AARHUS UNIVERSITET. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn
|
|
- Sofia Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail den 10. september 2014, bestilt et fagligt bidrag til beslutningsoplæg hos DCA-Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug vedrørende: Udviklingen af kvaliteten af dansk Korn. Opfølgning Baggrunden for på bestillingen: Notat om Økologiens betydning for bevarelsen af den I lyset danske den igangværende drikkevandsressource debat (artikler i JP) FJ om kvaliteten af dansk korn er ministeren kaldt i samråd om dette emne. Data fra Videncenter for Svineproduktion angiver at proteinindholdet i korn er faldet til et historisk lavpunkt (8,4 %), samt at revideret kvælstofnormerne notat Økologiens giver danske landmænd betydning et for årligt bevarelsen tab på 1,6 af mia. den kr. danske Samtidig drikkevandsressource påpeges at jorden på grund af gødningsreglerne, gradvist bliver udpint for reserver af kvælstof. Den lave kvalitet angives at medfører at kvaliteten af kornet nu er for dårlig til fremstilling af brød og øl. Desuden anføres det, at reglerne medfører at der skal importeres mere sojaskrå til at tilføre foderkornet protein, så det har et tilstrækkeligt indhold af protein i forhold til fremstilling af foder. Detaljeret beskrivelse af problemstillingen: NAER har behov for et kort notat/fakta-ark om JP-artiklernes problemstilling, altså sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og proteinindhold/kvalitet af det danske korn. Altså et notat, som: 1) Beskriver udviklingen i kornets proteinindhold evt. fordelt på afgrøder brødhvede, hvede og byg. Der henvises i JP-artiklen til data fra Videncentret om proteinindholdet i dansk korn. Disse data er sikkert OK, men vi vil godt have jer til at se med kritiske øjne på datagrundlaget. JP fremlægger endvidere kun gennemsnitstal for proteinindhold, men hvis det kan nås, så kunne det også være relevant at få belyst og diskuteret spredningen, herunder eventuelle sortsforskelle ved sammenlignelige kvælstofniveauer. 2) Beskriver sammenhængen mellem gødskningsniveau (kvælstof) og proteinindhold, herunder estimerer proteinindhold ved økonomisk optimalt gødskningsniveau for brødhvede, foderhvede og maltbyg. 3) Vurderer betydningen af de nuværende kvælstofnormer for proteinindholdet i korn generelt. 4) Vurderer betydningen af de nuværende kvælstofnormer for jordens frugtbarhed, f.eks. ved historiske mineralsk kvælstofdata (N-min). 5) Kompenseres den faldende proteinkoncentration af et stigende høstudbytte (fortyndingseffekt)? DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Karl Tolstrup Specialkonsulent Dato: 16. september 2014 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: karl.tolstrup@agrsci.dk Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: ktp Side 1/2 DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG 6) Hvor stor en procentdel af det tilførte mængde kvælstof fraføres? Kan planteforædling forøge ressourceeffektiviteten yderligere? 7) Skønsmæssigt vurdere, hvor stor en mængde soja der skal importeres ekstra, såfremt proteinindholdet i foderkorn er negativt påvirket af gældende lovgivning. Side 2/2 Vedlagte besvarelse i form af et kort notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen, lektor Johannes Ravn Jørgensen, professor Bent T. Christensen og professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet (vedrørende spørgsmål 1-6) samt professor Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet (vedr. spørgsmål 7). Vedrørende spørgsmål 7 har det grundet den korte frist ikke været muligt internt at kvalitetssikre alle beregninger, der ligger til grund for de angivne tal, der således er foreløbige. Med venlig hilsen Karl Tolstrup Specialkonsulent, Koordinator for Myndighedsrådgivning ved DCA Kopi til: Center for Innovation
