Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet

Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side 6 Mindre gødning koster udbytte og kvalitet... side 7 Hvad betyder kvælstof for den færdige vare?... side 8 Øl kræver korn af høj kvalitet... side 9 Mindre kvælstof betyder ringere foder... side Det er dyrt at spare på kvælstoffet... side 11 Redaktør: Landskonsulent Leif Knudsen Layout: Ole Vest Forsidefoto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk: GP-Tryk www.landscentret.dk

Vandmiljøplan II er opfyldt, og landbruget har gjort sin del af arbejdet med at halvere tabet af kvælstof til omgivelserne. Dansk Landbrug har gennem de seneste 20 år taget et regulært tigerspring med hensyn til udnyttelse af kvælstoffet og dermed bidraget til at få de politiske målsætninger opfyldt. Det har imidlertid kostet landbruget penge at gennemføre disse ændringer. Specielt kravet om, at vi ikke må tilføre vore afgrøder den kvælstofmængde, de har behov for, er bekymrende. Ikke bare på grund af det tab, vi ser i dag, men vi vil i de kommende år få stigende tab og problemer med at afsætte vore produkter på verdensmarkedet, hvis ikke vi opnår mere fleksible regler. Det har været svært at opnå generel accept af problemets omfang. Derfor har vi i denne pjece redegjort for tabene og størrelsen heraf. Pjecen er udarbejdet i samarbejde med DLG, der som landets største grovvarefirma har førstehåndskendskab til markedet og prisdannelsen. Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl har koordineret arbejdet og indsamlet bidrag fra andre afdelinger på Landscentret. Skejby, maj 2004 Henrik Høegh Formand for Landsudvalget for Planteavl og næstformand i Dansk Landbrug. Side 3

Mindre kvælstof mindre udbytte dårligere kvalitet Landbruget har halveret kvælstofforbruget i form af handelsgødning siden begyndelsen af 90 erne. En betydelig del af denne reduktion skyldes, at kvælstof i husdyrgødning udnyttes bedre og bedre. Men det skyldes også, at landmænd siden 1999 kun har måttet tilføre 90 pct. af den kvælstofmængde, der er økonomisk optimal. Denne restriktion blev indført i forbindelse med Vandmiljøplan II, som skulle reducere kvælstofudvaskningen fra markerne for at gavne grundvandet og vandmiljøet ved kysterne. Danske landmænd er blevet markant bedre til at udnytte kvælstoffet. Men alligevel ikke så meget, at de har kunnet undgå, at den reducerede kvælstoftilførsel har kostet udbytte og kvalitet. Forsøg har vist, hvor stort udbyttetabet er ved den nedsatte kvælstoftilførsel. Og det er også muligt at se, hvordan kvaliteten af kornet har udviklet sig, siden restriktionerne for kvælstoftilførslen blev indført. Landsforsøgene viser: at kvælstoftilførsel ca. fordobler udbyttet af korn. at procent undergødskning giver et udbyttetab i vinterhvede på ca. 1,2 hkg pr. ha. at proteinprocenten i kornet falder med 0,2 procent pr. kg mindre tilført kvælstof pr. ha. Men vi skal også tage hensyn til: Langsigtede konsekvenser af for lidt kvælstof, mulige udbyttestigninger på grund af bedre dyrkningsteknik og kvælstoffets indflydelse på kvaliteten. Og så betyder den nuværende regulering: at udbyttetabet svarer til ca. 4 hkg pr. ha korn. at omkostningen for landbruget som følge af reduceret udbytte og kvalitet er ca. 700 millioner kr. om året. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Side 4

Betydning for: Foder I korn til foderbrug er proteinindholdet vigtigt for foderværdien. Ved et lavt proteinindhold i kornet skal der købes ekstra af de proteinholdige foderstoffer, der normalt importeres fra udlandet. En ændring af proteinindholdet på 1 procentpoint ændrer værdien af foderkorn med 1 til 2 kr. pr. hkg. Mel For at få en god bagekvalitet af mel skal brødhveden have et højt proteinindhold. Med de kvælstofmængder, som landbruget må anvende i dag, er det svært at opfylde kravene. Det betyder, at vi må importere mere brødhvede end tidligere. Øl I maltbyg må der ikke være for meget protein. Det har tidligere været et problem. Men der må heller ikke være for lidt. Et for lavt proteinindhold giver for lidt skum på øllet, og det forlænger maltningsprocessen. Udvikling i kvaliteten af korn: proteinindholdet i foderkorn er faldet med 1,5 procentpoint fra 11,4 til 9,9 procent. proteinindholdet i maltbyg nu er så lavt i 20 pct. af markerne, så det er uegnet til maltbyg. Det betyder at: Kvaliteten af dansk avlet brødhvede er forringet, så vi må importere mere brødhvede. Danmark eksporterer mindre korn som følge af det lave proteinindhold. Hvis tilførslen af kvælstof bliver reduceret yderligere for at sænke udvaskningen endnu mere, vil det forstærke det forhold, at der allerede nu ikke er kvælstof nok til at udnytte de dyrkningsforbedringer i form af de bedre sorter og bedre planteværnsmidler, der hele tiden bliver udviklet. Og både udbyttet og kornets kvalitet vil blive endnu ringere, end det er i dag. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Side 5

