Vi ses i hegnet.. Lets get wasted..

Fall 13 Bachelorprojekt Via University College Lillebælt Socialrådgiver uddannelsen Vi ses i hegnet.. Lets get wasted.. Projekt der undersøger unges forhold og baggrunde for oplevelser med alkohol Project that explores youth relations to and background for experiences with alcohol. Rikkeline Facius Hold 9910 nr. 15

Indholdsfortegnelse: Indledning...3 Teori og Metode...4 Adfærd og Invitationer....4 Unge & Gruppeliv.6 Hermeunetik 10 Den Hermeunetiske Spiral..11 Forforståelse - Tese..12 De Første Undersøgelser.12 Antitese.13 Helhedssyn....14 Unge og Alkohol - et socialt problem?...15 Casearbejdet - de unges stemmer..18 Sex og alkohol...21 Interviewet - de unges narrativer...23 Samfundsdiskurs.25 Forældreperspektiv.30 Analyse...34 Konklusion 37 Perspektivering...37 Litteraturliste Bilag 2

Indledning I min 5. semesters opgave beskæftigede jeg mig med unge og rusmidler og de sociale indsatser omkring dette emne. Her fik jeg indtrykket, at langt de fleste unge ikke har problemer med rusmidler bredt betragtet. Jeg fik yderligere den opfattelse, at rusmiddelproblematikken blandt unge hovedsageligt består af brug af alkohol. Derfor har jeg i denne forbindelse valgt udelukkende at fokusere på de unges brug af alkohol. De unge der eksperimenterer med andre rusmidler gør det, i de fleste tilfælde, over en kortere periode. Men langt de fleste danske unge har haft deres alkoholdebut som 15-årige, og herfra tager tiltager forbruget.(thompson & Johansen) Inspireret af en samfundsdiskurs, der er optaget af at berette om en generation, der populært omtales som generation druk og som de fulde unge der tager til udlandet og hærger hæmningsløst, fik jeg lyst til at undersøge emnet udfra de unges eget perspektiv. Undersøgelser har vist (Thompson & Johansen), at unge, der har et godt forhold til deres forældre, drikker mindre. Min umiddelbare tese er, at dialoger vil skabe et bedre forhold mellem de voksne og unge. Undersøgelsen Vi ses i hegnet er en undersøgelse af de unges alkohol- og festkultur, og de voksnes rolle i den. Jeg vil desuden forholde mig til de voksnes fest/alkoholkultur og dens afsmittende virkning på børn og unges adfærd på området.yderligere forholder undersøgelsen sig til den aktuelle samfundsdiskurs og dens indflydelse på de unges og forældrenes adfærd og holdninger i forhold til brug af alkohol. Heraf de tre hovedaspekter i denne opgave: Et fænomologisk perspektiv på de unges brug af alkohol De voksnes indflydelse på de unges forhold til alkohol Samfundsdiskursen og dens indflydelse på de unges forhold til alkohol Problemformulering Det er min tese at de unges alkoholvaner faciliteres af samfundsdiskursen og at de voksnes adfærd. I min fænomologiske tilgang til de unges oplevelser med alkohol har jeg valgt en tilgang, der blandt andet er baseret på anerkendende invitationer. Børn- og ungepsykiateren Søren Hertz definerer anerkendende invitationer via de unges invitationer til os voksne. Hertz s omdrejningspunkt ligger ved, hvordan de unge gennem deres adfærd inviterer de voksne til at forholde sig til dem, for at de 3

voksne kan vise de unge, hvem de er og hvad de står for. Hertz s tanker støttes også af familieterapeut Jesper Juul der mener, at ethvert udbrud fra et barn skal ses som en ytring af her er jeg, hvor er du (Juul, 1999) Ifølge denne teori skal vi blandt andet opleve de unges adfærd som invitationer til de voksne, invitationer til samtale og dialog. De unges festkultur er, udfra dette perspektiv, også en del af dette her er vi, hvor er I?, og min forhåbning er, at vi ved at øge dialogen mellem unge og voksne kan fremme de unges bevidsthed omkring deres brug af alkohol. Dette er velvidende, at det ikke er alle forældre der har arbejdet sig igennem diverse børneopdragelseslitteratur gennem deres børns opvækst. Jeg mener dog alligevel, at det er realistisk at arbejde med denne tilgang i forhold de voksne medspillere i projektet. Jeg har lagt vægt på, at få de voksnes adfærd i forhold til alkohol med i projektet, da jeg oplever, at det er en betydningsfuld faktor. I min undersøgelse ligger hovedvægten på de unge og deres livsverden i fht. til alkohol, jeg har gennem de unge kigget på de voksnes adfærd i forhold til emnet, og jeg har valgt at inddrage et interview med en voksen i projektet og ladet denne voksne være talerør for den gruppe af forældre der ikke ønsker at deres unge drikker alkohol. Projektet har inspireret mig til at arbejde med de unges tanker og historier om alkohol og festliv og sammenholde dette med den aktuelle samfundsdiskurs. De unge har gennem projektet åbnet mine øjne for deres vinkel på alkohol, og jeg har gennem de mange samtaler dannet mig et indtryk af, hvad det vil sige at være ung i forhold til brug af alkohol. I forlængelse af dette, har jeg her nysgerrigt forholdt mig til, hvordan de unge oplever samfundsdiskursen og hvilken indflydelse de voksnes historier om de unge og deres adfærd omkring emnet har på udviklingen af de unges historier. Teori og metode Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den forskning der allerede er på området, samt egne undersøgelser i form af kvalitative og semistrukturerede interviews med de unge om deres fest- og alkoholvaner. De danske unge indtager alkohol som en del af en social kontekst og jeg mener derfor, at det er meget væsentligt for projektet, at jeg i mine undersøgelser forholder mig til de unges festmiljøer, hvorfor en del af projektets undersøgelser er foretaget i de unges festmiljø. Gennem interviews med ca. 80 unge fordelt i grupper og individuelle sammenhænge vil jeg undersøge, hvilke oplevelser de unge har med alkohol, både i forhold til forældregenerationen, dem selv og hinanden. 4

