Boligforhold Sundhed Offentligt forsørgede Sociale ydelser Kriminalitet
Boligforhold Flest enfamiliehuse 1. januar 2013 var der 2.762.444 boliger i Danmark, hvoraf 2.597.968 er beboede. 44 pct. af boligerne er enfamiliehuse, 39 pct. etageboliger, mens de resterende boliger findes i andre typer af bygninger. 51 pct. af de beboede boliger benyttes af ejeren selv, mens 49 pct. er udlejningsboliger. Færre unge bor i en ejerbolig Kigger man nærmere på, hvordan befolkningen bor, viser det sig, at 59 pct. af alle personer bor i en ejerbolig. Dette tal har ligget nogenlunde jævnt siden 1981. Andelen af de 20-39-årige, der bor i en ejerbolig, er faldet fra 62 til 42 pct. i samme periode. Derimod er andelen af personer over 65 år, der bor i ejerbolig, steget fra 47 pct. til 58 pct. Figur 1 Andelen af personer på 20 år +, der bor i en ejerbolig 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Pct. 1981 2013 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år + Mere plads til den enkelte Det gennemsnitlige antal kvadratmetre pr. beboer udgjorde 52,0 m² i 2013. Der er dog forskelle på, hvor mange kvadratmetre en beboer har til rådighed i ejer- og lejeboliger. I 2013 drejede det sig om hhv. 55,9 og 46,1 m². Når der er blevet mere plads til den enkelte, skyldes det, at husstandene er blevet mindre, samtidig med at boligerne er blevet større. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er således faldet fra 2,5 personer i 1981 til 2,1 personer, og den gennemsnitlige boligstørrelse er i samme periode steget fra 106,4 m² til 111,5 m². De fleste boliger er opvarmet med fjernvarme Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform Siden 1981 er andelen af beboede boliger, der opvarmes med fjernvarme, steget fra 34 til 63 pct., mens andelen af boliger, der opvarmes med oliefyr, er faldet fra 53 til 12 pct. Fjernvarme opvarmer 89 pct. af etageboliger og 40 pct. af enfamiliehusene. Naturgas, som blev introduceret i begyndelsen af 1980 erne, findes nu i 16 pct. af boligerne. 58 Statistisk Årbog 2014
Figur 2 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation 100 90 80 Pct. Andet og uoplyst El Naturgas 70 60 Oliefyr 50 40 30 Fjernvarme 20 10 0 1981 1985 1990 2000 2013 Anm.: 1. januar. www.statistikbanken.dk/bol1 og bol11 Ni ud af ti boliger opført efter 1900 Ni ud af ti af Danmarks 2,8 millioner boliger er opført efter 1900. 7 pct. af enfamiliehusene, 17 pct. af række-, kæde- og dobbelthusene og 7 pct. af boligerne i etageboligbebyggelse er opført efter år 2000. Figur 3 Bestanden af boliger fordelt efter opførelsesår. 1. januar 2013 18 Pct. 15 12 9 6 3 0 Før 1900 1900-1909 1910-1919 1920-1929 1930-1939 1940-1949 1950-1959 1960-1969 1970-1979 1980-1989 1990-1999 2000-2009 2010-2012 www.statistikbanken.dk/bol33 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten af 1990 erne har den igen vist en positiv udvikling. Siden 2002/2003 er middellevetiden steget med 3,1 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Danmark er dog stadig ikke blandt de lande i Vesteuropa, der har den højeste middellevetid. I 2012/2013 var den 78,0 år for mænd og 81,9 år for Statistisk Årbog 2014 59
kvinder, og der var kun tale om en stigning på 0,12 år for mænd og 0,07 år for kvinder i forhold til 2011/2012. Der findes ingen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner samt i levevilkår som fx omfanget af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats. Danskernes livsstil Andelen af befolkningen over 15 år, der ryger dagligt, er faldet fra at udgøre halvdelen i 1980 til at udgøre under en femtedel i 2013. Der har i perioden indtil 2011 været en større del af rygere blandt mændene end kvinderne, men forskellen er indsnævret væsentligt. I 2013 var andelen af daglige rygere blandt mænd og kvinder begge på 17 pct. Figur 4 Danskernes livsstil 60 50 Pct. Rygning 25 20 Pct. Alkohol Mænd Kvinder 40 30 20 15 10 10 5 0 1980 1990 2000 2013 0 2003 2005 2013 25 Pct. Ingen motion 50 Pct. Fedtindtag 20 40 15 30 10 20 5 10 0 1987 1994 2005 2013 0 1985 1995 2003-2008 Anm.: Alkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko anbefalinger. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen (udført af TNS Gallup), Hjerteforeningen, Danmarks Fødevareforskning og www.danskernessundhed.dk (Alkohol og Ingen motion) Sundhedsstyrelsen udmeldte i august 2010 nye anbefalinger for indtag af alkohol på højst 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder (lavrisiko). Den hidtidige grænse, som anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om ugen og kvinder højst 14 benævnes nu højrisikogrænsen. I 2013 var der 10,3 pct. af mændene og 6,8 pct. af kvinderne, der angav at have overskredet denne højrisikogrænse. I 1987 var ca. en femtedel af befolkningen ikke fysisk aktive i deres fritid. I 2005 var denne andel faldet til 13 pct., mens den i 2013 ligger på 16-17 pct. Eksperter anbefaler, at højst 30 pct. af det samlede energiindtag stammer fra fedt. I 1985 udgjorde fedt 45 pct. af mændenes og 43 pct. af kvindernes energi- 60 Statistisk Årbog 2014
indtag. I 2003-2008 var disse andele reduceret til 36 og 34 pct. I Sundhedsprofil 2013 angives andelen af mænd hhv. kvinder med usundt kostmønster som 18,6 hhv. 9,5 pct. Forbruget af sundhedsydelser Ud over middellevetiden og livsstil bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt som et indirekte mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens sygehusbenyttelse og brug af lægehjælp mv. (sygesikring) findes i administrative registre, hvilket giver gode muligheder for statistiske opgørelser. Sygehuskapacitet Kapaciteten på sygehusene kan bl.a. belyses ved antallet af sengepladser. I alt var der. 31. december 2011 ca. 16.400 normerede sengepladser på sygehusene. Hertil kommer de ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Belægningsprocenten på alle sygehuse var 92 pct. i første halvår af 2013, mens den i 2010 var 90 pct. I 2012 var der 1,34 mio. indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse og ca. 50.000 indlæggelser på psykiatriske sygehuse. I 2012 var antallet af ambulante behandlinger 8,0 mio., hvor de 7,3 mio. fandt sted på almindelige sygehuse. På skadestuerne er der ca. 0,9 mio. besøg om året. Hver niende indlægges mindst en gang om året Mere end 642.000 personer eller 11,5 pct. af befolkningen er årligt indlagt én eller flere gange på et sygehus. