Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Relaterede dokumenter
Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Min mor eller far har ondt

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende

Familiesamtaler målrettet børn

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Præsentation. december Ingelise Nordenhof

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

ANBEFALINGER TIL SUNDHEDS- PERSONERS MØDE MED PÅRØ- RENDE TIL ALVORLIGT SYGE

Pårørende - reaktioner og gode råd

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

Sammenhæng i psykiatrien

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Harboøre d. 26.sept Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Politik for værdig ældrepleje

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Forskerdag 10 november 2010

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK. - I samarbejde med de pårørende selv

Forsamtale interview Unge version

SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN

BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Omsorgsplan for Herstedlund Skole. Hvordan handler vi når nogen dør, bliver alvorligt syge, eller er i krise?

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Sorg- og kriseplan 1

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år. Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Handleplan ved: Sorg og krise

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Handleplan vedrørende sorg og krise.

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Portræt af en pårørende

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Vold

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Forsamtale-interview

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

B & U-psykiatrisk klinik 1, Roskilde

Børne- og ungdomspsykiatri

Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

Integrationsrådet Onsdag d. 3 juni 2015

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved

Når livet slår en kolbøtte

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

Omsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Klinik for spiseforstyrrelser

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Transkript:

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt?

Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens pårørende er fx også påvirkede konkret i deres hverdagsliv

Hvem er pårørende?

Traditionelt har pårørende været betegnet som de personer, der havde familiær tilknytning til den syge Som en konsekvens af ændringer i samfundsmæssige forhold, er det altid den syge selv, der må afgøre, hvem der er hans/hendes nærmeste pårørende.

PÅRØRENDE ER FORSKELLIGE ressourcer, behov, problemer, livsfaser, relation til den syge

kæresten Han og jeg stod i hver vores situation. Han var patient og jeg var pårørende, og dermed stod vi også nogle gange med hver vores sæt af tanker; og dem skulle vi have lov at bearbejde hver især. Det var en hård erkendelse, og det skar virkelig i mit hjerte om aftenen, når jeg forlod ham på sygehuset for at tage hjem og sove. (Marlene Fredsted)

barnet En ting, der flere gange har gjort mig ked af det, er, at jeg næsten ikke kan huske, hvordan han var. Eller hvad det var, jeg elskede ved ham. Jensen et al: Når verden vælter (børn til hjerneskadede forældre)

ægtefællen Det sker tit når jeg lige er vågnet, eller hvis jeg hører bestemte lyde. Jeg fører ikke lange samtaler med hende, men jeg tænker på hende hver dag. Jeg ved jo godt at hun er død, jeg har forklaret det til andre mennesker mange gange, men tit skal jeg faktisk stadig forklare det til mig selv (Ole 84)

vennen Jeg har altid troet på, at man selvfølgelig selv styrer sit liv og at det IKKE er skæbnen, der afgør ens liv. Men hvad skal man tro, når du, der kun er 28 år er ved at dø af sin kræftsygdom og forskning ikke kan give svar på, hvorfor du overhovedet har fået kræft. Jeg har altid vidst, at døden var en del af livet - men jeg vidste ikke, at en del af livet også består i at skulle vænne sig til at se andre unge dø og selv leve med at det kan ramme en selv. Jeg troede døden var forbeholdt de gamle! (på bloggen)

forældre Men en søndag fik vi den besked at du, voreslille Sol, var sovet ind. Livet går videre, men ikke for os, vi bliver aldrig de samme. www.mistet barn.dk

søskende Min søster er psykisk syg -Jeg har en storesøster som er psykisk syg. Det er nogle gange rigtig svært at være derhjemme. Min søster har mange konflikter med min mor. Hun kan ikke bo hjemme mere, og hun skal bo nu på et kollegium, hvor der er andre unge og voksne. Jeg syntes, det er synd for min søster. Det er svært at snakke med min mor om min søster, jeg syntes også nogle gange, min mor er for streng. -Jeg tænker rigtig meget over det derhjemme, og derfor har jeg svært ved at koncentrere mig i skolen. Gennem min lærer fik jeg kontakt til en rådgiver i Ungekontakten. Det har været godt at tale med en fremmed. Jeg er blevet bedre til at lægge mine bekymringer fra mig. Jeg er også begyndt at kunne forstå både min søster og min mor. - Pige, 14 år

bedsteforældre For 11 år siden mistede vores datter sit barn, det var hendes første og vores første barnebarn. Som bedsteforældre var det, det værste at se sit eget barn i så dyb smerte, uden mulighed for egentlig at kunne afhjælpe denne smerte, men blot være der for hende og forsøge i sin egen smerte, at være en hjælp i en "sort stund". Det er løgn når de siger tiden læger alle sår, for lige nu græder jeg...

