#14 19.-21. november 2014 MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV 25 ÅR MED PRIVAT- HOSPITALER side 08-09 FÆRRE MEN BREDERE EU-SERVICE-VEJE GODE IDÉER ER IKKE NOK ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ > 07 > 10-11 > 12-13 > 16 DIGITALISERING AF DANSK ERHVERVSLIV Dom sætter retssikkerhed ud af spillet En af Dansk Erhvervs medlemmer er af Østre Landsret dømt til at betale knap en halv million kr. i godtgørelse til en medarbejder, der for fem år siden blev opsagt i overensstemmelse med 120-dages reglen. En EU-dom har i mellemtiden gjort sagen til et spørgsmål om brud på forskelsbehandlingsloven. Dansk Erhverv finder landsretsdommen krænkende for danske virksomheders retssikkerhed og bakkes op af juraprofessor Jens Kristiansen, Københavns Universitet. Af Dorthe Pihl og Kristian Kongensgaard Hverken købmand Niels-Henrik Hoffmann eller Dansk Erhvervs jurister kunne i 2009 forudse, at en EU-dom fire år senere ville ændre fortolkningen af 120-dages reglen, så opsigelsen af en medarbejder ikke var et spørgsmål om sygdom men om handicap i forhold til loven om forskelsbehandling. Østre Landsret har på den baggrund dømt Niels-Henrik Hoffmann til at betale en godtgørelse til medarbejderen på knap en halv million kr. Jeg er selvfølgelig meget overrasket over den her sag, fordi jeg ikke på noget tidspunkt har haft en fornemmelse af, at man ikke skulle kunne bruge 120-dages reglen i den situation, vi stod i, siger han. I Dansk Erhverv finder advokat Lotte Dickow Schmidth det ikke rimeligt, at en privat virksomhed på den her måde bliver dømt med tilbagevirkende kraft: Det er ødelæggende for retssikkerheden. Derfor har vi valgt at anke dommen til Højesteret. Dansk Erhverv håber, at de danske domstole vil overveje, hvordan ret skabt af EUdomstolen kan integreres i dansk ret uden at krænke borgernes retssikkerhed. Dommen er uforenelig med danske retstraditioner Professor, dr.jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet, er enig i, at dommen blotlægger et retssikkerhedsmæssigt problem: 120-dages reglen i funktionærloven har haft et fast indhold igennem mange år. Det burde private virksomheder kunne indrette sig i tillid til. Hvis retstilstanden skal ændres, må det være Folketingets opgave. Jeg forstår godt, at det kan være svært for Dansk Erhverv at yde medlemsvirksomheder korrekt juridisk rådgivning på de vilkår, påpeger han. Jens Kristiansen mener i øvrigt ikke, at tidspunktet for afskedigelsen bør spille nogen rolle for udfaldet: Der er ikke noget at sige til, at det opfattes som en dom med tilbagevirkende kraft, når man ikke kan indrette sig i tillid til gældende lov. Men selv hvis den pågældende afskedigelse havde fundet sted i dag, burde en privat virksomhed kunne indrette sig i tillid til den gældende danske retstilstand. Det er uforeneligt med danske retstraditioner og grundlæggende retssikkerhedshensyn at afskære en privat virksomhed fra at indrette sig i tillid til en klar dansk retstilstand med henvisning til et uskrevent princip, som er udviklet af EU-Domstolen. En retssag om en opsagt medarbejder har nu i fem år fulgt den tidligere købmand Niels- Henrik Hoffmann, fordi en ny EU-dom har gjort en tidligere handling ulovlig. Han føler derfor sin retssikkerhed voldsomt krænket. (Foto: Vibeke Toft). Læs side 2, 3, 4, 5 & 6.
DANSK ERHVERV leder 19.-21. november 2014 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Af Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv Status Ændring ift. forudgående kvartal En uacceptabel retsstilling I en retsstat er det et bærende princip, at man ikke kan dømmes for noget med tilbagevirkende kraft. Det er helt indlysende, at man ikke kan bygge et samfund på, at handlinger, der følger lovens bogstav, efterfølgende dømmes ulovlige, fordi man senere ændrer spillereglerne. Set i det perspektiv har vi et alvorligt problem på arbejdsmarkedet, hvor en virksomhed er blevet dømt med tilbagevirkende kraft. Sagen, der fremlægges i denne udgave af Dansk Erhvervsavis, handler om en afskedigelsessag, hvor virksomheden i henhold til 120-dages reglen afskediger en medarbejder, der har været langvarigt sygemeldt. Afskedigelsen skete i overensstemmelse med den måde, 120-dages reglen var blevet fortolket i dansk retspraksis i 70 år. Fem år efter afskedigelsen bliver den kendt ugyldig af Østre Landsret under henvisning til en EU-dom fra april 2013. Den skelner ved fortolkningen af 120-dages reglen mellem, om medarbejderen har et handicap eller ej. Det ændrer fuldstændig retsstillingen for virksomheden med tilbagevirkende kraft. Under sagen for EU-domstolen fremhævede den danske regering, at 120-dages reglen netop med den oprindelige fortolkning gjorde det muligt for virksomhederne at ansætte og beholde personer, der potentielt havde en nedsat arbejdsevne, og samtidig sikre et fleksibelt, aftalebaseret og sikkert arbejdsmarked. Dansk Erhvervs medlemmer tager et meget stort socialt ansvar og er medvirkende til at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til personer med små eller store handicap. Det er vel at mærke i en tid, hvor definitionen af, hvad der opfattes som et handicap, ændres løbende. De ansvarlige myndigheder, herunder domstolene og Beskæftigelsesministeriet, bør skabe klarhed over retstilstanden og undlade med tilbagevirkende kraft at straffe virksomheder, der tager et socialt ansvar. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80 - INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T. 70 22 40 88 Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, tine larsen, emilie husted, anne birkelund, pernille plougheld. design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: 12.000 Udgives 15 gange i 2014 ISNN: 1903-9093 Titel: Dansk Erhvervsavis Beskæftigelse, 2,75 mio. +5.100 omregnet til fuld tid 2. kvartal 2014 Serviceeksport mia. kr 100,6 +2,3 3. kvartal 2014 Bruttoledighed, 133.100-105 antal personer September 2014 Forbrugertillidsindikator 8,2 +1,1 point Målt i oktober Konkurser 407 +67 Oktober 2014 Detailomsætningsindeks, 94,4-0,9 2010=100 September 2014 Vareeksport mia. kr 50,6-0,32 September 2014 Konjunkturbarometre Målt i oktober Serviceerhverv 9 +4 point Industri -16-7 point Detailhandel inkl. biler 12-4 point *Samtlige nøgletal er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Status Ændring ift. forudgående måned Julegaverne er pakket ind i bredbånd Julehandlen i 2014 kommer ikke til at give det indenlandske forbrug det tiltrængte løft. Danskerne vil købe julegaver for nogenlunde det samme som sidste år, viser Dansk Erhvervs juleprognose. Hver husstand vil købe for cirka 2.900 kr. ekstra i julemåneden. Det svarer til, hvad der blev julehandlet for i både 2012 og 2013. I alt forventer Dansk Erhverv, at der vil blive julehandlet for 7,6 milliard kr. Den største forandring er den øgede e-handel, hvor danskerne forventes at julehandle for 1,2 milliard kr. på nettet. Det er en stigning på 10 procent i forhold til sidste års e-julehandel. Se hele julehandelsprognosen på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk
