Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd
Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/ Lidt vandforsyningsstruktur Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Lidt grundvandskemi Områdeudpegninger OSD, indvindingsoplande/grundvandsdannende oplande, NFI og IO Silkeborg Syd OSD erne er oprindelig udpeget af Århus Amt i Regionplanen (1997) Grundvandskortlægningen Vandforsyningslovens 11 og 11a (NST) Indsatsplanlægning Vandforsyningslovens 13 (kommunerne) Et resume af grundvandskortlægningen udgør en del af indsatsplanen
Naturstyrelsen afleverede den statslige grundvandskortlægning for Silkeborg Syd i marts 2015 NST s kortlægning blev præsenteret for vandværkerne den 25. marts 2015 Indsatsplanlægningen for områdets i alt 15 vandværker/kildepladser opstartes samlet som Silkeborg Syd nu her i dag
Grundvandskortlægnings forløb jf. NST s administrationsgrundlag Miljøministeriets grundvandskortlægning - kortlægningsforløb Trin 0 Projektopstart Etablere eventuel projektgruppe, udarbejde projektbeskrivelse og interessentanalyse, etablere teknisk følgegruppe og kontakt til berørte Kommuner Trin 1 Analyse af eksisterende data Opsamling af eksisterende viden om vandindvinding, arealanvendelse, forureningskilder, geofysik, geologi, hydrologi og grundvandskemi Trin 2 Detailkortlægning af geologi, hydrologi og kemi Boringsregistreringer, geofysiske målinger, boringer og sedimentologi, hydrologiske målinger, vand- og sedimentkemi, geologiske og hydrologiske modeller Trin 3 Detailkortlægning af arealanvendelse og forureningskilder En oversigt over den nuværende arealanvendelse og redegørelse for, om arealanvendelsen kan være grundvandsbeskyttende eller potentielt grundvandsforurenende. Udføre beregning af nitratudvaskning og beskrive forurenede grunde Trin 4 Afgrænsning af indsatsområder og revision af andre områdeafgrænsninger Udarbejdelse og opdatering af kort over OSD, OD, NFI, IO, indvindings- og grundvandsdannende oplande, grundvandsdannelse Trin 5 Afrapportering Udarbejdelse af endelig redegørelse, med forslag til indsatser og forslag til overvågning. Afrapportering af data og kort Trin 6 Projektafslutning Dataregistrering afsluttes: Stamkort, rapportdatabase, Miljøportalen og journalisering. Boringer tinglyses, sløjfes og/eller overdrages. Afrunding af interessentinddragelse
OSD erne i Silkeborg Kommune Penge til kortlægningen har været øremærket til OSD og de i kortlægningen beregnede indvindingsoplande for vandværker uden for OSD
Årsager til justering af OSD Grundvandsmagasinernes udbredelse Grundvandets strømningsretning Justeringerne er primært foretaget ud fra udbredelsen Sand 4 (miocænt magasin) Justeringerne er foretaget for at udelukke indstrømning af grundvand til OSD
Revision af OSD Nordlige OSD Vestlige OSD Sydlige OSD OSD erne i Silkeborg Syd og vandværkernes beregnede indvindingsoplande, som de fremtræder efter revision på baggrund af kortlægningsresultaterne (før 76,9 km2, nu 86,5 km2, ca. 13 %).
Beliggenhed af indvindingsboringer jf. indvindingstype Silkeborg 35 ca. 880.000 685.000
Terrænforholdene i Kortlægningsområde Silkeborg Syd Funder Ådal Gudenådalen Salten-Mossø dalen Mattrupdalen Bryrupdalen
Landskab og begravede dale i kortlægningsområde Hammel Udsnit af Per Smeds landskabskort
Principskitse geologisk forståelsesmodel Silkeborg Syd
Jordlag/Grundvandsmagasiner Dæklag og vandførende lag Kvartære lag Moræneler (usorteret sten, grus, Sand og ler (> 15 % ler). Smeltevandssand grus og ler (sorterede sandlag med forskellige kornstørrelser). Omlejrede smeltevandslag med et vist indhold af kvarts - eller glimmersand. Miocæne lag Kvartssand (ren velsorteret sandtype, kun kvartskorn, aflejret i ferskvand i form af flodslette og deltaaflejringer). Glimmersand Stort indhold af glimmer, mere finkornet, Lysegråt/hvidt/brunt/sort, organisk indhold. Glimmerler Siltholdigt ler ofte med helt tynde sandlag. Mørkfarvet af organisk stof. Giver høj Reduktionskapacitet i magasiner.
