorikk aktivitet og fysisk aktivitet 501 479 495 Kommunikation Kommunikasjon og og sprog språk 399 422 510 Sociale færdigheder Sosiale ferdigheter 454 482 504 350 400 450 500 550 600

Sociale færdigheder Sosiale ferdigheter Kommunikation og sprog Kommunikasjon og språk Motorik og fysisk aktivitet Motorikk og fysisk aktivitet Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors uddannelse utdannelse Fars uddannelse utdannelse Mors Mors uddannelse utdannelse 450 Fars Fars uddannelse utdannelse 457 Mors Mors uddannelse utdannelse 461 Fars Fars uddannelse utdannelse 468 505 502 502 505 495 487 505 505 502 485 500 484 502 510 496 474 493 517 513 500 469 500 518 509 495 498 488 519 509 495 489 500 400 420 440 460 480 500 520 540

Betydningen af børnenes køn Pigerne scores signifikant over gennemsnittet (500), Drengene scores signifikant under gennemsnittet. Størst er forskellen i variablen Sociale færdigheder

Betydningen af kulturel baggrund Dansktalende børn ligger på gennemsnittet. Minoritetssproglige børn fra andre lande end vestlige, vurderes signifikant under gennemsnittet Ved kommunikation og sprog er der for minoritetssproglige børn tale om en meget stor, negativ afvigelse.

Betydningen af forældrenes uddannelse Børn af forældre med erhvervsuddannelse og forældre med kort videregående uddannelse udgør gennemsnittet Jo længere uddannelse forældrene har, des bedre vurderes børnene Jo kortere uddannelse forældrene har, des dårligere vurderes børnene

Forældre-data T1

Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Tilfredshed Tilfredshet 498 524 523 Information Informasjon 498 526 527 400 450 500 550 600

Information Informasjon Tilfredshed Tilfredshet Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors Mors uddannelse utdannelse Fars Fars uddannelse utdannelse Mors uddannelse utdannelse Fars Fars uddannelse utdannelse 498 497 498 502 505 502 498 497 493 502 505 490 492 500 506 497 495 495 508 502 515 514 516 527 470 480 490 500 510 520 530

Leder-data T1

Lederne har i det forløbne år brugt mest tid på at opretholde en god atmosfære i institutionen og mindst tid på administrative opgaver samt at udvikle institutionens mål og visioner. Lederne opfatter det vigtigste i den pædagogiske ledelse, at de som ledere skal fremme et miljø, hvor medarbejderne selv har ansvar for deres pædagogiske aktiviteter. De opfatter den mindst vigtige funktion, at de som ledere skal planlægge, koordinere og evaluere pædagogiske aktiviteter og årsplaner.

KVALITETSMARKØRER TEORETISKE PERSPEKTIVER

Det strukturelle/ledelsesmæssige - skal styre den pædagogiske kultur så den formår at: turde forandre praksis kunne justere sig ift. nye fordringer kunne bevare en stabil faglig fundering kunne bevare og tilpasse de grundlæggende rammer, fysiske, ude og inde mentale, personlige og relationelle Fordring: forandringsparathed og evne til at justere sin praksis fordrer at man ved hvor man står nu og at man er solidt forankret dér en gennemdiskuteret pædagogisk baggrundsholdning, så personalet ved hvad der fordres, hvordan det faciliteres, hvor er vi på vej hen? og hvad kræver det af mig, for at vi stadig agerer ensartet og som aftalt?

Det pædagogiske: kunne binde naturen med kulturen igennem det sociale kunne flette det ind i leg og aktiviteter kunne skabe rum og rammer for dette kunne etablere/tilbyde reel viden om indholdet Fordring: viden om det pædagogiske indhold pædagogisk handleparathed formidlingsevne kreative, didaktiske evner Vedholdenhed, og viden om børns læreprocesser

Det relationelle: kunne mærke/se/fornemme det enkelte barn og alle børn og på denne baggrund kunne justere aktivitetens timing, så alle børn er med opmærksomheden er på om børnene/barnet reelt deltager eller mentalt er et andet sted Fordring: timing: Det at udføre eller have den rette fornemmelse for at udføre en handling på det helt rigtige tidspunkt eller på den helt rigtige måde en kombination af at være opmærksom på sig selv, sit eget udtryk og barnets oplevelse og samtidig justere sig selv, så det ikke bliver et forsøg på at tilpasse barnet ydmyghed, så det ikke er pædagogen, der er centrum, men barnet/børnene (altruisme)

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud 1. Hvad forventer I af forældrene i samarbejdet om deres barns og hele børnegruppens læring, trivsel og udvikling? 2. Hvordan ved forældrene, hvad de kommunale tilbud forventer af dem i samarbejdet om deres børns læring, trivsel og udvikling? 3. Hvordan ved I, hvor godt børnene i jeres dagtilbud lærer, trives og udvikler sig? 4. Hvor stor forskel er der på kvaliteten af dagtilbuddene i din kommune?