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de 5-14-årige 4,9 pct. og stiger herefter med alderen, så mere end en tredjedel af befolkningen på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. Også det gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen. De 5-14-årige er i gennemsnit indlagt 2,9 dage, og personer fra 75 år og derover er indlagt mere end ti dage i 2012. Der er en tendens til, at mænd i gennemsnit er indlagt flere sengedage end kvinder. Patienterne på almindelige sygehuse var indlagt i 4,1 mio. dage i 2012, når der ses bort fra personer født eller indvandret i løbet af året. Det gennemsnitlige antal sengedage for disse personer var 6,4 dage. Samme person kan have haft flere indlæggelser. De hyppigste indlæggelsesårsager Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for kvinder er fødsler og fødselsrelaterede indlæggelser. Herefter er de to hyppigste årsager til sygehusindlæggelser for både mænd og kvinder sygdomme i kredsløbsorganer og traumer mv. (fx knoglebrud). Årligt indlægges næsten 87.000 som følge af sygdomme i kredsløbsorganer. Et lidt højere antal omkring 87.600 indlægges som følge af traumer mv. (fx knoglebrud). For hver af grupperne svarer det til næsten 14 pct. af de indlagte. Der er store aldersforskelle i diagnosemønstret. Statistisk Årbog 2014 61
Sociale forskelle betinger sygehusforbruget Sygehusforbruget afhænger i høj grad af de sociale forhold. Fx har voksne personer med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger 35 pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har et forbrug, der ligger 34 pct. over gennemsnittet. Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har børn, der bor i familier, hvor familiens socioøkonomiske status er kontanthjælpsmodtagere, et sygehusforbrug, der ligger ca. 35 pct. over gennemsnittet for alle børn. Drenge hhv. piger, der bor i familier, hvor den socioøkonomiske status er lønmodtager på højeste niveau, har omvendt et sygehusforbrug på 10 pct. hhv. 14 pct. under gennemsnittet. Figur 5 Indlæggelseshyppigheder efter familiens socioøkonomiske status. 2012 160 Indeks, alle drenge hhv. piger = 100 Drenge Piger 140 120 100 80 60 40 20 0 Lønm. højesteniveau Lønm. grundniveau Arbejdsløse Uddannelsessøgende Kontanthjælpsmodtagere Anm.: Børn fra 0-17 år. 93 pct. benyttede offentlig lægehjælp i 2012 Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af offentlig lægehjælp (kendt som offentlig sygesikring indtil 2007) og kan dermed få udgifterne forbundet med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. Det benyttede 5,2 mio. personer eller ca. 93 pct. af befolkningen sig af i 2012, og hver person havde i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge 11,4 gange. Lidt flere kvinder end mænd modtog lægehjælp. 4,9 mio. havde kontakt med en praktiserende læge, og 2,5 mio. personer over 17 år besøgte en tandlæge en eller flere gange. Øjenlæger og ørelæger blev hver kontaktet af hhv. 0,6 mio. og 0,5 mio. personer og kiropraktorerne af lidt mere end 0,3 mio. personer. 62 Statistisk Årbog 2014
Figur 6 Medicinudgifter 14 12 10 8 6 4 2 0 Mia. kr. 01 03 05 07 09 11 Tabel 78 Kilde: Lægemiddelstyrelsen Udgifter til medicin på højt niveau 48 pct. af den voksne befolkning brugte regelmæssigt receptpligtig medicin, og 68 pct. har anvendt såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin inden for en 14- dages periode i 2010. Der er tale om en betydelig stigning siden 2000, hvor 35 pct. havde brugt receptpligtig medicin og 54 pct. havde brugt receptpligtig og/eller håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Der er flere blandt kvinderne end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. De hyppigst anvendte former for medicin er smertestillende medicin, blodtrykssænkende medicin og hjertemedicin. Udgifter til medicinforbruget i den primære sundhedssektor er steget støt indtil 2008, og fra 2010 til 2011 var der et fald på 4,2 pct. Mængdeforbruget målt i DDD (defineret døgndosis) pr. 1.000 indbyggere pr. døgn steg fra 2010 til 2011 med 1,8 pct. Fra 2001 til 2011 steg medicinforbruget i løbende priser med 30,1 pct. fra 10,0 til 13,0 mia. I 2011 udgjorde forbruget af nervemedicin 4,3 mia. og af åndedrætsmedicin og hjerte- og kredsløbsmedicin hhv. 1,9 og 1,3 mia. Brystkræft og prostatakræft de hyppigste kræftformer I 2012 blev der registreret 37.000 nye tilfælde af kræft, og ved udgangen af 2012 var der næsten 258.000, der levede med en kræftsygdom, hvilket er en stigning på 4,7 pct. i forhold til året før. Blandt de nyregistrerede tilfælde var brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og kræft i blærehalskirtel (prostata) den hyppigste blandt mændene. Figur 7 Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt mænd 160 140 Pr. 100.000 indbyggere Prostatakræft 120 100 80 Lungekræft Urinveje Tyktarms- og endetarmskræft 60 40 20 0 1988-1992 1998-2002 2008-2012 1988-1992 1998-2002 2008-2012 1988-1992 1998-2002 2008-2012 1988-1992 1998-2002 2008-2012 Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. Kilde: Sundhedsstyrelsen Antallet af kræftramte er steget betydeligt siden 1980 erne I løbet af de sidste 25 år er det gennemsnitlige antal nye kræfttilfælde pr. år, målt i forhold til befolkningens størrelse og alderssammensætning, steget med ca. 50 pct. Også for 25 år siden var brystkræft den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for kvindernes vedkommende. For mændenes vedkommende var det derimod lungekræft. De sidste par år er der sket en opbremsning i antallet af nye kræfttilfælde. Statistisk Årbog 2014 63