3 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Notat vedr. Udviklingen af kvaliteten af dansk korn Udarbejdet af Ingrid K. Thomsen, Johannes Ravn Jørgensen, Bent T. Christensen og Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi (vedrørende spørgsmål 1-6). Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet (vedr. spørgsmål 7) Bestilling I lyset den igangværende debat (artikler i JP) om kvaliteten af dansk korn er ministeren kaldt i samråd om dette emne. Data fra Videncenter for Svineproduktion angiver at proteinindholdet i korn er faldet til et historisk lavpunkt (8,4 %), samt at kvælstofnormerne giver danske landmænd et årligt tab på 1,6 mia. kr. Samtidig påpeges at jorden på grund af gødningsreglerne, gradvist bliver udpint for reserver af kvælstof. Den lave kvalitet angives at medføre at kvaliteten af kornet nu er for dårlig til fremstilling af brød og øl. Desuden anføres det, at reglerne medfører at der skal importeres mere sojaskrå til at tilføre foderkornet protein, så det har et tilstrækkeligt indhold af protein i forhold til fremstilling af foder. NAER ønsker et kort notat/fakta-ark om JP-artiklernes problemstilling, altså sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og proteinindhold/kvalitet af det danske korn. Besvarelse Opsummering De danske kvælstofnormer har bevirket, at proteinindholdet i korn er faldet i de senere år. Det er alene faldets størrelse, der kan herske tvivl om. Det faldende proteinindhold er bl.a. en konsekvens af, at man via forædling har kunnet fastholde kerneudbyttet under faldende kvælstofnormer. Hvis man modsat ønskede at fokusere på at øge proteinindholdet, kunne dette til en vis grad ske ved at skifte til sorter, der er forædlet med henblik på at opnå en høj proteinkoncentration. Til gengæld ville landmændene så under den nuværende kvælstofregulering skulle acceptere et lavere udbytte. Den samlede fraførsel af kvælstof i korndyrkningen (kerne, halm, udvaskning og luftformige tab) vil ofte overstige den tilførte kvælstofmængde med handelsgødning og tørstoffattig svinegylle, hvilket tærer på jordens kvælstofpulje. En øget tilførsel af kvælstof i handelsgødning vil dog kun have meget begrænset indflydelse på jordens kvælstofpulje (men vil alt andet lige have stor effekt på det aktuelle års udbytte og proteinindhold). Vil man sikre, at dansk kornavl generelt ikke tærer på jordens ressourcer, bør man fokusere på et bedre sædskifte og sikre, at der tilbageføres organisk materiale i form af f.eks. afgrøderester og efterafgrøder. Det er meget forsimplet, at vurdere foderkorns ernæringsmæssige værdi som proteinkilde ud fra indholdet af protein, idet svin ikke som sådan har brug for protein. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det derfor mere fagligt korrekt at fokusere på indholdet af aminosyrer, primært de essentielle aminosyrer i kornet. Der er sket ændringer i indholdet af disse aminosyrer i foderkorn over årene, men disse ændringer kan ikke alene tilskrives ændringer i kornets proteinindhold. Ud fra en alt-andet-lige betragtning skønnes det, at der til produktionen af 20 mio. slagtesvin/år er et øget behov for proteinfodermidler svarende til en Side 1 af 11
