Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune Side 1 af 13

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HORSENS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets andel af de samlede udgifter... 5 2.3 Projektmidler... 7 3 BILAG 1: PROJEKTMIDLER... 8 4 BILAG 2: DATA FOR HORSENS KOMMUNE... 9 5 METODE... 10 5.1 Overordnet tilgang... 10 5.2 Dataafgrænsning... 10 5.3 Dataindsamling... 12 5.4 Forudsætninger og forbehold... 12 5.5 Kommunespecifikke forhold... 13 Side 2 af 13

1 Indledning Rådet for Socialt Udsatte (efterfølgende Rådet) skal være talerør for socialt udsatte, herunder hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende og alkoholmisbrugere. Rådet har blandt andet til opgave at følge udviklingen i tilbud til denne målgruppe og stille forslag til forbedringer. Et vigtigt tema er kommunernes budgetter og udgifter på udsatteområdet som et udtryk for serviceniveau og prioritering af området. Rådet samarbejder med 20 lokale udsatteråd, blandt andet om at kortlægge og analysere udsatte gruppers økonomiske betingelser. Et element i dette arbejde er at lave landsdækkende og lokale analyser af udgiftsudviklingen på udsatteområdet. Analyserne bruges både landspolitisk og lokalt til at kvalificere drøftelserne med folketingsmedlemmer og kommunalpolitikere om udsatte gruppers økonomiske betingelser. Formålet med denne rapport er at understøtte de lokale udsatteråd, så de kan initiere en dialog med kommunen og øvrige interessenter om den økonomiske udvikling på udsatteområdet på et objektivt grundlag. Rapporten omfatter en sammenligning mellem den økonomiske udvikling i kommunerne med et lokalt udsatteråd, og rapporten omfatter en sammenligning mellem udgiftsudviklingen for sindslidende og socialt udsatte i forhold til de samlede udgifter. Nøgletalsanalysen er en gentagelse af en tilsvarende nøgletalsanalyse gennemført medio 2012. De to analyser er gennemført med samme metodiske udgangspunkt. Beskrivelser af metode til grund for dataindsamling og -bearbejdning findes sidst i denne rapport. Maj 2013 Side 3 af 13

2 Lokalrapport: Horsens Kommune 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger Udgifterne til socialt udsatte og sindslidende i kommunen har udviklet sig relativt stabilt i perioden 2010-2013. Horsens Kommune har generelt et udgiftsniveau på udsatteområdet på niveau med gennemsnittet for de øvrige kommuner med et lokalt udsatteråd. For 2012 ligger Horsens Kommune dog lidt under det vægtede gennemsnit fra de øvrige kommuner med et lokalt udsatteråd (4,8 % i 2012). Figur 1: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte. Kr. pr. indbygger (18-64- årige), faste priser. 3.500 3.000 Kr. pr. indbygger 2.500 2.000 1.500 1.000 R2010 R2011 R2012 B2013 År Horsens Kommune Vægtet gns. deltagende kommuner Noter: Følgende pris- og lønsatser er anvendt for årene med satsen angivet i parentes: 2010 (1,033242), 2011 (1,022000), 2012 (1,000000) samt 2013 (0,991000). Pris- og lønsatserne er udregnet på grundlag af KL s pris- og lønskøn pr. marts 2013. Udgifterne er inklusiv overhead. Gennemsnittet er vægtet med indbyggertallet. I tabel 1 nedenfor er udgiftsudviklingen pr. indbygger vist efter hvilke indsatsområder, der er tale om, og med en sammenligning til gennemsnittet for de øvrige kommuner med et lokalt udsatteråd. I Horsens Kommune er de relativt små udsving mest markant for udgifter til forebyggende indsats for ældre og handicappede (5.32.33), botilbud for længerevarende ophold (5.38.50) og midlertidige botilbud (5.38.52), samt alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (5.38.44). Side 4 af 13