Jeg har i alle mine møder med unge taget udgangspunkt i et anerkendende afsæt, hvor jeg møder de unge udfra deres begrebsverden, og anerkender deres virkelighed, som meningsskabende for dem. Jeg har desuden inddraget en enkelt forældrestemme i projektet, efter at jeg oplevede at det blev en meget ensidig forældre stemme, der kom til udtryk gennem de unges historier, nemlig den forældre der anerkendte og opmuntrede de unge til mange oplevelser med alkohol. Jeg vurderede at undersøgelsen kunne have gavn af et forældreudsagn der repræsenterede en anden type voksen, end dem de unge gerne ville fortælle om. Jeg fik mulighed for at lave et interview med en forælder, hvis 13 årige søn havde haft en, for hende, meget uventet alkoholdebut og har gennem hendes historie haft mulighed for at belyse emnet fra forældreperspektivet. Jeg har fravalgt spørgeskemaer, da jeg vurderede, at det ville være vanskeligt for mig at få dem rettidigt tilbage fra de unge, og at det ville ikke være en realistisk metode at anvende ude i de unges festmiljøer. Jeg har haft en forholdsvist kort periode til at indsamle min empiri og har derfor måttet prioritere at foretage min vidensindsamling gennem interviews, så jeg kunne få materialet til bearbejdning med det samme. Det har været en omfattende opgave at foretage interviewene og efterfølgende bearbejde dem, jeg har på den baggrund måttet begrænse dem mængdemæssigt i løbet af processen og har måttet udvælge enkelte samtaler som dem, jeg ville benytte mig af i forhold til citater. Jeg har fravalgt at foretage observationer af de unge i deres festmiljøer, da jeg vurderede, at min tilstedeværelse ville være for stor en forstyrrelse til at skabe et realistisk billede. Jeg vurderede at jeg i kraft af min alder ville være for meget en voksen, til at de kunne opføre sig naturligt når jeg var til stede og mine observationer på den baggrund ville miste deres relevans. Jeg valgte i stedet at arbejde med de unges egne oplevelser og beretninger indsamlet gennem semistrukturerede interviews. Jeg har, som tidligere nævnt, suppleret de unges historier med et forældreperspektiv. Jeg har således talt med en forælder, der havde en aktuel oplevelse med et barn, der havde sin alkoholdebut uden forgående aftale, og derfor både overrasker og bekymrer sine forældre meget. Jeg har valgt at begrænse mig til et enkelt forældreinterview på baggrund af mit ønske om at have hovedfokus på de unge og deres livsverden. 5

Adfærd og Invitationer Jeg har valgt at inddrage børne-og ungepsykiater Søren Hertz, fordi han i sit arbejde med børn og unge arbejder med, at børn og unges adfærd skal ses som invitationer og at det er af afgørende betydning at kigge udover det umiddelbare konkrete problem. Hvis vi kigger forbi det der umiddelbart ser ud til at være det centrale problem, hvad ser vi så? (Hertz, 2008) I dette projekt har jeg brugt Hertz til at inspirere mig til min tilgang til de unge, når jeg har mødt dem til interviews og til at se nysgerrigt og ved siden af i mine analyser af deres oplevelser. Dette kan ses som endnu et et reflekteret argument for helhedssynet og systemisk tænkning. Hertz s teorier fremgår ikke direkte af mine spørgsmål til de unge eller af min måde at bearbejde mine interviews på. Det er anvendt som en grundlæggende inspiration til ikke at tage et udsagn eller et signal bogstaveligt, men forholde sig mere undersøgende i forhold til det. Unge og Gruppeliv I undersøgelsen har jeg beskæftiget mig med unge mellem 14 og 18 år. Jeg har ønsket mig at beskæftige mig med en aldersgruppe, hvor de unge typisk stadig er hjemmeboende og må forventes at være under en vis indflydelse fra deres forældre. Dette er valgt velvidende, at de unge på dette tidspunkt står midt i en rivende udvikling i overgangen fra barn til voksen, og at det er en del af denne proces at venskabsgrupper har fået deres opmærksomhed, fremfor relationen til mor og far. Jeg har i projektet været opmærksom på, at der i denne periode er meget på spil for de unge. De udvikler sig fysisk og hormonelt og deres relationer til forældre er under kraftig udvikling eller måske snarere kraftig afvikling. Forældrene er også udfordrede i denne periode og skal finde en balance mellem at give de unge en vis mængde frihed og samtidig ikke se sin opdragende rolle som helt afviklet. (Stokkebæk, 2007, s. 217). De unge jeg har arbejdet med i undersøgelsen har været unge, der har været optaget af deres samspil med jævnaldrende fremfor samspillet med forældrene, og mine interviews har derfor taget udgangspunkt i deres ungeliv, fremfor deres liv med forældrene i hjemmet. Mine interviews er i høj grad struktureret af hvad der fylder for den unge og det har været meget tydeligt for mig gennem mine mange interviews, at de unge ikke har haft deres fokus på interaktionen melllem dem og deres forældre, men i langt højere grad på hvad der sker mellem dem og deres venner. Børnelægen Margarat Mahlers beskriver, at der i denne periode er to modsatrettede impulser i den unge: længslen efter autonomi på den ene side og lyst til barnlig afhængighed og tryghed på den 6

anden side. Skridtene væk fra forældrene vil vække adskillelsesangst og skridtene mod forældrene vil vække opslugelsesangst, en angst for at blive afhængig og miste den nyvundne frihed.(stokkebæk, 2007, s. 310) Det er med andre ord en kompleks og meget ambivalent periode i de unges liv, hvor de også, som oftest, har deres debut med alkohol og alt hvad det fører med sig. Denne tese er blevet kraftigt underbygget i mine interviews, hvor det er tydeligt at de unge stadig ser deres forældre som de voksne i klassisk forstand og forventer at de er der, hvis det skulle gå galt, men også samtidig er et sted hvor de kræver deres frihed. De unge jeg har interviewet har mange gange givet udtryk for et stort ønske om at drage deres egne erfaringer, uden for megen indblanding fra de voksne, og herigennem har de tydeligt givet udtryk for, at de har et stort ønske om at blive uafhængige og komme på afstand af forældrene og deres anvisninger. Samtidigt har de unge i høj grad også fortalt at de respekterer, hvad deres forældre siger men også, at de ikke nødvendigvis følger deres anvisninger. Vi var nogle unge der mødtes hjemme hos en der var 16 år og hun var meget alene hjemme, fordi hendes mor havde en kæreste i København, så festede vi i deres lejlighed og røg og drak, og havde det svedigt Det var virkeligt nogle sjove aftener for mig, jeg var jo kun 14 og hang ud med de store. Det var også rigtig fedt at kunne fortælle om i skolen om mandagen Pige, 18 år En anden ung kvinde beretter om, hvor langt hendes fortrolighed med forældrene strækker sig. Jeg vil jo godt snakke med min mor og far om, hvad der foregår til festerne, men det er da klart, at der også er meget jeg ikke gider snakke med dem om og som jeg ikke synes kommer dem ved. Jeg gider altså ikke lige fortælle det, hvis jeg har snavet tre forskellige på en aften... Pige, 16 år, Samsø Festival 2013. Denne konfliktbetonede udtalelse tolker jeg som en ung, der både tager skridt væk fra forældrene og indimellem også tager et skridt tilbage til tryghed og forståelse hos de voksne. Den unge er både interesseret i at have et godt og tæt forhold til de voksne, men har valgt selv at regulere hvor tæt relationen skal være ved at styre, hvor meget viden de skal have om detaljerne i hendes liv. Hun har etableret en zone med privatliv i forhold til forældrene, når det kommer til noget seksuelt. De unge 7

