Formandens beretning ved Murersektionens generalforsamling Fredag den 21. marts 2014 på Munkebjerg Hotel, Vejle

Formandens beretning ved Murersektionens generalforsamling Fredag den 21. marts 2014 på Munkebjerg Hotel, Vejle 1

Indholdsfortegnelse: Indledning v/formanden side 3 Den økonomiske situation side 3 Kreditsituationen side 4 BoligJob-ordningen side 4 Arbejdsmarked side 4 Udenlandsk arbejdskraft side 5 Klima og energi side 5 Skærpet konkurrencelov side 6 Overenskomstforhandlinger 2014 side 6 Uddannelse side 7 Arbejdsmiljø side 7 Regeringens nye strategi for byggeerhvervet side 8 Kommuneanalyse side 8 Byggeriets fremtidige udbuds- og aftalesystem side 8 Byggeriets nøgletalsystem side 8 Delautorisationer side 9 BYG garanti side 9 Dansk Byggeri i Pressen side 9 Byggeriets Ankenævn side 9 Regionssammenlægning side 10 Sektionsforhold: Præimprægnerede mursten side 10 Associeret medlemmer side 11 Temadage for det murede byggeri side 11 Danske Tegl side 11 Samarbejde med vores svenske kollegaer SPEF side 12 Murernyt side 12 Hjemmeside side 12 Uddannelsesområdet side 12 DM i Skills side 13 2

Velkomst Velkommen til generalforsamlingen i Dansk Byggeris Murersektion med en særlig velkomst til Dansk Byggeris næstformand Martin Skou Heidemann, sektionens tidligere formænd Hans-Ulrik Jensen og Morten Bo Petersen, Træsektionens formand Michael Lund, gæster fra SPEF, Sveriges Murer- og Pudsentreprenørforening, Roland Larsson og Lars Sandström og Dansk Byggeris direktør Peter Stenholm. Vi starter med den ordinære generalforsamling, og efter en lille stræk ben pause vil Jesper Juul Sørensen fortælle lidt om DM i Skills afholdt i Aalborg i januar måned, og Peter Stenholm vil fortælle om status på overenskomstforhandlingerne. Herefter kan vi byde velkommen til Arkitekt Kjeld Ghozati fra E+N Arkitektur, som vil fortælle os om Flex Stone og muret byggeri. Sidst på eftermiddagen vil sekretariatschef Louise Larsen og Landsdommer John Lundum fortælle os om arbejdet i Byggeriets Ankenævn. Jeg håber, at vi må få en god dag og aften sammen. Med disse ord vil jeg gå over til min beretning, som traditionen tro efterfølges af orienteringer fra 5 udvalgsformænd vedrørende henholdsvis overenskomstforhold, teknik, arbejdsmiljø, uddannelsesområdet og facadepudsgruppen. Murersektionen havde den 1. marts 2014 i alt 1540 medlemsvirksomheder, hvilket er 70 færre end sidste år ved samme tid. Jeg kan kun beklage disse udmeldelser, som i langt overvejende del skyldes virksomhedsophør eller konkurser. Den økonomiske situation Dansk økonomi har efterhånden stået stille længe. Det er derfor godt nyt, at prognosefolkene i år forventer en forbedret økonomisk vækst. I 2013 så vi naturens kræfter i frit spil. Det er noget, vi har mærket på beskæftigelsen i byggeriet, som er steget på grund af udbedringer af skader efter de kraftige storme og oversvømmelser i efteråret. Ud over BoligJob-ordningen og naturens kræfter er det politiske initiativer, der i år vil bidrage til ordrebøgerne i byggeriet. Vi vil her i 2014 se en fremgang i boligbyggeriet, især i universitetsbyerne, hvor boligmarkedet er i bedring. Renovering af almene boliger vil kunne mærkes, og det offentlige nybyggeri vil også stige takket være de store hospitalsbyggerier. Og så er der udsigt til omfattende investeringer i den trafikale infrastruktur og på forsyningsområderne. Som det ser ud nu, vil der i 2014 formentlig komme 2.500 flere i arbejde i branchen end sidste år. 3