DANSK ERHVERV ansættelsesret 19.-21. november 2014 S 3 Virksomhed blev dømt med tilbagevirkende kraft Der gik fire år, før Østre Landsret kunne tage stilling til, om det var berettiget at opsige en medarbejder efter 120-dages reglen. I mellemtiden traf EU-domstolen en afgørelse, der ændrede fortolkningen af reglen. Østre Landsret lagde den nye fortolkning til grund og dømte virksomheden til at betale knap en halv million kr., selv om opsigelsen var berettiget på opsigelsestidspunktet. Dansk Erhverv mener, at afgørelsen krænker virksomhedens retssikkerhed. ansættelsesret Af Kristian Kongensgaard Siden 1940 erne har funktionærlovens 120-dages regel været en hjørnesten i talrige ansættelseskontrakter, og der har været en klar forståelse af reglen. Når en medarbejder har været syg i 120 dage, er det berettiget at opsige medarbejderen med et opsigelsesvarsel på en måned. Det har været almindelig praksis at behandle medarbejdere med handicap på lige fod med andre medarbejdere ved brug af 120-dages reglen. Men den praksis har EU-domstolen ændret sidste år i april. Det fik betydning for en sag om 120-dages reglen, der blev afgjort af Østre Landsret i sommers, selv om opsigelsen fandt sted i 2009 - altså fire år før EUdomstolens afgørelse. Sagen handlede om en afdelingsleder i et supermarked, der i 2008 fik konstateret leddegigt. Efter flere sygemeldinger blev hun i december 2009 afskediget efter 120-dages reglen. Afdelingslederen mente, at det var uberettiget, at hun blev opsagt efter 120-dages reglen, fordi hun havde leddegigt. Dommen kom 5 år efter opsigelsen Sagen var principiel og blev derfor henvist til Østre Landsret, der både skulle tage stilling til, om leddegigt var et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og i bekræftende fald om medarbejderen kunne opsiges efter 120-dages reglen. Landsretten afventede EU-Domstolens afgørelse i to tilsvarende sager, og derfor blevet sagen først afgjort i sommers - 5 år efter opsigelsen. Dansk Erhverv, der repræsenterede virksomheden, gjorde gældende, at opsigelsen var sket i overensstemmelse med den forståelse af 120-dages reglen, der var gældende på opsigelsestidspunktet, hvor medarbejdere med et handicap blev behandlet på lige fod med andre medarbejdere. Derfor ville det stride mod almindelige retssikkerhedsprincipper, hvis virksomheden blev dømt for uberettiget opsigelse efter 120-dages reglen. 120-dages reglen Det kan aftales, at en funktionær kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage, og opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens funktionæren endnu er syg. Østre Landsret ignorerede spørgsmålet om virksomhedens retssikkerhed og afgjorde sagen på baggrund af EU-domstolens nye afgørelse. Østre Landsret mente, at medarbejderen var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og at det i den konkrete sag havde været uberettiget at opsige medarbejderen efter 120-dages reglen. Virksomheden blev derfor dømt til at betale knap en halv million kroner til medarbejderen. Læs mere om sagen på side 4, 5, 6 Det er fantastisk at det man laver her på faget har så stor relevans i det man arbejder med til daglig Kim Andersen, studerende på Organisation og arbejdspsykologi hos SmartLearning Hos SmartLearning kan alle tage en praksisnær efteruddannelse - når og hvor det passer bedst ind i skemaet, og uden at gå på kompromis med familie, fritid og job. Uddannelsen kan tages på kontoret, på farten eller derhjemme. For eksempel indenfor handel, logistik eller marketing. Det foregår online og giver fleksibilitet til at få studie og en travl hverdag til at hænge sammen. SmartLearning tilbyder akademi- og diplomuddannelser online og har gjort det i 20 år. SMARTLEARNING.DK/RELEVANS SmartLearning tilbyder bl.a. Logistik, SCM, Strategisk salg, Digital markedsføring, E-handel & Event Management
DANSK ERHVERV ansættelsesret 19.-21. november 2014 S 4 Min retssikkerhed er blevet krænket En retssag om en opsagt medarbejder har nu i fem år fulgt den tidligere købmand Niels-Henrik Hoffmann, fordi en ny EU-dom har gjort en tidligere handling ulovlig. Han føler derfor sin retssikkerhed voldsomt krænket. ansættelsesret Af Dorthe Pihl ler købmand Niels-Henrik Hoffmann. En måneds tid senere bemærker han, at den pågældende afdelingsleder en dag går rundt med nogle skinner på hænderne, mens hun arbejder. Jeg spørger ind til, hvad søren det er, hun har på. Hun forklarer mig, at det er for at aflaste leddene, da hun har gigt, men at skinnerne bare er for en periode, indtil den nye medicin begynder at virke. Det vil tage mellem nogle uger eller måneder, regner hun med, for det havde hun prøvet før, forklarer Niels-Henrik Hoffmann om starten på det forløb, der senere fører til en lang proces ved I foråret 2009 overtager Niels-Henrik Hoffmann sit andet supermarked på Sjælland efter at have været købmand i 8 år. I forbindelse med overtagelsen af butikken tager han individuelle møder med de ledende medarbejdere - herunder en afdelingsleder, der er ansat på fuld tid. Under vores møde nævner afdelingslederen ikke noget om, at hun er syg. Det er heller ikke noget, der fremgår af hendes personalemappe. Derfor har jeg ikke noget indtryk af, at der skulle være et særligt sygdomsbillede eller handicap