Styrket social balance i Værebro Park Kortlægning af aktører og indsatser

Styrket social balance i Værebro Park Kortlægning af aktører og indsatser Udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret 19. september 2012

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Karakteristik af Værebro Park område, bebyggelse og institutioner... 5 2.1 Introduktion til Værebro Park... 5 2.2 Styrker og udfordringer i Værebro Park... 8 2.3 Vejen frem: En styrket social balance?... 11 3. Indsatsen for at styrke den sociale balance i Værebro Park... 13 3.1 Aktører og indsatsområder i Værebro Park... 13 3.2 Børn, unge og familie... 14 3.3 Beskæftigelse, uddannelse og erhverv... 20 3.4 Kultur og fritid... 22 3.5 Sundhed og udsatte grupper... 24 3.6 Fysiske rammer... 27 3.7 Imagearbejde og kommunikation... 30 3.8 Brug af udlejningsredskaber... 30 3.9 Samarbejde og koordinering... 33 4. Sammenfatning og videre proces... 36 4.1 Sammenfatning... 36 4.2 Forslag til videre proces... 36 Bilag 1: Projektorganisering for projekt Styrket social balance i Værebro... 38 Bilag 2: Aktører der har bidraget til kortlægningen... 39 J. nr. 00.15.00P22 2

1. Indledning På Økonomiudvalgets møde d. 27. april 2012 blev det besluttet at igangsætte et tværgående projekt med det formål at undersøge og komme med forslag til, hvordan den sociale balance i bebyggelsen Værebro Park og de omkringliggende institutioner og tilbud kan styrkes. Baggrunden for projektet er beslutningsnote 10 i Budget 2012, af hvilken det fremgår, at: Det undersøges, hvordan der kan gøres en ekstra indsats for at tiltrække børn til Værebro skole. Mulighederne for at skabe en bedre balance i beboersammensætningen i Værebro Park afdækkes ved at undersøge mulighederne for ændringer i reglerne og ansvaret for boliganvisningen. Beboerne i Værebro-området og særligt børnene og de unge skal mødes af alsidige fritids- og kommunale tilbud, hvor der arbejdes aktivt for at skabe en god balance i den sociale sammensætning. Behovet og mulighederne for omlægninger af tilbuddene i området undersøges. Udfordringerne og indsatsen i bebyggelsen Værebro Park og de omkringliggende institutioner og tilbud er et hovedtema i den indgåede budgetaftale for 2013-2016, hvor der afsættes en pulje på i alt 18,1 mio. kr. til at sikre, at Værebro Park og Høje Gladsaxe er attraktive områder at bo og vokse op i. Puljen finansieres bl.a. af de 11,1 mio. kr. fra Økonomi- og Indenrigsministeriets sociale særtilskudspulje, som kommunen modtager i 2013. Puljen er fortrinsvis til anvendelse i Værebro-området, og den nærmere anvendelse af midlerne prioriteres af budgetforligpartierne. Nærværende projekt er forankret i Gladsaxe Kommune med kommunaldirektøren som projektejer. I styregruppen for projektet indgår repræsentanter for alle kommunens forvaltninger og centre, jf. bilag 1. Første fase i projektet afsluttes med denne kortlægning, der beskriver den massive indsats, der allerede pågår for at styrke den sociale balance i området Værebro Park med tilhørende institutioner og tilbud. Formålet med kortlægningen er at tilvejebringe: En indledende forståelse af de styrker og udfordringer, der kendetegner Værebro Park, og som er bestemmende for, hvordan den fortsatte indsats i Værebro Park skal tilrettelægges. Et systematisk overblik over de forskellige aktører, der er involveret i arbejdet med at styrke den sociale balance i Værebro Park, og de indsatser som disse aktører har iværksat eller påtænker at igangsætte og som kan forventes at bidrage til at styrke den sociale balance i Værebro Park. Kortlægningen omfatter indsatser iværksat af såvel Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskabs afdeling Værebro Park som af de mange andre aktører, der er aktive i området. Ligeledes beskriver kortlægningen såvel centralt som lokalt initierede indsatser. Rapporten er struktureret som følger: I kapitel 2 gives en indledende karakteristik af området Værebro, det almene boligbyggeri Værebro Park og de omkringliggende institutioner og tilbud. Kapitlet går også tættere på de styrker og udfordringer, der kendetegner området i dag, og ser nærmere på begrebet social balance og målsætningen om at styrke den sociale balance i Værebro Park. I kapitel 3 foretages en tematisk skitsering af de eksisterende og planlagte indsatser J. nr. 00.15.00P22 3

for at styrke den sociale balance. Endelig præsenteres i kapitel 4 en række perspektiver for det videre arbejde i Værebro Park og de omkringliggende institutioner og tilbud. J. nr. 00.15.00P22 4