Derfor tilfører landmænd gødning Når landmanden høster, fjerner han de næringsstoffer, der er i afgrøderne fra marken. Det er blandt andet kvælstof og fosfor. Hvis han ikke erstatter disse næringsstoffer i form af husdyrgødning, handelsgødning eller slam, bliver jorden udpint, og udbytterne bliver meget lave. Ikke alle næringsstoffer, der fjernes fra marken, kan føres tilbage i form af husdyrgødning eller slam, bl.a. fordi der sker en fordampning af kvælstof i staldene. Og en del af slammet i byerne er så forurenet, at det ikke er forsvarligt at sprede det på marken. Derudover er der et uundgåeligt tab af kvælstof fra marken. Derfor er det nødvendigt også at tilføre næringsstoffer i form af handelsgødning, hvis man vil høste optimale udbytter på markerne. Kvælstof fordobler udbyttet Udbytte, hkg/ha 0 90 80 70 60 50 40 30 20 Nuværende norm 177 kg 0 50 0 150 200 250 300 Kg N / ha Økonomisk optimum 204 kg kvælstof/ha Ved at tilføre ca. 200 kg kvælstof pr. ha til vinterhvede på lerjord fordobles udbyttet. Udbyttet og kvaliteten af afgrøderne påvirkes meget af tilførslen af kvælstof, og landmanden ønsker selvfølgelig at tilføre så meget gødning, at han får den størst mulige indtjening fra marken. Ud fra en lang række forsøg gennemført i de landøkonomiske foreningers regi, er sammenhængen mellem kvælstoftilførsel, udbytte og afgrødens proteinindhold velkendt. Proteinindholdet i afgrøden er afgørende for kvaliteten og dermed værdien af afgrøden, fordi proteinindholdet er med til at bestemme foderværdien og egnetheden som brødkorn. Kvælstof øger proteinindholdet Procent protein i kerne 14 13 12 11 9 8 7 Nuværende norm 177 kg kvælstof/ha 6 0 50 0 150 200 250 300 Kg N/ha Økonomisk optimum 204 kg kvælstof/ha Proteinindholdet i kernen er meget påvirket af kvælstoftilførslen. Indholdet ændrer sig med 0,2 procentpoint pr. kg kvælstof. I dag er landmanden tvunget til at tilføre procent mindre kvælstof, end der er økonomisk optimalt. Det betyder, at udbyttet og proteinindholdet i kornet falder. Udbyttefaldet på grund af undergødskningen vil endda øges med årene, fordi kvælstofindholdet i jorden vil falde. Vi høster i dag ca. 40 hkg vinterhvede pr. ha i ugødede forsøgsparceller. Men udbyttet vil på lang sigt falde til 15-20 hkg pr. ha, hvis vi helt holder op med at tilføre kvælstof. Det er konsekvensen af hvert år at tilføre mindre kvælstof, end der fjernes med afgrøden og tabes ved udvaskning mv. Større tab på lang sigt Udbytte, hkg/ha 0 90 80 70 60 50 40 30 20 Etårige forsøg Nuværende norm 177 kg kvælstof/ha Udbyttekurve på lang sigt Økonomisk optimum 204 kg kvælstof/ha 0 50 0 150 200 250 300 Kg N/ha Ved hvert år at tilføre mindre kvælstof end behovet, vil udbyttet falde endnu mere, end vi kan måle i etårige forsøg. Udbyttetabet ved undergødskning bliver derfor større på lang sigt. Side 6