jeg har mødt i mine interview, har været meget åbne omkring seksuelle oplevelser i deres kammeratskabsgrupper. Jeg oplevede, at det de unge var blufærdige omkring, og som jeg primært hørte om i 1 til 1- interviews var de mere vanskelige følelser omkring brug af alkohol og regulerende forældre. Det blev under disse interviews meget tydeligt, at det med at have restriktive forældre ikke var noget, man kunne sige i de større gruppesammenhænge. De unge oplevede det som pinligt og uncool at have forældre, der satte mange grænser for det, hvorimod det var de unge med frie forældre der fortalte meget om forældrerelationen i forhold til alkohol. De unge var i et meget vidt omfang parate til selv at skaffe sig den mængde frihed, de mente de havde brug for gennem løgne og fortielser. De unge oplever det som nødvendige hvide løgne. De unge jeg mødte, var også tilbøjelige til kun at tale om de vanskelige oplevelser med alkohol i 1 til 1- situationen. Det kunne være utroskab de fortrød, piger der havde følt sig presset seksuelt, konflikter der opstod i fuldskab og lignende. De unge deler det, de kan grine af i flokken og lader det blive til en del af underholdningen, og lader de svære følelser blive i privatsfæren. I langt de fleste tilfælde er de voksne godt klar over, at der med ungdommen også følger en periode, hvor de unge i stigende grad ønsker at træffe deres egne beslutninger og de voksnes holdning bliver mere sekundær for dem. Opdragelsesmodellen for de fleste familier hedder i denne fase gensidighedsmodellen, hvor barnet ses som en aktiv deltager i sin egen proces (Stokkebæk, 2007, s.217) og har en meget høj grad af stigende medbestemmelse. De unge har mulighed for at have stor indflydelse på deres egne rammer.... Lige omkring min 16 års fødselsdag meddelte jeg simpelthen mine forældre, at nu drak jeg altså, som det passede mig. Nu kunne de vælge mellem, at jeg løj eller de vidste det. Så det har de bare accepteret, de havde jo ikke noget valg... Ung mand, 17 år, 1-1 interview Denne unge mand har gjort det enkelt for forældrene, han havde sin alkoholdebut som 14-årig uden foregående aftale, og har efter eget udsagn drukket en del i sine kammetratskabsgrupper siden dengang. I de første 2 år er det foregået i skjul og uden at forældrene på noget tidspunkt har konfronteret ham med hvad der foregik. Vi tog ud på Åkrogen (strand) og lavede bål og drak Cult-shakere og blev vildt fulde. Så kørte vi hjem ved 24.00 tiden og lod som om vi var vildt ædru, det blev som regel ikke opdaget 8

Kammeratskabsgruppen og adfæren i denne gruppe er det vigtigeste for den unge i denne periode, og psykologen Peter Blos har en teori om, at den unge i denne periode erstatter forældrene med vennerne, som det primære kærlighedsobjekt. Trangen efter nærheden med vennerne skyldes således, at den unge søger en erstatning for det tætte bånd til forældrene. Den unge oplever i samme periode at få et mere realistisk syn på forældrene, og begynder at få øje på nuancer i forældrenes adfærd og karakterer. (Stokkebæk, 2007, s. 322) Den unges store engagement i kammeratskabsgruppen er ud fra dette perspektiv en naturlig og nødvendig del af udviklingen for en ung, og kan være meget tryghedsskabende i en tid, hvor meget er under forandring for den unge. En kammeratskabsgruppe kan være et trygt og godt fundament for en ung i en periode, hvor der gøres op med symbiosen til forældrene og de unge udvikler deres egne livsverdener. Men der kan også uddrages negative konsekvenser ved kammeratskabsgruppen, i det øjeblik gruppens normer kolliderer med den unges eller forældrenes egne normer. Det kan være ganske vanskeligt for en ung der først må drikke alkohol i 16 års alderen, at være en del af den overfor beskrevne gruppe, der tager på Åkrogen hver weekend en hel sommer med det formål at drikke. Det kan skabe uro og angst for udelukkelse af gruppen og den unge vil typisk komme i en lang række moralske dillemmaer på baggrund af gruppens normer. (Stokkebæk, 2007, s. 322) I interviewene er det tydeligt at alkohol er noget der drikkes i grupper, det er nærmest ikke forekommende, at de unge drikker sig fulde alene eller i to og to-grupper. Det fortælles igen og igen, at det er noget der foregår i flokke, og at det er det der bliver omdrejningspunktet for samværet. Også dette kan tolkes som at det er meget vanskeligt at vælge det fra og samtidigt være en del af gruppen. Alkoholindtaget binder de unge sammen i deres fælles rus og begejstring over at kunne have en mere fri adfærd, og virker ekskluderende i forhold til de unge, der vælger alkohol fra. Som ung der ikke ønsker at være en del af dette samvær, bliver man betragtet som enten kedelig og dukset, eller som en meget selvstændig person, der vil noget andet end flokken. Når jeg i mine interviews har kredset om de unge, der ikke deltog i festlighederne, har det været vanskeligt at fastholde de unge på emnet. Det har ganske simpelt ikke haft deres interesse at undersøge dette emne sammen med mig, og de har i stedet ledt samtalen tilbage til det der optager dem: deres eget festliv. Selvfølgelig kender jeg nogle der ikke drikker, det har jeg da totalt meget respekt for og jeg synes det er en fed beslutning, men det er jo klart, at de ikke gider med til festerne- det er jo ikke fedt, hvis man ikke drikker pige, 18 år 1 til 1 interview 9