Tabel 1: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte. Kr. pr. indbygger 18-64 år, faste priser. Funktion R2010 R2011 R2012 B2013 Vægtet gns. deltagende kommuner R2012 Udgifter til udsatte og sindslidende i alt 2.657 2.588 2.619 2.531 2.751 5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 575 578 555 529 432 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 290 258 359 280 468 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 99 78 86 125 91 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 342 336 366 340 390 5.38.50 Botilbud for længerevarende ophold 643 605 582 607 701 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 660 678 611 601 360 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger 24 34 32 27 55 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 0 0 0 0 42 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 25 20 24 22 193 Noter: Nettodriftsudgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte for 2010 og 2013 er estimeret med udgangspunkt i en vægtning baseret på forholdet mellem de respektive funktioners samlede nettodriftsudgifter og nettodriftsudgifter vedr. specifikt sindslidende og socialt udsatte for 2012. Følgende pris- og lønsatser er anvendt for årene med satsen angivet i parentes: 2010 (1,033242), 2011 (1,022000), 2012 (1,000000) samt 2013 (0,991000). Pris- og lønsatserne er udregnet på grundlag af KL s pris- og lønskøn pr. marts 2013. Udgifterne er inklusiv overhead. Gennemsnittet er vægtet med indbyggertallet. 2.2 Udsatteområdets andel af de samlede udgifter De samlede udgifter til socialt udsatte og sindslidende er i tabel 2 opgjort som en andel af kommunens samlede udgifter samt andelen af kommunens udgifter på det sociale område. Opgørelsen er baseret på regnskab 2010 og 2011. Tabel 2: Udgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte opgjort som andel af kommunens samlede udgifter og sociale udgifter (R2010, R2011). Udgifter vedr. målgruppen Andel af samlede udgifter Andel af udgifter på det sociale (konto 0-6) område (konto 5) R2010 R2011 R2010 R2011 Horsens Kommune 2,58% 2,54% 3,95% 3,86% Vægtet gns. deltagende kommuner 2,70% 2,64% 4,18% 3,95% Noter: Beregningen er baseret på kommunernes nettodriftsudgifter (dranst 1) vedr. sindslidende og socialt udsatte for regnskab 2010 og 2011. Samlede udgifter er hovedkonto 0-6. Det sociale område er hovedkonto 5. Det vægtede gennemsnit er vægtet med indbyggertallet. Udgifterne er inklusiv overhead. Side 5 af 13

Nedenstående tabel 3 viser kommunernes udgifter pr. indbygger i forhold til det socioøkonomiske indeks. Det socioøkonomiske indeks har været anvendt til den kommunale udligning mellem kommunerne siden 1996. Værdierne er udtryk for kommunens relative udgiftsbehov i forhold til gennemsnittet af kommunerne, hvor landsgennemsnittet er fastsat til 1,00. Værdier over 1 viser således et større udgiftsbehov end landsgennemsnittet, mens værdier under 1 viser et udgiftsbehov under gennemsnittet. Det socioøkonomiske indeks beregnes med baggrund i en række parametre: antal 20-59-årige uden beskæftigelse antal 25-49-årige uden erhvervsuddannelse antal udlejede beboelseslejligheder antal diagnosticerede psykiatriske patienter antal børn i familier med lav uddannelse antal enlige over 65 år antal personer med lav indkomst antal handicappede uden for arbejdsstyrken antal indvandrere etc. Det fremgår, at udgifter pr. indbygger i Horsens Kommune stort set følger det vægtede gennemsnit for kommunerne med et lokalt udsatteråd, mens kommunen placerer sig under det vægtede gennemsnit på det socioøkonomiske indeks. Kommunen ligger meget tæt på landsgennemsnittet for det socioøkonomiske indeks. Tabel 3: Udgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte kr. pr. indbygger (R2012) og socioøkonomisk indeks (2012). Kommune Udgifter pr. indbygger Socioøkonomisk indeks Horsens Kommune 2.619 1,01 Esbjerg Kommune 2.670 1,13 Fredericia Kommune 2.465 1,10 Helsingør Kommune 2.812 1,08 Herning Kommune 2.309 0,86 Holstebro kommune 3.202 0,84 Høje Taastrup Kommune 3.409 1,19 Københavns Kommune 3.256 1,34 Odense Kommune 2.545 1,15 Randers Kommune 2.222 0,97 Slagelse Kommune 2.960 1,20 Svendborg Kommune 2.150 0,97 Viborg Kommune 2.911 0,81 Aarhus Kommune 2.109 1,08 Vægtet gns. deltagende kommuner 2.751 Kilde: De Kommunale Nøgletal, Socioøkonomisk indeks (i pct.) for 2012. 1,14 Noter: Udgiften pr. indbygger vedrørende sindslidende og socialt udsatte er en gengivelse fra tabel 1 (R2012). Gennemsnit er vægtet med indbyggertallet. Side 6 af 13