Kreditsituationen Den opbremsning, der har holdt godt ved i flere år, sætter stadig spor i branchen. Og selv om der er udsigt til flere opgaver, er kreditsituationen for mange virksomheder stadig stram. Det er frustrerende at se ellers sunde virksomheder gå i banken og få nej til simpel arbejdskapital til fornuftige projekter. Derfor holder Dansk Byggeri løbende møder med banker, finanssektor og de ansvarlige ministerier for at finde alternativer - både til garantistillelse og finansiering. Den vedtagne finansieringsmodel for erhvervsobligationer, som skulle føre til yderligere udlån til små og mellemstore virksomheder, ser ikke ud til at nå sit mål. For at der skal komme gang i ordningen, er det nødvendigt, at staten kommer på banen og medvirker til at delgarantere for obligationerne. Ordningen skal etableres, så den fungerer, for der er behov for kapital, hvis virksomhederne skal gøre deres for at skabe vækst og arbejdspladser. Pihl & Søn gik som bekendt konkurs sidste år. Pihl & Søn var Dansk Byggeris tredjestørste medlem og tegnede sig for 1 % af den samlede lønsum. Det vil tage i hvert fald et år, før vi kender konsekvenserne af Pihl & Søns konkurs. BoligJob-ordningen Regeringens vækstplan bød sidste år på en genindførsel af BoligJob-ordningen. Dermed lykkedes det for Dansk Byggeri at få overbevist regeringen om, at netop byggeriet har nøglen til at skabe job, ikke mindst på kort sigt. Der er ingen tvivl om, at en genstart af BoligJob-ordningen er både en billig og effektiv måde at skabe job på særligt i de mindre virksomheder. Boligejerne vil kunne benytte ordningen i både 2013 og 2014, og den er udvidet til også at omfatte sommerhuse. Arbejdsmarked Rigtig mange danskere har stadig svært ved at finde et arbejde. Det udvalg, som regeringen nedsatte sidste år for at kulegrave beskæftigelsesindsatsen, kom i februar med et bud på, hvordan flere danskere kommer i arbejde. Dansk Byggeri bakker op om den overordnede anbefaling om at få den nuværende beskæftigelsesindsats målrettet ikke bare de ledige, men også virksomhedernes behov for en professionel og effektiv jobformidling. Set med Dansk Byggeris øjne er det helt centralt, at jobcentrene holder de ledige til ilden. Reglerne for, hvornår og hvordan ledige skal være til rådighed for arbejdsmarkedet skal gøres helt klare og forståelige. Desuden skal jobcentrene have et bedre kendskab til udviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænserne. Jobcentrene skal samarbejde og betragte Danmark som ét sammenhængende arbejdsmarked. 4

Udenlandsk arbejdskraft Globaliseringen betyder ikke kun, at danske industrivirksomheder flytter til udlandet. Den betyder også, at udenlandske virksomheder kommer til Danmark. Vi må derfor forholde os til, at markedet er grundlæggende forandret. Hver især må vi beslutte, hvordan vi klarer udfordringerne. Udenlandsk aktivitet i Danmark skal selvfølgelig foregå inden for rammerne af de love og regler, der gælder. Og det skal være under forhold, som overholder dansk overenskomst. Dansk Byggeri deltager løbende i 48-timersmøder sammen med fagbevægelsen. Det har vist sig, at møderne er effektive til at sikre de overenskomstmæssige forhold på byggepladserne. Globaliseringen mærkes også ude på villavejene. Dansk Byggeri støtter regeringens arbejde for at komme sort arbejde og unfair konkurrence til livs. Men vi har advaret imod skiltekravet på byggepladser, da tydelig skiltning på bilerne er tilstrækkeligt. Arbejdsklausuler er noget, vi ser komme på dagsordenen i flere og flere kommuner. Dansk Byggeri er naturligvis imod løndumping. Men kampen vindes ikke ved at anvende arbejdsklausuler og indføre kædeansvar. Vi frygter at se et kommunelandkort med 98 forskellige regelsæt