22. november 2002 Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling I det følgende gennemgås, hvordan marker kan kalkes positionsbestemt. Det første der skal tages stilling til er om kalkbehovet indenfor marken varierer. Hvis ikke det gør det skal der kalkes ensartet i marken. Skal der kalkes positionsbestemt? Hvis et eller flere af nedenstående udsagn passer for den enkelte mark, er der stor sandsynlighed for at positionsbestemt kalkning er den rigtige kalkningsmetode. Der er både ler og sand i marken (jordbundsvariation) Der er områder med manganmangel Der er områder med kalktrang Terrænet er kuperet Tidligere jordbundsanalyser viser variation i Rt. Der dyrkes afgrøder med særlige krav til Rt S:\2 projektarkiv\2477 Positionsbestemt plantedyrkning\manual for GPS\kalkgendannet.doc Positions bestemte jordprøver er et nødvendigt grundlag for positionsbestemt kalkning. I vejledningen udtagning af positionsbestemte jordprøver http://www.lr.dk/planteavl/informationsserier/planteavlsorientering/pl07-442.htm. ses hvordan man gør. Alternativt kan en lokal planteavlskonsulent gøre det. Se her for at finde den lokale rådgivning http://www.lr.dk/centre/ Når analyseresultaterne kommer fra laboratorium De fleste laboratorier udsender analyseresultater elektronisk. Det gør det let at arbejde videre med dem på PC en. Præsentation af analyseresultaterne på et kort giver et godt overblik. I programmet Agrogis kan der laves kort, hvor analyseresultater kan ses sammen med f.eks. luftfotos, se vejledning om jordprøvepræsentation i Agrogis. Der opbygges hurtigt en stor mængde data. For at sikre backup af data bør de gemmes i Dansk Markdatabase (link til dansk Markdatabase). Proceduren kan ses på http://www.
Kalkbehovet i marken som helhed vurderes ved hjælp af kalkvejledningen se, http://www.lr.dk/system/navigation/appframe/framenew.asp?startpage=/planteavl/informations serier/dyrkningsvejledninger/kalkv.pdf&id=li&title=dyrkningsvejledning Kalkning Hvis jordbundsanalyserne viser, at der er kalkningsbehov i marken eller dele heraf og der ser ud til at være variation i enten jordtype, i reaktionstal eller i både reaktionstal og jordtype skal der kalkes positionsbestemt. Positionsbestemte kalkningskort fremstilles ved hjælp af en model udviklet af Landskontoret for Planteavl. Modellen kan benyttes vha. programmet Kemira Loris. Fremstilling af tildelingskort for kalkning Beskrivelse af modellen I modellen indgår tre forskellige kalkningsniveauer: 1. Sædskifter, med kartofler, rug havre og andre ikke-kalkkrævende afgrøder 2. Almindelige kornsædskifter 3. Sædskifter med sukkerroer, lucerne og andre kalkkrævende afgrøder Afgrøder som raps og ærter trives godt på jord med relative høje reaktionstal men i et normalt kornsædskifte med raps og ærter som vekselafgrøder vil niveau 2 være det rigtige valg. Kalkforbruget i niveau 3 vil være meget højt og det vil næppe forrentes. Kalktypen indgår i modellen, og der skal angives om der benyttes jordbrugskalk, magnesiumkalk, dolomitkalk eller et andet kalkprodukt. Derudover indgår der kort med information om henholdsvis reaktionstal og jordtype. Beregningen i programmet foregår ved at de målte reaktionstal sammenlignes med de tilstræbte reaktionstal for den jordtype der er på positionen. Forskellen mellem målt og tilstræbt reaktionstal benyttes til at beregne kalkbehovet, idet der i modellen ligger information om hvor meget kalk der bruges for at hæve reaktionstallet på den pågældende jordtype. Jordtypen kan enten beregnes ud fra ledningsevnemålinger suppleret med et par jordprøver eller jordtypen (JB) kan analyseres på laboratorium eller vurderes i hver enkelt jordprøve. Ved