hos den pågældende medarbejder, fortældomstolene. Han tænker derfor ikke yderligere over det. Beder om at blive sagt op Inden længe beder afdelingslederen om en deltidssygemelding, da hun oplever, at den nye medicin gør hende så træt, at hun ikke kan passe et fuldtidsarbejde. Vi gør, hvad vi kan for at tage hensyn og planlægger arbejdet, så vi andre tager over, mens hun er deltidssygemeldt. Desuden tilbyder vi hende en anden stilling i kiosk-afdelingen, men den er hun ikke interesseret i, siger Niels-Henrik Hoffmann. I mine 13 år som arbejdsgiver har jeg altid sat en ære i at behandle mine medarbejdere fair, og det her er den første og eneste personalesag, jeg har oplevet. Niels-Henrik Hoffmann I den følgende tid har butikkens daglige leder og han selv dialog med afdelingslederen om andre funktioner, hun kan udfylde. Afdelingslederen er interesseret i bogholderi, men eftersom hun ikke har nogen faglige forudsætninger for jobbet, ønsker Niels-Henrik Hoffmann ikke at ansætte hende som bogholder. Selvom han i forvejen har to fleksjobbere ansat, overvejer han ikke at tilbyde hende et fleksjob. Han har ikke indtryk af, at sygdomssituationen er varig. På et tidspunkt bliver deltidssygemeldingen til en fuldtidssygemelding, og i efteråret 2009 beder afdelingslederen om et møde. På mødet siger hun, at hun ikke tror på det mere og beder derfor om at blive sagt op. Jeg undrer mig, fordi hun hele tiden har sagt, at det bare var et spørgsmål om at få balance i medicinen. Jeg er da også ærgerlig, for hun er vigtig for os i butikken. Men hun vil ikke selv sige op, for det har hun ikke råd til. Jeg siger derfor, Niels-Henrik Hoffmann: Jeg er selvfølgelig meget overrasket over den her sag, fordi jeg ikke på noget tidspunkt har haft en fornemmelse af, at man ikke skulle kunne bruge 120-dages reglen i den situation, vi stod i. (Foto: Vibeke Toft). at jeg vil tænke over det. Derfor kontakter jeg Dansk Erhverv for at sikre mig, at jeg kan afskedige hende efter 120-dages reglen, og herefter vælger jeg at opsige hende, forklarer Niels- Henrik Hoffmann. Handlede i god tro Cirka et halvt år efter afskedigelsen rejser medarbejderen sammen med HK en sag ved retten i Hillerød med krav om en betaling på 655.594 kr. plus renter. Retten i Hillerød vurderer, at sagen er af så principiel karakter, at den henviser den til Østre Landsret. HK rejser sagen for at få afgjort, hvorvidt medarbejderens sygdom, leddegigt, med deraf følgende funktionsnedsættelse, er omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven, og i givet fald om fraværsdage som følge af leddegigt kan medregnes i 120-dages reglen i funktionærloven. Dansk Erhverv støtter Niels-Henrik Hoffmann i sagen, som trækker ud, fordi Østre Landsret afventer EUdomstolens afgørelse i to sager, der bliver afgjort i april 2013. Ifølge EUdomstolen kan man ikke bruge den danske 120-dages regel, hvis den syge falder ind under handicapbegrebet, og arbejdsgiveren ikke har gjort nok for at tilpasse arbejdet og de fysiske rammer, så den handicappede har mulighed for at blive i virksomheden. Jeg synes, det er voldsomme forpligtelser, man lægger på arbejdsgiveren i forhold til at kunne risikere at ende med en kæmpe omkostning, hvis man ansætter fleksjobbere eller andre, der kunne tænkes at have et handicap. Niels-Henrik Hoffmann Sætter en ære i at være fair Jeg er selvfølgelig meget overrasket over den her sag, fordi jeg ikke på noget tidspunkt har haft en fornemmelse af, at man ikke skulle kunne bruge 120-dages reglen i den situation, vi stod i. I mine 13 år som arbejdsgiver har jeg altid sat en ære i at behandle mine medarbejdere fair, og det her er den første og eneste personalesag, jeg har oplevet, siger Niels- Henrik Hoffmann. >
DANSK ERHVERV ansættelsesret 19.-21. november 2014 S 5 I retten er det den tidligere medarbejders påstand, at hun var handicappet, og at arbejdsgiver Niels- Henrik Hoffmann ikke har gjort tilstrækkeligt for at tilpasse hendes arbejdsopgaver, så hun kan blive på arbejdspladsen, og at hendes sygemelding er et resultat af det. Derfor vil hun ikke acceptere at blive afskediget med henvisning til 120-dages reglen. Dansk Erhverv, der fører sagen for Niels-Henrik Hoffmann, argumenterer i retten for, at 120-dages reglen er blevet overholdt, og at det strider mod retssikkerheden, at en dom, der falder i 2013, kan bruges på hændelser, der er sket i 2009, og som er i overensstemmelse med dansk retspraksis på det tidspunkt. Dømt med tilbagevirkende kraft Østre Landsret kommer i juni 2014 imidlertid frem til, at sagsøgeren var handicappet, da hun var blevet diagnosticeret med leddegigt, og at man ikke kunne bruge 120-dages reglen. Niels-Henrik Hoffmann er målløs over dommen. Det er simpelthen krænkende for min retsbevidsthed, at man på baggrund af en EU-afgørelse fra 2013 kan blive idømt et længere opsigelsesvarsel og en godtgørelse for en handling, man foretager i 2009. Jeg har handlet i god tro og er i øvrigt ikke enig i, at vi ikke gjorde, hvad vi kunne for at forsøge andre aflastende jobmuligheder, påpeger han. Advokat og chefkonsulent Lotte Dickow Schmidth fra Dansk Erhverv kan godt forstå, at Niels-Henrik Hoffmann føler sin retssikkerhed krænket. Det er ikke rimeligt, at en privat virksomhed på den her måde bliver dømt med tilbagevirkende kraft. Dansk Erhverv har rådgivet Niels- Henrik Hoffmann på baggrund af gældende dansk retspraksis i 2009. På det tidspunkt kunne hverken han eller vores jurister forudse, at en EUdom fire år senere ville ændre fortolkningen af 120-dages reglen. Det er ødelæggende for retssikkerheden. Derfor har vi valgt at anke dommen til Højesteret, fortæller Lotte Dickow Schmidth. Jeg er meget glad for, at Dansk Erhverv tager den her sag så alvorligt, at man vælger at tage den hele vejen til Højesteret. Niels-Henrik Hoffmann Hvad med fremtiden? Mens sagen afventer Højesteret, har Niels-Henrik Hoffmann solgt de to købmandsforretninger og fået et nyt job som driftsdirektør for en butikskæde. Han har imidlertid stadig kravet på over en halv million kroner hængende over hovedet. Jeg har handlet i god tro og er i øvrigt ikke enig i, at vi ikke gjorde, hvad vi kunne for at forsøge andre aflastende jobmuligheder. Niels-Henrik Hoffmann Jeg synes, det er voldsomme forpligtelser, man lægger på arbejdsgiveren i forhold til at kunne risikere at ende med en kæmpe omkostning, hvis man ansætter fleksjobbere eller andre, der kunne tænkes at have et handicap. Forestil jer, hvad det vil betyde for en lille virksomhed med 5-6 ansatte, hvis man pludselig skal betale 6-9 måneders løn i godtgørelse. Det kan da være ødelæggende for forretningen, siger han og fortsætter: Derfor er jeg også meget glad for, at Dansk Erhverv tager den her sag så alvorligt, at man vælger at tage den hele vejen til Højesteret, slutter Niels-Henrik Hoffmann. YOU WALK THE WALK, BUT DO YOU TALK THE TALK? Learn Business English visit studieskolen.dk Tailor-made corporate Danish and English courses will make you look good in no time. We teach where and when it suits you. Call +45 3318 7985
