Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så de føles som spaghetti. En behagelig, blød kvindestemme taler ud i rummet gennem en højtaler. Eleverne ligger på lilla tæpper på gulvet med lukkede øjne. De er midt i en meditationsøvelse, og den kvindelige stemme har gået fra én kropsdel til den næste hver gang med opfordringen om at slappe kropsdelen af. Øvelsen kaldes for mindfulness og er indledningen til et forløb, der følges op af teaterforum, hvor eleverne iscenesætter spil med konflikter, som de selv går ind og løser. Vi starter med mindfulness for at få eleverne til at løsne op følelsesmæssigt. Den afslappende meditation stimulerer deres evne til at føle nærvær og fuld opmærksomhed på det, der er lige nu, forklarer LKT-vejleder Bolette Giersing Gaarn, der sammen med konfliktmægler Anders van Amerongen har stået for holdet under featureugen. Side 1
På Smartboardet ses et stort billede af konflikttrappen med 7 trin, der illustrerer, hvordan en konflikt eskalerer negativt. De 7 trin er: 1. Uoverensstemmelse (Vi vil ikke det samme) 2. Personificering (Det er din skyld) 3. Problemet vokser (Der er meget i vejen, og det er ikke første gang) 4. Samtalen opgives (Det nytter jo ikke noget) 5. Fjendebilleder: (De er dårlige mennesker) 6. Åben fjendtlighed (At skade hinanden) 7. Polarisering (Lad os komme væk) Kampen om duksetjansen Eleverne på holdet er ivrige efter stille op til forumspil. Forumspil er en form for rollespil, hvor eleverne ved, hvad der skal ske, men ikke nødvendigvis har planlagt replikkerne, forklarer Anders De er nået til en konflikt mellem tre piger om, hvem der skal tage duksetjansen. En konfliktoptrapper, en medløber og et offer spiller rollerne. Konfliktoptrapper: Du kan godt tage duksetjansen. Offer: Jeg skal til svømning. Konfliktoptrapper: Så smadrer vi dig Medløber: Gulvet skal være så rent, at vi skal kunne se dit spejlbillede. Medløber stiller sig hen foran døren. Konfliktoptrapper til medløber: Kom. Konfliktoptrapperen skubber ofret, der falder ned på gulvet. Hun går sammen med medløberen. Scenen tages nu om - denne gang med en løsning af konflikten. Konfliktoptrapper:: Du kan tage duksetjansen Offer: Jeg skal til svømning. Alberte, én af eleverne, der er tilskuer, går på scenen og erstatter Amalie som ny medløber. Ny medløber: Ej, vi kan da godt tage den. Konfliktoptrapper: Nej, det kan vi ikke. Vi skal til basket. Ny medløber: Hvis du ikke bliver, så gør jeg det bare. Konfliktoptrapperen går. Medløberen hjælper ofret med at feje. Det er almindeligt, at det er medløberen, der skiftes ud i forumspillet. Side 2
Når det er medløberen, man går ind og skifter med i forumspillene, er det fordi de to konfliktende næsten altid står helt skarpt overfor hinanden. Der skal et andet input til for at stoppe konflikten. Det gælder i konfliktsituationer, men så sandelig også i mobning., der defineres som en gruppes længerevarende systematiske drillerier og følelsesmæssige overgreb på en person. Vi går ikke ind og kigger specifikt på den, der bliver mobbet eller mobber. Vi arbejder med dynamikken i gruppen, sådan at det er alle dem udenom som faktisk skal være med til at stoppe det. Og hvis ikke man mobiliserer medløberne: det tavse flertal, dem, der kigger på uden at sige noget, er det næsten umuligt at gøre noget ved mobning i en klasse, siger Bolette Sprogets betydning for udviklingen af en konflikt Amalie, Mathilde og Amanda fra holdet fortæller om, hvilken betydning sproget har for udviklingen af en konflikt. Amalie: Det, der medvirker til en konflikt, er, når der bliver talt ulvesprog. Ulvesprog er meget konsekvent. Man bruger ord som altid og aldrig og sætter hinanden i en kasse. Modsat ulvesproget, der også kan karakteriseres ved, at man med ordene angriber på hinanden, findes der det mere forsonende girafsprog. Det kaldes også for ikke voldelig - kommunikation. Giraffen ser tingene fra oven med sin lange hals og er kendetegnet ved at være det dyr, der har det største hjerte. Mathilde: I girafsproget angriber man ikke hinanden, men taler man om følelser og behov. På den måde får man forståelse for hinanden uden at skændes. Side 3