samme reaktionstal stiger kalktildelingen med stigende JB og lerindhold. Ved samme reaktionstal falder kalktildelingen med stigende humusindhold. Med både faldende JB og lerindhold reduceres det tilstræbte reaktionstal. Med stigende humusindhold falder det tilstræbte reaktionstal. I modellen er der indsat en standard begrænsning der betyder, at der maksimalt må tildeles 10 tons kalk pr. ha. Beregningen af kalkbehovet foregår normalt på 100 punkter pr. ha. Resultatet af beregningen er et tildelingskort for kalk. Anvendelse af modellen i Kemira Loris som eksempel. Kalkmodellen kan benyttes i Kemira Loris og Næsgård Agrosat. I det følgende er beskrevet hvordan den anvendes i Kemira Loris. Forudsætningen er at du har adgang til det modelsæt fra LR hvor modellen indgår, at du har oprettet din ejendom og marker samt at der er findes en markgrænse for hver mark. Du kan se i Kemira Loris vejledningen, hvordan du opretter gård marker og markgrænser. Vejledningen finder du her http:www// 2
Hvis du har ledningsevnemålinger for dine marker og vil benytte dem til kalkbehovsberegningen skal du klikke her.(klik)(spring til side 8) Hvis du ikke vil benytte ledningsevnemålinger skal du klikke her (Klik) (nedenstående) Vejledning for beregning af positionsbestemt kalkbehov, uden forudgående ledningsevnemåling 1 Under model vælges LRmodeller Under opgave vælges LR JB-kalkbehov, pos 2 Første skal jordtype og reaktionstal importeres. Du markerer variablen jordbundstype højreklikker og klikker på ekstern fil 3 Herefter finder du filen som du har modtaget med analyseresultater. Husk at vælge den rette filtype, normal csv, ddh eller txt. 4 I denne menu klikker du næste 3
5 I denne menu markerer du det øverste punkt, fortsæt med at bruge guiden Derefter klikkes på næste 6 I denne boks markerer du i ja. Herefter klikker du i forklaringslinien. I filen der importeres herunder er kolonne adskilleren semikolon og decimaltegnet er komma. Afhængig af hvilket laboratorium der benyttes kan mellemrum eller komma være kolonneadskiller og punktum være decimaltegn. Ved at se på tallene under forklaringslinien kan du se hvad der er kolonne adskillelse og hvad der er decimaltegn og indsætte det i rullemenuen. Gradformatet skal du ikke røre ved. Klik derefter på næste. 7 For længdegrad vælges longitude og for breddegrad lattitude. I dataværdi vælges JB nr. Klik næste 8 Gradformatet skal være WGS 84. Klik på næste 4
9 I denne boks skrives JBimport. Klik herefter på gem. Herved gemmes hele proceduren i en skabelon så du ikke skal gennem den lange process igen. På næste mark hvor der skal importeres jordtype vælges skabelonen JB-import. Tryk næste. Herved undgår du at bruge tid på pkt 5 til 8. 10 Analyseresultaterne er importeret. Klik på udfør og punkterne vil komme frem på skærmen 11 Analysepunkterne kan nu ses. 5
12 Der skal nu beregnes et kort over jordtypen i marken, ud fra de punkter hvor jordtypen er analyseret. Teknisk foregår det ved hjælp af en statistisk model hvor punktets værdi beregnes ud fra værdierne i det nærmeste analysepunkt. Tryk F5 og klik på OK i nedenstående boks 13 Programmet beregner nu et kort over jordtypevariationen. Kortet kan ses ved at klikke på det nye datomærke der er kommet under jordbundstype Efter jordtypekortet er lavet skal der laves et kort over reaktionstallene. Det gøres efter samme procedure som jordtypen. Dog skal du huske i pkt 6 at vælge Rt i stedet for JB og i pkt 8 gemmer du en skabelon der hedder Rt.import i stedet for JB-import. 6
