Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse af ledige. Det viser tal fra 3F. Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Hvis du er ledig, afhænger din mulighed for uddannelse af, hvor du bor. Det viser tal fra 3F baseret på jobcentrenes regnskaber fra 2012. Tallene viser, at der er stor forskel på, hvor mange kroner der bliver brugt på uddannelse af ledige i hvert enkelt jobcenter. Det skævvrider lediges chance for at komme i arbejde, mener Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. Han fortæller, at de store forskelle kan hænge sammen med kommunernes befolkningssammensætning, men at det ikke retfærdiggør, at der er så stor forskel. Dansk Industri: Uddannelse er ikke vejen Chefkonsulent i Dansk Industri, Thomas Christensen, mener ikke, at uddannelse nødvendigvis er midlet til at få ledige i arbejde, og ser ikke noget problem i, at nogle kommuner bruger få midler på uddannelse. Han mener, at uddannelse holder den ledige væk fra arbejdsmarkedet i unødvendigt lang tid. Det bedste for arbejdsgivere, ledige og det danske samfund, er at få folk hurtigst muligt ud af ledighed. Så uddannelse modsvarer simpelthen ikke tabet af arbejdskraften. I stedet skal vi fokusere på, at jobcentrene har en meget bedre kontakt med den ledige, siger han. Henning Jørgensen vurderer dog, at uddannelse er det redskab, der bedst sikrer et stabilt job, så den ledige ikke får sparket ved næste fyringsrunde. Arbejdspladserne efterlyser uddannelse. Det kan slet ikke betale sig for samfundet, ikke at uddanne de ledige, siger han. Forskning viser, at uddannelse øger folks jobchancer. Det kan jo ikke være rigtigt, at folk skal flytte til en anden kommune for at få en uddannelse som ledig, siger han. 1

Forskelle på jobcentre skaber ulige vilkår Stor forskel på de kommunale jobcentres fokus på uddannelse skaber ulige vilkår for ledige. 3F efterlyser klare retningslinjer, mens KL mener, at forskellige prioriteringer på jobcentrene ikke er et problem. Pjecerne på hylden tilbyder en bred vifte af uddannelser, men det er ikke sikkert, at du som ledig kan få lov at benytte dig af dem. Foto af Peter Lilja Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Bunker af jobansøgninger, der skal skrives og frygten for det næste afslag. Det er hverdagen for de cirka 150.000 danskere, der er arbejdsløse, og jagten på arbejde bliver endnu sværere, hvis uddannelsespapirerne ikke er i orden. Chancerne for at komme i uddannelse på dagpenge afhænger af hvilken kommune, du bor i. Det er byrådene, der bestemmer, hvordan midlerne på det lokale jobcenter skal prioriteres, og det gør de langt fra ens. Det viser udregninger fra 3F baseret på kommunernes regnskaber fra sidste år. Udregningerne viser, at der er stor forskel på, hvor mange kroner de kommunale jobcentre bruger på uddannelse af ledige. Det betyder, at ledige i én kommune har mulighed for at uddanne sig, mens de i nabokommunen får afslag. Stor forskel på kommunerne Danske ledige på dagpenge har i dag ret til seks ugers uddannelse efter eget valg, når de har været ledige i fire måneder. Men når de seks ugers selvvalgte uddannelse er brugt op, er der stor forskel på mulighederne for at uddanne sig i de forskellige kommuner. Eksempelvis brugte Skanderborg Kommune i gennemsnit 352 kroner på ordinær uddannelse per ledig sidste år, mens der i Norddjurs Kommune blev brugt 9760 kroner. Ordinær uddannelse dækker over alt andet end de seks ugers selvvalgte uddannelse, den ledige har ret til. Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, mener, at det er et problem, hvis lediges chancer for uddannelse afhænger af, hvor de bor. Der vil altid være forskel på kommunerne på grund af befolkningssammensætningen, men spørgsmålet er så, hvornår forskellen er urimelig. Hvis den bliver for stor, truer det de lediges retssikkerhed, og det er klart, at man som borger i en kommune, der bruger få midler på uddannelse vil føle sig forskelsbehandlet. Han fortæller, at uddannelse af ledige giver større chancer for job, højere indkomst og øget livskvalitet. En rapport fra OECD fra 2006 2