Der kan være mange vinkler på ikke at indtage alkohol som ung. Det opleves i nedenstående citat som nemt at acceptere at en anden ung fravælger alkohol på baggrund af en religiøs overbevisning, men som den unge mand påpeger, medfører det en vis mængde eksklusion. Vi havde da en muslim i klassen og han drak selvfølgelig ikke, så han var heller ikke så meget med til de ting der foregik i weekenderne, for det blev jo meget noget med at drikke sig i hegnet sammen, da vi kom i de større klasser ung mand, 17 år 1 til 1 interview Som det fremgår af de ovenstående historier, er det ikke kun de danske unge der ikke ønsker at drikke på samme niveau som deres jævnaldrende venner, det er også gruppen af muslimske unge, der ikke kan deltage i de danske unges aktiviteter på baggrund af alkohol, og aktiviteterne præger weekenderne i de største klasser i folkeskolen. De voksne omkring de unge kan ind i mellem opleve de unges adfærd som afvigende. Ifølge Merton er det et vilkår for afvigelse at der eksisterer og er adgang til miljøer, netværk og andre sociale sammenhænge, hvor afvigende roller og positioner kan læres (L. S. Henriksen, 2002, s. 309) De unge skal altså udfra denne teori have en gruppe eller et miljø, hvori de kan udleve deres alkoholkultur og skabe deres festkultur. Både Sutherland og Merton fremhæver at, hvilke sammenhænge en person færdes i afhænger meget af den samfundsmæssige orden der omgiver personen. (L. S. Henriksen, 2002, s. 309) Sandsynligheden for at en ung havner i et miljø med en meget massiv alkohol kultur varierer altså meget, i forhold til hvilket miljø den unge færdes i. Et eksempel kan være at danske unge der er opvokset i boligområder med mange muslimske unge repræsenteret, sjældent oplever den samme massive alkoholkultur som de unge i rent etnisk danske miljøer oplever. Hermeunetik Jeg vil tage udgangspunkt i den hermeneutiske fortolkning, hvor min forforståelse er dannet af, dels af min egen baggrund og dels af den nuværende samfundsdiskurs i hvilken det er udgangspunktet, at unge drikker for meget og at deres forbrug er ude af kontrol, både for dem og for forældregenerationen. Min antitese vil grundlægges af mine semistrukturerede kvalitative interviews, 10

der vil give mig en mulighed for at fortolke en tendens blandt de unge, i forhold til deres oplevelser og tanker om alkohol. Min motivation kommer blandt andet ud fra en undren over, at forældregenerationen, der har et meget massivt forbrug af alkohol, kan forarges og forundres over de unges alkoholvaner. Jeg vil arbejde bevidst med at samfundsdiskursen er konstrueret og ikke en dogmatisk sandhed, dette uddybes yderligere i afsnittet Samfundsdiskursen. Således vil jeg ud fra et socialkonstruktivistisk syn arbejde kritisk i forhold til den nuværende samfundsdiskurs. Ifølge hjemmesiden Hope drikker 585.000 voksne danskere mere end de anbefalede genstande fra Sundhedsstyrelsen, og har det man vil vurdere som et skadeligt alkoholforbrug, der allerede har manifesteret sig fysisk og psykisk og 860.000 personer betragtes af Sundhedsstyrelsen som storforbrugere, hvilket vil sige, at de indtager mere end de fra Sundhedsstyrelsen anbefalede genstande. Der påpeges yderligere, at problemet er fordelt meget bredt i forhold til social status. (http://www.hope.dk/alkohol/fakta/) Jeg tager dels udgangspunkt i de unges subjektive oplevelser og beskrivelser af deres egen virkelighed, og dels udgangspunkt i den samfundsmæssige alkoholdiskurs. Undersøgelsen har ikke fokus på kvantitative faktorer, såsom antal genstande, antal ulykker etc. Den offentlige diskurs har jeg oplevet som meget optaget af, at unge drikker meget og har en meget tidlig alkoholdebut. Gennem årene er det blevet beskrevet som et tiltagende problem, at de unge drikker, hvilket har medført en række ulykker, der har chokeret og bekymret voksengenerationen. Jeg stiller mig kritisk overfor forældregenerationens konstruktioner og hvordan de påvirker de unges forståelse af alkoholbrug/misbrug. I mine interviews undersøger jeg, hvordan de unge oplever voksnes alkoholvaner, og om de har en oplevelse af, hvorvidt det har en indvirkning på deres egne. Jeg finder det relevant, at det er de unges subjektive oplevelse af situationen, der danner grundlaget for mit videre arbejde og ikke en positivistisk empirisk objektiv videnskabelig undersøgelse, der udelukkende forholder sig til objektive empiriske data. 11

Den Hermeunetiske Spiral Ordet hermeunerik kommer af græsk hermeuein fortolke. Hermeuneutik, læren om, hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås. 1 Hermeunetikken kendetegnes ved det fortolkningsorienterede perspektiv og forholder sig ikke til begreber som sikker viden. Sociale fænomener og aktører er bærere af meninger og sammenhænge, og det er disse sammenhænge der undersøges. Det er en grundlæggende antagelse i hermeunetikken, at fortolkning og forståelse kommer før forklaring (Fuglsang 2005) Fortolkning og forståelse anses for at være et grundlæggende vilkår for menneskelig væren og vil fortsætte og dermed blive en spiral eller cirkel. I den metodiske hermeunetik er det teksten der fortolkes og man forsøger dermed, som modtager og fortolker, at møde mennesket bag teksten. Man skal søge at forstå mennesket bag teksten og dets handlinger og intentioner. Den hermeunetiske cirkel lader fortolkeren rykke ind i cirklen eller spiralen, og det kræves ikke, at fortolkeren møder teksten med neutrale øjne. Det forudsættes tværtimod, at fortolkerens forforståelse også er en del af spiralen og udgangspunkt for erkendelsen. Igennem opgaven har jeg arbejdet med den hermeunetiske spiral med henblik på at kunne supplere med en analyse af min egenforforståelse, mine undersøgelser og mine efterfølgende konklusioner løbende. Forforståelse - tese Min forforståelse tager udgangspunkt i dels mine egne oplevelser, og dels erfaringer og den aktuelle samfundsdiskurs. Disse to faktorer består af mine egne oplevelser, som ung med alkohol, mine oplevelser med mine egne teenagebørn og den måde medierne og min omgangskreds præger mig. Jeg er selv opvokset i en paradoksfyldt kontekst i en familie med nul tolerance i forhold til alkohol, i et miljø, hvor holdningen til alkohol i øvrigt var meget liberal. Jeg er opvokset på en ø, hvor både unge og voksne ofte drak alkohol og ofte var meget berusede, og hvor blandt andet spritbillisme og alkohol på arbejdspladser var en del af hverdagen. Min familie så ikke sig selv som en del af denne ø-kultur og differiencierede sig blandt andet ved ikke at acceptere, at jeg drak alkohol som ung. Jeg oplever ikke, at dette medførte, at jeg drak mindre end de andre unge, og jeg har derfor aldrig set 11 (www.denstoredanske.dk/sprog%2c_religion_og_filosofi/filosofi/filosofiske_begreber_og_fagudtry k/hermeneutik) 12