4 øget import på tons sojaskrå, idet det øgede behov vurderes at blive tilgodeset dels gennem sojaskrå og dels gennem andre proteinkilder som rapsskrå. Besvarelse af spørgsmål 1-7: 1. Beskriv udviklingen i kornets proteinindhold evt. fordelt på afgrøder brødhvede, hvede og byg. Der henvises i JP-artiklen til data fra Videncentret om proteinindholdet i dansk korn. Disse data er sikkert OK, men vi vil godt have jer til at se med kritiske øjne på datagrundlaget. JP fremlægger endvidere kun gennemsnitstal for proteinindhold, men hvis det kan nås, så kunne det også være relevant at få belyst og diskuteret spredningen, herunder eventuelle sortsforskelle ved sammenlignelige kvælstofniveauer. Videncenter for Svineproduktion har siden 1988 systematisk indsamlet kerneprøver ved høst af vinterhvede, vinterbyg og vårbyg i samarbejde med lokale svinerådgivningskontorer og de største foderstoffirmaer. Formålet er at udarbejde et landsgennemsnit for proteinindholdet, som kan anvendes af foderstofbranchen til at tilpasse tilskudsfoder og mineralske foderblandinger, således at de passer bedst muligt til en given besætningstype. Resultaterne for råprotein, fosfor og energi anvendes endvidere af Fødevarestyrelsen i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det fremgår ikke, hvilke sorter der indgår i analyserne, men det formodes, at det primært er foderkorn. Ifølge Videncenter for Svineproduktion repræsenter prøverne geografisk det meste af landet. Selve analyserne fortages af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Odense. Analysearbejdet vurderes at opfylde gængse normer for god laboratorieskik og kvalitetssikring. Resultaterne i artiklen i Jyllands-Posten den 5. september 2014 (Attrup, 2014) er baseret på en foreløbig opgørelse af indkomne høstprøver fra høsten 2014 (Møller & Sloth, 2014). Det er planlagt at analysere ca. 32 prøver for både vårbyg og hvede, 16 prøver for vinterbyg og rug og 8 prøver for triticale og havre. Notatet opdateres hver torsdag indtil alle prøver er modtaget og analyseret. Pr. 10. september 2014 indgik der i notatet 16 af 16 prøver for vinterbyg, 17 af 32 prøver for vårbyg, 25 af 32 prøver for hvede, 13 af 16 prøver for rug, 0 af 8 prøver for triticale og 0 af 8 prøver for havre (Møller & Sloth, 2014). Der er således ikke tale om den endelige rapport. Vinterhvede og vårbyg er de største og vigtigste kornafgrøder hvad angår udbredelse (Figur 1), produktion (Figur 2) og den høstede foderværdi (Figur 3), hvorfor resultaterne for netop disse arter kan og bør tillægges størst betydning i vurderingen. Side 2 af 11
5 Produktion, mio kg Areal, 1000 hektar Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre Figur 1. Danmarks kornareal Kilde: Danmarks Statistik, HST6: Høstresultat efter afgrøde og enhed Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre Figur 2. Danmarks kornhøst Kilde: Danmarks Statistik, HST6: Høstresultat efter afgrøde og enhed. Side 3 af 11
6 Foderværdi, mio FE Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre Figur 3. Foderværdi af Danmarks kornhøst Kilde: Danmarks Statistik, HST6: Høstresultat efter afgrøde og enhed. Af de foreløbige analyseresultater fra Videncenter for Svineproduktion fremgår, at proteinindholdet er faldet for hhv. vinterhvede og vinterbyg fra 2013 til 2014, mens vårbyggens proteinindhold er uforandret i de to år (Figur 4). Faldet i proteinindholdet i vinterhvede og vinterbyg fra 2013 til 2014 kunne evt. forklares med klimatiske forskelle i de to dyrkningsår, men det tydelige fald i proteinindholdet fra 1988 til 2013 må tilskrives generelt ændrede dyrkningsbetingelser, herunder faldende kvælstofnormer. Figur 4. Udvikling i analyseret råprotein (procent i varen) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2013 (Møller & Sloth, 2014). Ud over resultaterne fra Videncenter for Svineproduktion er der i Landsforsøgene gennemført årlige analyser af proteinindhold i vinterhvede, vårbyg og vinterbyg fra 1995 og fremefter (Sortinfo). I disse undersøgelser anvendes som reference sortsblandinger, der inkluderer de mest gængse sorter på markedet Side 4 af 11