DANSK ERHVERV ansættelsesret 19.-21. november 2014 S 6 Reglerne om handicappede medarbejdere er uklare I Dansk Erhverv giver EU-domstolens afgørelse om medarbejdere med handicap dybe panderynker. Reglerne om medarbejdere med handicap og virksomhedernes pligter i den sammenhæng er uklare. Derfor er det vanskeligt for virksomhederne at handle på området. ansættelsesret EU-domstolens afgørelse fra april 2013 ændrer retsstillingen for virksomheder, der har medarbejdere med handicap: EU-domstolen præciserer, at det er formålet at fjerne barrierer på arbejdsmarkedet, så medarbejdere med handicap kan arbejde på lige fod med andre medarbejdere. Virksomheder har derfor i rimeligt omfang pligt til at foretage nødvendige tilpasninger af den handicappede medarbejders arbejde. Nedsættelse af arbejdstiden kan være en nødvendig tilpasning. 120-dages reglen kan ikke benyttes, hvis virksomheden ikke har foretaget nødvendige tilpasninger af en handicappet medarbejders arbejde. 120-dages reglen kan måske benyttes, hvis virksomheden har foretaget de nødvendige tilpasninger. Det skal Højesteret afgøre. EU-domstolen ændrer definitionen af handicapbegrebet og understre- Velkommen på Børsen Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København - og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Kontaktoplysninger: søren elley Calundann ger, at begrebet yderligere kan ændre sig over tid. Ifølge advokat Lotte Dickow Schmidth, Dansk Erhverv, giver EUdomstolens afgørelse virksomhederne en række udfordringer. Den nye definition af handicap er uklar. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere, om en medarbejder er omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse. Det er især reglen om, at sygdom af lang varighed kan være et handicap, der er svær at håndtere i praksis. Det er meget uklart, hvad lang varighed betyder. Derfor er det vigtigt, at domstolene hjælper med at præcisere betydningen. Den største usikkerhed opstår imidlertid, fordi EU-domstolen siger, at handicapbegrebet kan ændre sig over tid. Det skaber et stort retssikkerhedsmæssigt problem, når danske domstole - som i sagen fra Østre Landsret - benytter nye fortolkninger fra EUdomstolen med tilbagevirkende kraft. Søg rådgivning hos Dansk Erhverv Vi er altid klar til at hjælpe vores medlemmer med at løse ansættelsesretlige problemstillinger. Så kontakt os endelig - og gerne i god tid. Hvornår er der gjort nok? Når en medarbejder har et handicap, har virksomheden pligt til at tilpasse medarbejderens arbejde i rimeligt omfang, så medarbejderen kan arbejde på lige fod med andre medarbejdere. Retspraksis viser, at virksomhederne næsten pr. definition bliver dømt for at overtræde forskelsbehandlingsloven, hvis arbejdet ikke er tilpasset i tilstrækkeligt omfang. Men det er i øjeblikket uklart, hvordan virksomheden skal håndtere tilpasningsprocessen, og hvornår der er gjort nok. Det er også uklart, hvad virksomheden skal gøre, når medarbejderen tilbageholder relevante oplysninger, siger Lotte Dickow Schmidth. 120-dages reglen har været en klar regel i dansk ret i 70 år, men forståelsen af reglen er nu ændret med EUdomstolens afgørelse. I praksis har 120-dages reglen ikke skelnet mellem medarbejdere med og uden handicap. En række virksomheder har derfor berettiget opsagt medarbejdere med handicap efter 120-dages reglen i perioden før EU-dommen. Nu oplever de imidlertid at blive dømt for at overtræde forskelsbehandlingsloven. De danske domstole vurderer i lyset af EU-dommen, at medarbejderne har været handicappede, og at virksomhederne ikke har tilpasset medarbejdernes arbejde i tilstrækkeligt omfang inden opsigelsen. Der er altså tale om, at berettigede opsigelser bliver dømt uberettigede på baggrund af en ny EU-retlig fortolkning af handicapbeskyttelsen, som først er opstået efter opsigelserne. Virksomhederne bliver med andre ord dømt med tilbagevirkende kraft, hvilket er et retssikkerhedsmæssigt problem. Sammenstød mellem dansk ret og EU-ret Dansk Erhverv opfordrer virksomhederne til at medvirke til at skabe et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle typer af medarbejdere. Men samtidig håber Dansk Erhverv, at de ansvarlige myndigheder, herunder domstolene og Beskæftigelsesministeriet, vil medvirke til at skabe klarhed over retstilstanden og undlade at straffe virksomheder unødigt, der tager et socialt ansvar. I øjeblikket oplever vi et sammenstød mellem den danske og den EUretlige retstradition. I Danmark er det Folketinget, der skaber ny ret, når det vedtager love. I EU er det derimod en forudsætning for tidssvarende retsregler, at EU-domstolen er retsskabende, fordi det ikke er muligt at få 28 lande til at vedtage og ændre lovgivningen i takt med samfundsudviklingen. Det skaber imidlertid retssikkerhedsmæssige udfordringer, når danske domstole bruger ny ret skabt af EU-domstolen på sager, der er opstået inden, EU-domstolen har skabt den nye retstilstand. I Dansk Erhverv håber vi derfor, at de danske domstole og Beskæftigelsesministeriet vil overveje, hvordan ret skabt af EU-domstolen kan integreres i dansk ret uden at krænke borgernes retssikkerhed, påpeger Lotte Dickow Schmidth. Telefon: +45 3374 6573 e-mail: banquet@danskerhverv.dk Lotte Dickow Schmidth, advokat, Dansk Erhverv.