for arbejdsklausuler, som virksomhederne skal sætte sig ind i. Det vil betyde, at virksomheder, der arbejder på tværs af kommunegrænserne, skal dokumentere forskelligt fra byggeri til byggeri - afhængigt af, hvilken kommune de arbejder i. Ser vi på kædeansvar, er der ingen tvivl om, at det vil afholde mange små og mellemstore virksomheder fra at kunne deltage i kommunale bygge- og anlægsopgaver. Dansk Byggeri mener, at man i stedet for at indføre kædeansvar, bør lave et samarbejde mellem kommunerne og virksomhederne, hvor fokus er på, at medarbejderne på danske bygge- og anlægsopgaver får en løn, der svarer til overenskomstens mindsteniveau. Klima og energi Det er en politisk målsætning, at al elektricitet og varme i 2035 skal være dækket af vedvarende energi. Byggeriet spiller i den sammenhæng en vigtig rolle. Dansk Byggeri har været med til at uddanne mere end 2.500 energivejledere over de seneste fire år, og uddannelsen er nu udbygget med en specialisering inden for større bygninger. På samme måde skal vi fokusere på viden om energi og bæredygtighed i vores grunduddannelser. Vi skal også sørge for at få skabt nemmere løsninger til boligejerne. Regeringen har afsat 50 millioner kroner over de næste tre år til projektet Bedre Bolig besparelsen betaler. Projektet skal introducere ideen om en samlet indgang, når boligejerne skal i gang med at energirenovere. Fra starten af januar har det været muligt for virksomheder i byggeriet at uddanne deres medarbejdere til at rådgive under ordningen. 5

I det forgangne år har alle kommuner haft til opgave at lave en såkaldt klimatilpasningsplan. Den skal give et overblik over, hvor der er risiko for oversvømmelse. Den skal også give et bud på, hvor det er nødvendigt med nye anlægsinvesteringer. Alt sammen noget, der forhåbentlig munder ud i, at boliger og infrastruktur fremover vil være bedre rustet til at kunne modstå orkaner og stormfloder, som dem vi så i efteråret. I 2013 er Dansk Byggeris Miljøudvalg kommet op og stå. Udvalget har i særlig grad fokus på regeringens ressourcestrategi. Den handler om at se affald som ressourcer og udnytte ressourcerne bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt. Udvalget er ved at udarbejde en miljøpolitik, som forventes færdig i første halvår af 2014. Skærpet konkurrencelov Sidste år trådte de nye regler i konkurrenceloven i kraft. Det er regler, der blandt andet betyder, at kartelvirksomhed kan give fængselsstraf. Samtidig er de hidtil gældende bødestraffe blevet kraftigt skærpet. Dansk Byggeri har søsat flere initiativer, der skal udbrede kendskabet til konkurrencereglerne i byggeriet og hjælpe til at forstå, hvad man må og ikke må. Vi har også udarbejdet en bog om konkurrenceret, som er sendt ud til alle medlemmer. Bogen ridser op, hvor faldgruberne er, og hvad man skal passe på for ikke at komme på kant med loven. Uanset hvad, er det virksomhedernes eget ansvar at overholde konkurrencereglerne. Overenskomstforhandlinger 2014 Vi har overstået overenskomstforhandlingerne på byggeriets område. Det var et langstrakt forhandlingsforløb denne gang. Nu skal resultatet godkendes af både arbejdsgiverside og lønmodtagerside, og afstemningsresultatet kender vi den 11. april. På arbejdsgiversiden var vi parate til at gennemføre de ændringer, der er nødvendige. Men desværre har vi en modpart, der mangler viljen til forandring. Det er ærgerligt, for det betyder, at vi ikke for alvor vil kunne gøre en forskel for virksomhederne og deres medarbejdere. Senere i dag vil først Aage Wegener fortælle jer om resultatet på murerområdet, og senere vil Peter Stenholm fortælle om det samlede resultat i Dansk Byggeri. 6