7 i det givne år. Proteinindholdet i disse undersøgelser udviser ligeledes et fald gennem årene (Figur 5), men faldet er ikke så kraftigt. Forskellen i hældningen i de to undersøgelser kan skyldes flere faktorer, herunder bl.a. driftsforhold og placering af kornafgrøden i sædskiftet. Figur 5. Proteinindhold i blanding af målesorter af vinterhvede, vårbyg og vinterbyg benyttet i Landsforsøgene Kilde: Sortinfo. Ved sammenlignelige kvælstofniveauer vil der inden for det enkelte år være variationer i proteinindholdet på grund af sortsforskelle. I Tabel 1 er vist laveste og højeste proteinindhold i Landsforsøgene gennem de seneste fem år. I forsøgene indgår ca sorter hvert år, men da der er tale om nye sorter, vil der være en løbende udskiftning af sorter mellem de enkelte år. Af disse resultater ses, at den maksimale forskel i procentpoint mellem laveste og højeste proteinindhold for vinterhvede er 2,2 og for vårbyg 1,4. Der er således tale om relativt store forskelle både mellem de enkelte år (Figur 5) og mellem sorter dyrket ved sammenlignelige vilkår inden for samme år (Tabel 1). Tabel 1. Laveste og højeste indhold af råprotein (%) i de seneste fem år. Kilde: Sortinfo. Vinterhvede Vårbyg År Laveste Højeste Laveste Højeste ,3 11,7 9,8 11, ,9 12,1 10,5 11, ,7 10,9 9,1 10, ,6 12,7 10,3 11, ,6 10,2 9,4 10,6 2. Beskriver sammenhængen mellem gødskningsniveau (kvælstof) og proteinindhold, herunder estimerer proteinindhold ved økonomisk optimalt gødskningsniveau for brødhvede, foderhvede og maltbyg. Side 5 af 11
8 Der vil generelt være er en sammenhæng mellem den aktuelle kvælstoftilførsel og proteinindhold i korn, men der vil være store variationer i, hvilket proteinindhold en given kvælstoftilførsel resulterer i (Figur 6). Disse forskelle skyldes især klimatiske forhold i dyrkningsåret (70 forsøg) 2009 (9 forsøg) Råproteinindhold (%) Tilført kvælstof (kg N/ha) Figur 6. Sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og proteinindhold i vinterhvede. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene I det økonomisk optimale kvælstofniveau, som beregnes forud for hver vækstsæson, indgår bl.a. prisrelationer mellem afgrøde og kvælstof (Knudsen & Vinther, 2011). Det økonomisk optimale kvælstofniveau vil derfor variere afhængigt af de prisforhold, der er gældende på beregningstidspunktet. Da det økonomisk optimale kvælstofniveau afhænger af prisrelationer på både input og output, vil der ikke være en direkte sammenhæng mellem proteinindhold og det økonomisk optimale kvælstofniveau. Der kan alene henvises til, at det generelt gælder, at et fald i tilført kvælstof vil medføre et fald i råproteinindholdet (Figur 6). Det betyder også, at den generelle reduktion i kvælstoftilførslen i forhold til økonomisk optimalt niveau kan forventes have en negativ effekt på proteinindholdet. For at opnå et krævet proteinindhold i brødhvede på ca. 11,5 % (Pedersen, 2011) kan der opnås et specielt tillæg til kvælstofkvoten på et begrænset areal, der i er på ca ha (Anonym, 2014). For maltbyg findes ikke en tilsvarende ordning, da det tidligere var et problem at opnå tilstrækkeligt lavt proteinindhold. I de senere år har der dog været rapporter om, at proteinindholdet har nået et uønsket lavt niveau for maltbyg (Fuglsang, 2014). På tilsvarende måde er proteinindholdet i foderhvede også faldet gennem de senere år til et niveau, der ikke er optimalt mht. fodersammensætning, hvilket medfører behov for større tilsætning af f.eks. sojaskrå med deraf følgende meromkostninger (Knudsen, 2013). 3. Vurderer betydningen af de nuværende kvælstofnormer for proteinindholdet i korn generelt. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, må det konkluderes, at de kvælstofnormer, der nu har været gældende i en årrække, generelt har betydet et faldende proteinindhold. Det er således alene faldets størrelse, der kan diskuteres (Figur 4 og 5). Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 5, har kerneudbyttet i samme periode, som der er registreret et fald i proteinindholdet, været omtrent uændret Side 6 af 11