2.3 Projektmidler Kommunerne kan modtage eksterne midler typisk fra statslige puljer, EU eller private fonde, hvilket kan udgøre en større eller mindre del af den samlede finansiering på udsatteområdet. Kommunerne modtager midler fra blandt andet satspuljen til projekter, der ofte strækker sig over flere år. I nedenstående tabel er det vist, hvor mange projektmidler Horsens Kommune brugte i henholdsvis 2011 og 2012, samt hvor stor en andel af kommunens udgifter til udsatteområdet, der udgøres af eksterne midler. Der er i opgørelsen samtidig medtaget 18 midler, som er kommunale tilskud til private og foreninger jf. Lov om Social Service. Det fremgår, at eksterne midler i 2011 i Horsens Kommune udgør 5,1 % af kommunens udgifter til udsatteområdet, mens denne andel i 2012 er 2,9 %. Tabel 4: Projektmidler vedr. sindslidende og socialt udsatte. Projektmidler i kr. Andel ift. udgifter vedr. sindslidende og socialt udsatte Vægtet gns. deltagende kommuner R2011 6.573.624 5,06% 9,25% R2012 3.882.200 2,87% 6,48% Note: 2012-priser. Vægtning ift. indbyggertal. Udgifterne vedr. sindslidende og socialt udsatte er inklusiv overhead. Side 7 af 13

3 Bilag 1: Projektmidler Tabel 5: Projektmidler vedr. sindslidende og socialt udsatte Projekttitel Funktion Projektmidler i kr. R2012 Samlede projektmidler 3.882.200 MobilGuide i eget Liv 5.38.42 393.775 Bostøtteforløb til hjemløse borgere Projekt Housing First 5.38.42 1.479.597 Krisecenter for mænd 5.38.42 91.017 Kirkens Korshærs varmestue 5.38.42 232.509 Unge med Sindslidelser 5.38.45 957.782 Screening og udredning af stofmisbrugere med psykiske lidelser 5.38.45 529.506 Nøglehullet værested narkomaner 5.38.45 102.623 Idræt for sindslidende 18 bevilling 95.391 Side 8 af 13

4 Bilag 2: Data for Horsens Kommune Tabel 6: Totale og målgruppespecifikke nettodriftsudgifter efter kontoområde Funktion Nettodriftsudgifter i alt m. overhead Nettodriftsudgifter i alt vedr. målgruppe m. overhead Vægtning 2010 2011 2012 2013 2010 2011 2012 2013 2012 I alt 375.616.000 370.277.000 377.364.180 372.318.000 131.045.444 129.794.673 135.207.154 132.875.262 5.32.33 132.534.000 127.771.000 134.091.146 129.744.000 28.342.557 28.984.698 28.675.555 27.745.913 0,21 5.38.42 14.320.000 12.961.000 18.556.165 14.705.000 14.320.000 12.959.890 18.556.165 14.705.000 1,00 5.38.44 4.876.000 3.897.000 4.432.969 6.583.000 4.876.000 3.891.076 4.432.969 6.583.000 1,00 5.38.45 16.849.000 16.893.000 18.921.713 17.855.000 16.849.000 16.875.142 18.921.713 17.855.000 1,00 5.38.50 96.216.000 96.121.000 91.246.539 96.740.000 31.713.028 30.368.572 30.075.082 31.885.740 0,33 5.38.52 46.498.000 48.922.000 45.058.059 45.057.000 32.549.484 34.022.060 31.541.498 31.540.757 0,70 5.38.53 3.981.000 5.164.000 5.671.599 4.791.000 1.166.613 1.686.713 1.662.035 1.403.980 0,29 5.38.58 20.253.000 19.911.000 18.614.825 19.132.000 0 0 0 0 0,00 5.38.59 40.089.000 38.637.000 40.675.774 37.711.000 1.228.761 1.006.522 1.246.746 1.155.873 0,03 Note: Udgifterne er inklusiv overhead, som er tillagt nettodriftsudgifterne, hvis ikke kommunen selv har udkonteret disse fra konto 6. Løbende priser. De indsamlede økonomidata er blevet systematiseret og viderebehandlet. For funktioner med blandet målgruppe er der udledt en vægtning af udgifterne på baggrund af regnskab 2012, som også er anvendt på regnskab 2010 og budget 2013. Vægtene er udledt på baggrund af det materiale, kommunerne har stillet til rådighed. Vægtene afspejler således forholdet mellem udgifter til udsatteområdet i forhold til de samlede udgifter på den enkelte funktion i 2012. BDO har adspurgt kommunerne om væsentlige afvigelser i regnskab 2011 og budget 2013 set i forhold til regnskab 2012. Vægtene kan således ikke uden forbehold anvendes på øvrige regnskabs- og budgettal. I kommuner, hvor de eksterne midler ikke er udkonteret, har BDO fordelt midlerne på de mest relevante funktioner og grupperinger. Side 9 af 13