Nu skal der indtastes værdier der gælder for hele marken. 14 Under Filter vælges input Sæt markøren i enkelt variable I rullemenuen skal vælges Kalktype, neutraliserende virkning Kalkbehov i sædskiftet. De øvrige punkter er frivillige: Maks kalktildeling: Du vælger et andet maksimum for kalktildeling end std 10 t/ha Min. kalktildeling: Uanset hvad modellen beregner tildeles minimumsmængden over hele marken. Ved højere behov tildeles den beregnede mængde. Funktionen anvendes f.eks. hvis hele marken skal have en vis mængde magnesium i magnesiumkalk Kalk over et eller 2 år: Modellen tildeler al kalken i ét år hvis ikke der markeres i boksen. Hvis der vælges todelt kalkning tildeles behov over 5 ton pr ha i år to Grænse for kalkdeling: Her kan en anden delingsgrænse end 5 ton/ha angives Fastlagt mængde: Når beregningen er foretaget første gang kan kalkmængden på marken justeres så den passer med et træk på en lastbil f.eks. 30 ton. De gøres ved at indtaste 30 i fastlagt mængde. Herefter beregnes kalkbehovet 15 Sæt markøren på markens navn. Højreklik og vælg kør modelberegning Følg menuen og kalkkortet vil beregnes. 7
16 Under filter vælges output Herved fremkommer de beregnede værdier: Kalktildelingskort år 1 kalktildelingskort år 2 Tildelingskortene kan redigeres manuelt ud fra konsulentens eller landmandens erfaringer. 17 Derudover kommer de beregnede kalkmængder, som kan ses under enkelt variable : Beregnet kalkmængde år 1 Beregnet kalkmængde år 2 De beregnede kalkmængder fremgår også af udskriften af tildelingskortet. Såfremt tildelingskortet ikke stemmer overens med de forventninger man har til kortet er det nødvendigt at redigere i kortet. Du kan se i brugervejledningen til Kemira Loris, hvordan et udarbejdet kort redigeres. Klik her for at se vejledning om overførsel af kortet til traktorcomputeren (spring til side 19) Vejledning for kalkning med forudgående ledningsevnemåling 1 Under model vælges LRmodeller Under opgave vælges LR EM-38 kalk 8
2 Først skal der importeres ledningsevnemålinger. Du markerer variablen EM-38 kort højreklikker og klikker på ekstern fil 3 Herefter finder du filen som du har fået med ledningsevnemålinger. Husk at vælge den rette filtype, dvs all files 4 I denne menu klikker du næste 5 I denne menu markerer du det øverste punkt, fortsæt med at bruge guiden Derefter klikkes på næste 9
6 Hvis ledningsevnemålinger er registreret på Psionterminal: I denne boks markerer du i nej. Herefter fastsættes kolonneadskiller og decimaltegn. kolonne adskiller: Mellemrum decimaltegn: Punktum. Hvis ledningsevnemålinger er optaget på DOSprogram: Der markeres i ja, der findes en forklaringslinie Kolonneadskiller: komma Decimaltegn: punktum Herefter markeres forklaringslinien. Klik på Næste 7 Hvis ledningsevnemålinger er registreret på Psionterminal: For længdegrad vælges kolonne 2 og for breddegrad kolonne 3. I dataværdi vælges kolonne 5. Klik næste Hvis ledningsevnemålinger er optaget på DOSprogram: For længdegrad vælges x og for breddegrad y. I dataværdi vælges EM-38 value. Klik næste 8 Gradformatet skal være WGS 84. Klik på næste 10
9 I denne boks skrives EM-38 import. Klik herefter på gem. Herved gemmes hele proceduren i en skabelon så du ikke skal gennem den lange proces igen. På næste mark, hvor der skal importeres ledningsevne vælges skabelonen EM-38 import. Tryk næste. Herved undgår du at bruge tid på pkt. 5 til 8. 10 Analyseresultaterne er importeret. Klik på udfør og punkterne vil komme frem på skærmen 11 Analysepunkterne kan nu ses. 11