Uddannelse Den netop indgåede erhvervsskolereform betyder, at der bliver indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. For at blive optaget, skal eleverne fremover have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik med karakteren 2. Det er et skridt i den rigtige retning, for det er helt afgørende, at vi i byggeriet kan tiltrække dygtige unge, der både kan bruge hovedet og hænderne. Det ser ud til, at politikerne har forstået, at alle ikke bare kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er godt. Men det er også vigtigt, at kvaliteten i undervisningen er høj for alle elever. Ikke kun for de, der vælger EUX og højniveaufag, men også for alle dem, der vælger en almindelig EUD. Retter vi blikket mod praktikpladssituationen, ser det inden for byggefagene alvorligt ud. Mere end 2300 unge leder efter en praktikplads inden for vores branche. Praktikpladspræmien er ikke længere en hjælp, da den blev afskaffet med udgangen af 2013. Men vi fortsætter indsatsen med at skabe partnerskabsaftaler. 21 af landets kommuner har nu valgt at indgå en partnerskabsaftale. Dermed har de sagt nej til at bruge tvungne sociale klausuler og i stedet indledt et lokalt forankret samarbejde for at skaffe praktikpladser. Det er kun positivt, at kommunerne viser interesse for at indgå partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri. Det er også positivt, at der i kommuneaftalen for 2014 er sket en sidestilling mellem de tvungne sociale klausuler og frivillige partnerskabsaftaler. Det betyder, at der kan findes lokale løsninger for at skabe praktikpladser. Arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeren har bedt arbejdsmarkedets parter om en handleplan for, hvordan ulykkeskurven i bygge- og anlægsbranchen kan knækkes. Dansk Byggeri indgår aktivt i arbejdet, hvor fokus er på at ændre de ansattes adfærd på pladserne. Der er også fokus på, at sikkerheden kommer i orden allerede i projekteringsfasen og på, at branchens folk får styr på arbejdsmiljø - allerede mens de er på skolebænken. Mange virksomheder i byggeriet har oplevet at modtage et påbud fra Arbejdstilsynet. Dog har det vist sig, at mange påbud kunne tilbagevises. Det er tegn på, at flere virksomheder i branchen får styr på tingene. Det er også tegn på, at det godt kan betale sig at få vurderet sit påbud. Det er noget, som Dansk Byggeri gerne hjælper med. For at sikre at virksomhederne ikke står alene med hele ansvaret for arbejdsmiljøet, har Dansk Byggeri udarbejdet en vejledning om, hvad entreprenøren skal forvente sig og stille krav om til bygherrer og projekterende, når det gælder arbejdsmiljø. Også på stilladsområdet arbejdes der for, at arbejdet kan gøres mere sikkert. Efter en treårig overgangsperiode er nye, skærpede stilladsregler trådt i kraft i januar. Det betyder ikke kun noget for stilladsvirksomhederne, men også for de virksomheder, der udfører arbejde fra stillads. 7

Regeringens nye strategi for byggeerhvervet Byggeerhvervet skal på en gang sikre gode og sunde rammer om danskernes liv og aktiviteter og skabe en styrkeposition for det danske byggeerhverv på markederne omkring os. Regeringen har derfor besluttet, at Danmark skal have en samlet politisk strategi for byggeriet. I Dansk Byggeri hilser vi initiativet velkomment, og vi deltager aktivt i den proces, der skal føre frem til en samlet byggepolitik. Kommuneanalyse Der er ingen tvivl om, at Danmarks konkurrenceevne ville blive bedre, hvis flere kommuner var villige til at skrue op for erhvervsvenligheden. Derfor har