Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Relaterede dokumenter
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne


Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Udkast til Sundhedspolitik

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Handle plan for indsatser under budget 2017

Det sunde liv i den sunde kommune

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

ABC for mental sundhed

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

SUNDHEDSPOLITIK

Beskæftigelsesudvalget

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Hvordan har du det? 2017

Forebyggende hjemmebesøg

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

KRAM dit arbejdsmiljø

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Indsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Sundhedspolitik. Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Indledning Læsevejledning

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Transkript:

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter en udbredt opfattelse af, at der er en sammenhæng mellem en sundhedsmæssig og social indsats i forhold til målgruppen. Man kan med fordel i højere grad gøre sig bevidste og fagligt baserede overvejelser om denne sammenhæng. Er der en kausal sammenhæng mellem de sociale aspekter af sundheden og KRAM faktorerne, eller er de forskellige strenge i en samlet sundhedsmæssig indsats? Såfremt fokus fastholdes på de kortsigtede målsætninger, kan der være en risiko for at de konkrete indsatser overfokuserer på de sociale aspekter af sundhed på bekostning af de traditionelle sundhedsaspekter.

Hvad er sundhedsindsatsen? Øget trivsel Øget KRAM sundhed Øget motivation og handlekompetence om sundhed

Hvad er den sociale indsats? Selvværd Netværk Motivation og øget handlekompetence på "livet" (Antonovsky: Sense of coherence: 1) forudsigelighed, 2)meningsfuldhed, 3)kontrol)

Hvad er sundhed? Hvordan har jeg det? Selvvurderet helbred fysisk og psykisk trivsel/velvære, symptomfrihed, sundhedsfremme Hvad fejler jeg? Lægevurderet helbred behandling Hvad kan jeg? Funktionsevne fysisk form, genoptræning og rehabilitering

Er processen lineær?

Er det uafhængige processer?

Er processen en vekselvirken?

Hvordan er processen i Jeres projekt? Hvilke dimensioner af sundhed har I særlig fokus på? Skal der prioriteres anderledes? selvoplevet, lægediagnosticeret, funktion Hvordan tænker I om sammenhængen mellem den sociale indsats og sundhedsindsatsen i Jeres projekter? Er der behov for justeringer? lineær, uafhængig, gensidig vekselvirken

Er det farligt at ryge? Storrygere ( 15+ cigaretter om dagen) lever 9 år kortere end aldrig rygere Rygere har 2 4 gange større risiko for hjertesygdom Rygere har 10 20 gange større risiko for kronisk obstruktiv lungelidelse og lungekræft Rygere har 3 5 gange større sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet, før de bliver 60 år (Prescott 2004)

De 4 vigtigste risikofaktorer for: Dødsfald Langvarigt syge Fravær Indlæggelser Førtidspension Rygning Uddannelse Rygning Uddannelse Rygning Uddannelse Rygning Uddannelse Fysisk inaktivitet Psykisk arbejds-miljø Fysisk inaktivitet Overvægt Fysisk inaktivitet Rygning Uddannelse Alkohol Fysisk inaktivitet Overvægt Overvægt Fysisk inaktivitet

Social ulighed: Hvor længe lever en 30 årig År uden langvarig sygdom mand? År med langvarig sygdom Højtuddannet mand 37 11 78 Samlet levetid Kortuddannet mand 29 15 74 Statens Institut for Folkesundhed: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark 2006

Hvordan er processen i Jeres projekt? Hvilke dimensioner af sundhed har I særlig fokus på? Skal der prioriteres anderledes? selvoplevet, lægediagnosticeret, funktion Hvordan tænker I om sammenhængen mellem den sociale indsats og sundhedsindsatsen i Jeres projekter? Er der behov for justeringer? lineær, uafhængig, gensidig vekselvirken

Forebyggelsesmetoder Understøttende miljø (ex. afgifter, tilgængelighed, sociale normer, forbud, kontrol) Oplysning ( ex. kampagner, undervisning i skoler, pjecer) Personlig rådgivning/træning/ rehabilitering ( ex. rygestop, motion på recept, hjerterehabilitering)

Sundhedsfremme Sundhedsfremme har til formål at gøre personer individuelt og kollektivt i stand til at udøve kontrol over forhold, der betyder noget for deres sundhed, og derigennem at forbedre deres sundhed. Sundhedsfremme er en metode, der har til formål at øge handlekompetence i forhold til sundhed og sygdom Medicinsk sociologi, Munksgaaard 2002

Er processen en vekselvirken?

Banduras Social Learning Theory 17 26.03.09 Mor i bevægelse

Self efficacy: forventninger til egen evne til at ændre adfærd Egne erfaringer med at udføre den pågældende adfærd Erfaringer med, at andre mennesker som en selv kan udføre handlingen Støtte og opmuntring fra omgivelserne til at udføre den givne handling Oplevet påvirkning, dvs den følelsesmæssige og fysiologiske oplevelse med at gennemføre adfærden i praksis 18 26.03.09 Mor i bevægelse

Prochaska og Diclementes stages of change model 19 26.03.09 Mor i bevægelse

Førovervejelses/ overvejelsesfasen/ handlingsfasen Førovervejelsesfasen/ overvejelsesfasen Oplys om risici/ fordele ved fysisk aktivitet Tilbyd rådgivning om hvorledes man kan øge den fysiske aktivitet Tiilbyd oplysningsmateriale Tilbyd henvisning til motionstilbud Anbefal evt samtale med egen læge Handlingsfasen Oplys om fordele ved at være mere fysisk aktiv Rådgiv om hvorledes man kan være mere fysisk aktiv Udlever oplysningsmateriale Henvis til motionstilbud Anbefal evt samtale med egen læge

Eller sådan?