12 Der skal nu beregnes et kort over ledningsevnen i marken, ud fra de punktmålinger der er lavet. Teknisk foregår det ved hjælp af en statistisk model hvor punktets værdi beregnes ud fra værdierne i det nærmeste analysepunkt. Tryk F5 og klik på OK i nedenstående boks 13 Programmet beregner nu et kort over variationen i ledningsevne. Kortet kan ses ved at klikke på det nye datomærke der er kommet under EM-38 kort Hvis der er variationer i humusindholdet skal der indtegnes på et kort under instansen humus. Hvis ikke der indtegnes et humuskort regner modellen med at er i hele marken er mellem 2 og 3 pct humus. Kortet kan indtegnes på baggrund af ledningsevnekort eller orthofoto. Indtegning af humuskort 14 Se i Kemira Loris vejledningen link til Lorismanual hvordan et luftfoto geore- fereres 15 Humusområdet indtegnes som en polygon på baggrund af f.eks. orthofoto. Humusindholdet i en jordprøve i området indtastes. 12
16 Når humusområderne er indtegnet dækkes hele marken af en polygon. Humus indholdet i resten af marken indtastes, f.eks. 2.5 pct. 17 Herefter behandles kortet ved at trykke F5 Efter at ledningsevnekortet og humuskortet er dannet, skal der laves et kort over reaktionstallene. Det gøres efter følgende procedure: 13
Kort over reaktionstal 18 Du markerer variablen reaktionstal højreklikker og klikker på ekstern fil 19 Herefter finder du filen som du har fået med analyseresultater. Husk at vælge den rette filtype, normal csv, ddh eller txt, se nedenstående. 20 I denne menu klikker du næste 21 I denne menu markerer du det øverste punkt, fortsæt med at bruge guiden Derefter klikkes på næste 14
22 I denne boks markerer du i ja. Herefter klikker du i forklaringslinien. I filen der importeres herunder er kolonne adskilleren semikolon og decimaltegnet er komma. Afhængig af laboratorium kan mellemrum eller komma være kolonneadskiller og punktum være decimaltegn. Ved at se på tallene under forklaringslinien kan du se hvad der er kolonne adskiller og hvad der er decimaltegn og indsætte det i rullemenuen. Decimalgradformatet skal du ikke røre ved. Klik derefter på næste. 23 For længdegrad vælges longitude og for breddegrad lattitude. I dataværdi vælges Rt. Klik næste 24 Gradformatet skal være WGS 84. Klik på næste 15
24 I denne boks skrives Rtimport. Klik herefter på gem. Herved gemmes hele proceduren i en skabelon så du ikke skal gennem den lange process igen. På næste mark hvor der skal importeres jordtype vælges skabelonen JB-import. Tryk næste. Herved undgår du at bruge tid på pkt 5 til 8. 25 Analyseresultaterne er importeret. Klik på udfør og punkterne vil komme frem på skærmen 26 Analysepunkterne kan nu ses. 16
27 Der skal nu beregnes et kort over reaktionstallet i marken, ud fra reaktionstallet i de punkter jordprøverne er udtaget. Teknisk foregår det ved hjælp af en statistisk model hvor punktets værdi beregnes ud fra værdierne i det nærmeste analysepunkt. Tryk F5 og klik på OK i nedenstående boks 28 Programmet beregner nu et kort over variationen i reaktionstal. Kortet kan ses ved at klikke på det nye datomærke der er kommet under Reaktionstal Nu er du klar til at indtaste de værdier der gælder for hele marken. 29 Under Filter vælges input I rullemenuen skal vælges Kalktype, neutraliserende virkning Kalkbehov i sædskiftet. Derudover skal ledningsevnekortet kallibreres i forhold til to ananlyser af lerindholdet. En ved lav ledningsevne og en ved høj ledningsevne. Ud for lav EM-38 indtastes ledningsevnen i det område med lave ledningsevnemålinger, hvor jordprøven er udtaget 17