Figur 8 Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt kvinder 160 140 Pr. 100.000 indbyggere Brystkræft 120 100 80 60 Kræft i livmoder og æggestok Lungekræft 40 20 Livmoderhalskræft 0 1988-1992 1998-2002 2008-2012 1988-1992 1998-2002 2008-2012 1988-1992 1998-2002 2008-2012 1988-1992 1998-2002 2008-2012 Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. Kilde: Sundhedsstyrelsen Antallet af AIDS-patienter ligger på et meget lavt niveau I perioden 1980-2013 blev der i alt diagnosticeret 2.967 personer med aids. Af disse var 2.107 døde pr. 31. december 2013. Antallet af diagnosticerede toppede i 1993 med 239 og har herefter været faldende. I 2013 blev der diagnosticeret 38 personer. Registreringen af hiv-positive personer begyndte først i august 1990. Frem til udgangen af 2013 blev der i alt anmeldt 6.500 hiv-positive personer. I 2013 blev 224 personer anmeldt hiv-positive, hvilket er en stigning på 16 pct. i forhold til 2012. Fald i forekomsten af klamydiatilfælde Forekomsten af klamydia i 2013 er omkring 25.800 tilfælde, som er et fald på 2 pct. i forhold til året før. Kvinderne tegner sig for hovedparten af tilfældene, og i 2013 udgjorde kvinders tilfælde 61 pct. Figur 9 Klamydia og aids/hiv (antal tilfælde) Laboratoriepåvist klamydia Aids-patienter Hiv-positive 21.000 18.000 Kvinder 15.000 12.000 9.000 6.000 Mænd 3.000 0 2003 2005 2007 2009 2011 2013 50 40 30 20 Mænd 10 0 Kvinder 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Tabel 71-73 Kilde: Statens Serum Institut 250 200 150 100 50 Mænd Kvinder 0 2003 2005 2007 2009 2011 2013 64 Statistisk Årbog 2014
Offentligt forsørgede Figur 10 Fuldtidsmodtagere, fordelt efter ydelsestype. 2012 Registrerede ledige Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Barselsdagpenge mv. Tilbagetrækning Øvrige ydelsesmodtagere Offentligt forsørgede, 16-64-årige Statistikken over offentligt forsørgede i alderen 16 til 64 år, giver et samlet overblik over de registrerede ledige, deltagere i støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering, modtagere af syge- og barselsdagpenge, personer på førtidspension, efterlønsmodtagere samt modtagere af øvrige forsørgelsesydelser. Opgørelsen over offentligt forsørgede for 2013 var ikke klar ved udgivelsestidspunktet, hvorved at tallene for 2012 er genbrugt i denne publicering. Statistikken er dog i en revideret version, hvor også fleksydelsesmodtagere er inkluderet. Med denne afgrænsning var der 834.200 (omregnet til fuldtidsmodtagere) offentligt forsørgede i 2012. Antallet af offentligt forsørgede har været faldende de sidste to år, og der er siden 2010 blevet 24.100 færre på offentlig forsørgelse. I 2012 udgjorde personer i gruppen tilbagetrækning, dvs. førtidspensionister, efterlønsmodtagere og fleksydelsesmodtagere, den største andel af de offentligt forsørgede med en andel på 41,5 pct. 14,2 pct. var registrerede ledige, 11,8 pct. var i støttet beskæftigelse, 6,5 pct. var på barselsdagpenge mv. imens 5,2 pct. var i vejledning og opkvalificering, mens de øvrige ydelsesmodtagere udgjorde 20,8 pct. Figur 11 Andel offentligt forsørgede i pct. af befolkningen, 16-64 årige. 2012 Pct. 10-15 15-20 20-25 25-30 30-40 Geodatastyrelsen Fortsat flest offentligt forsørgede i landets yderområder I 2012 var lidt under en fjerdedel af befolkningen mellem 16 og 64 år på offentligt forsørgelse. Andelen af befolkningen, der er forsørget af det offentlige er særligt stort på øerne. Mere end tre ud af ti er således offentligt forsørgede på Lolland, Langeland, Samsø, Bornholm og Læsø. I den modsatte ende ligger kommunerne nord for København med de mindste andele af offentligt forsør- Statistisk Årbog 2014 65
Figur 12 Fuldtidspersoner på efterløn 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 Tusinde 65 år + 60-64 år 0 00 02 04 06 08 10 12 gede, hvor der i Gentofte, Rudersdal, Allerød, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk er mindre end 15 pct. på offentligt forsørgelse. Færre og færre efterlønsmodtagere Det samlede antal efterlønsmodtagere steg i perioden fra 1996 til udgangen af 2003. Det hidtil højeste niveau var i 4. kvartal 2003, hvor antallet af efterlønsmodtagere nåede op på 178.700 fuldtidspersoner. Fra 2004 til 2006 var der et fald på op mod 40.000 i antallet af efterlønsmodtagere. Hovedårsagen til dette fald var nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år for personer født efter 1. juli 1939. Fra 2006 til 2008 lå antallet af efterlønsmodtagere nogenlunde stabilt i underkanten af de 140.000 personer. Fra og med 2008 er antallet af efterlønsmodtagere faldet støt til et niveau på ca. 100.000 personer ved udgangen af 2012. Set i forhold til befolkningen i efterlønsalderen (60-64 år) er andelen af efterlønsmodtagere i perioden fra 2009 til 2012 faldet for samtlige aldersgrupper. Figur 13 Andel af befolkningen på efterløn, fordelt efter alder 55 Pct. 50 45 40 35 30 25 20 64 år 63 år 62 år 61 år 15 60 år 10 2009 2010 2011 2012 Anm.: Andelene er beregnet som antal personer (omregnet til fuld tid) på efterløn i forhold til befolkningstallet medio året (i de enkelte aldersgrupper). Forældre holder barselsorlov i 266 dage med dagpenge Børn, der blev født i 2012, kunne glæde sig over, at deres forældre holdt orlov i 266 dage på dagpenge efter fødslen. Mødrene holdt størstedelen af orloven, 239 dage, mens fædrene holdt 27 dage. Det er kun erhvervsaktive, som kan holde barselsorlov med dagpenge. Blandt dem, der ikke kan holde orlov på dagpenge, finder man uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere mv. Når 13.803 børn oplevede, at det kun var moderen, der holdt orlov, betyder det langt fra altid, at faderen ikke har været hjemme. Faderen var måske ikke erhvervsaktiv, eller han kan fx have brugt sine feriedage til at være hjemme hos barnet. 66 Statistisk Årbog 2014
Figur 14 Barselsorlov efter fødslen. 2012 350 Dage Mors orlov Fars orlov 300 250 200 150 100 50 0 Kun mor har orlov: 13.803 børn Kun far har orlov: 5.126 børn Begge har orlov: 32.254 børn Uden orlov: 6.733 børn Alle: 57.916 børn Tabel 96 Under en kvart million førtidspensionister Blandt de indkomsterstattende ydelser, som den sociale lovgivning åbner mulighed for, er førtidspension. Der er i januar 2014 234.000 førtidspensionister. Heraf er 53.000 mellem 40 og 49 år, 90.000 mellem 50 og 59 år og 57.000 mellem 60 og 64 år. 127.000 kvinder og 107.000 mænd fik førtidspension i januar 2014. 1.049.000 fik folkepension i januar 2014 heraf var 576.000 kvinder og 473.000 mænd. Figur 15 Førtidspensionister. Januar 170.000 Antal 160.000 150.000 Kvinder 140.000 130.000 120.000 Mænd 110.000 100.000 90.000 80.000 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 www.statistikbanken.dk/pen1 og pen11 Statistisk Årbog 2014 67
