Indledning Århus MiljøCenter og BatteriCube har i efteråret gennemført en mimianalyse af borgernes informationskilder og holdbarheden af informationskilder i Randers Kommune. Baggrunden for valget af Randers Kommune er at Randers Kommune i forvejen har et meget veludviklet koncept med en informationsfolder der udsendes til kommunens husstande hvert år. Formålet er derfor på ikke videnskabelig vis at få et fingerpeg om denne informationskildes virkning og holdbarhed i de enkelte husstande. Samtidig har vi benyttet lejligheden til at få et fingerpeg omkring borgernes viden omkring alternativ informationskilder Randers kommunes hjemmeside, samt et fingerpeg omkring borgernes viden omkring håndtering af brugte batterier, og hvilke ordninger de rent faktisk gør brug af. Undersøgelsen er gennemført ved opringning til statistisk udvalgte borgere i kommunen, omfattende bykvarterer, landdistrikter, samt forstæder og mindre bysamfund der er repræsenteret forholdsmæssigt i forhold til byens samlede sammensætning. Der er sat et mål om respondenter der har givet tilbagemelding, og der er i forbindelse med undersøgelsen rettet telefonisk henvendelse til i alt 236 husstande. En stor del af de adspurgte husstande har der ikke været nogen at træffe, eller det har været mindre børn der ikke har turdet besvare spørgsmålene. Enkelte har afvist at svare med forskellige begrundelser, men generelt har der været en positiv holdning til at besvare spørgsmålene.
Spørgeramme De enkelte husstand er blevet stillet 4 hurtige spørgsmål, og undersøgelsen har taget under 5 minutter for den enkelte husstand. Spørgsmålene var: Hvad gør husstanden med brugte batterier Kender det affaldshæfte som Randers Kommune udsender en gang om året Har I gemt hæftet således at I kan finde det i dag Kender I Randers Kommunes hjemmeside med oplysninger omkring affald Spørgsmålet omkring håndteringen af de brugte batterier er blevet stillet som åbent spørgsmål, og er efterfølgende blevet kategoriseret i følgende svarmuligheder Pose på affaldsspanden Afleveres på arbejdsplads Afleveres til Miljøbil Afleveres Genbugsstation Afleveres i Forretninger Lille papkasse (battericube) Ved ikke Har ikke batterier Andet De øvrige spørgsmål har typisk fungeret som ja/nej spørgsmål
Resultater Borgernes håndtering af brugte batterier Nedenstående figur viser fordelingen af de besvarelse der kom ind omkring borgernes håndtering af de brugte batterier Figur 1. Håndtering af brugte batterier Pose på spanden 3% 8% 5% 1% 3% 34% på arbejdsplads Miljøbil Genbugsstation 26% Forretning % % Lille papkasse (battericube) Ved ikke Har ikke batterier Andet Som det fremgår, er aflevering i pladspose oven på affaldsbeholderen sammen med aflevering på genbrugsstation langt de mest anvendte, og dækker således % af indsamlingen Bemærkelsesværdigt er også at ved ikke kun udgør 3% samt at 1% bare ikke har batterier. Selv hvis de % under andet dækker over folk der smider de brugte batterier i dagrenovationen, betyder det alligevel at over 85% af kommunens borgere ved hvad de skal gøre med de brugte batterier. Dette stemmer ikke overens med at 2/3 af de brugte batterier på landsplan alligevel ender i dagrenovationen. Dette antyder at det ikke alene er information der skal til for at ændre indsamlingsfrekvensen på brugte batterier. Der skal ske en adfærdsændring, og eventuelt skal der iværksættes indsamlingsmetoder der inde i husstanden går håndteringen af de brugte batterier lige så let som at smide dem i dagrenovationsbeholderen.
Kendskab til Randers Kommunes affaldsfolder Der blev spurgt om hvorvidt den person i husstanden man fik fat i i telefonen, endte til det affaldshæfte som Randers Kommune udsender til alle husstande 1 gang om året. Resultatet viste at en meget står del af kommunens brogere kendte til folderen, som det ses af nedenstående figur 2 Figur 2. Kendskab til Randers Kommunes affaldsfolder 8 Kender affaldshæfte Kender ikke affaldshæfte Ikke mindre end 76% angav at kende til folderen, hvilket må siges at være et betydeligt antal. Dette er efter alt at dømme resultatet af at man har udsendt en relativ ensartet folder som er blevet brugt i husstandene igennem mange år Figur 3. Gemmeværdi af den uddelte affaldsfolder Gemt affaldshæfte Ikke gemt affaldshæfte
Af ovenstående figur 3 fremgår, at selv om gemmeværdien af de udsendte affaldsfoldere ligger noget under kendskabsniveauet, er der alligevel en meget høj andel der gemmer folderen. At 35% af husstandene op mod ¾ år efter udlevereingen stadig har folderen liggende, må siges at være yderst tilfredsstillende. Kendskab til alternative informationskilder: Endelig blev borgerne spurgt omkring kendskabet til alternative informationskilder, i form af Randers Kommunes hjemmeside omkring affaldsindsamling. Her blev lagt vægt på at det kun drejede sig omkring information omkring affaldsindsamlingen! Figur 4 Kendskabet til Randers Kommunes hjemmeside omkring affaldsindsamling Serie1 Kender hjemmeside Kender ikke hjemmeside Her var det kun beskedne 38% der kendte til kommunens hjemmeside, hvilket må siges at være relativt begrænset. Flere steder blev det dog også fremhævet, at der ikke var behov for det, da man jo havde informationerne i affaldshæftet. Men kan dog sige at det ville være en fordel at have flere der aktivt søgte de dynamiske informationer på kommunens hjemmeside, da men således kunne være mere aktiv med informationer, og informere omkring opståede forhold så som vinter problemer med mere.