DANSK ERHVERV EU 19.-21. november 2014 S 7 Færre men bredere veje til EU s servicemarked På Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Europa-Kommissionens workshop om danske servicevirksomheders muligheder i EU, var der enighed om, at det ville være en stor hjælp, hvis hvert enkelt medlemsland kun havde én portal for markedsadgang - sådan som Danmark eksempelvis har gjort med sin kvikskranke. EU Af Jelena Soskic Med 70 procent af alle privatansatte beskæftiget inden for servicesektoren og med en andel på 53 procent af bruttonationalproduktet er den danske servicesektor større end både industri og landbrug til sammen. Men hvor det er relativt nemt at handle med fysiske produkter over landegrænser, er sagen en helt anden med services. Her er det kun cirka 20 procent, der bliver handlet inden for EU på trods af, at det indre marked også dækker services. Europa-Kommissionen har også noteret sig, at servicevirksomheder ofte holder sig inden for egne grænser. Det er til stor ærgrelse for både det europæiske vækstpotentiale og skabelsen af jobs. Derfor har Europa-Kommissionen sat et større arbejde i gang med en række workshops i flere medlemslande, der skal fungere som inspiration til dens kommende forslag til et bedre indre marked for services. For der ligger et stort uforløst potentiale for servicevirksomhederne i EU. Bedre hjælp til servicevirksomheder Mange af de danske servicevirksom- heder vil gerne gøre forretninger i andre EU-lande. Men det kan være svært, fordi de ofte ramler ind i administrative problemer og opgiver, fordi det hurtigt bliver for bøvlet med blanketter, der skal udfyldes. Virksomheder, erhvervsorganisationer og myndigheder fra Danmark, Sverige og Tyskland var fornylig til workshop i København for at komme med bidrag til, hvordan vi i fælleskab styrker det indre marked for services. En af virksomhedsrepræsentanterne var salgsingeniør Peter Assam, Skandinavisk Spændbeton. Han har store udfordringer med, at virksomhedens medarbejdere risikerer at skulle betale skat i to lande. Det er jo et alvorligt problem, som afskrækker mange virksomheder fra at gøre forretninger uden for Danmark. Medarbejdere kan søge om et specielt id-kort for at undgå at blive dobbeltbeskattet. Men denne procedure er også tung og besværlig, og virksomheden skal henvende sig flere steder. Ét land - én portal Dansk Erhverv har gennem højniveaugruppen om services i EU foreslået, at hvert enkelt medlemsland får én portal for markedsadgang. Dansk Erhverv og Dansk Byggeri gennemførte fornylig i samarbejde med Europa-Kommissionen en workshop hos Dansk Erhverv på Børsen i København om, hvordan virksomheder kan høste muligheder af det indre marked for services. På fotoet ses fra venstre: salgsingeniør Peter Assam - Skandinavisk Spændbeton, Henriette Thuen - chef for international afdeling og CSR i Dansk Byggeri, administrerende direktør Kathrine Heiberg - Reteam Group der udvikler detailhandelsstrategier, Kasper Ernest - europapolitisk chef for Dansk Erhverv i Bruxelles, samt Henning Ehrenstein - kontorchef for Europa-Kommissionens DG indre marked og services. (Foto: Jesper Brønnum). Her skal de såkaldte kvikskranker, Solvit og den kommende one-stopshop for moms, der vil træde i kraft fra 2015, være samlet. På workshoppen blev virksomhederne også enige om, at denne løsning ville være en stor hjælp. Det vil betyde, at en virksomhed ville kunne nøjes med at klikke sig ind på én enkelt hjemmeside for at rekvirere de nødvendige informationer - hvad enten virksomheden ønsker at etablere sig eller udføre midlertidigt arbejde i Polen, Estland eller Tyskland. Sådan burde en kvikskranke virke Det såkaldte danske indre marked center, der huser Solvit og hjælper danske virksomheder med eksport og etablering i andre EU-lande, er et eksempel på, hvordan en kvikskranke burde virke. Den har for nyligt samlet alle de nødvendige portaler under ét og har stor succes med at hjælpe danske virksomheder. Men den danske kvikskranke kan ikke alene gøre det. Der er stadig en lang række administrative og lovgivningsmæssige barrierer, som står i vejen for mere Opsigelsernes egen bog KORT OM Opsigelse September 2014, 1. udgave 79 sider. Nu har opsigelser på arbejdspladsen fået deres egen bog. Det er DA Forlags KORT OM Opsigelse, der omhandler alle lønmodtager- og medarbejdergrupper, og beskriver alt det, der skal være fokus på i forbindelse med et ansættelsesforholds ophør: Lige fra før beslutningen om opsigelse gennemføres, selve opsigelsen samt rettigheder og pligter i opsigelsesperioden. Bogen tager udgangspunkt i de forskellige situationer, forskellige medarbejdergrupper og medarbejdere med særlig beskyttelse.: Der sondres mellem opsigelser, der sker på grund af virksomhedens forhold, for eksempel driftsbetingede rationaliseringer og omstruktureringer, og de afskedigelser, der har årsag i forhold hos den ansatte. Bogen er skrevet af ansættelsesretschef Flemming Dreesen og advokat Linda Rudolph Greisen, begge fra Dansk Arbejdsgiverforening. Indre Markeds Center Indre Markeds Center, der hører under Erhvervsstyrelsen, hjælper dig gratis med at afklare reglerne, når din virksomhed vil eksportere varer og serviceydelser til andre EU-lande. http://indremarkedscenter.dk handel med services på tværs af EU s medlemslande. Dansk Erhverv vil meget gerne bidrage til at lægge de barrierer ned, som virksomheder kæmper med til daglig, når de skal til et andet EUland. Vi vil også sigte efter, at det bliver muligt at udfylde og indgive formularer elektronisk - det vil jo spare vores virksomheder for bøvl med papirer og megen værdifuld tid, siger Kasper Ernest, europapolitisk chef for Dansk Erhverv i Bruxelles. K O R T O M Opsigelse Flemming Dreesen Linda Rudolph Greisen September 2014 Pris Kr. 90,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 120,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Fås også som e-bog: Kr. 79,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 105,- + moms for ikke-medlemmer. Bestilling: shop@danskerhverv.dk