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Pause Vi ses igen kl. 14.45

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 4: Læring i en digital verden

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Kæmpe kulturforandring Siden 2012 stor fokus på anvendelse af digitale læremidler Ny samarbejdsplatform og læringsplatform Skal understøtte arbejdet med at realisere folkeskolereformen og kvalitetsudvikling i dagtilbud Bidrage til læring på nye måder Mulighederne skal udnyttes og tages i anvendelse Kodning blevet aktuelt

Politisk KL-møde i Randers: Læring i en digital verden Den 1. november 2016 Oplæg v/formand for Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune, Søren Kristensen

Fakta om Silkeborg Kommune: Ca. 90.000 borgere. Ca. 10.000 elever i folkeskoleregi: den 3. laveste udgift pr. elev på landsplan 27 folkeskoler Ca. 5.000 børn i dagtilbud.

IT-strategi i Silkeborg Kommune 0-18 år. Den overordnede ramme for IT-strategien er Silkeborg Kommunes Lærings- og Trivselspolitik: IT-strategien er udarbejdet i 2013 og løber frem til 2018. Projektet er udarbejdet ved en tværgående projekt- og arbejdsgruppe med deltagere fra Børne- og Familieafdelingen og Skoleafdelingen. Strategiens succeskriterier og handleplaner revideres og evalueres en gang årligt.

Et fælles udgangspunkt Brugen af IT fremmer læring og trivsel, skaber udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber Teknologiske principper Strategiske pejlemærker BOYD (Bring Your Own Device) Tilgængelighed Ét login til alt (UNI-login) Cloud, kommunikation og samarbejde Mangfoldighed og frihed Kommunikation om, hvor vi er 1. Fagprofessionelles IT-didaktiske og mediepædagogiske kompetencer. 2. Børn og unge motiveres af IT og digitale medier og medvirker til læring og trivsel. 3. En nysgerrig digital kultur styrker læring og trivsel. 4. Læringsmiljøer understøttes af IT, og skaber sammenhæng mellem hjem, dagtilbud, skole og fritidsliv. 5. Teknologi og digitale læremidler skal virke, være tilgængelige og sammenhængende.

IT-strategi og mediepædagogik 0-6 år Alle pædagoger har været på grundkursus i mediepædagogik. Alle institutioner har minimum en pædagog, der har et diplommodul i mediepædagogik. Fælles er, at det er praksisorienteret efteruddannelse dvs. hands on i værktøjer, som pædagoger kan bruge sammen med børnene. Mediepædagogisk læringsnetværk mødes 4 gange om året og har en fælles temadag ud fra aktuelt tema. Aktuelt eksperimenterer 5 daginstitutioner med digitale prototyper mhp., hvordan kodning og robotteknologier kan indgå i arbejdet med læreplanstemaer, børns digitale fortællinger, sprogtilegnelse og personalets kompetenceudvikling. Silkeborg Kommune

FABrikationsLABoratoriet:

FabLab Hvorfor digital fabrikation og designtækning i skolen? Digital Fabrikation er næste generations IT, hvor IT bruges til at fremstille fysiske ting. Programmeringsværktøjer (fx 3D-programmering), 3Dprintere og laserskærere er teknologier, som eleverne lærer at designe og fremstille produkter med i et FabLab. Eleverne skal ikke bare bruge teknologi, de skal også tænke teknologi ind i problemløsning i deres hverdag og lære at forholde sig kritisk til teknologier, vi omgås i hverdagen.

FabLab i Silkeborgmodellen Ans Skole Funder Skole Fårvang Skole Højmarksskolen Kjellerup Skole Sølystskolen Sejs Skole FabLab Campus Bindslev Hvinningdalskolen Vestre Skole Virklund Skole Ungdomsskolen Buskelundskolen Langsøskolen

Næste skridt: Farvel til BYOD. Priserne på teknologierne går nedad. Opstartstid i klasserummene har været lang. IT-vejlederne har brugt meget tid på servicering af elevernes mangfoldige pc ere mv. Alle elever har det samme udstyr. Kan man pålægge forældre og elever at investere i udstyr til brug i skolen?