forbud som en god løsning. Tværtimod har jeg oplevet, at det såede mistillid og skabte en stor afstand mellem ung og voksen, og umuliggjorde fortrolighed og gensidig tillid. Da jeg selv blev forælder til teenagebørn, valgte jeg at være meget liberal med alkohol og i stedet være et godt eksempel. I vores familie har vi ikke tradition for at drikke sammen og der er derfor ikke fulde voksne til jule-og påskefrokoster, som det forefindes i andre familier. Mine børn har fået lov til at drikke alkohol fra det tidspunkt de selv ønskede det, men det har været med megen dialog omkring det. Det er min tese, at dialog er godt og forbud er skidt. Denne forforståelse har præget min tilgang til unge, og dermed også min tilgang til de unge, der deltager i projektets undersøgelser. De første undersøgelser Mine første undersøgelser foregik på Samsø Festival 2013 og var gruppeinterviews med grupper af unge, som jeg opsøgte ude i deres camp. Samsø Festivallens campingområde er fordelt på en måde, at der er en camp for familier, hvor det forventes, at der er ro om natten og at der generelt vises hensyn. Derudover er der en unge-camp, hvor der ikke forventes den samme grad af ro og hensyn. De unge jeg har interviewet, fandt jeg i denne camp og der er derfor grund til at tro, at det er unge, der er taget til festival med henblik på et stort forbrug af alkohol. Mine første undersøgelser har dannet grundlag for en bredere forståelse af de unges oplevelser med alkohol og fest. Det var min antagelse, at jeg i denne gruppe unge ville kunne finde unge, der havde en del erfaring med brug af alkohol, samtidig med, at segmentet var bredt nok til, at man kunne definere dem som repræsentative for den almindelig ungegruppe. Jeg har selv deltaget på mange festivaller og har oplevet Samsø Festival som en særligt ungevenlig festival. Det er en festival med en bred tilslutning, men mange unge har deres festivaldebut her, da det er en meget fredelig festival i forhold til vold og hårde stoffer. Jeg valgte derfor denne festival, da jeg vidste, at den ville bringe mig i kontakt med gruppen af meget unge der indtager alkohol. Antitese Det var en overraskelse for mig, at de unge var så lidt interesserede i, at de voksne skulle dele egne erfaringer med dem og dermed regulere dem. Det var de unges mantra, at de selv ville drage deres egne erfaringer og begå deres egne dumheder. Jeg var gennem undersøgelserne nogle gange i tvivl, hvorvidt de unge oprigtigt mente, at de havde brug for at drage deres egne erfaringer eller de havde fundet en vej til en stor grad af selvbestemmelse gennem afvisning af at bruge andres erfaringer. Jeg 13

blev bestyrket i min tidligere forforståelse omkring, at dialoger er vejen frem, da jeg oplevede, at de unge jeg mødte var meget åbne og positive i forhold til at tale om alkohol og brug af alkohol. De unge gav udtryk for, at de synes det ville være godt, hvis de voksne gik dialogorienteret til værks, og at de gerne ville tale med voksne om emnet. Det var desuden en overraskelse for mig, at de unge tager så let på deres dårlige oplevelser med alkohol og mener at shit happens. Det er dermed blevet min nye forforståelse, at der tilsyneladende er meget højt til loftet i ungemiljøer, i forhold til hvad der foregår under påvirkning af alkohol. Mange af de unge jeg har talt med, har til min overraskelse vist stolthed over de danske unges europæiske rekord med alkohol, og har udvist meget lidt bekymring i forhold til udviklingen. De unge jeg har talt med, har været meget bevidste omkring den eksisterende samfundsdiskurs og har været meget påvirkede af den. Den aktuelle diskurs har været med til at skabe deres opfattelse af, hvad der er et almindeligt ungeliv. Vi oplever jo også at de voksne forventer vi drikker en hel masse til festerne, for det har de jo læst i avisen at unge gør (.) der var vild panik da min søster skulle til studenterkørsel, der var så sindssygt meget alkohol hos forældrene, man skulle tro de virkelig prøvede på at drikke studenterne ihjel Denne unge kvinde beskriver en forældregeneration, der i den grad accepterer og opmuntrer til at unge skal drikke. Det er min tese at det blandt andet er på baggrund af samfundsdiskursen, at de voksne antager at unge forventer store mængder alkohol i forbindelse med, at de er blevet studenter. Helhedssyn Jeg finder i forbindelse med min undersøgelse af de unges oplevelser med alkohol helhedssynet relevant og vigtigt, fordi det definerer individet og dets muligheder kontekstuelt. Jeg finder yderligere den systemteoretiske synsvinkel relevant, da det giver en oplagt mulighed for at koble dette med helhedssynet som analyseværktøj og dermed få et 380 graders syn på individet. Med helhedssynet bliver det muligt at klarlægge menneskers problemer, ressourcer og behov i samspillet med det enkelte menneske, familie, samfund og institution. (Guldager, 2004, kap. 2) Jeg har oplevet at det var meget væsentligt at få et helhedsorienteret blik på de unge, hvis adfærd jeg har undersøgt. Det har ikke givet mening for mig at zoome ind på enkelt episoder eller måle på antal, mængde eller hyppighed. Jeg har gennem samtalerne med de unge ønsket at belyse deres 14