Bent Wulff Jakobsen, formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker: Vi er nødt til at sætte patienterne i centrum og sikre os, at de har den bedst mulige oplevelse. Ellers kommer de ikke igen. (Foto: Kaj Bonne). 25 år med privathospitaler For 25 år siden åbnede Mermaid Clinic i Ebeltoft. Det blev begyndelsen på en branche, der siden 1989 har oplevet politisk med- og modvind, og som i dag stadig rummer et stort udviklingspotentiale. Men det kræver, at politikerne og særligt regionerne lukker privathospitalerne ind i varmen og tør tænke i nye partnerskaber. portræt Af Emilie Husted Danmark har et af verdens bedste sundhedsvæsener, og sundhed fylder en stor del af den offentlige service. Systemet er indrettet ud fra tanken, at vi alle har lige ret til behandling uden ventetid. Sådan opfatter vi det - problemet er bare, at virkeligheden er en anden. I hvert fald hvis man spørger bestyrelsesformand i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, Bent Wulff Jakobsen. Vores sundhedssystem er i virkeligheden ikke helt så godt og helt så effektivt, som vi går og tænker det. I de kommende år vil omkostningerne stige, vi bliver flere ældre og færre til at betale skat, samtidig med at vi ikke vil betale mere i skat. Det lægger et voldsomt pres på sundhedssystemet, siger han. Skal det danske sundhedsvæsen fungere fremover, er privathospitalerne ifølge Bent Wulff Jakobsen uundværlige - og det har de været i 25 år. Hospitaler for eliten Det første privathospital slog dørene op i Ebeltoft i 1989. Nogle læger så, at det offentlige ikke lykkedes med opgaven og tænkte, at det måtte kunne gøres bedre. Med Mermaid Clinic tog man konceptet fra det offentlige sygehus og gjorde det flottere, mere imødekommende og ikke mindst mere kundeorienteret. Patienten og den patientoplevede kvalitet kom i centrum. Mermaid Clinic var for dem, der havde råd til at betale, og for de få, der på daværende tidspunkt havde en sundhedsforsikring. Men projektet med et hospital for eliten lykkedes ikke, og Mermaid Clinic måtte efter fem år dreje nøglen om. Samme år var det daværende Hamlet åbnet på Frederiksberg ud fra samme koncept. Det måtte efter blot et år nå til samme erkendelse. Når hr. og fru Jensen ikke længere har tid til at vente Den noget triste start for privathospitalerne ændrede dog ifølge Bent Wulff Jakobsen ikke ved det faktum, at der var et behov for branchen, og at dette behov var stigende. Ventelisterne voksede, og man var i nullerne nødt til at gribe politisk ind. Det blev vendepunktet for privathospitalerne, da man i 2002 indførte det udvidede frie valg, som gav patienter retten til at tage på et privathospital, hvis ventetiden i det offentlige var for lang. Samtidig gjorde man sundhedsforsikringerne fradragsberettigede med det forbehold, at virksomhederne skulle forsikre samtlige medarbejdere. Alle virksomheder kunne drage fordel af det her system. Hvis hånd- Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker BPK blev stiftet i 2009 og er i dag den samlende forening for private hospitaler og klinikker i Danmark. Brancheforeningen har 29 medlemsvirksomheder, hvoraf flere af virksomhederne ejer en række forskellige hospitaler. Medlemmerne udgør tilsammen cirka 75 procent af den private sygehussektor i Danmark målt på lønsum. Alle BPK s medlemmer har kontrakter med Danske Regioner og er derved godkendte leverandører til det offentlige sundhedsvæsen. De private hospitalers totale andel af den offentlige omsætning på sundhedsområdet tegnede sig i 2013 for omkring 1 procent. Danskerne anslår, at privathospitalernes andel af omsætningen på sundhedsområdet er på næsten 30 procent. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget af Norstat for BPK. Danskerne tror altså i gennemsnit, at privathospitalerne fylder 30 gange så meget, som de i virkeligheden gør.
DANSK ERHVERV portræt 19.-21. november 2014 S 9 Bent Wulff Jakobsen Bestyrelsesformand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. Han har en baggrund som ortopædisk kirurg. Åbnede i 2007 privathospitalet Eira i Aarhus. Eira blev siden opkøbt af kæden, der i dag er blevet til Aleris-Hamlet, hvor Bent Wulff Jakobsen er lægefaglig direktør. værkeren faldt ned af et stillads, eller rengøringsdamen havde dårligt knæ, så kunne de få hurtig behandling. Det kan godt være, at de ikke fejlede noget livstruende, men ikke desto mindre sikrede den hurtige behandling, at den sygemeldte medarbejder kom tidligere tilbage i arbejde, påpeger Bent Wulff Jakobsen. Med det ændredes klientellet på de danske privathospitaler. Fra at det kun var direktionsgangen, der havde en sundhedsforsikring, var det nu både direktøren, kassedamen og lagerarbejderen. I dag har 1,85 million danskere en sundhedsforsikring. I dag er der ikke længere skattefordele ved sundhedsordningen. Når så mange danskere alligevel har en forsikring, må det være fordi, man i bund og grund tror, at det er en god investering. Man kan fristes til at sige, at det må være fordi, danskerne og virksomhederne alligevel ikke har den helt store tiltro til, at vores offentlige sundhedsvæsen gør det godt nok, lyder konklusionen fra Bent Wulff Jakobsen. Boostet branche op gennem nullerne Nullerne var for privathospitalerne en fantastisk tid, og flere klinikker åbnede rundt omkring i landet. Bent Wulff Jakobsen sad på det tidspunkt stadig i det offentlige. I 2007 åbnede han sammen med et par kolleger privathospitalet Eira i Aarhus. Ønsket var at præge udviklingen for branchen. Vi ville oprette et privathospital, der for det første havde den højst mulige kvalitet, og for det andet kunne behandle alle de lidelser, en sundhedsforsikret havde brug for. Når fru Jensen ringede og sagde, at hun gerne ville behandles, fordi hun ikke længere havde tid til at vente på det offentlige, så skulle vi kunne sige ja til så at sige alt. Efter få år var Eira et af landets fem største privathospitaler. Det blev sidenhen opkøbt af det, vi i dag kender som Aleris-Hamlet. Den særlige filosofi, som prægede branchen dengang og stadig gør det i dag, var og er, at privathospitalerne ifølge Bent Wulff Jakobsen altid sætter patienten i centrum. Vi er nødt til at sætte patienterne i centrum og sikre os, at de har den bedst mulige oplevelse. Ellers kommer de ikke igen. Når jeg skal provokere, plejer jeg at sige, at hvor vi - qua de markedskræfter der er - sætter patienten i centrum, sætter det offentlige lægen i centrum. Hvad lægen kan, og hvad lægen gør, og så kan patienten så være mere eller mindre heldig. I dag modtager hospitalskæden Aleris-Hamlet, hvor Bent Wulff Jakobsen i dag sidder som lægefaglig direktør, 32.000 elektroniske tilbagemeldinger hver måned fra kædens patienter. Han fortæller, at den løbende evaluering af hospitalets kvalitet er, hvad der gør, at hospitalet hele tiden formår at have patienten og patientens oplevelser i