Hvad er inddragelse? Skal ske på den syges ønske og skal forstås som: At det afklares hvordan de ønsker at blive inddraget Synliggørelse og anerkendelse af pårørende som en ressource i patientens forløb. At pårørendes viden og erfaringer om patienten efterspørges (og inddrages relevant!). At pårørende inddrages i og orienteres om behandlingsforløbet.

Støtte skal forstås og gives meget bredt Forventningsafstemning Vurdering af behov Udvisning af opmærksomhed og forståelse Evt. henvisning af sårbare pårørende til andre relevante aktører, som kan yde den nødvendige støtte og indsats.

Sårbare pårørende kan defineres som: pårørende, der af forskellige grunde ikke umiddelbart kan benytte de generelle tiltag til støtte for pårørende, der eksisterer, eller som er sårbare pga. den situation, personen befinder sig i, hvor den nærtståendes alvorlige sygdom kan være særligt belastende.

SST påpeger forhold, som sundhedspersoner bør vurdere, i forbindelse med pårørendes behov for støtte og inddragelse: Psykiske reaktioner Sociale forhold Fysisk funktionsevne Information og kommunikation Etnisk minoritetsbaggrund Eksistentielle/åndelige forhold Sociale netværk Pårørendes møde med behandlingssystemet Fysiske rammer

Der er forskel på, hvor meget den enkelte pårørende har behov for af støtte og inddragelse og hvor sårbare de pårørende er ANBEFALINGER som alle pårørende bør tilbydes som mange pårørende bør tilbydes som få pårørende bør tilbydes

Anbefalinger som alle pårørende bør tilbydes som mange pårørende bør tilbydes som få pårørende bør tilbydes

Det anbefales, at sundhedspersoner foretager følgende i forhold til ALLE pårørende Afklare med patienten, hvem der er de nærmeste pårørende og om der er børn Foretager en nuanceret vurdering og forventningsafstemning, i begyndelsen af sygdomsforløbet og derefter løbende, af de pårørendes individuelle ønsker om inddragelse og behov for støtte gennem en dialog Informerer pårørende løbende om sygdommen og hvordan sygdommen bedst håndteres i hjemmet samt om patienters og pårørendes rettigheder og rådgiver om muligheder for indberetning af evt. utilsigtede hændelser, at søge om erstatning samt at klage

Det anbefales, at sundhedspersoner foretager følgende i forhold til MANGE pårørende I tilfælde, hvor der er behov derfor, overvejes mulige støttende indsatser i samarbejde med patienten og de pårørende med henblik på evt. henvisning til relevante aktører, så tidligt så muligt i patientforløbet, fx socialrådgiver eller psykolog

Det anbefales, at sundhedspersoner foretager følgende i forhold til FÅ pårørende Vurderer, om sårbare pårørende selv vil være i stand til at opsøge hjælp, eller om sundhedspersoner skal påtage sig en mere aktiv rolle, enten i forhold til at etablere kontakt til andre aktører eller selv yde relevant støtte. Afklare med patienten og pårørende, om pårørende, der ikke er til stede, skal kontaktes

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fordi Sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge personer kan have afgørende betydning for det videre forløb: Mødet handler om at se den pårørende og dennes behov både som selvstændigt individ og som den, der skal kunne støtte den alvorligt syge.

At se og vurdere den pårørende og dennes behov er ikke et individuelt anliggende men kræver: Professionalisme Faglig anerkendelse af opgaven Ledelsesmæssig prioritering, tilrettelæggelse og ansvarsplacering