Sociale ydelser Sociale udgifter på 604 milliarder kr. i 2012 De samlede udgifter til sociale ydelser var 604 mia. kr. i 2012, hvilket svarer til 108.000 kr. pr. indbygger. Målt i forhold til bruttonationalproduktet udgjorde udgifterne til sociale ydelser 33,1 pct. i 2012. Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner, plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Udgifter til arbejdsløshed og beskæftigelse samt til boligstøtte er steget 4 pct. fra 2011 til 2012. Udgifterne til alle øvrige formål er også steget, men ikke i samme omfang. De sociale udgifter er bredt defineret og inkluderer også udgifter til sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedsordninger. Udgifterne er opgjort ekskl. administration. Figur 16 Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål. 2012 Alderdom, 264 mia. kr. Sygdom og sundhed, 126 mia. kr. Familier, 73 mia. kr. Arbejdsløshed og beskæftigelse, 33 mia. kr. Invaliditet og revalidering, 74 mia. kr. Kontanthjælp og andre sociale ydelser, 20 mia. kr. Boligstøtte, 13 mia. kr. www.statistikbanken.dk/udg1 Finansiering af de sociale udgifter Det offentliges andel af de samlede tilskud og bidrag til sociale ydelser udgjorde 75 pct. i 2012, heraf 46 pct. for staten (inkl. sygehuse mv) og 29 pct. for kommunerne. Arbejdsgiverne bidrog med 12 pct., mens de sikrede betalte 11 pct. og endelig blev 2 pct. finansieret af formueindkomst. Danmark i toppen i EU Med en andel på 34,2 pct. i 2011 har Eurostat placeret Danmark i toppen blandt de 28 EU-lande, hvad angår de sociale udgifters andel af BNP. Frankrig og Nederlandene ligger nummer to og tre. Ligesom tidligere ligger Rumænien, Estland og Letland i bunden af skalaen med en andel på 15-16 pct. Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale ydelser og i modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte lande. Fx er en række sociale ydelser indkomstskattepligtige i Danmark. Internationale sammenligninger er altid vanskelige. Det gælder også ved sammenligning af de sociale udgifter. Der arbejdes for tiden med at forbedre mulighederne for at sammenligne EU-landenes udgifter på det sociale område. 68 Statistisk Årbog 2014
Figur 17 Sociale udgifter som andel af BNP i EU og EØS. 2011 35 30 25 20 15 10 5 0 Pct. Danmark Frankrig Nederlandene Belgien Grækenland Finland Italien Irland Sverige Østrig Tyskland Storbritannien Schweiz Portugal Spanien Norge Slovenien Island Ungarn Cypern Luxembourg Kroatien Tjekkiet Polen Malta Slovakiet Bulgarien Litauen Rumænien Estland Letland Anm.: Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS), og i denne er udgifterne opgjort brutto. Kilde: Eurostat/ESSPROS Mere børnepasning Stadig flere børn bliver passet ude i dagpleje, dagtilbud, fritidshjem og skolefritidsordninger. I alt passes 583.000 børn ude, heraf 251.000 i skolefritidsordninger og 10.000 i fritidshjem. I 1985 blev 262.000 børn passet ude. Dengang fandtes ikke nogen skolefritidsordninger, idet de først kom i 1987, mens 46.000 børn var indskrevet i fritidshjem. For børn i skolealderen er antallet af passede børn således steget fra 46.000 til 272.000 og for børn under skolealderen fra 215.000 i 1985 til 311.000 i 2013. Figur 18 Børnepasning 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Pct. 1995 2000 2005 2010 2013 0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år www.statistikbanken.dk/pas11 Andelen af børn, der passes ude i alderen fra 0 til 13 år, er steget fra 29,7 pct. i 1985 til 64,6 pct. i 2013, dvs. forholdsvist mere end fordoblet. Størst dækningsgrad er der i dag for børn i den såkaldte børnehavealder, 3-5 år, hvor 97 pct. passes ude. Blandt de 0-2 årige er andelen 67,9 pct., idet kun omkring 19 pct. af de 0-årige passes ude. Heraf blev 49 pct. passet i dagpleje. Forklaringen på den lavere dækningsgrad for de 0-årige er, at forældrene selv passer barnet under barselsorloven. Statistisk Årbog 2014 69
For de aldersklasser, som især passes i skolefritidsordninger, er dækningsgraden 85,9 pct. Sammenlignet med 1985 er der sket en stor vækst i udbredelsen af skolefritidsordninger. Især for de yngre børn har de aldersintegrerede institutioner med i alt 203.000 børn vundet frem på bekostning af vuggestuer med 10.000 børn og børnehaver med 60.000 børn. Antallet af børn, der er i dagpleje, er 47.000. Med den store dækningsgrad er børnepasningen en central del af det danske velfærdssystem. Personaleforbruget til pasning af børn og unge var 94.500 årsværk i 2012. I 1985 udgjorde det 59.500 årsværk, og der er dermed på 25 år sket en stigning på 59 pct. Personalet i pasningsordninger for skolebørn er steget med næsten 120 pct., mens der er næsten 50 pct. mere personale i daginstitutioner og dagpleje. Figur 19 Ansatte i den sociale sektor 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Tusinde årsværk Ældreomsorg mv. 1990 1995 2000 2005 2010 2013 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Tusinde årsværk Skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber Daginstitutioner og dagpleje 1990 1995 2000 2005 2010 2012 1 Der er databrud i tallene mellem 2005 og 2012. www.statistikbanken.dk/pas33, res2, res2n, res10 og res10x Mere hjemmehjælp Ud af i alt 232.000 personer på 80 år og derover i 2012 modtog 117.000 varig hjemmehjælp, enten i eget hjem, herunder ældreboliger eller i plejebolig/plejehjemsbolig. Af de 117.000 var 30.000 mænd og 87.000 kvinder. Andelen, der får varig hjælp, er stærkt stigende med alderen, nemlig 33 pct. blandt de 80-84-årige, 57 pct. blandt de 85-89-årige og 91 pct. af alle i alderen 90 år og derover. Andelen af befolkningen, der bor i plejebolig/plejehjemsbolig, er også stærkt stigende med alderen. 104.000 personer på 75 år og derover modtog forebyggende hjemmebesøg i 2012 og det svarer til 26 pct. af denne aldersklasse. Inden for ældreomsorg mv. er personaleforbruget stigende og det hænger i høj grad sammen med befolkningsudviklingen. Derudover er kommunernes personaleforbrug steget, fordi bl.a. genoptræning og omsorg for handicappede er overgået til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Personaleforbrug i omsorg og pleje udgør 104.000 årsværk. I nyere tid er der bl.a. oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger såsom forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt kontaktperson- og ledsageordninger mv. 70 Statistisk Årbog 2014
