Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Relaterede dokumenter
Den moderne ensomheds- og selvskadekultur Selvmordsadfærd

Selvmordsadfærd i den moderne ensomheds- og selvskadekultur

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Selvmordsadfærd hos unge

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade

Ensomhed, skam, selvskader og de andre

Selvmordsproblematik

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

deltagelsesbegrænsning

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Unges selvdestruktivitet

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvskade blandt unge Tabuer i børn og unges liv Nov. 2010

Klinik for selvmordsforebyggelse

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Afhængighedens cyklus af Terence T. Gorski

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Et stykke vanskeligt arbejde

Hvordan forstår vi unges selvskadende adfærd? myter & realiteter

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Selvskadende adfærd blandt unge mellem år

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor. Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

Behandling af børn, unge og deres familier

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

personlighedsforstyrrelser

Pædagogisk udredning

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Selvskadende adfærd hos børn og unge - hos piger og hos drenge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Efterårets psykiatridage i Aalborg Den september 2013.

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

personlighedsforstyrrelser

Beredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave

UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg

Personlighedsforstyrrelser

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Nordjysk Praksisdag 2016

Diagnoser, symptomer mv.

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Støtte til psykisk sårbare elever

SELVSKADENS PSYKOLOGI

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Mål- og Strategiproces

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Unge der bruger cannabis

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Helbredsangst. Patientinformation

SELVSKADENS PSYKOLOGI

Transkript:

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC

Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting) Selvmordsforsøg Selvmord Suicidal adfærd Selvmordstanker

Selvtilføjet skade - ofte anvendt definition. en bevidst, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører fysisk skade og / eller smerte udført uden intention om selvmord, men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk og / eller interpersonel forandring. Baseret på Favazza 1996 Suyemoto & MacDonald 1995 Walsh & Rosen 1988 Kahan & Pattison 1983 (Undtaget er f.eks. mode, ledsaget af seksuel ophidselse eller har karakter af (ekstrem) kropsudsmykning og tatoveringer)

Selvtilføjet skade mere enkel definition En handling, hvormed man forsøger at ændre sit humør ved at påføre sig en fysisk skade, der er alvorlig nok til at forårsage skade på kroppen.

Selvskaden cutting At skære sig selv (gentagende gange) med en skarp genstand, f.eks. barberblad, skalpel, saks, glasskår, knækket cd, smadret tallerken, papir eller andet

Selvskaders omfang: 15-20 % op til 50 % I en dansk undersøgelse af over 3.000 unge svarede 15 % JA til spørgsmålet: Har du nogensinde skadet dig selv med vilje? (Jessen G et al: Selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt 15-24 årige i det danske uddannelsessystem. Ugeskrift for Læger 1996, 158/36: 5026-29) Over 20 % af danske gymnasieelever har på et tidspunkt i livet skadet sig selv med vilje Over 50 % har indirekte skadet sig selv (inkl. druk, stoffer eller forstyrret spisemønster). Hver 3., der skader sig selv indirekte, skader også sig selv direkte. (Møhl & Skandsen 2011 & 2012)

Selvskader er også afhængighed WHO ICD 10 3 ud af 6 kriterier opfyldt = afhængighed 1. Trang 2. Kontroltab 3. Abstinenser 4. Tolerance 5. Indskrænkning 6. Vedvarende

Selvskader gør godt Selvskade = Selvmedicinering

Det kan de da umuligt få noget godt ud af? Følelse Før Efter Resultat selvskade selvskade Vrede mod andre 56% 2% Positiv Vred mod sig selv 35% 5% Positiv Angst 38% 11% Positiv Tomhed 40% 9% Positiv Såret 42% 5% Positiv Ensomhed 34% 8% Positiv Lettelse 2% 68% Positiv Ked af det 30% 11% Positiv Skam 13% 28% Negativ Briere & Gil (1998)

Cutting / selvskade Forekommer specielt ved f.eks.: Personlighedsforstyrrelser Depressioner OCD (tvangshandlinger) Psykotiske tilstande Spiseforstyrrelser Psykisk udviklingshæmmede Seksuelt misbrug Tab.men også hos ganske almindelige unge!

Selvmord - definition (langt fra selvskade) En handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer.

Selvmordsforsøg - definition (ej heller selvskade) En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende - eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil volde skade, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme personens ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser.

Selvmordstanker - alvorlige tilbagevendende tanker om at tage sit eget liv har et vedholdende præg eller er kroniske udvikler suicidal kommunikation (antydninger, billeder ol.) erstatter konstruktive løsningsstrategier har planer og metodeovervejelser medfører ændring i adfærd

Risikovurdering den korte version Risikoniveau Selvmordsadfærd Risiko og beskyttende faktorer Mulig intervention Risikoniveau 1 Selvmordstanker, men ingen planer, intentioner eller handlinger Påvirkelige risikofaktorer og stærke beskyttelses-faktorer Moderate foranstaltninger. Efter forsøg/ eller selvskade skal der tilbydes opfølgning. Familie inddrages. Handleplan anvendes. Risikoniveau 2 Selvmordtanker med konkrete planer, men ingen selvmordsadfærd Akkumuleret risiko og få beskyttende faktorer Indlæggelse kan være nødvendig afhængig af risikofaktorer. Iværksæt handleplan. Familie medinddrages aktivt. Risikoniveau 3 Potentielt livsfarlige forsøg eller vedvarende selvmordstanker med stærk intention eller mislykket selvmord Psykiske lidelser med alvorlige symptomer; ophobning af svære livsbegivenheder (f.eks. tab); få eller ingen beskyttende faktorer Indlæggelse med mindre det er muligt at reducere risiko signifikant. Familie fuldt inddraget.