Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016
SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye udbudslov og de (nye - eller genopfundne) muligheder, som ordregivere og tilbudsgivere kan gøre brug af i udbudsprocessen. Den første artikel i rækken handler om markedsdialog, herunder hvordan markedsdialog kan og bør tages i brug for at sikre det optimale indkøb og udbudsforløb. Markedsdialog giver overblik over, hvad markedet kan tilbyde Det måske helt afgørende princip inden for udbudsretten har altid været - og er fortsat - ligebehandlingsprincippet. Ved forberedelsen af et udbud har dette princip over en årrække ført til den forvanskning, at: "Ordregivere må ikke have kontakt med markedet eller tilbudsgiverne!". Og måske derfor har mange ordregivere helt undladt at inddrage den fremmeste ekspertise inden for ethvert område, der skal udbydes, nemlig aktørerne/leverandørerne på markedet. Det er imidlertid en uheldig og unødig situation for alle parter. Ordregiver er naturligvis bedst egnet til at kende sit eget behov, men aktørerne på markedet er klart de bedste til at oplyse om, hvad markedet har af løsninger, der kan opfylde disse behov. Og også hvor "smertegrænsen" går for forskellige forhold - økonomisk, kommercielt og naturligvis teknisk. Ved at gennemføre en markedsdialog kan ordregiver derfor sikre sig, at ordregiver får et øget kendskab til, hvad der kan og skal indgå i udbuddet for at tilfredsstille sit behov. Markedsdialog er særligt relevant inden for IT-udbud, hvor markedet og ydelserne udvikler sig i rygende fart, og hvor i hvert fald udviklingsprojekterne kan vise sig at være "uprøvede" på ordregiversiden. Men hvad må vi så? Markedsdialog har for så vidt aldrig været forbudt, så længe ordregiver sikrede de grundlæggende udbudsretlige principper overholdt. Men i praksis og efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning var der en stor risiko for efterfølgende utilsigtet inhabilitet. Som noget nyt er der i Udbudsloven indsat en direkte hjemmel til at gennemføre en forudgående markedsdialog. Med bestemmelsen i 39 fjernes dermed den i praksis skabte usikkerhed om, hvorvidt markedsdialog må gennemføres eller ej. fuldmægtig fuldmægtig Af lovbestemmelsen fremgår, at markedsdialog kan gennemføres med henblik på at undersøge, hvordan ordregiver bør udforme udbuddet, med henblik på at informere markedets aktører om ordregivers krav og planer i forbindelse med udbuddet, for derigennem at modtage rådgivning herom fra markedsaktørerne. 2/6
Det er underordnet, hvor lang tid før udbuddet dialogen foregår. Og det input ordregiver modtager, kan anvendes både i planlægningen og gennemførelsen af udbuddet. Hvordan markedsdialogen rent praktisk gennemføres er op til ordregiver. Dialogen kan derfor finde sted skriftligt eller mundtligt, og ordregiver bestemmer, om ordregiver vil inddrage en aktør, flere aktører eller måske endda alle aktører på markedet. Dialogen kan også gennemføres individuelt eller på "stormøder". Bliver markedsaktørerne ikke inhabile i det efterfølgende udbud? Nej. Det absolutte udgangspunkt er, at en markedsaktør ikke bliver inhabil ved at deltage i en forudgående markedsdialog med en ordregiver. Der kan naturligvis være en risiko for, at dialogdeltagerne opnår en viden, som andre aktører ikke umiddelbart har. Derfor er der i loven indsat en bestemmelse om, at ordregiver skal træffe "passende foranstaltninger" til at udligne en sådan eventuel fordel. Det kan f.eks. gøres ved så vidt muligt at sikre, at (alle) relevante oplysninger, der er udvekslet i forbindelse med dialogen, indgår i udbudsmaterialet, og at fastsætte tidsfristerne for modtagelse af ansøgninger eller tilbud, så de udligner en eventuelt tidsmæssig fordel, som dialogdeltagerne måtte have opnået. Det er kun i de situationer, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke sikrer overholdelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, at ordregiver skal - og måske endda må - udelukke en markedsaktør fra at deltage i udbuddet. Vores anbefaling til både ordregivere og tilbudsgivere er derfor, at et fast element i forberedelsen af udbud, der ikke er rent standardydelser, bør være at gennemføre og deltage i forberedende markedsdialog for på den måde at sikre de bedst mulige udbud. 3/6