Flere pleje- og ældreboliger Fra midten af 1980'erne er ældreområdet blevet omstruktureret betydeligt med en satsning på ældre i eget hjem og en udbygning af den kommunale boligforsyning med pleje- og ældreboliger som erstatning for nedlæggelse af plejehjemspladser. Der findes i dag 38.000 plejeboliger, 6.000 plejehjemsboliger og 1.000 beskyttede boliger samt 35.000 almene ældreboliger. I alt er der i 2013 81.000 plejeog ældreboliger til ældre. Dertil kommer 8.500 plejeboliger til handicappede. Derimod var der i 1987 (hvor ældreboliger blev indført i lovgivningen) 49.000 plejehjemsboliger, 7.000 beskyttede boliger og 4.000 ældreboliger, dvs., i alt 60.000 pleje- og ældreboliger. Andelen af befolkningen, der bor i ældre- og plejeboliger, er stærkt stigende med alderen. Således bor fx 6 pct. af de 75-79 årige, 11 pct. af de 80-84 årige og 21 pct. af de 85-89 årige i disse boliger, mens dette er tilfældet for 40 pct. af den del af befolkningen, der er 90 år og derover. I plejeboliger og plejehjemsboliger er der som udgangspunkt døgnvagt, servicearealer og linnedservice mv. og dette skønnes også at være tilfældet for to ud af tre beskyttede boliger. Almene ældreboliger regnes som eget hjem, og beboerne får hjemmehjælp mv. i samme omfang som beboere i lejligheder, parcelhuse og rækkehuse. Beboere i almene ældreboliger er omfattet af fritvalgsordningen for hjemmehjælp. Ordningen blev etableret i 2003. Supplerende tilskudsordninger Blandt de supplerende tilskudsordninger kan nævnes, at 223.000 husstande samlet modtog 279 mio. kr. i boligsikring i december 2013, mens 288.000 pensionisthusstande i alt modtog 796 mio. kr. i boligydelse. Derudover 43.000 husstande boligsikring til førtidspensionister og det udbetalte beløb var 72 mio. kr. 582.000 familier fik børnefamilieydelse (børnecheck), og heraf fik 132.000 familier, hvor der er en enlig forsørger, yderligere udbetalt ordinært børnetilskud i 4. kvartal 2012. 199.000 familier fik udbetalt ungeydelse, der er indført pr. juli 2011. Bistand til børn og unge Ved udgangen af 2011 fik 28.000 børn og unge en eller flere former for støtte. Støtten omfatter anbringelser uden for hjemmet og forskellige former for forebyggende foranstaltninger. 14.500 børn og unge fik mindst én form for forebyggende foranstaltning, mens antallet af anbragte uden for hjemmet ligeledes udgjorde 14.500. Omkring 49 pct. af de forebyggende foranstaltninger består i aflastningsophold for børn og unge, der bor hjemme. Andelen, der har fast kontaktperson, er 37 pct. Statistisk Årbog 2014 71
Kriminalitet Figur 20 Straffelovsanmeldelser 600 500 400 300 200 100 0 Tusinde 50 60 70 80 90 00 10 13 www.statistikbanken.dk/straf22 Figur 21 Straffelovsanmeldelser fordelt efter kategori. 2013 Seksualforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre straffelovsforbr. www.statistikbanken.dk/straf22 Kriminalitet og retspleje Statistikområdet retsvæsen omfatter statistik om retspleje og kriminalitet i Danmark. Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige og civilretlige sager. Kriminaliteten opgøres som både anmeldelser og strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene, samt ofre for visse straffelovsovertrædelser. Kriminalstatistikken omfatter kun den anmeldte kriminalitet, dvs. alene de lovovertrædelser, der er anmeldt til politiet, mens omfanget af den skjulte kriminalitet (mørketallet) ikke er belyst. Antallet af anmeldelser faldet de seneste år Fra 1950 og frem til 1994 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra ca. 110.000 til knapt 550.000. Siden faldt anmeldelsestallet frem til 2006, hvor der blev anmeldt 425.000 overtrædelser af straffeloven. I årene herefter steg antallet af anmeldelser igen og i 2009 modtog politiet næsten 0,5 mio. anmeldelser. Siden er der igen sket fald og antallet i 2013 lå på ca. 429.000 anmeldelser. I 1950 svarede anmeldelsestallet til 3.500 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere (over 15 år) mod 12.700 i 1994 og senest 9.300 i 2013. Den store stigning i anmeldelsestallet skyldes hovedsageligt en stigning inden for ejendoms- og berigelsesforbrydelser. Her er der fx tale om indbrud i forretninger og boliger samt tyveri af biler og cykler, som typisk vil være omfattet af forsikringsordninger, hvor erstatningsudbetaling kræver en anmeldelse til politiet. De mange indbrud og tyverier skal nok også ses i relation til den stigende velstand i samfundet. Besiddelsen af værdifulde brugsgenstande er steget stærkt, ligesom mange boliger i dag står tomme i dagtimerne. Nedgangen siden 1994 foregår primært inden for anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser, hvor det specielt er tyveri og indbrud, der viser en nedgang. Og her tilskrives fx faldet i antallet af stjålne biler en bedre tyverisikring af de moderne biler. Stigningen siden 2006 vedrører især flere indbrud, både i banker, forretninger, private hjem og fritidshuse. Men også taske- og lommetyverier og tyverier af nummerplader og af cykler er steget de sidste par år. Faldet fra 2009 til 2013 dækker især over færre indbrud, færre cykel- og biltyverier og færre tilfælde af hærværk. Figur 22 Anmeldte ejendomsforbrydelser Tusinde 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 60 70 80 90 00 10 13 www.statistikbanken.dk/straf22 Ejendoms- og berigelsesforbrydelser Anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser udgør 90-95 pct. af det årlige anmeldelsestal. I 2013 blev der anmeldt 402.000 ejendomsforbrydelser, hvilket er lavere i forhold til første halvdel af 1990 erne, hvor der årligt blev anmeldt over 500.000 ejendomsforbrydelser. I 2013 var der 79.000 indbrud og 187.000 tyverier herunder 42.000 indbrud i villaer og lejligheder. Endvidere blev der anmeldt 9.000 tyverier af biler og 61.000 tyverier af cykler. Voldsforbrydelser Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller mod offentlig myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra 2.400 anmeldelser i 1950 til 19.500 i 2006. I årene herefter faldt antallet af voldsanmeldelser og ligger i 2013 på 17.000 anmeldelser. 56 pct. af de anmeldte voldstilfælde drejer sig om vold mod privatperson, mens resten hovedsagelig forde- 72 Statistisk Årbog 2014