9 Gennemsnitsudbytte, hkg pr. hektar (Figur 7) eller let stigende (Knudsen, 2010). Disse sammenhænge har betydet, at fraførslen af protein for f.eks. vinterhvede har været konstant i perioden når vurderet ud fra Landsforsøgene (Knudsen, 2010) Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre Figur 7. Gennemsnitsudbytte af de dyrkede kornarter i Danmark Kilde: Danmarks Statistik, HST6: Høstresultat efter afgrøde og enhed. De øgede krav til udnyttelse af husdyrgødning, der er indført siden 1990 erne har medført, at ejendomme med husdyr kan indkøbe mindre handelsgødning, hvorved husdyrgødningen i princippet skal fordeles på et større areal (Petersen et al., 2010a). De øgede krav til udnyttelsen af husdyrgødning er positive ud fra et miljømæssigt synspunkt, men betyder, at den eftervirkning, der tidligere kunne forventes af husdyrgødning, er mindre nu end tidligere. Samtidigt indgår den nuværende dyrkning af foderkorn ofte i rene kornsædskifter uden afgrøder som f.eks. kløvergræs, som også har en positiv eftervirkning. En reduceret eftervirkning af dels husdyrgødning og dels af et varieret sædskifte betyder, at tilførslen af handelsgødning og dermed kvælstofnormerne er meget afgørende for den mængde kvælstof, kornet har til rådighed i løbet af vækstperioden (Petersen et al., 2010a). 4. Vurderer betydningen af de nuværende kvælstofnormer for jordens frugtbarhed, f.eks. ved historiske mineralsk kvælstofdata (N-min). Jordens frugtbarhed er et meget bredt begreb, der dækker den generelle egnethed til dyrkning bl.a. mht. jordfysiske egenskaber og næringsstoftilgængelighed. Indhold og tilgængelighed af kvælstof er altså kun en del af begrebet frugtbarhed (Christensen, 2000). Dyrkningsjorden i Danmark indeholder op mod 7-8 tons kvælstof i de øverste 50 cm (Heidmann et al., 2001). Langt hovedparten af dette er på organisk bundet form og er først tilgængelig for planteoptagelse efter mineralisering. Kun en mindre del mineraliseres hvert år, typisk 1-2 %. Mængden af mineraliseret uorganisk kvælstof kaldes N-min. N-min kan ikke anvendes som et generelt mål for udviklingen i jordens kvælstofindhold, men er alene et udtryk for, hvor meget kvælstof der er på uorganisk form på et givent Side 7 af 11
10 tidspunkt. N-min vil være et udtryk for den mængde kvælstof, der på måletidspunktet er tilgængelig for planteoptagelse eller er i risiko for at blive udvasket. På højproduktive jorde under gode klimatiske betingelser kan det forventes, at der ofte fraføres mere kvælstof, end der er tilført. Ved tilførsel af handelsgødning til kornafgrøder på lerjord er det således vist, at ved de kvælstofniveauer, der er relevante for nuværende danske normer, er der omtrent balance mellem tilførsel og fraførsel, når både halm og kerne høstes (Thomsen et al., 2003). Da det ikke kan undgås, at der derudover sker tab af kvælstof i form af f.eks. kvælstofudvaskning, vil der samlet set være tale om, at der totalt set fraføres mere kvælstof, end der tilføres (Thomsen et al., 2003). Modsat er der i Petersen et al. (2010b) på grovsandet jord indhøstet % af den tilførte handelsgødning. Balancen mellem tilførsel og fraførsel af kvælstof vil bl.a. afhænge af både klimatiske forhold samt jordtype. Med 7-8 tons kvælstof i rodzonen og med en årlig til- og fraførsel på kg kvælstof er det vanskeligt på baggrund af jordprøver at vurdere, om der sker et fald i jordens totale indhold af kvælstof. Opgørelser af balancer for jordens kvælstofindhold kræver gentagne målinger i faste punkter, som det er sket i