Investering i Chromebooks: IT-strategien og brugerportalsinitiativet forudsætter øget anskaffelse af udstyr. I 2016 er afsat 5,5 mio. kr. til indkøb. Der sikres udstyr til 4.-6. klasse. Det tilstræbes, at der er 1 enhed pr. elev i 4.- 9. klasse. Der afsættes budget, som sikrer løbende udskiftning af enhederne

Fremtidens IT i børnehøjde: Tendens til at de nye IT-teknologier har gjort eleverne til passive og reproducerende brugere. DERFOR. Mere fokus på elevernes kreativitet, hvor IT er et redskab sammen med mange andre udfoldelsesmuligheder.

Her er dem det handler om

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 5: Overgangen til ungdomsuddannelserne v/ Anders Buhl-Christensen, formand for Børne- og Skoleudvalget i Randers Kommune

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Fokus på antallet af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse Fra 2006 til 2016 fald fra 29,1 procent til 18,4 procent i søgning til erhvervsuddannelserne Kun halvdelen gennemfører Flere reformer, men overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelserne har ikke fået en reel plads som indsatsområde Hvad gør vi som politikere?

OVERGANGE TIL UNGDOMSUDDANNELSE

RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed UU-RANDERS

UDFORDRINGER OG PROBLEMSTILLINGER For mange elever vurderes ikkeuddannelsesparate, (IUP), i grundskolen Mange unge har uklare forestillinger om uddannelse og arbejdsliv. Flere skal søge erhvervsuddannelserne Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse UU-RANDERS

MASTERPLAN (OVERSIGT OVER INDSATSER) Grundskolen Udskolingen Ungdommens Uddannelseshus

GRUNDSKOLEN MASTERPLAN M. EKS. PÅ INDSATSER: 1. Turboforløb og IUP-hold: Målrettet indsats for ikkeuddannelsesparate elever. Samarbejde ml. skoler og UU. 2. Løvens hule - karrierelæring: Undervisningsforløb på virksomheder. 3. KL/4-kommuneansøgning A.P. Møllers fond: Øg elevernes valgparathed via kompetenceudvikling sammen med erhvervsskolen. 4. Ungeambassadørkorps: Elever fra ungdomsuddannelserne besøger udskolingsskoler og fortæller egne historier om uddannelsesvalg.

UDSKOLING EUD 10 Målrettet elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, men mangler faglige forudsætninger og/eller er usikre på det konkrete valg. Overenskomst vedr. drift af 10. klasse med erhvervsskolerne Tradium og Randers Social- og sundhedsskole. Markant udvikling i søgningen til tilbuddet.

UNGDOMMENS UDDANNELSESHUS (KOORDINERET INDSATS) Uddannelse før offentlig forsørgelse 2013: Randers uddanner alle unge 2015: Jobcenter Randers uddannelseshus/ungeteam flytter sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning på erhvervsskolen Tradium. 2016: Koordinationscheffunktion etableres

UNGDOMMENS UDDANNELSESHUS (BROBYGNING) UUR brobygningtilbud leveret af erhvervsskolerne: Parat til Uddannelse Til unge på uddannelseshjælp, der, af indlæringsmæssige, personlige eller sociale årsager, ikke er i uddannelse.

NÆSTE SKRIDT UUR: Udbygning af den organisatoriske ramme for den tværsektorielle indsats. Målgrupper i fokus: Ikke-uddannelsesparate elever i grundskolen: Særligt udsatte unge 15-17½ årige Aktivitetsparate unge 18-30 år

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om læring i en digital verden og overgange til ungdomsuddannelserne

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET På jeres bord kort i fire farver rød, grøn, gul og blå Rødt kort: Alle børn i folkeskolen skal lære at kode/programmere Grønt kort: 10. klasse skal nedlægges som almindelig klasse. Der oprettes i stedet specielle tilbud til de ikkeuddannelsesparate Gult kort: Afgangsprøverne efter 9. og 10. klasse skal afskaffes. De skal erstattes af parathedsvurderinger i forhold til næste trin på uddannelsesvejen. Blåt kort: Alle børn i dagtilbud skal opleve digitale læringsforløb

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Hvilken påstand provokerer jer mest? Tag kortet med den tilknyttede farve og ræk det i vejret, så vi alle kan se det.

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Rejs jer så op og find nogle med samme farve og drøft, hvorfor det provokerer jer. Drøft også, hvad der skulle til for at det måske alligevel kunne være en god ide

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Skift nu til en med en anden farve og udveksl holdninger

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Afslutning

RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Kommende arrangementer i KL 23/11 2016: Disruption mellem himmel og jord Messe om it og læring i skole og dagtilbud 2-3/2 2017: Børn og Unge Topmøde 2017 17/5 2017: Dagtilbudskonference i Kolding Farvel og tak for i dag!