Ud for lavt lerindhold indtastes lerindholdet i jordprøven udtaget i området med lave ledningsevnemålinger Ud for høj EM-38 indtastes ledningsevnen i det område med høje ledningsevnemålinger, hvor jordprøven er udtaget Ud for højt lerindhold indtastes lerindholdet i jordprøven udtaget i området med lave ledningsevnemålinger De øvrige punkter er frivillige: Maks kalktildeling: Du vælger et andet maksimum for kalktildeling end std 10 t/ha Min. kalktildeling: Uanset hvad modellen beregner tildeles minimumsmængden over hele marken. Ved højere behov tildeles den beregnede mængde. Funktionen anvendes f.eks. hvis hele marken skal have en vis mængde magnesium i magnesiumkalk Kalk over et eller 2 år: Modellen tildeler al kalken i ét år hvis ikke der markeres i boksen. Hvis der vælges todelt kalkning tildeles behov over 5 ton pr ha i år to Grænse for kalkdeling: Her kan en anden delingsgrænse end 5 ton/ha angives Fastlagt mængde: Når beregningen er foretaget første gang kan kalkmængden på marken justeres så den passer med et træk på en lastbil f.eks. 30 ton. De gøres ved at indtaste 30 i fastlagt mængde. Herefter køres modelberegningen 18
30 Sæt markøren på markens navn. Højreklik og vælg kør modelberegning Følg menuen og kalkkortet vil beregnes. 31 Under filter vælges output Herved fremkommer de beregnede værdier: Kalktildelingskort år 1 kalktildelingskort år 2 Tildelingskortene kan redigeres manuelt ud fra konsulents eller landmands erfaringer. 32 Derudover kommer der beregnede tal som kan ses under enkelt variable : Beregnet kalkmængde år 1 Beregnet kalkmængde år 2 De beregnede mængder fremgår også af udskriften af tildelingskortet. Såfremt tildelingskortet ikke stemmer overens med de forventninger man har til kortet er det nødvendigt at redigere i kortet. Du kan se i brugervejledningen til Kemira Loris, hvordan et udarbejdet kort redigeres. Overførsel til traktorcomputer Når tildelingskortet er redigeret færdig, skal styringsfilen til redskabscomputeren overføres fra PC en til redskabscomputeren. Tildelingskortet er navngivet med en datokode. Da der kun kan ses denne kode i traktorcomputeren bør kortet omdøbes så det angiver gård og mark præcist. Giv den f.eks. navnet overdrevmk1. Der må maksimalt være 20 karakterer i dette navn. Overførsel til traktorcomputer sker ved hjælp af et PCMCIA kort. Proceduren for kopiering af filer til PCMCIA kortet kan du se herunder: 19
1 I menuen filer vælges lav tildelingsplan 2 Tilførselskortene fra ejendommen markeres og ved klik på tilføj kommer kortet over i højre side af billedet under tildelingsdata Klik på næste 3 Produktenhed skal være kg/ha Redskabstype skal være Gødskning Standardtilførsel er det som maskinen tildeler hvis gps forbindelsen mistes, eller sprederen kommer udenfor den elektroniske markgrænse. Normalt sættes Standardtilførsel til gennemsnitsdoseringen for marken. Kort til tildelingsplanen afhænger af hvilken computer sprederen er udstyret med. Til LH- computer vælges LH-Agro 5000 på LH Agro Datakort 20
4 I det sidste menupunkt kan filerne kopieres til datakortet. LH filer skal ligge i mappen DATEN på datakortet. MF-ADIS filer skal kopieres til datakortet via programmet Fieldstar Application Mapping System Åben programmet Fieldstar Application Mapping System Kopiering til Fieldstar datakort Under filer vælges Overfør DIN 9684 fil til datakort Kemira Loris gemmer tildelingskortet I mappen C:\Programmer\Kemira LORIS Version 3\MFApp\ I denne mappe åbner du filen Loris000.out Bemærk at filerne Loris.clf, Lorisb.bmp og Loriss.bmp skal være i mappen. Hvis du kopierer tildelingskortet til en diskette eller gemmer dem i en anden mappe skal du således huske at kopiere alle 4 filer. Kontroller at lampen på datakortlæseren lyser. Kopieringen tager adskillige minutter. Der er ikke mulighed for at kontrollere at data er kopieret via stifinder og lign. 21
Du har nu lavet et tildelingskort som er klar til anvendelse. Til hjælp for traktorføreren bør du udskive et kort, der viser jobnavnet for den enkelte mark og hvor meget kalk marken skal tilføres totalt. God fornøjelse med spredningen! 22