centrum. Flaskehalsløsere, samarbejdspartnere og konkurrenter Siden 2009, hvor privathospitalerne oplevede den største samhandel med regionerne, er det dog gået støt ned ad bakke for branchen. Behandlingsgarantien med udvidet frit valg er rullet tilbage fra én måned til to måneders ventetid, og samarbejdet med regionerne er skrumpet ind til det minimale. De danske privathospitaler står i dag for blot én procent af det samlede danske sundhedsudbud. Skal vi have et velfungerende sundhedsvæsen fremover, kræver det, at vi tænker i nye samarbejdsformer. For lige pludselig står det offentlige sygehus i den situation, at man mangler en læge eller har overset en ferie. Dér nytter det ikke, at man ikke tænker længere end fra næse til mund og bare trækker på privathospitalerne som flaskehalsløsere. Så holder vi ikke. I det øjeblik, der så er brug for os næste gang, er vi væk, understreger Bent Wulff Jakobsen og fortsætter: Med de udfordringer, som det danske sundhedsvæsen står over for i dag, er der mere end nogensinde brug for, at offentlige og private arbejder sammen. De offentlige sygehuse satser af gode grunde på cancerpatienter, men det efterlader De danske privathospitaler står i dag for blot én procent af det samlede danske sundhedsudbud. Billedet er fra Aleris-Hamlet København. (Foto: Kaj Bonne). De danske privathospitaler 1989-2014 1989 Mermaid Clinic åbnede i Ebeltoft. 1994 Efter blot 5 år måtte Mermaid Clinic lukke. Samme år åbnede hjertehospitalet Hamlet på Frederiksberg. 1995 Hamlet lukkede. Blev efterfølgende rekapitaliseret og ændrede koncept til det privathospital, vi kender i dag med bredere behandlingsudbud. 2002 VK-regeringen indfører skattefradrag for sundhedsforsikringer og det udvidede frie sygehusvalg med en ventetidsgaranti på to måneder. 2007 Ventetidsgarantien sænkes til én måned. 2008 Privathospitalerne har deres højeste omsætning nogensinde på 2,35 milliard kr. 2009 Behandlingsgarantien med udvidet frit sygehusvalg rulles tilbage fra 1-2 måneder. 2012 S-R-SF-regeringen fjerner skattefradrag på sundhedsforsikringer. 2013 Den differentierede behandlingsgaranti indføres, så der tillades ventetid på 2 måneder på visse behandlinger. 2014 Partiet Venstre præsenterer sundhedsudspil, der indeholder en række positive elementer for privathospitalerne - heriblandt direktivet om patientmobilitet og frit valg fra dag ét for en række ambulante behandlinger. en række behandlinger af ikke-livstruende sygdomme, som ikke desto mindre afholder patienter fra arbejdsmarkedet. Disse behandlinger kan privathospitalerne med fordel løfte i en ny form for partnerskab mellem offentlig og privat. En af modellerne er, at vi får en større andel og bliver en integreret del af det offentlige sundhedssystem. Vi er i stand til at gøre tingene smartere, billigere og ikke mindst bedre og med lige så høj eller højere patienttilfredshed. Spørger man patienterne, vil de have den bedste behandling, hvad enten det så er på et offentligt eller et privat hospital. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv fra 2013, hvor 81 procent af danskerne udtrykte, at de var ligeglade med, om de blev behandlet offentligt eller privat - bare der er lige adgang for alle. Det er sådan med et monopoliseret system, at det bliver ineffektivt med tiden. Uanset hvordan du vender og drejer det. Skal vi være sikre på at give patienterne den bedst mulige behandling i fremtiden, er der nødt til at være konkurrence til et ellers ineffektivt offentligt sundhedsvæsen, slutter Bent Wulff Jakobsen.
DANSK ERHVERV opi 19.-21. november 2014 S 10 Virksomheder kan ikke overleve kun på gode idéer Mange af de offentligt-private innovationsprojekter, der er sat i gang de senere år, vil være spildt, hvis ikke det offentlige også begynder at efterspørge færdige produkter og løsninger. Det vil på det Offentlig-Privat Topmøde 2014 den 27. november være hovedbudskabet fra Birgitte Dam Kræmmergaard, administrerende direktør for Zealand Care og formand for styregruppen for Innovationsnetværket for sundheds- og velfærdsteknologi. opi Af Kristian Kongensgaard Der er sat rigtig mange OPI-projekter - Offentlig-Privat Innovation - i gang i de seneste år. Det har været et ønske fra både private virksomheder og organisationer samt offentlige institutioner og myndigheder. Men spørger man en af de centralt placerede personer i forløbet, så er begejstringen over resultaterne til at overse: De mange millioner støttekroner har endnu ikke vist deres effekt. Baseret på egne erfaringer har de OPIprojekter, som ikke har fået støttemidler, større chancer for at blive kommercielle succeser. Det skyldes, at man helt fra starten har været nødt til at fokusere på at opfylde et behov og dermed have et forretningsmæssigt grundlag. De offentligt støttede OPI-projekter har primært haft udviklingsmæssige formål og ikke haft fokus på eskalerings- og kommercialiseringspotentialet. Der er heller ikke et samlet overblik over de igangsatte OPI-projekter, hvilket ligeledes betyder, at det er svært at måle de konkrete resultater, siger Birgitte Dam Kræmmergaard. Hun er administrerende direktør for virksomheden Zealand Care, der er serviceudbyder inden for hjælpemiddelsområdet samt sundheds- og velfærdsteknologiske produkter til det offentlige. Desuden er Birgitte Dam Kræmmergaard formand for Innovationsnetværket for sundheds- og velfærdsteknologi. Hun skal på det kommende Offentlig-Privat Topmøde 2014, som der er en invitation til på side 11, give sit bud på, hvad der skal til for at sætte yderligere skub i offentlig-privat samarbejde. Manglende succes er et spørgsmål om holdninger Som eksempel på manglende koordinering af OPI-projekter nævner Birgitte Dam Kræmmergaard, at der, afhængig af hvem man spørger, er sat mellem 3-11 større eller mindre projekter i gang med at udvikle intelligente senge, der hver især har nogle spændende features. De nye supersygehuse er også med til fremme interessen for nye løsninger. Men hun synes ikke, at deres ejere, regionerne, er gode nok til at samarbejde på tværs. Det gør det uigennemsigtigt for private virksomheder at vurdere hvilke projekter, der er interessante - set ud fra et økonomisk og forretningsmæssigt perspektiv. Baseret på egne erfaringer har de OPI-projekter, som ikke har fået støttemidler, større chancer for at blive kommercielle succeser. Birgitte Dam Kræmmergaard, administrerende direktør, Zealand Care Birgitte Dam Kræmmergaard mener ikke, at det er lovgivning, der står