5 Metode 5.1 Overordnet tilgang BDO har gennem repræsentanter fra de deltagende kommuner indhentet regnskabsdata for 2012 og i enkelte tilfælde 2011. Data er gennem interviews blevet kvalificeret og valideret. Der er ud fra regnskab 2012 beregnet en vægtning på baggrund af forholdet mellem generelle udgifter og målgruppespecifikke udgifter. Denne vægtning er anvendt til at vurdere målgruppespecifikke udgifter for regnskab 2010 og budget 2013. Således fungerer 2012 som referenceår, og denne kan være forskellig fra vægtningen for 2011, som blev anvendt i sidste års nøgletalsanalyse. Figur 3: Proces Kvantitative data Kvalitative data Kvalificering via interviews Dataindsamling Databehandling Vægtning af R2010 og B2013 Korrektioner Tværgående og kommunespecifikke nøgletalsanalyser Afrapportering 5.2 Dataafgrænsning I nøgletalsanalysen indgår regnskabstal fra 2010, 2011, 2012 samt budget 2013. Regnskabstallene er kun baseret på nettodriftsudgifter på dranst 1. Dermed er statsrefusion ikke medregnet. Regnskabstal 2010 samt budgettal 2013 er hentet fra Danmarks Statistikbank og der er anvendt data fra sidste års nøgletalsanalyse med generelle og målgruppespecifikke udgifter. Regnskabstal fra 2012 er ikke tilgængelige i statistikbanken i dataindsamlingsperioden februar april 2013, og er derfor indsamlet via direkte kontakt til de 14 kommuner. Det bemærkes, at budgettal typisk er behæftet med væsentlige afvigelser i forhold til korrigeret budget og det senere regnskab. Analysen er afgrænset til at indeholde kommunernes udgifter til socialt udsatte og sindslidende, der konteres på nedenstående funktioner og grupperinger jf. tabel 7. Side 10 af 13

Tabel 7: Dataafgrænsning Konto Lovgrundlag 5.32.33: Forebyggende indsats for ældre og handicappede Gruppering 003: Afløsning, aflastning og hjælp mv. til ældre og til personer med betydelig nedsat funktionsevne - her konteres typisk bostøtte- og hjemmevejlederordninger til borgere i eget hjem. Serviceloven 84, 85, 102 (2010-2011) Gruppering 004: Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller varige sociale problemer Serviceloven 84, 85, 102 (2012-2013) 5.38.42 Botilbud til personer med særlige sociale problemer Serviceloven 109 og 110 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Sundhedsloven 141 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere Serviceloven 101 Sundhedsloven 142 5.38.50 Botilbud for længerevarende ophold Serviceloven 108 Gruppering 001: Længerevarende botilbud for personer med særlige sociale problemer. Gruppering 003: Længerevarende botilbud for sindslidende. 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold Serviceloven 107 Gruppering 001: Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale problemer Gruppering 003: Midlertidigt botilbud for sindslidende 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger Gruppering 002 Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende ( 99) Gruppering 005 Kontakt- og støtteperson for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse ( 99) Serviceloven 99 Serviceloven 99 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103 Gruppering 001: Beskyttet beskæftigelse til personer med særlige sociale problemer Gruppering 003: Beskyttet beskæftigelse til personer under alkohol- og stofmisbrugsbehandling 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104 Gruppering 001: Aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer Gruppering 003: Aktivitets- og samværstilbud til personer under alkohol- og stofmisbrugsbehandling På nogle af funktionerne og grupperingerne herunder typisk 5.32.33 ( 85-bostøtte) konteres både udgifter, der vedrører socialt udsatte og sindslidende, samt udgifter, der vedrører ældre eller handicappede (personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser). BDO s nøgletalsanalyse omhandler socialt udsatte og sindslidende, afgrænset i dataudtræk fra de medvirkende kommuner. At adskille udsatteområdet fra handicapområdet har været en del af Side 11 af 13