Bolette tilføjer: Vi har det med at sætte hinanden i bås, og det er den voldelige kommunikation også med til. Og det er, hvad enten du siger: Du er dygtig eller du er dum. Der er nogen ting, vi skal leve op til. Hvis man altid har fået at vide, man er dygtig, det er jo heller ikke bare positivt. Fordi hvad er jeg så, hvis jeg ikke er dygtig, er jeg så forkert. Der skal lidt flere facetter i sproget, det er tydeligt. Flytter grænser Hvad er det eleverne lærer gennem forumspil? Bolette: Én af de ting, der sker, når de spiller forumspil er, at de får lov til at spille en anden rolle, end den de plejer at have i gruppen. Hvis man f.eks. plejer at være den, der er meget stille i gruppen, så kan man være den, der indtager den meget aggressive rolle. Eller hvis én, der plejer at være meget fremme i sandalen og måske også lidt aggressiv, spiller den tilbageholdende offerrolle, så kan personen også komme i kontakt med, hvad det er for følelser, der er på spil, når man f.eks. bliver drillet og ens grænser bliver overtrådt. Der kan vi være heldige, at de faktisk kommer ind og mærker det, der sker indeni. Anders: Det kan skabe en forståelse for den anden side af konflikten, at man prøver at spille en anden rolle. Og der er der 3 måder at reagere på, når man er i konflikt og jorden brænder under én. Der er nogen, der går og kan ikke gøre noget. De bliver handlingslammede. Der er nogen, der flygter. Og så er der nogle, der handler og tager kampen op med konflikten. I forhold til vores forumspil arbejder vi med, at alle eleverne får kampreaktionen og går ind og deltager på en måde, hvor de ikke optrapper konflikten, men nedtrapper den og gør det gode. Bolette: Eleverne tør også langt mere, når de ikke spiller sig selv. Det at improvisere kræver koncentration, indlevelse og fantasi. Det kræver, at man tør at give slip. De får virkelig Side 4
afprøvet og flyttet deres grænser. Og ungerne synes, det er sjovt, og det er supervigtigt. Selvfølgelig er der også nogen, der synes, det er meget grænseoverskridende at være med. De kan så få en rolle, hvor de bare er med og er en ekstra mand på holdet og er en rimelig passiv og prøve at mærke sig selv. Det skal differentieres rigtig meget. Nogen skal bare være med og stå og øve sig foran andre, mens andre skal prøve at spille en anden. Hvorfor er det vigtigt, at det lige er eleverne selv, der finder på løsninger, der stopper konflikten? Anders: Vi oplever, at elevernes egne løsningsforslag har en helt anden legitimitet, i forhold til hvis det var Bolette eller jeg, der havde fundet på den. Det preller af på eleverne, hvis det er os, fordi vi er en autoritet. Vi kan komme med nok så mange forbud og påbud. Eleverne skal føle ejerskab. Netop derfor skal de selv finde deres egne løsninger. Drømmer om samarbejde omkring elevmægling i 4-skolesamarbejdet Et personligt mål for Anders og Bolette med at lave forumspil er også at motivere nogle af eleverne på mellemtrinnet til at blive elevmæglere. Bolette: Lige nu har vi på bedding at lave et kursus, og det bliver for 3., 4., 5. og 6., hvor vi snakker om ikke-voldelig kommunikation og konfliktnedtrapning, og forhåbentlig får vi kørt nogle i stilling til at blive elevmæglere. Helt nede i indskolingen kører vi jo med Fri for Mobberi, hvor nogle kører efter den som en manual, og andre kan køre lidt mere frit, fordi de har lidt mere erfaring, så de kan tilføre flere værktøjer. Men tænk hvis man kan lave nogle kurser for forældre. Det ville være godt. For lærerne kommer jo allerede på kurserne. Hvilke kvaliteter skal en elev have for at blive mægler? Anders: Det kræver, eleven er sikker på sig selv og er i stand til at følge mæglingen meget stringent. Der er nogle spørgsmål, man skal ind og stille, og det er vigtigt man kan anerkende folk i deres følelser f.eks. uden at sympatisere eller overtage de konfliktende parters følelser. Mægleren skal være den her neutrale instans som skaber kommunikation mellem to konfliktende parter. Som mægler er det også vigtigt, at man kan holde den afstand og ikke går ind og dømmer og kan være en god lytter og kunne reflektere. Normalt bliver eleverne uddannet som mæglere i 5. eller 6. klasse og når de så skal til at virke, mister skolen dem til Højdevangens skole Bolette: Vores drøm er at få det op at køre i 4-skolesamarbejdet. Alle basisskoler laver jo konflikthåndtering og uddanner elevmæglere, som de så kan få fornøjelse af ovre på Højdevangen. Når vi så har brug for store mæglere, så kunne det være fantastisk, hvis de kunne sende nogle af dem over, når vi har nogle konflikter. Se billeder her Side 5