konkluderer også, at uddannelse er det eneste instrument, der har direkte sammenhæng med lavere arbejdsløshed. Desuden viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der er ti procent større chance for at komme i fast arbejde for ufaglærte ledige, hvis de tager en uddannelse. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken kommune man bor i, hvis man bliver ledig. Kommunerne lægger strategien Kristina Bendixen, vicekontorchef i Kommunernes Landforenings Afdeling for Arbejdsmarked og Erhverv, mener ikke, at forskellen på kommunerne nødvendigvis er et problem. Hun fortæller, at kommunerne er forskellige og lægger den strategi, de mener giver mening i forhold til deres udfordringer, derfor er der stor forskel på, hvilke midler man tager i brug, for at få folk i arbejde. Selvfølgelig er det et opmærksomhedspunkt, hvis der er steder, hvor man ikke kan få uddannelse. Men vi mener ikke, at de kommuner, der bruger færrest penge på uddannelse gør noget galt, hvis det sikrer hurtig beskæftigelse. Det vigtigste er at få borgerne hurtigst muligt i arbejde. Der findes heller ingen tal, der entydigt viser, at de kommuner, der bruger mange penge på uddannelse får markant flere ledige i arbejde. Tal fra arbejdsmarkedsstyrelsen viser dog, at der er en forskel. De ti kommuner, der i 2012 brugte flest penge på uddannelse i første halvdel af året, fik i gennemsnit tre procentpoint flere i arbejde end de ti kommuner, der brugte færrest. Ledige skal i varig beskæftigelse Ifølge Henning Jørgensen, forsker ved Center For Arbejdsmarkedsforskning, er jobcentrenes rolle ikke kun at få folk hurtigst muligt i arbejde. Det handler i højere grad om, at ledige kommer i varig beskæftigelse. På jobcentrene fokuserer de på at få folk så hurtigt gennem systemet som muligt. Uddannelse er en mere langsigtet løsning, der sikrer at de ledige også beholder det job, de får. Han mener, de ledige bør udstyres med flere rettigheder, så forskellene i kommunerne bliver udlignet og sikrer, at uddannelse ikke nedprioriteres i nogle kommuner. En måde at gøre det på kunne ifølge Henning Jørgensen være at sende ansvaret for jobcentrene fra kommunerne og tilbage til Christiansborg. Leif Lahn, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, mener ikke, det er en god ide. Han ser uddannelse som det allervigtigste redskab til at få folk i job, men mener ikke, at den store forskel kommunerne imellem er ensbetydende med, at jobcentrene ikke kan magte opgaven. Kommunerne kender jobåbningerne, befolkningsgruppen og uddannelsesmulighederne. Så det er dem, der bedst ved, hvordan man får folk i job, siger han. Jobcentrene mangler retningslinjer Et af de steder, man oplever forskel på jobcentrene, er hos 3F Horsens & Omegn. Gerd Bentzen arbejder til daglig som A- kasseleder, og hun oplever stor forskel på de lediges 3

muligheder for at blive efteruddannet i Horsens og Hedensted. Dette på trods af, at de to jobcentre ligger mindre end 15 kilometer fra hinanden. Det virker uretfærdigt, at vores medlemmer skal have forskellige forudsætninger i de to byer, siger hun. Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, bakker op, og mener at retningslinjerne for uddannelsesindsatsen i jobcentrene skal være klarere, så mulighederne for fagforeningens medlemmer ikke afhænger af geografien. Det er jo et kæmpe problem. Det betyder, at de ledige ikke har lige vilkår. Det svarer til, at man tegner en husforsikring og så kun får en tredjedel af forsikringssummen det ene sted frem for det andet. Det er dog uundgåeligt, at der er forskel på kommunerne, mener Leif Lahn. Den forklaring, siger Henning Jørgensen, er utilstrækkelig. Han mener, uddannelse prioriteres for lavt i for mange kommuner. Vi ved, at vi i fremtiden kommer til at mangle faglært arbejdskraft, siger han og henviser til beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at man i 2020 kommer til at mangle 20.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. Uddannelse skal målrettes I Kommunernes Landsforening er man enige i, at det er vigtigt at uddanne arbejdskraft til fremtiden. Derfor mener Kristina Bendixen også at uddannelse af ledige skal målrettes de behov, det danske arbejdsmarked får. Vi skal sikre, at de ledige bliver ordentligt klædt på. Hvis vi kan se, at det er inden for bygge- og anlægsbranchen, der bliver mangel på arbejdskraft, så er det i den retning, vi skal uddanne, siger hun. Uddannelsesområde under forvandling Regeringen nedsatte i februar i år et ekspertudvalg under ledelse af tidligere skatteminister Carsten Koch. Udvalget skal komme med forslag til, hvordan man bedst muligt får folk i beskæftigelse. Vibeke Jensen, der er en del af udvalget og beskæftigelseschef i Aarhus Kommune, vil endnu ikke fortælle, hvilke konkrete forslag udvalget kommer med, men hun bekræfter, at uddannelse af ledige bliver en del af rapporten, der er klar til januar 2014. Vi kigger på, hvordan vi får ledige i varig beskæftigelse, og i den forbindelse er uddannelse af ledige afgørende. Om det kommer til at betyde lige vilkår i de forskellige kommuner, kan hun endnu ikke svare på. Henning Jørgensen har sit bud på, hvad rapporten vil konkludere. Jeg forventer, at der kommer nogle helt præcise krav til kommunerne. Jeg er sikker på, at uddannelsesområdet står overfor en forvandling, når udvalget afleverer deres rapport. 4