Dansk Byggeri konstant kommunernes erhvervsvenlighed under lup. Og derfor foretager Dansk Byggeri igen i år en analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. Analysen har i den grad vist sig at være en succes, der blandt andet var med til at skærpe fokus på kommunernes erhvervsvenlighed op til kommunalvalget. Analysen har blandt andet vist, at der er plads til forbedring, når det gælder den kommunale byggesagsbehandling. Dansk Byggeri har foreslået, at alle kommuner bør opkræve gebyrer baseret på en timepris, og her er regeringen kommet Dansk Byggeri i møde. Der er også dialog om at samle sagsbehandlingen i tværkommunale centre. Byggeriets fremtidige udbuds- og aftalesystem Udviklingen i byggeriet går stærkt, og samarbejdsformer og processer ændrer sig. Samtidig er der nye regler på vej fra EU. Revisionen af ABR89, AB92 og ABT93 forventes påbegyndt medio 2014, og Dansk Byggeri forventer at spille en central rolle i forhandlingen af aftalerne. Regeringen har nedsat et udvalg, hvor Dansk Byggeri er repræsenteret, som skal komme med forslag til en ny udbudslov. Loven skal indeholde reglerne fra det reviderede udbudsdirektiv og forventes at træde i kraft primo 2016. Den vil komme til at betyde, at udvælgelsen af, hvem der får lov at byde på opgaverne formentlig bliver nemmere, men at tildelingen af opgaver desværre nok vil blive mindre gennemskuelig i fremtiden. Byggeriets nøgletalsystem I efteråret blev der sat gang i en evaluering af byggeriets nøgletalssystem. Nøgletallene bruges til blandt andet at udvælge entreprenører og rådgivere til opgaver i statsligt og alment byggeri. Dansk Byggeri er repræsenteret i den følgegruppe, der står for evalueringsarbejdet. Det samlede evalueringsarbejde forventes afsluttet omkring påske 2014. 8

Delautorisationer Regeringen har lagt op til en modernisering af autorisationsordningerne inden for el og VVS. Målet er, at det skal være muligt for fx en tømrer eller murer at uddanne sig til delautoriseret el- eller VVS-installatør inden for fx enfamiliehuse eller som VE- solcelleinstallatør. Dermed vil fx en tømrer- eller murervirksomhed, hvor enten mester selv eller en svend har en delautorisation inden for el, selv kunne varetage elarbejdet, når de fx har sat køkken op hos en boligejer. Dansk Byggeri håber, at politikerne får truffet en fornuftig beslutning om at åbne op for delautorisationer naturligvis uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det vil effektivisere og forenkle mange byggeprocesser i dagligdagen, blandt andet, når det gælder koordinering og ventetid. BYG Garanti Hvert år gennemfører Dansk Byggeri en landsdækkende kampagne for BYG Garanti. Kampagnen i 2013 har resulteret i, at 64 % af boligejerne nu kender BYG Garanti og hovedparten af disse foretrækker en håndværker med BYG Garanti. Det er vigtigt, at I viser, at jeres virksomheder er dækket af Byg Garanti, for det giver en værdifuld konkurrencefordel. Men forbrugerne må ikke vildledes af markedsføringen. Man må kun markedsføre sig med Byg Garanti over for private forbrugere og i forbindelse med opgaver, som er dækket af Byg Garanti. Dansk Byggeri i pressen Dansk Byggeri har i 2013 øget sin omtale i pressen betydeligt. Vi har haft mere end 9.000 artikler og indslag. Det svarer til ca. 30 artikler og indslag pr. dag. Halvdelen af al omtale foregår i dag på web. Og ser vi alene på radio og tv, har Dansk Byggeri i snit haft 14-15 tv-indslag pr. måned og knap 70 radioindslag. Sammenligner vi os med andre organisationer, så dominerer Dansk Industri og Dansk Erhverv som de mest omtalte organisationer, efterfulgt af Dansk Byggeri. I den anden ende finder vi Håndværksrådet og Tekniq, som genererer væsentligt mindre omtale i pressen. Byggeriets Ankenævn I 2013 var der i alt 668 sager i Byggeriets Ankenævn. Det er en stigning på 10 % i forhold til året før. Klager over tømrer- og snedkerarbejde udgør 40 % af sagerne. Mursagerne udgør 30 %, og klager over vinduer og yderdøre er med 10 % det tredjestørst repræsenterede fagområde. 9