ler sig mellem vold o. lign. mod offentlig myndighed (19 pct.) og trusler (19 pct.). Figur 23 Anmeldte volds- og seksualforbrydelser 20 18 16 14 12 10 8 6 4 Tusinde Voldsforbrydelser 2 Seksualforbrydelser 0 50 60 70 80 90 00 10 13 www.statistikbanken.dk/straf22 Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter og alvorlighed i simpel vold, alvorligere vold og særlig alvorlig vold og omfattede i alt 9.400 anmeldelser i 2013. Simpel vold er mest udbredt (84 pct.) og er steget 16 pct. siden 1990, men har været faldende siden 2006. Drab eller forsøg på drab lå i 2013 på 206 anmeldelser og i 1990 på 234. I 2013 var der i alt 41 fuldbyrdede drab. Siden 1990 har antallet af drab eller forsøg på drab samlet ligget mellem 180-260. Seksualforbrydelser Seksualforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt i sidste halvdel af 1960'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografiloven, og har siden ligget fast på 2-3.000 anmeldelser årligt med en svagt stigende tendens. Antallet toppede i 2004 og faldt frem til 2009. Fra 2009 til 2010 var der en kraftig stigning på 18 pct., hovedsagelig som følge af flere blufærdighedskrænkelser. I 2013 blev der anmeldt 2.500 seksualforbrydelser, hvilket er lidt lavere end i de tre forudgående år. Over halvdelen af anmeldelserne drejer sig i dag om blufærdighedskrænkelser (57 pct.), mens voldtægt udgør 14 pct. Regionale forskelle i anmeldelsestallet flest i byer og byområder De anmeldte straffelovsovertrædelser fordeler sig ikke jævnt over landet. Anmeldelserne er koncentreret omkring de store og større byer og byområder, mens landkommunerne ligger lavt eksklusive enkelte kommuner med store sommerhusområder. Byer og byområder har både mange ejendoms- og voldsforbrydelser, mens sommerhusområderne mest tegner sig for indbrud og tyverier. Sigtelsesprocent varierer med lovovertrædelse I under en femtedel af de 450-500.000 årlige anmeldelser rejses der sigtelse mod en eller flere personer i 2013 gjaldt det for 19 pct. af anmeldelserne. Men sigtelsesprocenten varierer efter forbrydelsens alvorlighed eller art. Således blev der gennemsnitligt rejst sigtelse over for 72 pct. af seksualforbrydelserne og for 76 pct. af voldsforbrydelserne i 2013, men kun over for 15 pct. af ejendomsforbrydelserne. Statistisk Årbog 2014 73
Figur 24 Anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere. 2013 110 - + 90-109 70-89 50-69 0-49 Geodatastyrelsen www.statistikbanken.dk/straf22, bef607 og folk1 Strafferetlige afgørelser På baggrund af de anmeldelser, hvor politiet har rejst sigtelser, og efterforskningen er afsluttet, samt overtrædelser af færdselsloven, blev der i 2012 truffet 226.300 strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde eller frihedsstraf, men også tiltale undladt eller frifindelse. Udsving i det årlige antal af strafferetlige afgørelser skyldes primært varierende antal registrerede overtrædelser af færdselsloven (specielt hastighedsovertrædelser), mens fx straffelovsovertrædelser ligger mere konstant. 53.900 afgørelser angik i 2012 straffeloven, 120.900 færdselsloven og 51.500 særlove (fx lov om euforiserende stoffer, politivedtægten, miljøloven, våbenloven eller dyreværnsloven). De i alt 226.300 afgørelser i 2012 omfattede 329.900 kriminelle forhold eller sigtelser, der var begået af omtrent 170.000 forskellige personer. Dvs. flere personer har modtaget mere end én afgørelse i løbet af året, ligesom nogle afgørelser omfatter mere end ét forhold. Hovedparten af afgørelserne ender i bøder Af de 226.300 afgørelser i 2012 var langt de fleste (ca. 181.800) bødeafgørelser, hvoraf to tredjedele hidrørte fra færdselslovsovertrædelser. 22.900 afgørelser var frihedsstraffe (fængsel), og de resterende 21.600 afgørelser omfatter tiltale undladt, tiltalefrafald eller frifindelse. Lidt over halvdelen (12.300) af frihedsstraffene var i 2012 ubetingede frihedsstraffe. 74 Statistisk Årbog 2014
Figur 25 Strafferetlige afgørelser 250 225 200 175 150 125 100 75 50 25 0 Tusinde Frihedsstraf Bødestraf Afgørelser i alt 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 www.statistikbanken.dk/straf4 og straf44 Flest mandlige lovovertrædere Ca. 80 pct. af de strafferetlige afgørelser har i de senere år angået mænd og lidt under 20 pct. kvinder. Kvindernes andel er hermed dobbelt så stor som i 1980, hvor 9 pct. af afgørelserne angik kvinder. Kvindernes andel af afgørelserne inden for straffeloven er i samme periode steget fra 15 til 19 pct. og fra 6 til 22 pct. inden for færdselsloven. En mindre del af afgørelserne (2-3 pct.) er rettet mod virksomheder (fx overtrædelser af færdselsloven eller miljølove). Et stigende antal kvinder dømmes for vold Antallet af kvinder med voldsdomme er firedoblet siden 1990 fra 329 til 1.261 i 2012 Stigningen er størst for kvinder i aldersgruppen 15-19 år, hvor antallet siden 1990 næsten er syvdoblet. Specielt er det overtrædelser som simpel og alvorlig vold, vold mod offentlig myndighed og trusler, der er steget. De 15-19-årige udgjorde 29 pct. af afgørelserne i 2012, og 45 pct. af afgørelserne vedrørte kvinder under 25 år. I forhold til tallet i 1990 bliver seks gange så mange kvinder idømt frihedsstraffe for vold i alt 609 i 2012, hvoraf 26 pct. blev idømt ubetinget frihedsstraf. Men de fleste voldsforbrydelser begås af mænd Gennemsnitalderen for lovovertrædere var i 2012 35 år for mænd og 39 år for kvinder men varierer noget for de forskellige overtrædelser. Lavest ligger gennemsnitsalderen for voldsforbrydere med henholdsvis 31 år og 30 år for mænd og kvinder. 17 pct. af afgørelserne vedr. voldsforbrydelser vedrører unge mænd under 20 år i alt vedrører lidt under 90 pct. af voldsafgørelserne mænd. Gennemsnitsalderen for seksualforbrydere er noget højere og var i 2012 på 37 år. Tilsvarende var gennemsnitsalderen højere for gerningsmænd inden for økonomisk kriminalitet. Gerningsmænd, der havde begået skyldnersvig eller grov skattesvig mv. var i gennemsnit 43 år i 2012. Unge mænd begår oftest ny kriminalitet Næsten halvdelen af de mænd i alderen 15-19 år, der i 2009 blev løsladt fra en afsoning eller havde fået en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse indenfor 2 år. Gennemsnittet for alle mænd er 32 pct. Statistisk Årbog 2014 75
