Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2015 Hf i Nørre Nissum VIA UC Hf Musik på C-niveau Tina Gade MusikC Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Den elementære musikteori Titel 2 Indføring i brug af det rytmiske instrumentarium/stemmebrug Titel 3 Musikhistorisk overblik Titel 4 Analyse af rockmusik (særligt studeret emne) Titel 5 Koncerter/besøg, herunder studietur til København Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indføring i elementær musikteori Kernestof: C-nøglen musiklære for C-niveau, Systime s. 7-38 Særlige fokuspunkter Supplerende mat. diverse øvelser + 4 teoriprøver 7 gange á 2 lektioner Det har været et af læreplanens mål at gøre de studerende i stand til at kombinere teori og praksis i faget. Det har således været intentionen at præsentere de studerende for de teoretiske sider af musikfaget: at læse både G- og F-nøgle, kende dur og mol-akkorder (at konstruere dem og kende dem på øret), kende den tonale kadence og at blive fortrolig med kvintcirklen og tonearter. For at sætte særligt fokus på forløbet har der været fire prøver undervejs, som dels skulle løses individuelt og dels to og to og en del mindre skriftlige opgaver. Side 1 af 6
Vi har arbejdet med nodeskrivning på tavlen og via model-klaviaturet arbejdet os igennem de elementære dele af musikteorien. Klasseundervisning, individuelt arbejde og arbejde i smågrupper. Side 2 af 6
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indføring i brug af det rytmiske instrumentarium/stemmebrug Kernestof: Spil og syng på øret 1 og 2, Spil og syng på øret, vejledning, Jesper Gilbert. Herfra materiale omkring percussion, klaver og xylofon Grebstabel til ukulele, guitar og bas (tg). Korsang, eksempelvis: Titanium, Landet og Decemberbud, sammenspil, eksempelvis: Free fallin, John Mayer, Rude, Magic, Little black sandals, Sia, og percussioncirkel samt rytmestomp m. boomwackers. Supplerende stof/aktiviteter: optrådt ved diverse aktiviteter på Læreruddannelsen og hf SPIL DANSK-dag, julekoncert, forårskoncert og mandagsmøde Særlige fokuspunkter Vi begynder ofte med en sang årstidsaktuel eller andet! Skiftevis sammenspil, rotation og sang i løbet af året. Det har været særlig vigtigt at træne de studerende i at synge, at vænne dem til at bruge stemmen og at turde det! Den enstemmige sang har været udgangspunktet, efterhånden suppleret med flerstemmighed i korsatser og i forbindelse med sammenspillet. Vi påbegyndte denne del med at etablere forståelse for puls og rytme gennem træning først uden og siden med instrumenter. Derefter fulgte en introduktion til det rytmiske instrumentarium især baseret på Jesper Gilberts materiale. Satser med to eller tre akkorder har været repertoiret. Jeg anser det som meget væsentligt at alle får en mulighed for at være med. Senere kan dette udvikles og holdet har undertiden været delt efter kvalifikationer/interesse. Klasseundervisning i forbindelse med introduktion til det rytmiske instrumentarium. Undervisning af den enkelte studerende og sammenspil på småhold. Gruppearbejde i forbindelse med rytmetræning. Titel 3 Musikhistorisk overblik Kernestof: Musik i middelalderen, artikel, www.middelalderfestival.dk Musikalier, Hildegaard von Bingen Kyrie, Arnold Bruck So trinken wir alle. Musikoplevelse, Jørgen Floris, 1966 Barokken (s. 72-75) Albinonis obokoncert i C-dur op. 7, Bachs Air Wienerklassicismen (s. 96-100) Haydns Lærkekvartet, 1. sats, Mozarts G-mol symfoni, Mozarts Adagio, 4. sats, Mozarts finale fra klaverkoncert nr. 22 Romantikken (s. 133-139) Side 3 af 6