Udbredelse og tykkelse af Sand 1 Vandværker: Hjøllund Vandværk Nord Jægerkol Vandværk Glacialt smeltevandssand/grus og morænesand, findes på plateauerne og i de begravede dale. Udgør områdets største og mest sammenhængende kvartære sandlag (mellemkornet, kalkfrit, brunt), tykkelser på 10-50 meter.
Udbredelse og tykkelse af Sand 2 Vandværker: Bryrup Gl. Vandværk Vrads Vandværk Katrinedal Them Vandværk, Toftbjerg Vilholdt Vandværk Glacialt smeltevandssand nært tilknyttet de begravede dale. Tykkelsen varierer fra 40-220 meter. Lagene er grå, mellemkornet, lokalt dårligt sorteret, kalkfrit sand og grus.
Udbredelse og tykkelse af Sand 4 Vandværker: Them Vandværk Toftbjerg Them Vandværk Smedebakken Hjøllund Vandværk Syd Tømmerby Vandværk Salten By Vandværk Vinding Vandværk Slagballe Vandværk Vilholdt Vandværk Sand 4 er udbredt på plateauerne uden for de begravede dale med tykkelser fra 30-70 meter
Udbredelse og tykkelse af Sand 5 Vandværker: Them Vandværk, Smedebakken Virklund Højbo Vandværk Virklund Voldbygårde Vandværk Knudlund Vandværk Bryrup Ny Vandværk Gjessø Vandværk Addit Vandværk Fuglebjerg Vandværk Glarbo Vandværk Sand 5 udgøres af miocænt kvarts og glimmersand. Kvartssandet er oftest groft velsorteret, gråt og kalkfrit. Glimmersandet er oftest fint, gråt og kalkfrit. Laget forekommer i hele kortlægningsområdet uden for de begravede dale. Langt de største mægtigheder findes i den vestlige/sydvestlige del, op til 200 meter.
Geologi/vandkvalitet - oversigt
Vandværksbeskrivelse og OSD erne I plansystemet vil der komme til at ligge en vandværksbeskrivelse for hvert vandværk. Denne indeholder følgende emner: Indvindingsforhold Geologi Grundvandskemi Hydrologi Sårbarhed Evt. overvågning Desuden udarbejdes en tilsvarende beskrivelse af OSD-områderne Data heri stammer fra grundvandskortlægningen men fremtræder i bearbejdede udgaver kritisk gennemgang/revision og opdatering
Definition: Nitratfølsomme indvindingsområder, NFI Områder, som er særligt følsomme over for nitrat NFI udpeges på baggrund af Drikkevandsressourcebekendtgørelsen. NFI udpeges kun inden for OSD og indvindingsoplande for vandværker uden for OSD NFI udpeges på baggrund af geologisk beskyttelse (tykkelse af lerlag) og grundvandsdannelse Sårbarhed kategoriseres i stor, nogen og lille stor og nogen bliver NFI
Kriterier for nitratsårbarhedszoneringen
Sårbarhedsforhold
Nitratfølsomme indvindingsområder
Definition: indsatsområder, IO (ift. indsatser over for både nitrat og miljøfremmede stoffer) De områder, som på baggrund af den statslige grundvandskortlægning er udpeget som de indsatsområder, hvor der er et særligt behov for at foretage indsatser med henblik på sikring af de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. IO udpeges på baggrund af Drikkevandsressourcebekendtgørelsen. Arealer med en blivende minimal nitratbelastning, skal ikke inddrages i IO større sammenhængende arealer af skov, 3-arealer og fredede arealer byarealer inkluderes. IO udpeges kun inden for NFI og er derfor altid < eller = NFI
Indsatsområder, IO
Oplande - Definitioner Indvindingsopland: Et indvindingsopland til én eller en gruppe boringer er det areal, hvor alt grundvand strømmer til indvindingsboringernes filtre projiceret op på jordoverfladen. Dette areal er således inklusivt det vand, som strømmer fra overfladen og gennem én eller flere geologiske lag og hen til boringens (-ernes) indtag. Et 3D-legeme, hvor inden for alle vandpartikler før eller siden ender i en indvindingsboring. Administrativt indvindingsopland: En afgrænsning af det fuldt udviklede indvindingsopland og inkluderer en bufferzone omkring én eller flere indvindingsboringer (300 m), en sikkerhedsmargin omkring det beregnede opland (oftest 100 m) og en afgrænsning til en beregnet transporttid til boringerne. Grundvandsdannende opland: Er defineret som det areal på overfladen, hvor vand filtrerer ned til grundvandsspejlet og strømmer videre ned og hen til boringernes indtag. Det grundvandsdannende opland er per definition altid en del af indvindingsoplandet.
Principskitse for indvindingsopland og grundvandsdannende opland
Administrativt indvindingsopland