Senere i dag vil Landsdommer John Lundum og sekretariatschef Louise Larsen fortælle om arbejdet i Ankenævnet. Regionssammenlægning Regionerne i Sydsjælland, Vestsjælland og Østsjælland besluttede på deres generalforsamling i november at slå sig sammen til én region for dermed at stå stærkere i regionen, som består af 15 kommuner. Det er blevet til Region Sjælland, og tømrermester Niels Moestrup blev valgt som formand for den nye region. Dermed har Dansk Byggeri en regionsstruktur med i alt 10 regioner. Præimprægnerede mursten Som det tidligere har været annonceret, indgik Dansk Byggeri i sommeren 2012 en aftale med Egernsund Tegl om at oprettet en såkaldt Task-Force, som siden har haft til opgave at besigtige beskadigede ejendomme og tilbyde parterne en forligsmæssig løsning. Heimdal-sagerne har været meget omtalt i medierne i den periode, hvor Dansk Byggeri forhandlede om Egernsund Tegl om oprettelse af Task-Force. Det stod hurtigt klart for såvel Dansk Byggeri som Egernsund Tegl, at ingen af parterne var tjent med mudderkastning i pressen, såfremt forlig skulle være muligt i nogle af sagerne. Dansk Byggeri og Egernsund Tegl indgik derfor fra starten en fortrolighedsaftale om Task-Force, og parterne var enige om, at ingen udtalte sig til pressen om sagen. Denne fortrolighed har været medvirkende årsag til, at Task-Force har kunnet gennemføres og i al beskedenhed været en succes. Task-Force har til dato gennemført 187 besigtigelser af beskadigede ejendomme. 108 af disse er endt med et forlig, mens 55 sager er afsluttede, uden at forlig har været muligt. I de resterende 24 sager foregår der på nuværende tidspunkt forhandlinger mellem parterne. En succesrate på 2/3 må siges at være tilfredsstillende, selvom vi naturligvis helst så, at alle sager kunne afsluttes forligsmæssigt efter Task-Forcemodellen. Man må i denne sammenhæng forstå, at der er 3 parter i en sag - bygherre, murermester og Egernsund, der alle skal være enige, før at et forlig kan opnås. Vi kan se en kraftig afmatning i nye sager, der anmeldes til Task-Force. Det er derfor forventningen, at der alene er et fåtal sager tilbage, som ikke allerede har været behandlet i Task-Force. Man hører fra tid til anden en kritik rejst fra Dansk Byggeris medlemmer over den andel, som de skal bidrage med i et forlig i Task-Force. Dette bygger nok på en moralsk anskuelse om, at Egernsund Tegl er ansvarlig for de opståede skader, fordi det er deres mursten. Set fra et juridisk synspunkt er sagen dog en anden. Det juridiske problem for murermesteren er det, som Dansk Byggeris jurister kalder entreprenørklemmen. Det lyder ubehageligt - og det er det også. Sagen er nemlig den, murstenene er solgt med en ansvarsbegrænsning, som er standard for næsten alle materialekøb i byggeriet. Ansvarsbegrænsningen indebærer, at leverandørens ansvar over murermesteren aldrig kan overstige fakturaværdien af de købte materialer. Murermesterens ansvar er til gengæld selv fuldt ud overfor bygherren. Et eksempel fra en retssag kan være, at afhjælpning værdisættes til 250.000 kr., hvoraf materialeudgiften udgør 50.000 kr. Murermesteren kommer derfor til at stå for 200.000 kr., mens Egernsund Tegl skal betale de 50.000 kr. Da sagen desuden 10