livsverdener set ud fra en bredere og mere helhedsorienteret vinkel og anvendt udvalgte citater for at give læseren indblik i deres livsverden og underbygge pointer. I arbejdet med helhedssynet finder jeg det vigtigt, at der er fokus på sindelagsetikken og diskursetikken i socialt arbejde, især sindelagsetikken og diskursetikken fordi disse muliggør en nuanceret analyse af de unges egne oplevelser af deres etiske og moralske valg. (Lingås, 2005, kap. 18) Ud fra denne position ønsker jeg at beskue den virkelighed, som de unge oplever som meningsfyldte. De unge befinder sig i et system skabt af værdier og normer fra sin egen opvækst og påvirkninger fra det omkringliggende samfund. Et eksempel kan være, at det er en konstrueret sandhed i den nuværende samfundsdiskurs, at unge drikker. Det er derfor min teori, at unge vokser op i en samfundsmæssig kontekst, der skaber en forventning om, at de skal drikke alkohol tidligt og i anseelige mængder for at leve op til det at være en normal ung. I mit møde med de unge er det samtalen der er vores udgangspunkt og jeg har gennem mine semistrukturerede interviews sikret mig, at både sindelagsetikken og helhedssynet bliver repræsenteret. Jeg bruger sindelagsetikken i og med, at jeg tager udgangspunkt i den unges virkelighed omkring deres oplevelser og tilgang til alkohol. Gennem mine mange samtaler med de unge har jeg ikke stillet spørgsmålstegn ved deres virkelighed, men taget udgangspunkt i den konkrete oplevede virkelighed. Helhedssynet bruger jeg ved at forsøge at belyse deres situation set fra mange forskellige vinkler- det være sig samfundets, forældrenes, vennernes og deres eget. Jeg har ydermere styrket undersøgelsens helhedssyn ved at inddrage et forældreperspektiv. Unge og Alkohol Et social problem? Peter Bundesen definerer et social problem på følgende måde: det er en observeret uønsket situation, som der er en udbredt opfattelse af, at der bør gøres noget ved gennem en kollektiv handling (Bundesen, P.1996,s. 9-11). Ud fra Bundesens perspektiv er der ingen tvivl om, at et stort alkoholforbrug blandt unge kan betragtes som et socialt problem. Gennem hele undersøgelsen interesserer jeg mig for, hvordan de unges alkoholindtag opleves af dem selv og sammenholder det med den aktuelle samfundsdiskurs. Det er i undersøgelsen en vigtig pointe, at jeg antager, at der er en sammenhæng mellem de unges adfærd, forældrenes adfærd og samfundsdiskursen og at de tre tilsammen udgør et system, der har stor indflydelse på hinanden. 15

Samfundsdiskursen ligger i et meget vidt omfang op til at det er et socialt problem at de danske unge, er de unge i Europa, der indtager mest alkohol og at der opstår situation, hvor de unge er til fare for sig selv og desværre også ulykker med døden til følge. Jeg har i afsnittet om samfundsdiskursen behandlet, hvordan medierne skaber overskrifterne og dermed er med til at konstituere nye sandheder. Jeg har valgt at betragte de unges alkoholindtag som et socialt problem på baggrund af samfundsdiskursen, statistikken i forhold til andre europæiske lande og mine egne normer. Det er et lille mindretal af de 15-16-årige, der har prøvet/brugt euforiserende stoffer, lidt under 5 pct. af drengene og 3 pct. af pigerne i 9. klasse. Blandt 16-19-årige unge mænd og kvinder har ca. 1 pct. et jævnligt forbrug af euforiserende stoffer (taget stoffer 10 gange eller mere den seneste måned), men blandt 20-24-årige rapporteres en lavere andel af kvinderne, 0,6 pct., et sådant forbrug, mens der er en lidt større andel af mænd med jævnligt forbrug, 1,4 pct. 2 I denne forbindelse finder jeg det vigtigt, at en ung godt kan have en rusmiddelproblematik i form af alkohol, uden nogensinde at have taget eller eksperimenteret med euforisende stoffer. De unge i Danmark har gennem de sidste mange år haft en meget massiv alkoholkultur og dette afspejles også på landets steder for misbrugsbehandling. Jeg mener derfor det er muligt, at denne problematik afspejles i Servicestyrelsens vurdering, hvor de anslår, at risikogruppen under 18 år udgør 1-4 % - altså mellem 5.200 og 21.000 unge. 3 Overordnet set er det en meget bred gruppe af unge, der kan have mulighed for at udvikle misbrug, men de særligt sårbare unge i forhold til denne problematik, er de unge der i forvejen er udsatte socialt. Det kan være unge der i forvejen kommer fra hjem med misbrug, de har haft en vanskelig opvækst og skolegang, og føler sig ekskluderet fra det almindelige sociale samvær blandt unge, og søger dermed miljøer med misbrug i. Disse unge har også øget risiko for at udvikle psykiske sygdomme, som borderline, depression eller skizofreni. 4 Det kan her være vigtigt at tænke socialt udsat som mere bredt end blot en fattigdomsbetragtning eller en vurdering af, hvor hjemmet er placeret i forhold til forældrenes sociale status i samfundet. Jeg vil gerne understrege, at der kan ligge mange faktorer gemt i et tilsyneladende velfungerende hjem, der gør, at en ung føler sig udsat eller sårbar. Jeg har ikke undersøgt forældrenes uddannelsesniveau eller økonomiske status. 2 (http://www.si-folkesundhed.dk/upload/unges_social_problemer_samleg.pdf 3 (http://www.si-folkesundhed.dk/upload/unges_social_problemer_samleg.pdf 4 (https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/generelt/symptomer-og-tegn/alkoholoverforbrug/) 16

Ud fra en systemisk betragtning kan man ikke tale om de unges brug/misbrug af alkohol uden også at tage vores meget liberale alkoholkultur og forældrenes omgang med alkohol med i vores betragtninger af emnet. Jeg har derfor i mine semistrukturerede samtaler talt med de unge om deres forældres forhold til alkohol, og hvordan de har oplevet, at alkohol er blevet præsenteret for dem i hjemmet. Man har i undersøgelser fundet frem til, at unge, der har et godt forhold til deres forældre drikker mindre, og at forældrenes alkoholforbrug har en betydning for de unges alkoholforbrug. Det har vist sig, at særligt drengenes alkoholforbrug stiger jo oftere forældrene indtager alkohol på hverdage 5. Jeg har spurgt de unge om det påvirkedede deres forhold til alkohol hvor meget og hvordan deres forældre drak. Ingen af de unge jeg har talt med kan genkende, at der skulle være en sammenhæng. Jeg tolker ikke dette som, at der ikke er en sammenhæng, men som at sammenhængen ikke er tydelige for de unge og dermed uerkendt. Jeg har tolket, at de unge endnu ikke har fået tilstrækkeligt med livserfaring til at betragte deres forældre og dem selv udefra (Stokkebæk, 2007). Socialstyrelsen har opstillet en række signaler der kan være advarselstegn på at en ung er ved at udvikle misbrug: Mere indesluttet - den unge trækker sig fra fællesskabet eller bliver holdt ude af andre. Mere udadreagerende. Mere antisocial adfærd den unge bliver aggressiv, impulsstyret og taber kontrollen med sin vrede. Mere fraværende den unge pjækker fra skole. Overholder ikke mødetider. Sløser med lektier og følger ikke med i skolen. Skifter kammeratskabskreds. Har et forbrug af rusmidler, der kan mærkes i hverdagen. Ses i fritiden i voksengrupper, hvor rusmidler er samlingspunktet, for eksempel drikkegrupper. Selvdestruktiv og selvskadende adfærd. Kriminalitet. (www.socialstyrelsen.dk / viden til fagpersoner) På ungecenteret følger definitionen af et misbrug de kriterier som i følge ICD-10 er kriterierne for diagnosen Afhængighedssyndrom: Flere end eller 3 af følgende samtidigt i mindst 1 måned eller gentagne gange inden for 1 år. 1. craving 2. svækket evne til at styre indtagelsen 3. abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå 5 Curtis T, Thomsen JB, Johansen D. Unges alkoholforbrug og forholdet til deres forældre. Ugens tal for folkesundhed, Statens Institut for Folkesundhed 2005;((Uge 13) 17