de såkaldte kvadratsnetspunkter (Heidmann et al., 2001). Disse undersøgelser viste, at der var et fald i jordens kvælstofindhold i det øverste jordlag (0-25 cm) på bedrifter, der var baseret på enten handelsgødning eller svinegylle, hvorimod bedrifter baseret på kvæggødning udviste en stigning i kvælstofindholdet formodentlig på grund af hyppige kløvergræsmarker i sædskiftet. Da dyrkning af korn ofte vil finde sted netop på bedrifter baseret på handelsgødning og svinegylle, vurderes det, at der ofte vil være tale om, at der fjernes mere kvælstof fra marken end der tilføres, når også kvælstofudvaskningen tages i betragtning. Dette forstærkes yderligere, såfremt afgrøderester fjernes til f.eks. energiformål. Disse forhold vil på langt sigt reducere jordens kvælstofpulje og dermed mængden af kvælstof, der kan mineraliseres og blive plantetilgængeligt. Selvom reduktionen af jordens kvælstofpulje er begrænset i forhold jordens totale kvælstofindhold, og derfor kun vil være målbar på langt sigt, betyder det ikke, at problematikken er uvæsentlig. Øget tilførsel af handelsgødning vil dog kun have en meget begrænset effekt på jordens kvælstofpulje og langsigtede frugtbarhed i forhold til, hvad der kan opnås ved andre tiltag. Således vil en ændring af sædskiftet til at indeholde f.eks. flere efterafgrøder til nedpløjning samt tilbageførsel af halm have større betydning (Petersen et al., 2010b). Sådanne tiltag vil ud over kvælstof også tilføre kulstof til jorden, der har stor betydning for dens jordfysiske egenskaber f.eks. i forbindelse med jordbearbejdning. Øget tilførsel af handelsgødning vil i høj grad påvirke det årlige udbytte, men vil kun have meget begrænset betydning i forhold til jordens kvælstofpulje, hvis der alene tilbageføres rødder og stubrester, mens kerne og halm fjernes. 5. Kompenseres den faldende proteinkoncentration af et stigende høstudbytte (fortyndingseffekt)? Ved anvendelse af data fra Landsforsøgene viste Knudsen (2010), at der i perioden var et stigende kerneudbytte for vinterhvede og at den kvælstofmængde, der blev høstet med kernerne, var konstant. Det afspejler et faldende proteinindhold igennem perioden. Inden for et givent niveau af kvælstofgødskning kan der være store forskelle mht. proteinkoncentration (Figur 6) og udbytte. Groft sagt kan man fokusere på højt udbytte eller højt proteinindhold. Generelt har der, især inden for foderkorn, været stort fokus på udbytte, og forædlingen af nye hvedesorter har bl.a. Side 8 af 11
11 været rettet mod at opnå højtydende sorter under lave kvælstofniveauer. At dette kan lykkes, kan bl.a. ses af, at to meget anvendte danske sorter, Mariboss og Hereford, i en engelsk forsøgsserie med over 20 forskellige sorter viste sig specielle på den måde, at de kunne opnå godt udbytte ved lave kvælstofniveauer (Sylvester-Bradley et al., 2013). Prisen for det højere udbytte er imidlertid, at proteinkoncentrationen falder. Hvis fokus i stedet rettes mod højere kvalitet, dvs. højere proteinindhold, kan ændret sortsvalg være et af midlerne, men det vil ofte ske på bekostning af kerneudbytte. Foderkorn afregnes i dag ikke efter proteinindhold (Knudsen, 2013), så et mindre udbytte betyder et økonomisk tab for den kornproducerende landmand. Inden for de rammer, der er i den danske kvælstofregulering, kan der således til en vis grad målrettes mod enten højt udbytte eller højt proteinindhold ud fra sortsvalget. Der er dog ikke tale om, at man i samme grad som i lande uden tilsvarende restriktioner på kvælstofanvendelsen kan optimere både udbytte og proteinindhold, hvilket har store økonomiske konsekvenser både for de berørte landmænd og samfundsmæssigt (Knudsen, 2013; Vinther et al., 2013). 