er tabt af murermesteren, skal han desuden betale sagsomkostninger til både bygherre og Teglværk - hvilket hurtigt kan beløbe sig til 200.000 kr. i sig selv. Det er i det lys, man skal vurdere den forligsaftale, som Task-Force tilbyder. Af de omtalte 55 sager, som er afsluttet i Task-Force uden forlig, er en stor del gået videre i retssagssystemet. Det vurderes, at der pt. kører 50-60 retssager, uden at vi har det fulde overblik, da nogle af retssagerne er kørt helt uden om Task-Force. I 30-40 af disse retssager er Thomas Cornelius-Hansen fra SBI udmeldt som skønsmand. Vi afventer stadig de første skønserklæringer fra hans hånd. Sidste melding var, at 3-4 skønserklæringer skulle være færdige i denne uge. Når de første skønserklæringer fra Thomas Cornelius- Hansen kommer, er det håbet, at det kan medvirke til, at en række af retssagerne forliges. For de retssager, der føres til ende, bør en af murermesterens primære argumenter være, at der er tale om udviklingsskader. Dette begreb dækker over, at murermesteren har udført arbejdet i henhold til byggetidens viden på udførelsestidspunktet. Er dommeren enig heri, fører det til frifindelse af murermesteren. De enkelte retssager føres af murermestrenes egne advokater. Advokaten er dog altid velkommen til at kontakte Dansk Byggeri, Juridisk afdeling, så vi sikrer os, at de rigtige argumenter altid bliver bragt frem. Advokat Vibeke Asmin-Hansen fra Dahl Advokatfirma fører en række af retssagerne for murermestrene og er i løbende dialog med Dansk Byggeris juridiske afdeling. Associeret medlemmer Her i det tidlige forår har sektionens formandskab besøgt et par potentielle virksomheder for at drøfte eventuelt medlemskab i Dansk Byggeri og Murersektionen. Vi afventer tilbagemeldinger i øjeblikket. Temadage for det murede byggeri Murersektionen afholdt sammen med Strøjer Tegl A/S sidste år 3 fælles temadage for det murede byggeri. Vi planlagde møderne i Nordsjælland, Aalborg og Vejle. Specielt det sidste møde i Vejle var godt besøgt, og bestyrelsen har besluttet at afholde yderligere 3 temadage i 2014 om det murede byggeri. Af emner er der peget på totalinddækning, korrekt afdækning af murværk, blowdoortest, luftspalte i hulmur ved opmuring sluttende med et indlæg fra Byggeskadefonden. Har I andre aktuelle emner, hører vi gerne nærmere. Møderne søges planlagt på 3 af vores tekniske skoler. Danske Tegl MURO/Danske Tegls direktør Michael Østrup Møller fratrådte sin stilling sidste år. Susanne Ulrik er midlertidig blevet konstitueret som ny direktør. Der arbejdes i øjeblikket med en helt ny struktur i Danske Tegl. 11

Samarbejdet med vores svenske kollegaer i SPEF Vi har stadig tæt kontakt til vores kollegaer i Sverige. Vi udveksler gerne erfaringer fra de projekter, vi hver især deltager i. Senest er Murersektionen blevet inviteret til Nordbygg i Stockholm, hvor SPEF udstiller og præsenterer det arbejde, de har gjort med deres nye projekt om certificerede beton entreprenører. (CBE) Murernyt I tæt samarbejde med Danske Tegl har murernyt fået et brusch up. Et af de nye tiltag er en brevkasse, hvor der kan stilles spørgsmål eller gives gode råd til vores fag. Hjemmeside Murersektionen har fået ny hjemmeside. Der er blevet ryddet godt og grundigt op, så hjemmesiden skulle være nemmere at finde rundt i. Det var beretningen, og jeg vil slutte af med at takke sektionens bestyrelse, sektionens medlemmer i råd, nævn og udvalg og Dansk Byggeris embedsmænd for deres arbejde i Murersektionen. Uddannelsesområdet Efter vi fik fjernet