Mindre gødning koster udbytte og kvalitet Landbruget bruger i dag væsentligt mindre kvælstof end for -15 år siden. En af årsagerne er, at næringsstofferne i husdyrgødning nu udnyttes bedre. Derfor er der brug for mindre kvælstof i form af handelsgødning. En anden årsag er, at folketinget i 1998 vedtog, at landbruget som led i Vandmiljøplan II skulle gøde procent mindre end, hvad der er økonomisk optimalt. Forbruget af kvælstof i handelsgødning er halveret siden begyndelsen af 90 erne, mens forbruget af kvælstof i form af husdyrgødning er reduceret med ca. procent. Når kvælstofmængden i form af husdyrgødning er faldet til trods for en stigende svineproduktion, skyldes det dels, at antallet af malkekøer falder, dels at kvælstofudskillelsen ved produktion af svinekød er faldet med 25 procent pr. kg svinekød. Mest fordi indholdet af kvælstof i foderet er reduceret. Forbrug af kvælstofgødning Tusind ton kvælstof 450 400 350 300 250 200 150 0 50 Handelsgødning Husdyrgødning 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 Forbruget af kvælstof i handelsgødning er reduceret med 50 procent og i husdyrgødning med procent. Selvom vi har reduceret tilførslen af kvælstof meget i de sidste -15 år, har vi alligevel været i stand til at opretholde næsten samme udbytte. Det skyldes først og fremmest, at husdyrgødningen i dag udnyttes meget bedre end i 80 erne. Den bedre kvælstofudnyttelse betyder, at kvælstofoverskuddet, dvs. den kvælstofmængde, der tilføres mere til marken end der fjernes med afgrøderne, er faldet meget. Det vil sige, at miljøpåvirkningen fra landbruget er reduceret. Kvælstofeffektiviteten, dvs. den procentdel af den tilførte kvælstof, som udnyttes i produktionen i dansk landbrug, er øget fra 25 procent til 36 procent. Landmanden høster næsten det samme som tidligere, selvom kvælstofforbruget er reduceret. Men var der ingen restriktion på anvendelsen af kvælstof, ville udbyttet være betydeligt højere. Det skyldes, at der hele tiden kommer nye sorter, bedre svampemidler og bedre dyrkningsteknik. Men landmanden kan ikke tilføre kvælstof nok til at udnytte disse forbedringer. Derfor koster undergødskningen penge. Og på længere sigt koster det rigtig meget, fordi jorden bliver udpint for kvælstof. Skal landmanden i fremtiden reducere kvælstoftilførslen endnu mere, koster det endnu mere udbytte, og kvaliteten bliver endnu dårligere. Ud fra forsøgene som vist i figurene på side 6 har Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret beregnet, hvor meget udbytterne reduceres på kort og lang sigt ved en stigende reduktion i kvælstoftilførslen. Kvælstofeffektiviteten er forbedret i dansk landbrug Pct. kvælstofudnyttelse (bortført N/tilført N x 0) 40 35 30 25 20 15 5 0 1980/81 1981/82 Kvælstofeffektiviteten er siden 80 erne steget fra 25 til 36 procent. (DJF) Undergødskning pct. Udbyttetab vinterhvede Kort sigt Lang sigt Udbyttetab vårbyg Kort sigt Lang sigt 1982/83 1983/84 1984/85 1985/86 1986/87 1987/88 1988/89 1989/90 1990/91 1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1,2 2,1 0,8 1,3 20 pct. hkg/ha 3,1 5,6 1,9 3,4 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 30 pct. 6,0,5 3,4 6,2 40 pct. 8,7 16,9 5,2 9,8 Undergødskningen koster landmanden udbytte og tabet stiger eksponentielt med, hvor meget han tvinges til at undergødske. Side 7 År