6. Hvor stor en procentdel af det tilførte mængde kvælstof fraføres? Kan planteforædling forøge ressourceeffektiviteten yderligere? Den procentdel af tilført kvælstof, der fraføres en mark udviser meget stor variation afhængig af jordtype, klima og afgrøde. Der kan således være tale om, at der fraføres fra ca. 40 % af tilført kvælstof (Petersen et al., 2010b) til ca. 100 % eller mere (Thomsen et al., 2003). I sidstnævnte tilfælde vil der altså fraføres mere kvælstof end der er tilført, hvilket vil tære på jordens kvælstofressourcer på langt sigt. Den danske forædlingsindsats har resulteret i sorter, der har kunnet fastholde udbytteniveauet på trods af faldende kvælstofnormer (Eriksen, 2007). Da der i allerede nu ofte fraføres mere kvælstof, end der tilføres, kan en fremtidig forædlingsindsats rettes mod afgrøder, der løbende kan optage det kvælstof, der mineraliseres gennem vækstsæsonen. Dette kan f.eks. ske ved at forædle mod sorter, der har en kraftig vækst af blade og rødder samt sorter, der er i stand til at optage kvælstof efter blomstringen (Eriksen, 2007). 7. Skønsmæssigt vurdere, hvor stor en mængde soja der skal importeres ekstra, såfremt proteinindholdet i foderkorn er negativt påvirket af gældende lovgivning. Korn udgør en meget stor andel af svinefoder i Danmark, og korn har derfor stor betydning for tilførslen af energi og næringsstoffer til svin. Korn kan dog ikke alene udgøre foderet, da bl.a. indholdet af protein ikke er tilstrækkeligt til at dække svins fysiologiske behov. Derfor har det gennem årtier været brugt at tilsætte proteinfoderstoffer til foderblandinger for at opnå et tilstrækkeligt højt indhold. Svin har brug for aminosyrer og ikke som sådan protein, og der er en lang række aminosyrer, som kræves tilført med foderet, da svin ikke selv kan danne dem. Disse aminosyrer kaldes essentielle og skal tilføres med foderstofferne eller som industrielt fremstillede enkelt-aminosyrer. De ikke-essentielle aminosyrer kan derimod om nødvendigt dannes ud fra råprotein i foderet. Vurderingen af foderkorns værdi alene ud fra indhold af protein er fagligt set for simpelt, idet det som nævnt ikke er proteinet men derimod indholdet af aminosyrer, der er det centrale ved vurderingen af Side 9 af 11
12 foderkorns værdi. Det giver derfor kun mening at fokusere på aminosyreindholdet og især de essentielle, idet langt størsteparten af de ikke essentielle aminosyrer bliver nedbrudt og aminogruppen udskilt med urinen som overskudskvælstof. Da det ovenikøbet er økonomisk fordelagtigt kun at anvende en del af de essentielle aminosyrer (eks. lysin, methionin, treonin, tryptofan), bør fokus på kornets aminosyreværdi i højere grad lægges på de essentielle aminosyrer, der kommer efter de aminosyrer, der er økonomisk attraktive at bruge som erstatning for råprotein fra fodermidler dvs. valin, isoleucin, histidin m.fl. Vi har gennemført beregninger, hvor der derfor ikke alene er fokuseret på korns indhold af protein men derimod på indholdet af essentielle aminosyrer i proteinfraktionen. Vi har indenfor fristen kun nået at skønne for slagtesvin (ca kg) i perioden 2002 og frem til høst 2013 (endelige opgørelser fra kornhøsten 2014 findes ikke). Vi har udelukkende fokuseret på vårbyg og hvede, som er de største foderkornafgrøder i Danmark. Vores umiddelbare skøn er, at merforbruget af sojaskrå ligger på mindre end 2 kg pr. produceret slagtesvin, hvilket anslås til et merbehov på omkring 6% sojaskrå (som eneste proteinkilde). Det skal dog nævnes, at sojaskrå sjældent er det eneste proteinfodermiddel, da brug af rapsskrå også er udbredt. Under antagelse af, at sojaskrå udgør omkring halvdelen af merproteintilskuddet, skønnes det, at merimporten af sojaskrå svarer til omkring tons til produktion på 20 mio. slagtesvin