flisemontøruddannelsen, har vi været i gang med at få ændret mureruddannelsen, således at den kommer til at passe til den virkelighed, som man oplever på arbejdsmarkedet. Man kan sige, at med den reform, der er kommet, er man også med til fremtidssikrer mureruddannelsen, således at eleverne vil kunne fordybe sig endnu mere og tage fag på højniveau inden for de enkelte områder. Der er kommet fem områder: 1. Murerområder, den traditionelle 2. Renovering og restaurering 3. Flise og gulv 4. Energi 5. Tagkonstruktioner Det bedste ved denne måde at vælge forskellige specialer på, er, at eleverne får den uddannelse, i de virksomheder, inden for de områder, som det drejer sig om. Og der er reelt langt bedre stillet til svendeprøven, da det fremover er 50 % af den generelle mureruddannelse, 25 % inden for det valgte valgfrie speciale og 25 %, der er valgfrit. Det vil sige, at eleverne har meget bedre mulighed for at uddybe de områder, som de har lært i virksomheden. Vi er også gået over til projektsvendeprøve, og det forventer vi os meget af. Det er selvfølgelig en ny måde at bedømme opgaverne på, da det er enkeltpræstationer. Det vi håber på, er især at fremlæggelsen fra elevens side sker i praktiklokalet, så eleven bedre kan forklare, hvad der er tænkt med projektet. Det samme gælder for struktøruddannelsen, som vi også har været med til at udvikle projektsvendeprøver til. Her vil dette samme gøre sig gældende. På struktøruddannelsen er trinnet til kloak ikke fjernet, da Undervisningsministeriet ikke har villet. 12

DM i Skills Det kommer Jesper Juul Sørensen ind på senere i programmet. Men jeg kan kort sige, at vi er utrolig glade for de sponsorer, vi har fået, og den opbakning fra arkitektskolen i København. SkillsDenmark har meldt sig ind i EURO-skills, således at anlægsstruktørerne kan deltage i Europamesterskabet for første gang sammen med gulvlæggerne. Størrelsen på svendeprøvegebyret har været op til diskussion, satsen blev jo blevet hævet. Men vi ser fortsat på, om vi på en eller anden måde kan komme længere ned i omkostningerne til svendeprøverne, så gebyret kan sænkes. Det er vigtigt, når vi gerne vil have virksomheder til at tage elever. Vi har også drøftet værktøjskassen problemet er, at der sker en stigning i delaftaler og korte uddannelsesaftaler. Her er det den virksomhed, der har aftalen i henhold til overenskomsten, der skal betale hele værktøjskassen, og reelt kan man risikere, at når eleven går til en ny virksomhed, så skal virksomheden stille med en ny værktøjskasse. Derfor har vi fremlagt det forslag, hvor værkskassen ejes af det faglige udvalg indtil uddannelsesaftalen udløber, og så betaler virksomhederne i de periode, de har eleverne. Det elektroniske uddannelseskort er etableret og vi er i gang, der er dog ret få, der har benyttet sig af muligheden for at få et uddannelseskort, lidt over 4.000. Det er gratis for medarbejdere at få kortet i hele 2014. Med hensyn til antallet af uddannelsesaftaler må jeg desværre konstatere, at murerfaget er faldet med 13,5 %, og vi er nu nede på, at der hele sidste år kun blev indgået 551 uddannelsesaftaler, og der var 220 murelever i gang i skolepraktikordningen. Inden for struktørfaget var der i 2013 en stigning på 15 % for bygningsstruktør, mens antallet af anlægsstruktør faldt med 28 %. Der var i alt 34 struktørelever på skolepraktik. Det er vigtigt at vi se fremad og især at vi fået taget nogle flere elever, så vi ikke på et tidspunkt kommer til at stå og mangle arbejdskraft, hvilket vil resultere i et pres fra arbejdstagersiden om at hæve lønningerne. Risskov den 20. marts 2014 13