hensigten med at indsamle data direkte i kommunerne. Det er BDO s vurdering, at kommunerne i rimelig høj grad foretager denne skelnen, hvorfor de indsamlede data indeholder udgifter og aktiviteter vedrørende udsatteområdet og ikke handicapområdet. BDO har endvidere indsamlet oplysninger om eventuelle uautoriserede grupperinger med udgifter, der vedrører sindslidende eller socialt udsatte. I de offentligt tilgængelige kilder er det ikke muligt at undersøge hvilken målgruppe, som udgifterne på de uautoriserede grupperinger vedrører. Udgifter på uautoriserede grupperinger, der vedrører målgruppen, er således en væsentlig del af BDO s nøgletalsanalyse. 5.3 Dataindsamling BDO har i samarbejde med Rådet taget kontakt til de 20 kommuner, der har nedsat et lokalt udsatteråd. 14 kommuner har givet tilsagn om at medvirke i analysen, mens seks kommuner på området har valgt ikke at deltage, primært på grund af andre igangværende benchmarkundersøgelser. Analysen er således baseret på data fra 14 kommuner. Kommunerne har tilvejebragt regnskabstal med udgangspunkt i ovennævnte afgrænsning jf. tabel 7. BDO har været i dialog med alle medvirkende kommuner og drøftet konteringspraksis, kommunespecifikke forhold samt validitet og pålidelighed vedrørende data. Der er konstateret en række forskelle i konteringspraksis kommunerne imellem, som er forsøgt imødegået med korrektioner i databehandlingen og supplerende oplysninger fra kommunerne. BDO har indhentet kommunernes indbyggertal (18-64-årige) fra Danmarks Statistiskbank. For 2010, 2011 og 2012 er der anvendt gennemsnit af indbyggertallene på baggrund af fire kvartalstal for hvert år. Indbyggertallene for 2013 er indbyggertallet for første kvartal i 2013. 5.4 Forudsætninger og forbehold Nøgletalsanalyserne er baseret på data leveret af kommunerne. Der er ikke foretaget en revisionsmæssig gennemgang mht. overholdelse af konteringsreglerne. Nogle kommuner udkonterer udgifter til IT, ejendomsdrift og puljer, mens andre kommuner ikke gør. BDO har valgt at lægge den regionale eller lokale overheadprocent (typisk fastlagt i den regionale rammeaftale) til i de kommuner, hvor udgifterne ikke eller i begrænset omfang er udkonteret. I enkelte kommuner er overhead beregnet på baggrund af individuelle forholdstal mellem internt og eksternt køb. BDO har vurderet omfanget af udkonterede overheadudgifter og på denne baggrund besluttet, om der skulle tillægges yderligere overhead eller ej. De fleste kommuner modtager en del eksterne midler blandt andet fra Folketingets satspuljer til projekter. Projektmidlerne indgår i de fleste kommuner i regnskabet på ovennævnte funktioner og forøger således udgifterne til området. I analyserne indgår derfor en tabel med eksternt finansiererede projekter i 2012, således at det er muligt at se, hvor stort et beløb, der er tale om. BDO har ikke trukket beløbet fra i analysen. Herudover er oplyst, hvor stor en andel de eksterne midler udgør af de samlede udgifter til udsatteområdet. Som bilag er vedlagt en oversigt over de eksterne projekter i 2012. Side 12 af 13

Der er foretaget en dataindsamling vedrørende eksterne midler, der tilflyder udsatteområdet (f.eks. satspuljemidler) samt kommunale tilskud til private og foreninger jf. Lov om Social Service 18, som for en dels vedkommende kan tilgå udsatteområdet. I nogle kommuner udgør disse en relativ stor andel af udgifterne på området, og kan betragtes som en del af det kommunale serviceniveau. En oversigt af de samlede projektmidler er vedlagt som bilag. 5.5 Kommunespecifikke forhold Der er anvendt samme metode og konteringspraksis i nøgletalsanalysen fra 2012, som dette års, hvorfor tallene er sammenlignelige. Der anvendes ikke uautoriserede grupperinger, og regnskabsdata forefindes på sted- og registrantniveau. Dermed er data indenfor blandede målgrupper ikke problematisk, da man kan udskille den relevante målgruppe på baggrund af diagnoseinddeling. Alle indtægter og udgifter vedrørende salg af pladser til andre kommuner er udeholdt af udgiftstallene. Overhead er i såvel regnskab 2012 som budget 2013 udkonteret på de udvalgte funktioner. Kommunen anvender gruppering 200 for budget 2013 på de udvalgte funktioner. For budget 2013 er overhead estimeret på baggrund af faktisk overhead for regnskab 2012. Side 13 af 13