disse 4. toleransudvikling 5. dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug 6. vedblivende brug trods erkendt skadevirkning (Simonsen, 2005, s. 270) Casearbejdet - De Unges Stemmer De unges stemmer er en vigtig del af projektet, eftersom det tager udgangspunkt i invitationer og anerkendende tilgang er det helt nødvendigt, at vi lytter til de unges historier om deres fest- og alkoholkultur. Jeg har i hele undersøgelsen taget udgangspunkt i, at nøglen til at forstå denne problematik ligger gemt hos de unge. Som Hertz anbefaler det, arbejder jeg også i denne del af projektet med at se de unges adfærd som invitationer. Det er Hertzs udgangspunkt, at adfærd og i særdeleshed problemadfærd skal ses som invitationer til dialog og problemadfærd skal ses som en invitation til et ønske om forandring. Jeg har oplevet, at når en ung er kommet med udsagn, som jeg som voksen bliver provokeret af, f.eks. er der en ung mand i projektets interviews der fortæller mig, at han blev stolt og glad, da hans skole og årgang (9. klasse) viste sig at være kommunens mest fordrukne. På baggrund af mine egne normer og min egen forforståelse, oplevede jeg dette udsagn som dumt og provokerende. Jeg kunne gennem Hertz s optik opleve hans udsagn som en kraftig invitation til, at nogle voksne skulle tage stilling og tale med ham om, hvilke tanker han havde omkring gruppeliv og alkohol. Jeg forestiller mig, at den unge mand afprøver sine hypoteser på mig og ønsker en spejling på, hvordan det opfattes af en voksen. Jeg har også oplevet, at jeg i de unge kvinders historier omkring sexoplevelser og alkohol har set invitationer til, at tale med dem om deres følelse af udsathed og skrøbelighed, når de er fulde og ikke mindst, hvad de kan gøre ved det. Jeg oplevede fandme osse noget lort indimellem dengang- klamme fyre, der pludselig sad og ragede på en uden man havde opdaget hvad de havde gang i. Engang var der en rigtig klam stodder, der havde stukket hånden ned i mine bukser mens jeg lå og sov på en sofa det kunne jeg sgu godt have undværet. Helt ærligt. Jeg var fucking 14!... Pige, 18 år, 1 til 1 interview Særligt de unges sexhistorier er et følsomt emne for dem, i forhold til de voksne de har omkring dem til hverdag. De unge oplever en splittelse mellem at ville være voksne og selvstændige og dermed selv klare problemerne, og at have brug for voksenguiding og omsorg fra de voksne, der vejleder dem til hverdag. 18

Jeg har lagt meget stor vægt på at få kontakt til unge, jeg ikke har et forhåndskendskab til og på at opsøge de unge i deres egne festmiljøer. Min emperi er hentet i de unges festmiljøer og på Samsø Festival sommeren 2013, på cafeer om aftenen samt til Aarhus Festuge 2013. Jeg har opsøgt de unge i større eller mindre grupper og lavet et semistruktureret interview med henblik på at spørge de unge om ting, jeg har planlagt på forhånd, men også med et stort fokus på at åbne op for at tale om det der interesserer dem nu og her. Interviewet er delvist styret af respondenten og ikke af interviewerens egne interessepunkter. I en fænomologisk undersøgelse er det de unges egne historier, vi skal bruge til at forstå deres kultur og også til at vurdere hvad vi kan være med til og hvad vi ikke kan være med til. Det var mit ønske, at vi kunne tale om sex, deres egne forældre, deres eget syn på deres opdragelse og ikke mindst hvor meget du drikker i virkeligheden og hvad tror dine forældre du drikker?. Det har givet mange fantastiske oplevelser at tage ud og møde de unge, der hvor de er. De unge jeg har afholdt interviews med, har i nogle tilfælde været påvirkede af alkohol. Jeg har derfor hverken billeder eller navne på de enkelte unge, jeg har talt med i gruppeinterviewene. Derimod har jeg i casehistorierne, hvor jeg taler med enkelte unge om deres tanker om og holdninger til alkohol, angivet fornavn og alder. Disse unge har jeg mødt, hvor de var ædru og dermed helt klar over præmissen for vores samtale. Fælles for de mange unge jeg har snakket med har været, at de har et stort ønske: vi skal drage vores egne erfaringer. Dette siger de unge igen og igen, når jeg taler med dem om alkohol. De unge mener ikke, at de kan bruge de voksnes erfaringer til noget. Det har også vist sig at være en meget udbredt ide blandt de unge, at man lærer af sine fejl. De unge erfarer altså, at når de dummer sig eller bliver syge i forbindelse med indtagelse af alkohol, så tager de ved lære af det og regulerer deres adfærd derefter. Det er centralt for de unge, at de har medbestemmelse og jeg oplever, at de unge er bevidste om, at der er en stor forskel mellem medbestemmelse og selvbestemmelse. Dengang jeg lige var blevet 15 og det var nytårsaften, købte min mor 3 flasker Cuba Caramel til mig, og så var der fest. Jeg havde det godt nok dårligt dagen efter, men hold kæft hvor var det sjovt. Ung mand, 17 år. Samsøfestival 2013 Mange af de unge har fået alkohol af deres forældre og kommer fra en kultur, hvor det er almindeligt at drikke sig fuld til familiefester, uanset om man er ung eller voksen. Jeg tolker det ovenstående citat 19