i vejen for de offentligt støttede OPIprojekters manglende succes: Ifølge Birgitte Dam Kræmmergaard er dette dialogværktøj mellem offentlige instanser og private virksomheder, udviklet af ITvirksomheden Processio, også et eksempel på et OPI-projekt uden støtte, som er blevet en stor succes. Birgitte Dam Kræmmergaard: Målet med økonomisk støtte til et OPI-projekt bør ikke kun være baseret på den gode idé, men også forståelse for, at der skal være et vækstpotentiale med et kommercielt perspektiv. Det er et holdningsspørgsmål. De private og offentlige partnere bliver nødt til at anerkende hinandens incitamenter til at samarbejde. Reelt set forholder det sig sådan, at private virksomheder skal tjene penge, og det offentlige bruge penge. Målet med økonomisk støtte til et OPI-projekt bør derfor ikke kun være baseret på den gode idé, men også forståelse for, at der skal være et vækstpotentiale med et kommercielt perspektiv, påpeger hun. Det bedste incitament er det offentliges købekraft Birgitte Dam Kræmmergaard er også aktuel som bidragyder til den nye bog OPI - Debat og perspektiv. Det er en samling af bidragene fra en blogstafet, der det sidste års tid har kørt på: www.denoffentlige.dk I sin blog Næste skridt skal få alle med, skriver hun blandt andet: Intentionen om, at OPI-projekter er en investering og en udviklingsproces, er ikke gangbar for private virksomheder. En virksomhed kan ikke overleve på den gode idé. For at bruge ressourcer kræves der en rimelig god dokumentation for, at indsatsen også resulterer i et salg - ikke som et enkeltstående salg men med fremtidsperspektiver både i Danmark og på eksportmarkederne. Kun med en bred anvendelse i Danmark får danske virksomheder den økonomiske ballast, der er nødvendig for at begive sig ud på eksportmarkederne, som igen sikrer øget eksport af innovative, danskudviklede, velfærdsteknologiske løsninger Det allerbedste incitament, der kan komme fra offentlige myndigheder, er deres egen købekraft gennem konkret efterspørgsel af velfærdsteknologiske løsninger. Birgitte Dam Kræmmergaard fik stafetten overdraget af to af Aarhus Kommunes chefer, Hosea Dutschke - direktør for Sundhed og Omsorg, og erhvervschef Jan Beyer Schmidt- Sørensen. Hun lod selv stafetten gå videre til administrerende direktør Lisbeth Valther, den telemedicinske udviklingsvirksomhed SE Next Step A/S.
DANSK ERHVERV opi 19.-21. november 2014 S 11 OPI uden støtte Administrerende direktør Birgitte Dam Kræmmergaard, Zealand Care, der er serviceudbyder inden for hjælpemiddelområdet, fortæller her fra egne rækker om et eksempel på et offentligt-privat innovationsprojekt, der har kørt uden offentlig støtte, og som også er blevet en succes: Vi fik en henvendelse fra Hvidovre Hospital, der ønskede at indkøbe nogle hjælpemidler. Dialogen og behovsafdækningen blev startskuddet til en forretningsidé, som ud over leasing af produkter inkluderede en service- og logistikløsning, der gav enklere arbejdsgange og økonomiske besparelser. Konceptet er i dag videreudviklet og tilpasset flere forskellige områder som for eksempel jobafprøvning. Senest har vi rullet det ud til det private erhvervsliv, hvor eksempelvis hoteller og campingpladser leaser hjælpemidler til gæster under deres ophold. OFFENTLIG PRIVAT TOPMØDE 2014 Se også nedenstående bidrag til bogen af administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Danmark som testland Birgitte Dam Kræmmergaard siger, at Danmark ikke kun har potentiale som eksportør af velfærdsteknologi, men også som udviklingsimportør: På flere andre områder fungerer Skåltaler er ikke nok OPI - Debat og perspektiv 132 sider 248 kr. Udgivet oktober 2014 på forlaget Mediehuset DenOffentlige Danmark i forvejen som testland for udenlandske virksomheders udviklingsprojekter, for eksempel vindkraft. Det vil være en forrygende mulighed også at skabe testfaciliteter for sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger og derved skabe danske arbejdspladser. TORSDAG DEN 27. NOVEMBER 2014 DANSK ERHVERV, BØRSEN, 1217 KØBENHAVN K Tilmeld dig OPS-Topmødet 2014, og vær med når vi stiller skarpt på, hvordan offentlig-private alliancer kan skabe øget velfærd og vækst. Dansk Erhverv og Danske Regioner inviterer i samarbejde med IT-branchen og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker til Topmøde, hvor vi viser forskelligheden og bredden i samarbejdet mellem det offentlige og erhvervslivet. Konferencen stiller skarpt på, hvordan offentlige og private sammen kan skabe nye og bedre løsninger, innovation og økonomiske gevinster. Forbered dig på spændende indlæg med seneste nyt om ny dansk udbudslov, de seneste eksempler og vær med i debatten med centrale beslutningstagere for offentlig og privat. Denne nye bog viser, hvordan Offentlig-Privat Innovation er en central metode til at øge væksten i velfærdssamfundet. Men hvor blev resultaterne af OPI af? Bogen er en samling af bidragene fra en blogstafet, der det sidste års tid har kørt på: www.denoffentlige.dk Blandt bidragyderne er Jens Klarskov, administrerende direktør for Dansk Erhverv. Han fik stafetten i hånden af formanden for FTF, Bente Sorgenfrey. Hun spurgte, hvordan de private servicevirksomheder kan fremme OPI. I bloggen Stærke forretningsmodeller skal drive innovationen frem, svarede han: Det offentlige skal brænde for offentlig-privat innovation, og projektet skal forankres strategisk i toppen. Det er ikke nok at give gode ildsjæle lidt opmærksomhed til konferencer og skåltaler, uden at topledelsen reelt kaster sig ind i projektet med alt, hvad der følger med. OPI bliver kun til noget, hvis der i projektet er en stærk forretningsmodel. Hvis den offentlige part allerede på forhånd viser sig parat til at foretage de nødvendige investeringer i ny teknologi eller apparatur, så er der en klar gulerod for den private virksomhed til at bidrage med innovative løsninger. Det offentlige skal investere ud fra det potentiale, det kan hente på området. Jens Klarskov gav stafetten videre til FOA s formand, Dennis Kristensen. Se også uddrag af Birgitte Dam Kræmmergaards blogindlæg i omstående artikel Virksomheder kan ikke overleve kun på gode idéer. Pris/tilmelding Tilmeld dig på www.danskerhverv.dk/ops Pris for deltagelse er 595 kr. ex. moms. (100 kr. rabat for Dansk Erhverv medlemmer) Mød blandt andre: Bjarne Corydon Finansminister (S) Agnete Gersing Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og formand for Udbudslovsudvalget