NYE STANDARDKONTRAKTER TIL IT-DRIFT PÅ VEJ Den 24. maj præsenteres en ny standardkontrakt for IT-drift, specielt målrettet til Platform as a Service-ydelser (PaaS). Digitaliseringsstyrelsen er ligeledes på vej med en K04 Standardkontrakt for Outsourcet IT-drift. Ny Standardkontrakt for PaaS Den nye standardkontrakt er bl.a. anvendelig på det private marked for PaaS-løsninger, der er kendetegnet ved, at kunden styrer applikationer og data, mens IT-leverandøren styrer alt andet. Det er IT-Branchen, Dansk IT og Danske IT-er der i samarbejde med dr.jur. Henrik Udsen og advokat Nicolai Dragsted har udarbejdet den nye standardkontrakt. Aftalen er netop nu i sidste høring, og vi følger op med en nærmere gennemgang, når aftalen præsenteres den 24. maj. Ny Standardkontrakt for Outsourcet IT-drift (K04) Der findes endnu ingen statslig standardkontrakt for IT-drift. En høring i 2015 viste, at der både blandt de statslige myndigheder, leverandørerne og IT-brancheorganisationerne var et stort ønske om en standardkontrakt for IT-drift. Som følge heraf begyndte Digitaliseringsstyrelsen arbejdet med ny Standardkontrakt for Outsourcet IT-drift (K04). Den endelige offentliggørelsesdato og indhold for K04 er ikke officiel endnu, men vi følger op med en nærmere gennemgang, når aftalen er færdig og offentliggjort. fuldmægtig fuldmægtig 4/6
FORTSÆTTELSE: KAN UDBYDERE AF ÅBENT OG GRATIS WI-FI PÅLÆGGES AT VÆRE ANSVARLIGE FOR BRUGERES OPHAVS- RETSKRÆNKELSE? I oktober omtalte vi en verserende sag for EU-Domstolen, der angår spørgsmålet om, hvorvidt en udbyder af gratis og åbent Wi-Fi kan gøres erstatningsansvarlig for brugernes ophavsretskrænkelser, når udbuddet af Wi-Fi sker af kommercielle grunde. Den europæiske generaladvokat har nu udtalt, at sådanne udbydere ikke kan forpligtes til at iagttage særlige sikkerhedsforanstaltninger i kampen mod brugeres ulovlige brug af Wi-Fi netværket. Sagen kort EU-Domstolen behandler i øjeblikket en sag mellem Sony Music og en tysk butiksejer, der som led i markedsføringen af sin butik tilbød kunder gratis Wi-Fi, mens de handlede i butikken. En ukendt bruger uploadede og delte en ophavsretlig beskyttet sang via butikkens Wi-Fi netværk. Sony, der var rettighedshaver til sangen, gjorde et erstatningsansvar gældende mod butiksindehaveren for ophavsretskrænkelsen. Den tyske domstol, som sagen blev indbragt for, var tilbøjelig til at idømme butiksindehaveren et indirekte ansvar, da han ikke havde gjort sit Wi-Fi netværk sikkert, men bad EU-Domstolen om en konkret fortolkning af artikel 12 i E-handelsdirektivet. Generaladvokaten: Ingen pligt til forudgående kontrol Den europæiske generaladvokat har nu udtalt sig om emnet. Generaladvokaten påpeger i sin udtalelse, at udbydere af gratis og åbent Wi-Fi som udgangspunkt ikke kan pålægges at overvåge det åbne Wi-Fi netværket, kræve password hertil eller afbryde internetforbindelsen for at sikre, at ingen ophavsretlige krænkelser bliver begået via netværket. Generaladvokatens udtalelser har alene vejledende karakter og er derfor ikke bindende for EU-Domstolen. Vi følger op på sagen, når afgørelsen fra EU-Domstolen foreligger. Den endelige dom vil forhåbentlig give en ensartet retstilstand i Europa, hvilket vil gøre det lettere for virksomheder med f. eks. salgssteder i flere lande at indrette deres åbne Wi-Fi-netværk på samme måde gennem hele virksomheden. fuldmægtig fuldmægtig Læs vores tidligere nyhed om verserende sager ved EU-Domstolen. 5/6
HUSK AT OPDATERE DIN HJEMMESIDE: ODR ER TRÅDT I KRAFT Som vi tidligere har omtalt, er EU-Kommissionens fælleseuropæiske konfliktløsningsportal ODR (Online Dispute Resolution) trådt i kraft per 15. februar 2016. Hensigten med ODR er, at forbrugere på tværs af EU's medlemslande får et nemt, hurtigt og billigt alternativ til at løse konflikter med virksomheder, der sælger varer eller tjenesteydelser på nettet. Alle virksomheder, der sælger onlinetjenester til forbrugere f.eks. via en markedsplads, en webshop eller afgiver tilbud via e-mails, er omfattet af reglerne. Sælger din virksomhed produkter på nettet eller tilbyder en online tjeneste, skal virksomheden derfor nu linke til ODR. Find ODR her. fuldmægtig fuldmægtig 6/6