som et signal om, at disse unge oplever det som frisættende og anerkendende, at deres forældre serverer alkohol for dem og accepterer deres alkoholkultur. Den unge mand, der fortalte mig om episoden, var tydeligt stolt af sin oplevelse og havde selv oplevet det som en god start på sin egen alkoholkarriere. Når moderen kommer hjem med tre flasker Cuba Caramal er der givet grønt lys for at fest og alkohol er en del af teenagelivet fra nu af. Når jeg har undersøgt om de unges forældre har et ligeså liberalt forhold til alkohol, har svaret som oftest været ja, men de unge har meget ofte henvist til forældrenes ungdom. Det at drikke sig i hegnet og feste, er i de unges optik, noget der mest hører ungdommen til. Denne gruppe unge oplever generelt heller ikke alkohol som noget større konfliktpunkt i hjemmet. Mine forældre ser det som noget naturligt at drikke når man er ung, det har de jo også selv gjort. De har osse rendt rundt og dummet sig, så det synes de også jeg skal have lov til Pige 16, år 1 til 1 interview Dette peger på, at visse unge får lov til at drikke, stort set i det omfang de ønsker, så længe det kan betragtes som almindeligt weekend / fest druk. Det var min oplevelse i mine gruppeinterviews, at disse unge og deres forældre fik en del respekt blandt deres venner for deres frie holdninger. De andre unge oplevede forældrene som friske. Der er dog også en anden gruppe unge, hvis forældre ikke synes det er comme-il-faut at servere alkohol for de unge, og hvor man er mere restriktiv i forhold til de unges vaner. Der kan ligge en problematik i form af repræsentationen af grupper af unge. Denne gruppe forældre havde ikke en særligt fremtrædende rolle under gruppeinterviewene, muligvis fordi det ikke giver særligt meget prestige blandt vennerne at fortælle om det, og muligvis fordi den gruppe unge man typisk møder i en stordrikkende flok på en festival, er den liberale forældregruppes børn. Den mere restiktive forældre dukker i højere grad op i de 1 til 1-interviews, jeg har lavet med de unge. Her er der nogle unge, der fortæller om forældre der ikke mener, at det er acceptabelt at drikke alkohol tidligt, og at antallet skal holdes nede. Generelt viser de unge ikke den store lyst til, at dyrke disse historier om restriktive forældre. Jeg oplevede en ulyst til at fastholde emnet hos de unge. De unge med restriktive forældre var langt mere optaget af at tale om deres liv i gruppen. Børnerådet lavede i 2006 en undersøgelse med 350 unge, for at undersøge deres oplevelser med og holdninger til alkohol. Denne undersøgelse viste, at lidt over 2/3 af de 350 unge havde oplevet at få 20

alkohol af deres forældre, når de skulle til fest og ca. 1/3 havde oplevet det over 6 gange. Ud fra disse tal kan det tolkes som helt almindeligt, at forældre giver deres unge alkohol med til fest og dermed legaliserer deres omgang med alkohol. Sex & alkohol Emma I did, and Sophie I kissed, baby Sarah I had in my hand, but I'm calling you But not before it's past two o'clock Cause I'm balling with my boys, my boys, my boys Lucas Graham- Drunk in the morning I sommeren 2013 var den ovenstående sang et stort sommerhit og hørtes alle steder man kom. Sangen illustrerer netop både med sin titel og med sit indhold- oplevelsen af, at festliv, alkohol og sex har en tæt sammenhæng og at det er lidt uvist for den der drikker, hvem aftenen skal ende med. Det viste sig efter de første interviews, at denne sammenhæng også var meget relevant for de unge, jeg har talt med....altså, jeg har en kæreste derhjemme, ikk? Men så her den anden dag, der kneppede jeg en der hedder Anne herovre. Hun var lige så stor som det der telt Ovenstående historie kom op i et af mine gruppeinterviews på Samsø Festival 2013. En ung mand på 17 fortalte om sine oplevelser til mig, foran alle sine venner. Det var en gruppe på 10-12 unge fra Midtjylland, der havde lejr sammen. De fleste af de unge i lejren havde kendt hinanden godt og længe, da de kom fra en mindre by og mange havde gået i folkeskole sammen, boet på vej sammen og kendte hinandens forældre. Han var åbenlyst tryg og godt tilpas i gruppen og det var min oplevelse, at de andre syntes han var sjov. Da jeg spurgte ham, om han ville have foretaget samme handling, hvis han havde været ædru var hans svar: Jeg ville ikke engang have gjort det, hvis jeg bare var så fuld som nu. De andre unge i gruppen grinede en del af hans beretning og det var min oplevelse, at de betragtede ham som en af klassens frække drenge. Han gjorde grænseoverskridende ting, der samtidigt var morsomme. 21

Jeg oplevede, at det skabte en mulighed for at tale om noget svært på en morsom og dermed meget afvæbnende måde. En anden bemærkning der faldt under en af mine samtaler var: Shit happens when you are drunk. Det er en almindelig antagelse blandt de unge, at det bliver ualmindeligt vanskeligt at vurdere hvad der er en god ide og hvad der ikke er, når de er fulde. De har næsten alle oplevet, at der var gange, hvor de gjorde noget de fortrød i fuldskab og det har ofte været noget der handlede om sex. Vores kærester ved jo godt, at man løber en risiko for at der kan ske noget, når man drikker og fester, men sådan er det altså bare Pige, 16 år, Samsø Festival 2013 Denne unge pige beskriver, at det blandt de unge er en kalkuleret risiko, at utroskab opstår i forbindelse med deres indtag af alkohol og at de unge på den baggrund accepterer det som en del af deres festliv, og at de betragter det som en vilkår. De unge, og i særdeleshed drengene, kunne også fortælle, at de synes at sex og alkohol hører sammen. Jeg afprøvede denne tese en eftermiddag i en lejr ved at spørge en gruppe unge om de syntes alkohol og sex hørte sammen. Det meste af flokken stemte i et højt : JA, så højt, at de selv kom til at grine af det. Alt det svære med sex bliver noget nemmere, hæmninger og generthed dæmpes og det går nemmere for dem, når de skal i nærkontakt med pigerne. Drengene oplever det ikke nødvendigvis som noget dårligt, hvorimod pigerne i højere grad italesætter, at de bliver udsatte, når de er fulde. Enkelte piger har givet udtryk for at de føler, at de nemmere bliver lokket eller overtalt til handlinger de ikke helt kan stå inde for, hvorimod drengene oplever, at deres hæmninger forsvinder og det bliver nemmere for dem at tage initiativ til sex. Enkelte af de unge piger, jeg har talt med fortæller om overgrebslignende episoder under påvirkning af alkohol, de unge kvinder føler sig altså mere udsatte og oplever også konkret at de bliver det. Dette medfører dog tilsyneladende ikke, at de ønsker at drikke mindre og være mindre påvirkede. Overordnet set er det meget få unge der har givet udtryk for, at det var problematisk at alkohol og sex så ofte hører sammen og at der indimellem sker ting man fortryder. Både drengene og pigerne oplever, at utroskab noget nemmere sker, når man er fuld, men de mener ikke, at man af den grund skal tænke over hvor meget man drikker. De fleste unge mener, at man må lære at styre sig. Og hvordan lærer man så det? Gennem erfaringer! 22