Hvad betyder kvælstof for den færdige vare? I Danmark omsættes ca. 60 procent af kornavlen gennem kornhandlere. De køber korn af landmanden, og sælger det igen som foderstoffer fortrinsvis til danske landmænd eller som brødkorn og maltbyg til danske eller udenlandske møllere eller malterier. Som kornhandler er det nødvendigt at have den rigtige kvalitet af korn, for at opnå en god pris. Og det opnås kun, hvis kvaliteten af det korn, landmanden leverer, er i orden. Kvalitet har størst betydning, når kornet skal sælges til brødkorn og maltkorn. Til foder kan kornet suppleres med andre planteprodukter som sojabønner eller raps og med syntetisk fremstillede aminosyrer. Procent protein i kerne 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0,5,0 9,5 9,0 Procent protein i brødhvede 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Ved at reducere kvælstofnormerne bliver en større og større andel af vinterhveden uegnet til brødkorn Brødkorn Korn, som landmanden sælger, afregnes i de fleste tilfælde efter blandt andet proteinindhold. For hvede, der skal anvendes til mel, er det vigtigt, at indholdet af protein er højt. Vinterhvede, der gødskes efter de nuværende kvælstofnormer, har i gennemsnit et proteinindhold på omkring 11 procent. Det er ikke tilstrækkeligt højt til en god brødhvedekvalitet, hvor der ønskes et proteinindhold på mindst 11,5 procent og gerne mellem 12 og 14 procent. For at opnå et højt proteinindhold gives der ekstra kvælstof ved såkaldt sengødskning og der dyrkes specifikke sorter. DLG har gennem en længere årrække analyseret for indhold af bl.a. protein i brødhvede. Fra 1992 og frem til 1998-99 er der sket et så dramatisk fald i indholdet af protein i brødhvede, at flere partier har måttet afvises, hvilket har store omkostninger for landmændene. I de senere år er proteinindholdet steget lidt igen. Men allerede i 2004 forventes proteinprocenten at falde 0,3-0,4 procentpoint mere, fordi kvælstoftildelingen øst for Storebælt skal reduceres med yderligere 20-25 kg kvælstof pr. ha. I dag produceres ca. 1,4 mill. ton brød- og eksporthvede i Danmark. Heraf eksporteres halvdelen. 25 procent anvendes i Danmark og resten er af en sådan kvalitet, at det kun kan bruges til foder. Det er kun til det brødhvede, der skal anvendes i Danmark, at landmanden har lov at tildele så meget kvælstof, at det er muligt at opnå en proteinprocent på 11,5 procent eller mere. Derfor er det svært at nå den proteinprocent, der skal til for at få en god eksportvare af korn. I 2003 havde 11 procent af de indvejede hvedepartier en proteinprocent på under,5 procent, som er det absolut laveste, der kan accepteres til eksport. Reducerer man kvælstoftildelingen med yderligere 20 procent vil proteinindholdet være under,5 procent i en fjerdedel af kornet. l af brødhvedeproduktionen med nindhold under,5 pct. Andel protei 35 30 25 20 15 5 0 20 30 40 Pct. normreduktion Proteinindholdet i bagemelet er helt afgørende for, hvor luftigt brødet bliver. Forbrugerne ønsker luftigt brød, og derfor efterspørges der mel med højt proteinindhold. Side 8

Øl kræver maltbyg af høj kvalitet Malt er en vigtig råvare til brygning af øl. Malt består af korn, der sættes til spiring i kar i malterierne, hvorefter spiringen afbrydes ved nedtørring, når bladspiren kun er halvt så lang som kernen. Det meste øl er brygget på malt af vårbyg. Bryggerierne er meget kritiske med kvaliteten af malten. Derfor er malterierne også meget kritiske med det korn, som bruges til maltproduktion. Det er vigtigt, at kernerne er store og ensartede, og det er også vigtigt, at proteinindholdet i kornet hverken er for højt eller for lavt. Hvis proteinindholdet er for højt, skummer øllet for meget, er det for lavt, skummer det for lidt. Danmark er et godt klimatisk område at producere maltbyg i. Danske landmænd har tidligere kunnet levere en god og ensartet kvalitet af maltbyg. Derfor har der gennem mange år været en stor eksport. I dag produceres ca. 1,4 millioner ton maltbyg, hvoraf 60 procent eksporteres. Danske landmænd har tjent gode penge på den eksport, fordi maltbyg sælges til en betydelig højere pris end foderkorn. For at landmanden kan få fuld pris for maltbyg, skal proteinprocenten være mellem 9,8 og 11,0. Ellers får han fradrag og i værste fald bliver det kasseret og afregnet som foderkorn, hvilket betyder et stort økonomisk tab. Tidligere var det ofte et problem, at proteinprocenten blev for høj. Med den stærkt faldende kvælstoftilførsel er det derimod blevet et problem for mange landmænd at opnå en tilstrækkelig høj proteinprocent. I løbet af 90 erne er proteinprocenten faldet fra 11,5 til,0. 12,5 Maltbyg Allerede i dag ved den nuværende tilladte kvælstoftilførsel har en femtedel af den indvejede maltbygproduktion et proteinindhold på under 9,5 procent og er derfor uegnet som maltbyg. Ved en reduktion i kvælstoftilførslen på yderligere 20 procent vil 35 procent af den nuværende maltbygproduktion være uegnet på grund af et for lavt proteinindhold. En yderligere reduktion i kvælstoftilførslen kan altså blive en trussel mod den danske produktion af maltbyg. Alternativt skal der findes produktionsmetoder, der sikrer en tilstrækkelig høj proteinprocent ved den tilladte kvælstoftilførsel, men det vil i så fald gå stærkt ud over udbyttet. Andel af maltbyg med proteinprocent under 9,5. 45 40 35 30 25 20 15 5 0 20 30 40 Pct. normreduktion Allerede i dag, ved de nuværende normer, er en femtedel af maltbygproduktionen under 9,5 procent protein og derfor reelt uegnet som maltbyg. Maltbyggens kvalitet påvirker både udseende og smag af øllet. 12,0 Procent protein i kerne 11,5 11,0,5,0 9,5 9,0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Proteinindholdet i maltbyg er faldet betydeligt. Side 9