pr. år. Merimporten svarer derfor til knap 1,5% af den samlede årlige import på 1,5 mio. ton sojaskrå. Et evt. merforbrug i so- og smågrise produktionen er ikke indregnet. Vi har grundet den korte tidsfrist ikke haft tid til at kvalitetssikre beregningerne bag de angive skøn. Referencer Anonym, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 163 pp. Attrup, L Kvaliteten af dansk korn sætter ny bundrekord. Jyllands-Posten 5. september 2014, Sektion: Erhverv & Økonomi s. 4. Christensen, B.T Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed. Tidsskrift for Landøkonomi 187, Eriksen, L Hvad har planteforædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn? Plantekongres 2007 s df Fuglsang, H Dyrkning af korn til godt dansk øl. Plantekongres 2014 s Heidmann, T., Nielsen, J., Olesen, S.E., Christensen, B.T., Østergaard, H.S Ændringer i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: Resultater fra Kvadratnettet DJF Rapport Nr pp. Knudsen, L Udvikling i proteinindhold, udbytte og kvælstofudbytte i vinterhvede. Landbrugsinfo. 3 pp. Knudsen, L Hvad koster de underoptimale kvælstofnormer dansk landbrug? Planteavlsorientering nr Knudsen, L., Vinther, F.P Procedurer for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter. Notat udarbejdet til Normudvalget. 24 pp. Side 10 af 11
13 Møller, S., Sloth, N.M Videncenter for Svineproduktion, Notat nr. 14XX. 6 pp. Næringsindhold i korn fra høsten foreløbige resultater Oversigt over Landsforsøgene Pedersen I., Møllernes krav til brødhvede, Plantekongres 2011, A%2F%2Fwww.landbrugsinfo.dk%2FPlanteavl%2FPlantekongres%2FFiler%2Fpl_plk_2011_shw_F3_2_I van_pedersen.pdf&ei=zvovvjnuc8jvoelggcac&usg=afqjcnhdi- YyJyv9gGWy4kTKy05ug5fLBQ&bvm=bv ,d.ZWU Petersen, J., Haastrup, M., Knudsen, L., Olesen, J.E. 2010a. Causes of yield stagnation in winter wheat in Denmark. DJF Report Plant Science, No 147. Petersen, J., Thomsen, I.K., Mattsson, L., Hansen, E.M., Christensen, B.T. 2010b. Grain yield and crop N offtake in response to residual fertilizer N in long-term field experiments. Soil Use and Management 26, pp. Sortinfo. Sylvester-Bradley, R., Kindred, D., Kendall, S., Welham, S Development of an appropriate variety testing methodology for assessing nitrogen requirements. Thomsen, I.K., Djurhuus, J., Christensen, B.T Long continued applications of fertilizer N to cereals on sandy loam: grain and straw response to residual N. Soil Use and Management 19, Vinther, F., Kristensen, E., Kristensen, K., Jacobsen, B.H., Ørum, J.E Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion. Notat udarbejdet til NaturErhvervstyrelsen. 19 pp. Side 11 af 11
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereKvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet
Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereErhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik
university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereForbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereLandbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 13-14 FLF Alm.del Bilag 18 Offentligt Københavns Universitet Aarhus Universitet 24. september 13 Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion I forbindelse
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mere- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger
- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan
Læs mereNotat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereVedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereSvar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015
på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereRug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereKonsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mere