Figur 26 Tilbagefald til kriminalitet (recidiv), mænd. 2009-2011 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Pct. www.statistikbanken.dk/recidiv5 1 gang 2-3 gange 4+ gange 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år + For kvinderne var mønstret det samme, men med meget mindre forskelle: 18 pct. for de 15-19-årige og 15 pct. for gennemsnittet af alle kvinder. De unge mænd begår også kriminaliteten hurtigere. For de unge mænd under 30 år var der således 45 pct., der begik en ny kriminalitet indenfor 6 måneder. Den tilsvarende andel for mænd på 50 år og derover var på 31 pct. Andelen, der begik ny kriminalitet, var højest for personer, der blev løsladt fra afsoning. Her var der tale om 60 pct. Til sammenligning var andelen kun på 26 pct. for de personer, der fik en bødeafgørelse i 2009. Blandt mændene og kvinderne var der hhv. 48 pct. og 65 pct., der kun begik én ny lovovertrædelse indenfor to år. Tilsvarende var der 34 pct. af mændene og 19 pct. af kvinderne, der begik tre eller flere lovovertrædelser. Ofre for straffelovsforbrydelser 88 pct. af ofrene for seksualforbrydelserne i 2013 var kvinder, mens stort set alle overgrebene blev begået af mænd. Mere end en tredjedel af voldsofrene var kvinder, og også her blev langt hovedparten af forbrydelserne begået af mænd. Gennemsnitsalderen for de kvindelige ofre for seksualforbrydelser lå på 20 år, og 14 pct. var under ti år. Ofrene for vold var gennemsnitligt noget ældre: 32 år for mænd og 33 år for kvinder i 2013. 3 pct. af voldsofrene var under ti år, og mindre end 1 pct. var over 70 år. 76 Statistisk Årbog 2014
Figur 27 Ofre for personfarlig kriminalitet. 2013 35 Tusinde Mænd Kvinder 30 25 20 15 10 5 0 Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser www.statistikbanken.dk/straf5 Statistisk Årbog 2014 77
Tabel 55 Personer fordelt efter familiens velfærd. 2012 0-15 år 16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år + I alt Hvor let er det for familien at få pengene til at slå til? pct. I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Meget let 13 14 10 16 15 16 19 19 21 16 Let 25 27 26 26 27 27 30 29 34 28 Nogenlunde let 30 26 39 24 29 29 27 32 29 29 Lidt svært 17 18 14 21 16 15 15 14 11 15 Svært eller meget svært 15 15 12 12 13 14 9 6 5 11 Synes familien, at boligudgiften er en byrde? I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Ikke noget problem 50 54 59 55 50 55 66 74 82 61 Noget af en byrde 38 35 29 32 37 34 27 21 15 30 En tung byrde 12 11 11 13 13 11 7 5 3 9 Nye tal offentliggøres oktober 2014 www.statistikbanken.dk/ifv1 og ifv5 Tabel 56 Befolkningens boligsituation 1. januar 1960 1970 1980 1990 2000 2013 2 Beboede boliger 1 475 620 1 796 648 2 000 231 2 245 599 2 414 513 2 597 968 Beboere 4 437 550 4 832 842 4 947 728 5 095 731 5 287 379 5 572 850 Gennemsnitligt antal beboere pr. bolig 3,01 2,69 2,47 2,27 2,19 2,15 Personer pr. bolig 1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 1 beboer 16,0 23,7 27,9 33,5 36,3 38,3 2 beboere 27,4 29,5 31,6 33,0 33,4 33,1 3 beboere 20,9 18,5 16,1 15,1 12,9 11,8 4 beboere 18,9 16,7 16,5 13,4 12,0 11,4 5 eller flere beboere 16,8 11,6 7,9 5,0 5,3 5,4 Boligart I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Husstande i: Stue-, parcel-, række- og kædehuse 45,0 49,5 57,7 59,2 58,8 59,0 Etageboliger og kollegier 55,0 49,0 41,6 39,4 39,3 39,5 Andre boliger - 1,6 0,6 1,4 1,9 1,5 Udlejningsforhold I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Benyttet af ejer 44,9 46,9 54,6 54,2 53,3 50,5 Udlejet 55,1 53,1 44,1 44,2 46,4 48,7 Uoplyst - - 1,3 1,6 0,4 0,8 Installationsforhold: Andel af husstande med fjern- og centralvarme 47,0 84,0 91,3 89,1 92,1 94,1 Andel af husstande med eget bad 45,0 71,3 84,0 89,5 93,9 96,8 1 Ekskl. boliger i døgninstitutioner og sommerhuse. 2 Ny opgørelsesmetode fra 2010. Nye tal offentliggøres maj 2014 antal pct. www.statistikbanken.dk/bol101, bol102 og bol203 78 Statistisk Årbog 2014
Tabel 57 Boliger fordelt efter art, værelser m.m. 2013 1. januar Boligens art Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Øvrige stuehuse kæde- og boliger boliger boliger dobbelthus Boliger i alt antal boliger Boliger i alt 1 210 770 399 538 1 069 017 38 863 44 256 2 762 444 Antal værelser 1 : 1 værelse 1 053 15 622 88 390 26 935 4 073 136 073 2 værelser 20 024 79 155 370 773 4 488 4 757 479 197 3 værelser 126 515 112 562 339 068 633 7 655 586 433 4 værelser 337 569 124 558 151 148 58 8 071 621 404 5 værelser eller flere 668 859 47 525 43 361 141 9 581 769 467 Uoplyst 24 2 3-5 365 5 394 Bolig areal: 0-49 m 2 2 610 15 377 121 892 34 854 6 624 181 357 50-99 m 2 144 644 246 964 778 283 3 618 18 914 1 192 423 100-149 m 2 550 582 124 862 145 298 115 8 065 828 922 150-174 m 2 235 115 7 796 12 480 40 1 349 256 780 175 m 2 + 277 817 4 539 11 062 236 2 589 296 243 Uoplyst 2-2 - 6 715 6 719 Opførelsesperiode Før 1900 125 155 17 348 105 546 1 180 3 414 252 643 1900-1919 122 409 12 568 135 737 1 029 3 280 275 023 1920-1929 71 386 5 163 59 813 485 1 320 138 167 1930-1939 85 602 4 798 129 588 884 1 719 222 591 1940-1949 52 033 13 564 79 548 896 1 209 147 250 1950-1959 101 323 23 752 109 178 2 338 2 522 239 113 1960-1969 212 466 31 915 141 918 8 950 7 015 402 264 1970-1979 244 581 66 235 120 933 10 659 8 750 451 158 1980-1989 77 550 105 210 59 091 2 608 3 341 247 800 1990-1999 37 307 51 108 51 556 4 097 2 296 146 364 2000-2004 26 712 29 161 25 457 1 769 1 907 85 006 2005-2009 41 003 31 660 39 302 3 046 2 355 117 366 2010-2012 13 087 6 968 11 271 922 851 33 099 Uoplyst 156 88 79-4 277 4 600 Ejerforhold Privatperson inkl. I/S 1 165 743 161 246 298 060 649 29 046 1 654 744 Alment boligselskab 9 565 143 060 386 499 8 889 2 412 550 425 Private andelsboligforeninger 8 805 46 993 150 376 328 326 206 828 Offentlig myndighed 3 217 19 249 32 019 2 101 4 865 61 451 Andet / Uoplyst 23 440 28 990 202 063 26 896 7 607 288 996 Udlejningsforhold 1 Beboet af ejer 1 043 598 130 131 118 466 8 20 305 1 312 508 Beboet af lejer 108 629 247 743 866 176 31 214 10 714 1 264 476 Uoplyst 1 817 1 550 8 101 1 033 8 483 20 984 Installationsforhold 1 Toilet, centralvarme og bad 1 123 761 374 556 939 078 28 135 28 787 2 494 317 Toilet, centralvarme uden bad 13 049 2 541 38 214 57 1 581 55 442 Toilet, bad uden centralvarme 13 226 1 467 2 127 8 1 947 18 775 Toilet uden centralvarme og bad 1 340 149 345-268 2 102 Uden Toilet 2 563 630 12 536 4 055 1 538 21 322 Uoplyst 105 81 443-5 381 6 010 1 Beboede boliger. Nye tal offentliggøres maj 2014 www.statistikbanken.dk/bol101, bol102 og bol103 Statistisk Årbog 2014 79