Uddannelse er en investering I Silkeborg Kommune har man siden starten af 2013 garanteret alle ledige mulighed for uddannelse. Derfor er Gitte Salling Eriksen glad for, at hun var bosat i Silkeborg Kommune, da hun meldte sig som arbejdsløs. Gitte Salling Eriksen er en af dem, der taget imod tilbuddet om uddannelse fra jobcenteret i Silkeborg. Foto af Peter Lilja Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Hos Designa i Kjellerup, lidt uden for Silkeborg, sidder Gitte Salling Eriksen og arbejder. På computeren vender og drejer hun en 3D- model af et nyt køkkendesign. Det er kun lidt over en uge siden, hun blev fastansat som møbeldesigner hos Designa, og hun havde nok ikke siddet her i dag, hvis hun ikke havde modtaget det tilbud om uddannelse, hun fik fra jobcenteret i Silkeborg. Efter tre og et halvt år på designskolen Teko i Herning havde hun glædet sig til at komme ud på jobmarkedet og bruge sin nye uddannelse som møbeldesigner. Desværre var virkeligheden som færdiguddannet ikke, som hun havde forestillet sig. Det var virkelig svært at få job. Jeg sendte den ene ansøgning efter den anden afsted, uden at få det svar jeg ønskede, siger hun. Gitte Salling Eriksen er glad for, at hun er bosat i Silkeborg Kommune. Det er en af de kommuner i Danmark, hvor chancerne for efteruddannelse er størst. Silkeborg Kommune har nemlig lavet en såkaldt Kompetencegaranti, der betyder, at hvis en ledig ikke har fået arbejde efter de første seks måneder, så kan de få lov at tage efteruddannelse efter eget valg på op til ét års varighed, mens de modtager dagpenge. Gitte Salling Eriksen fik efter et halvt års ledighed tilbudt syv ugers kursus i brugen af computerprogrammer til designudvikling. Silkeborg tror på uddannelse I jobcenteret i Silkeborg er de godt klar over, at uddannelse er et dyrt middel til at få folk i arbejde. Uddannelse betyder, at man ikke kan passe et job imens, men i det lange løb, er pengene godt givet ud. Det siger Daniel Bomholt, der er afdelingsleder i Jobcenter Silkeborg. Han fortæller, at uddannelse koster mange penge, men at det er en god forretning, hvis det resulterer i et stabilt job. Hvis vi bare tvinger folk i et arbejde, de ikke brænder for, kommer de ofte tilbage i dagpengesystemet igen, siger han. 5

Daniel Bomholt peger på, at det er de lediges motivation, der skal drive værket. Og selvom de ledige skal uddannes til arbejdsmarkedet, nytter det ikke, at jobcentrene alene bestemmer, hvad de ledige kan uddanne sig som. Erfaringen på jobcenteret er, at selvom nogle vælger uddannelse, der ikke umiddelbart forbedrer chancerne for at komme i job, så kan langt de fleste godt administrere det frie valg. De ledige ved jo godt, at der ikke er det store marked for hundemassører, og i samarbejde med vejledning fra deres sagsbehandler vælger folk jo noget, der virker. Men vi kan nok ikke helt undgå, at nogle vælger uddannelser, der ikke kan bruges i praksis, siger han. spørgsmål om arbejde. Hendes liv har ændret sig, og hun ved ikke, hvor hun havde været i dag, hvis hun ikke havde fået bevilget efteruddannelse. Jeg havde ikke haft det her job. Det er svært at overskue konsekvenserne, hvis jeg ikke var kommet under uddannelse. Jeg var måske endt med at give op og var forblevet arbejdsløs i rigtig lang tid. I dag virker ledighedskøen meget fjern for Gitte Salling Eriksen og den motivation, der blev sværere og sværere at mønstre, da hun gik hjemme, er vendt tilbage sammen med hendes nye hverdag. Jeg har en helt ny energi og magter meget mere, end da jeg var ledig. Man får bare mere overskud af at være i gang. Erling Prang, Socialdemokrat og formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Silkeborg Kommune, mener, det er vigtigt at uddanne ledige, når der bliver færre ufaglærte jobs. Dem, der går ledige, mangler nogle kompetencer. Hvis vi giver dem muligheden for at uddanne sig, hjælper vi dem tættere på arbejdsmarkedet, siger han. Man har endnu ikke tal på, om indsatsen virker, men det skal kortlægges i starten af næste år. Glæden ved at yde Efter at have gennemført de syv ugers kursus kom Gitte Salling Eriksen i virksomhedspraktik hos Designa. I dag er pladsen som praktikant blevet til en fast stilling og for Gitte Salling Eriksen er fastansættelsen ikke bare et 6