Sibelius Valse triste, op. 44, Schubert Allegretto fra symfoni nr. 3 Supplerende stof: Haydns ansættelseskontrakt (1761) og et brev af Beethoven til en forlægger (ca. 1820). Begge dokumenter er fra samlingen Musikken har ordet, 1993. Modernisme: John Cage, Schöenberg/tolvtonerækker Særlige fokuspunkter Udover kendskab til musikhistorien spilles hver gang et stykke musik som optakt til dagen: I denne dagens sang kommer vi hele verden rundt, hører alle genrer og snakker kort om funktion og musikkens væsen/stemning. 6 gange á 2 lektioner Intensionen med dette musikhistoriske forløb har været at skabe et overblik over nogle af de væsentligste perioder indenfor den klassiske musik. Det har været et mål at stimulere de studerendes sanser både visuelt og auditivt til en styrket oplevelse af perioderne. Bygningsværker er blevet inddraget for at visualisere periodekendetegn. Det har således også været et mål via den kronologiske gennemgang at tydeliggøre den musikhistoriske udvikling og ligeledes i musikken at betone de forskelle mellem perioderne, der har været umiddelbare tilgængelige for øret. Debat omkring samtid og komponistens rolle, hvorfor det var oplagt at inddrage den samtidige Haydns ansættelseskontakt og Beethovens brev til en forlægger (ca. 60 år senere). Disse to dokumenter illustrerer tydeligt udviklingen fra embedsmand til købmand og lægger op til diskussion om f.eks. musik som dagligt brød eller som nødvendigt udtryk (kunstdebat). Vi har set filmen Amadeus, som illustrerer den wienerklassiske periode på fornem vis. Hver undervisningsgang indledes med en lytteøvelse. Der vælges musik imellem både klassisk og rytmisk musik og imellem alle genrer. Vi lytter og sætter ord på genre, udtryk, funktion, nationalitet, tonesprog, virkemidler og meget andet. Klasseundervisning i dels litteratur læst hjemme eller på klassen. Musiklytning/- oplevelse på klassen, filmfremvisning. Titel 4 Analyse af rockmusik (særlig studeret emne) Kernestof: Rockmusik i tid og rum, Aare, Grønager og Rønnenfelt, 2000, har været det absolutte omdrejningspunkt for dette emne. Herunder afsnittene Tid og rum, Hook, break og gimmick, Form og Groove. Karsten Tanggaard, 1984: 60 ernes musik og musikere, Per Reinholdt Nielsen, 2003: Rebel og Remix rockens historie, Karsten Tanggaard, 1983: Beat. Musikaler: fem CD er udgivet til lydlig illustrering af Rockmusik i tid og rum. Side 4 af 6
Supplerende stof: Randi Laubek Wishful thinking, Erann D Still believing, Eric Clapton Wonderful tonight, Beatles Sgt. Peppers lonely hearts club band Artiklen Musikken og eftertanken, Finn Gravesen, Musikken har ordet, 1993. Særlige fokuspunkter 8-9 gange á 2 lektioner Det primære under dette tema er at etablere et sprog omkring musikken. At tilføre den umiddelbare begejstring og indlevelse ord, der med fagtermer beskriver udvalgte musikalske parametre. At etablere et analyseapparat, der uden at gå i dybden omkring de harmoniske forhold, kan beskrive væsentlige forhold omkring musikken. Det har således været hensigten at træne individuelt, i stor- og smågrupper og i klassesammenhæng med særlig vægt på form, hook, break og gimmick samt groove og sound. Holdet har valgt rockmusik i 60 erne som særlig studeret emne Alle studerende har holdt oplæg, der har knyttet sig til det særligt studerede emne. Vi valgte i fællesskab fire temaer til nærmere analyse. Vi fandt materiale ved fælles hjælp og brugte forberedelsestid på klassen og hjemme til opgaven. Hensigten var at de fire emner skulle understøtte hele processen ved at give de studerende et godt kendskab til samfundsforhold, græsrodsmusik eller andre forhold, der i bred vifte bidrager til en samlet forståelse og viden om 60 ernes musik. Vi er nu i gang med den konkrete analyse af fire udvalgte satser: tre Beatlesnumre og et af BSAT. Arbejde i 4 eller 5 mands grupper fremlæggelse på klassen. Klasseundervisning og individuelt arbejde. Titel 5 Koncerter/besøg, herunder studietur til København Jazzkoncert med Lars Jansson Trio i festsalen på Læreruddannelsen og HF i Nr. Nissum. Koncert med lokale Laggin behind pop/jazz. I forbindelse med en praktisk/musisk og danskfaglig studietur til Kbh. så vi forestilling på Gamle Scene Dans2Go, som illustrerede tre perioder i ballethistorien og var til koncert i Kødbyen med Singersongwriter Mads Mouritz. Særlige fokuspunkter 6 lektioner At opleve de store kunsthuse i DK, dels i rampelyset når forestillingen ruller, men også arbejdet bag det at have kunsten som arbejdsliv. KONCERTSALEN hjemme og ud. Side 5 af 6
Side 6 af 6