Tabel 58 Boliger, husstande og personer fordelt efter boligens art. 2013 1. januar Boliger Husstande (beboede boliger) Personer Gns. antal personer pr. husstand antal I alt 2 762 444 2 597 968 5 572 850 2,15 Parcel- og stuehuse 1 210 770 1 154 044 3 011 155 2,61 Række-, kæde- og dobbelthuse 399 538 379 424 721 312 1,90 Etageboliger 1 069 017 992 743 1 718 182 1,73 Kollegieboliger 38 863 32 255 42 289 1,31 Boliger i døgninstitutioner 5 366 5 366 14 136 2,63 Fritidshuse 19 501 19 501 33 226 1,70 Øvrige boliger 19 389 14 635 32 550 2,22 Nye tal offentliggøres maj 2014 www.statistikbanken.dk/bol101 og bol201 Tabel 59 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation. 2013 1. januar Fjernvarme Olie Centralvarme fra eget anlæg med Natur gas Andet el. uoplyst I alt Ovne, elovne og elpaneler Ingen eller uoplyst varmeinstallation I alt antal boliger Beboede boliger i alt 1 631 853 300 141 408 087 104 873 813 101 145 710 7 304 2 597 968 Parcel- og stuehuse 459 646 244 520 258 012 96 683 599 215 94 232 951 1 154 044 Række-, kæde- og dobbelthuse 253 377 16 790 80 534 3 578 100 902 24 703 442 379 424 Etageboliger 880 773 34 600 64 830 2 686 102 116 8 857 997 992 743 Kollegieboliger 28 868 427 2 393 81 2 901 477 9 32 255 Øvrige boliger 9 189 3 804 2 318 1 845 7 967 17 441 4 905 39 502 Nye tal offentliggøres maj 2014 www.statistikbanken.dk/bol102 Tabel 60 Boliger regionalt fordelt efter boligens art. 2013 Boligens art Boliger i alt 1. januar Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegieboliger Øvrige boliger antal boliger Hele landet 1 210 770 399 538 1 069 017 38 863 44 256 2 762 444 Region Hovedstaden 192 786 107 306 524 528 15 941 12 214 852 775 Region Sjælland 217 933 66 942 101 786 3 769 10 657 401 087 Region Syddanmark 320 249 100 335 163 566 7 227 7 546 598 923 Region Midtjylland 312 023 84 867 197 784 9 216 8 451 612 341 Region Nordjylland 167 779 40 088 81 353 2 710 5 388 297 318 Nye tal offentliggøres maj 2014 www.statistikbanken.dk/bol101 80 Statistisk Årbog 2014
Tabel 61 Husstande fordelt efter boligens art. 2013 1. januar Parcel- og stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Boligens art Etageboliger Kollegieboliger Øvrige boliger Beboede boliger i alt Beboet af ejer Heraf Beboet af lejer Husstande i alt 1 154 044 379 424 992 743 32 255 39 502 2 597 968 1 312 508 1 264 476 Heraf med: 0 børn 685 096 280 886 799 993 31 625 34 165 1 831 765 814 998 1 000 247 1 barn 161 718 45 460 104 998 436 2 477 315 089 176 492 136 598 2 børn 219 224 41 340 63 529 166 2 016 326 275 233 619 90 892 3 eller flere børn 88 006 11 738 24 223 28 844 124 839 87 399 36 739 Husstande med enlig mand i alt 132 596 68 383 269 082 14 979 10 911 495 951 164 928 324 299 Heraf med: 0 børn 119 016 64 454 258 932 14 956 10 635 467 993 150 845 310 622 1 barn 9 883 3 040 8 135 20 228 21 306 10 463 10 698 2 børn 3 081 775 1 677 3 40 5 576 3 072 2 465 3 eller flere børn 616 114 338-8 1 076 548 514 Husstande med enlig kvinde i alt 132 554 145 848 363 408 10 859 9 769 662 438 165 768 490 026 Heraf med: 0 børn 100 529 114 681 294 483 10 692 8 707 529 092 136 088 387 596 1 barn 14 099 16 658 41 478 134 574 72 943 14 977 57 316 2 børn 13 321 11 703 20 989 27 374 46 414 11 742 34 242 3 eller flere børn 4 605 2 806 6 458 6 114 13 989 2 961 10 872 Husstande med ægtepar i alt 670 898 114 663 150 330 441 12 386 948 718 747 356 197 799 Heraf med: 0 børn 354 871 72 207 85 161 238 9 911 522 388 403 673 117 124 1 barn 91 484 14 957 26 254 127 896 133 718 102 304 30 768 2 børn 158 626 20 935 26 309 65 1 113 207 048 173 401 32 698 3 eller flere børn 65 917 6 564 12 606 11 466 85 564 67 978 17 209 Øvrige husstande med par i alt 135 178 35 345 124 085 2 813 2 988 300 409 146 347 151 727 Heraf med: 0 børn 61 099 19 140 90 607 2 616 2 112 175 574 70 656 103 339 1 barn 32 131 8 398 20 782 130 473 61 914 34 076 27 413 2 børn 32 122 6 298 10 103 59 294 48 876 32 735 15 891 3 eller flere børn 9 826 1 509 2 593 8 109 14 045 8 880 5 084 Andre husstandstyper i alt 82 818 15 185 85 838 3 163 3 448 190 452 88 109 100 625 Heraf med: 0 børn 49 581 10 404 70 810 3 123 2 800 136 718 53 736 81 566 1 barn 14 121 2 407 8 349 25 306 25 208 14 672 10 403 2 børn 12 074 1 629 4 451 12 195 18 361 12 669 5 596 3 eller flere børn 7 042 745 2 228 3 147 10 165 7 032 3 060 Anm.: Tabellen omfatter kun husstande med oplyst boligforhold. Boligforhold oplyst for husstande og personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR. Børn er defineret som ugifte, barnløse personer under 25 år, der bor på samme adresse som en af deres forældre. Nye tal offentliggøres maj 2014 www.statistikbanken.dk/bol104 Statistisk Årbog 2014 81
Tabel 62 Udlejede boliger fordelt efter forskellige kriterier. 2013 Med installationsmangler Uden installationsmangler I alt 1. januar Region Hovedstaden Øvrige regioner Hele landet Region Hovedstaden Øvrige regioner Hele landet Region Hovedstaden Øvrige regioner Hele landet antal udlejede boliger (tusinde) I alt udlejede boliger 33,7 29,4 63,2 468,5 732,8 1 201,3 502,2 762,3 1 264,5 Boligens art: Enfamilie-, parcel- og stuehuse 0,8 4,8 5,7 11,4 91,5 103,0 12,2 96,4 108,6 Række-, kæde- og dobbelthuse 0,8 2,0 2,8 50,2 194,7 244,9 51,0 196,8 247,7 Etageboliger 30,2 19,5 49,7 392,2 424,3 816,5 422,4 443,8 866,2 Kollegiboliger 1,5 2,4 3,9 12,6 14,8 27,4 14,1 17,1 31,2 Øvrige boliger 0,4 0,7 1,2 2,1 7,4 9,6 2,6 8,1 10,7 Bolig areal: 0-49 m 2 8,2 10,1 18,3 49,3 68,3 117,6 57,5 78,4 136,0 50-99 m 2 22,5 16,0 38,5 340,2 506,3 846,5 362,7 522,3 885,0 100-149 m 2 2,6 2,7 5,3 66,2 125,4 191,5 68,8 128,0 196,8 150-174 m 2 0,2 0,3 0,5 6,1 13,5 19,6 6,3 13,8 20,1 175 m 2 + 0,2 0,3 0,5 6,7 19,3 26,0 6,9 19,6 26,5 Ejerforhold: Privatpersoner inkl. I/S 5,1 15,0 20,1 61,0 169,3 230,3 66,1 184,3 250,4 Almene boligselskaber 2,5 2,8 5,2 195,7 324,1 519,9 198,2 326,9 525,1 A/S, APS og andre selskaber 4,3 7,2 11,5 50,0 110,8 160,8 54,2 118,0 172,2 Private andelsboligforeninger 15,9 0,8 16,7 117,4 65,4 182,7 133,3 66,2 199,5 Offentlig myndighed 1,7 1,5 3,1 10,2 32,2 42,3 11,8 33,6 45,5 Andet eller uoplyst 4,3 2,2 6,5 34,3 31,0 65,3 38,6 33,2 71,8 Opførelsesperiode: Opført før år 1900 10,2 5,8 16,0 40,7 48,9 89,6 50,9 54,7 105,5 1900-1919 9,5 7,6 17,1 46,4 61,2 107,7 55,9 68,9 124,8 1920-1929 5,4 3,0 8,5 26,9 23,8 50,7 32,3 26,8 59,1 1930-1939 3,0 3,9 6,9 61,5 42,5 104,0 64,5 46,4 110,9 1940-1949 2,8 2,8 5,6 37,8 39,7 77,5 40,6 42,5 83,1 1950-1959 1,2 2,0 3,2 54,6 66,5 121,1 55,8 68,5 124,3 1960-1969 0,6 1,8 2,3 62,1 90,7 152,8 62,7 92,5 155,1 1970-1979 0,4 0,6 1,0 56,3 91,4 147,7 56,7 92,0 148,7 1980-1989 0,3 0,9 1,2 31,1 103,4 134,6 31,4 104,3 135,7 1990-1999 0,1 0,5 0,6 23,7 75,0 98,7 23,8 75,5 99,4 2000-2004 0,2 0,1 0,3 7,4 40,3 47,8 7,6 40,4 48,0 2005-2009 0,1 0,2 0,3 16,2 38,4 54,6 16,3 38,5 54,8 2010-2012 0,0 0,3 0,3 3,7 10,9 14,6 3,7 11,2 14,9 Nye tal offentliggøres maj 2013 www.statistikbanken.dk/bol101 82 Statistisk Årbog 2014