Mindre kvælstof betyder ringere foder 70 procent af den danske kornproduktion anvendes til foder til husdyrene. For at sikre den bedst mulige dyrevelfærd, højest mulige produktion og den mindste belastning af miljøet skal foderet have en bestemt sammensætning af energi, protein, mineraler mv. Reduktionen af kvælstoftildelingen har reduceret proteinindholdet i foderkorn med 1,5 procentpoint. For svineproducenten betyder det, at der nu skal købes ekstra suppleringsfoder med et højt proteinindhold, for eksempel sojaskrå, eller tilsættes flere kunstigt fremstillede aminosyrer. Det betyder en merudgift for svineproducenten svarende til 1-2 kr. pr. 0 kg korn. I svineproduktionen er man kommet langt med at tildele svinene præcis den rigtige mængde protein med den rigtige proteinsammensætning. Det betyder, at svinene i dag udnytter kvælstof i protein langt mere effektivt end tidligere, og der dermed udskilles 35 procent mindre kvælstof i husdyrgødning pr. svin i dag end midt i 80 erne. Det resulterer i en mindre ammoniakfordampning fra staldene og mindre kvælstofudvaskning fra markerne. Også på kvægbrug er foderkvaliteten påvirket af den reducerede kvælstoftilførsel. I gennemsnit betyder det dog ikke så meget for proteinindholdet i foderet som på svinebrug. Det skyldes, at kløvergræs udgør en del af foderet på mange bedrifter. Når landmanden tildeler kløvergræsmarkerne mindre kvælstof, stiger andelen af kløver i græsset, og kløver har et højere proteinindhold end græs. På de kvægbrug, hvor fodertildelingen er baseret på græs uden kløver, majs eller helsæd af korn, resulterer reduktionen af kvælstoftilførslen i, at der skal indkøbes ekstra proteinrigt kraftfoder, for at opretholde køernes mælkeydelse. I nogle fodringssituationer betyder det endda, at det er nødvendigt at overforsyne en del af besætningen med protein, for at kunne tilgodese de højtydende køers behov. Det betyder reelt et større tab af kvælstof end nødvendigt. Ligesom for korn betyder den reducerede kvælstoftildeling også et udbyttetab i grovfoderafgrøderne. Proteinindholdet i foderhvede er faldet 14 Pct. protein i kerne 13 12 11 9 8 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Den mindre tildeling af kvælstof i marken betyder, at proteinindholdet er reduceret med 1-1,5 procentpoint. (Landscentret, Svin) Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier På kvægbrug med kløvergræs påvirkes foderkvaliteten ikke så meget af den tvungne undergødsking, fordi kløveren delvis kompenserer for den mindre kvælstoftildeling. Side

Det er dyrt at spare på kvælstoffet Reduktion af kvælstoftilførslen har allerede kostet landmanden og samfundet penge. Det skyldes, at både udbyttet og kvaliteten af de høstede planteprodukter er faldet. Til trods for, at det har været et varmt politisk emne i de sidste 20 år, er der ikke gennemført en grundig analyse af, hvad det reducerede kvælstoftilførsel vil koste på længere sigt. Ud fra, hvad vi ved om faldet i udbytte ved nedsat kvælstoftilførsel samt udvikling i proteinindholdet og priserne, som er registreret i kornhandlen, giver vi her et bud på, hvad den reducerede gødningstilførsel har kostet. Dansk landbrug eksporterer i dag korn for 1,6 milliarder kroner. En betydelig del af denne eksport er i fare allerede ved de nuværende regler for tilførsel af kvælstof, hvor landmanden skal gøde procent under afgrødens behov og i realiteten endnu mere end procent på grund af de potentielle udbytter stiger år for år. Prisen for den nuværende regulering af kvælstoftilførslen Mio. kr. pr. år Reduceret udbytte i alt 760 Reduktion i maltbygproduktion 60 Reduktion i brød- og eksporthvedeproduktion 5 Kvalitetstab i foderprodukter 0 Mistet indtægt i alt 925 Sparet kvælstof i handelsgødning - 240 Tab ialt: 685 Landbrugets tab som følge af den politisk bestemte undergødskning med kvælstof. I tabellen er ikke indregnet omkostninger til ekstra opbevaringskapacitet og bedre udstyr til udbringning af husdyrgødning. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Side 11

- Vi gør det lettere at være landmand