2. Karakteristik af Værebro Park område, bebyggelse og institutioner Området Værebro afgrænses geografisk af Ring 4 mod nord, Hillerød-motorvejen mod øst, Værebrovej, Smørmosen og Fedtmosen mod syd og kommunegrænsen til Herlev mod vest. Værebro skæres over af en blind vej, der løber fra syd til nord midt igennem området. Vest for vejen ligger et parcelhus- og villakvarter, der består af lave ejerboliger. Øst for vejen ligger det almennyttige boligområde Værebro Park samt områdets skole, SFO, dagtilbud og en række øvrige tilbud. Figur 4.1: Området Værebro I dette kapitel gives en indledende karakteristik af bebyggelsen Værebro Park og de institutioner, der ligger i tilknytning til bebyggelsen.1 Herefter skitseres de styrker og især udfordringer, der ifølge en række aktører i området kendetegner Værebro Park i dag, og endelig beskrives det, hvordan målsætningen om en styrket social balance kan bidrage til at gøre Værebro Park til et mere attraktivt sted at bo og vokse op. 2.1 Introduktion til Værebro Park 2.1.1 Bebyggelsen Værebro Park Bebyggelsen Værebro Park ejes af Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og er opført i 1967 som otte etagehuse i letbeton i hhv. fire og otte etager. Udover selve boligbyggeriet hører der til 1 Af hensyn til klarheden i kortlægningen anvendes benævnelsen Værebro Park i dokumentet gennemgående om det område, der løber øst for den blinde vej igennem Værebro og som rummer både bebyggelsen Værebro Park og de friarealer, institutioner og tilbud, der ligger i forbindelse hermed. Områdets almennyttige boligbyggeri benævnes bebyggelsen Værebro Park, mens benævnelserne Værebro og Værebro-området benyttes om det indledningsvist afgrænsede område, der rummer både almennyttigt byggeri, villakvarterer samt institutioner og tilbud. J. nr. 00.15.00P22 5

bebyggelsen legepladser, boldbaner, klublokaler, selskabslokaler, aula, fællesvaskeri og butikscenter med bl.a. restaurant, pub, læge, tandlæge, frisør, bibliotek og supermarked. Figur 2.2: Bebyggelsen Værebro Park Bebyggelsen består af 1345 boliger, hvoraf ca. halvdelen er to- og treværelseslejligheder, en tredjedel er fire- og femværelseslejligheder, og de resterende er étværelsesboliger. 2 Der bor ca. 2.700 beboere i bebyggelsen. Beboernes demografiske profil adskiller sig på en række punkter fra den demografiske profil for Gladsaxe Kommune som helhed. Gennemsnitsalderen er lavere, andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, er høj, og relativt mange beboere er enlige med børn. Ud over den demografiske skævhed er beboersammensætningen i bebyggelsen Værebro Park også præget af social skævhed set i forhold til den sociale profil i kommunen som helhed. Beboerne i Værebro Park er i mindre grad end kommunens øvrige borgere i beskæftigelse, de har lavere indkomster og er generelt dårligere uddannede, jf. tabel 2.1. Herudover er sociale problemstillinger knyttet til misbrug og psykisk sygdom overrepræsenteret i Værebro Park set i forhold til kommunen som helhed. Tabel 2.1: Beboersammensætning i Værebro Park hhv. Gladsaxe Kommune Beskrivelse Værebro Park Gladsaxe Kommune Andel af beboere under 30 år 45,2 % 37,1 % Andel af personer der er enlige forsørgere med hjemmeboende børn 13,8 % 7,6 % Andel af personer der er indvandrere eller efterkommere 47,0 % 15,0 % Andel af personer med årlig bruttoindkomst under 200.000 kr. (over 15 år) 50,9 % 37,9 % Andel af personer i beskæftigelse (16-64 år) 51,4 % 60,9 % Andel af personer på førtidspension (16-64 år) 10,8 % 5,8 % Andel af personer uden uddannelse ud over folkeskole (over 16 år) 51,4 % 31,7 % Andel af personer der modtager 85-støtte 3 0,5 % 0,2 % Kilde: KÅS nøgletal fra 2011, Danmarks Statistik (nyeste tilgængelige tal er anvendt) At Værebro Park er et område, der huser en relativt høj andel af ressourcesvage borgere er ikke noget nyt forhold. Som tabel 2.2 viser, kan der ikke inden for det seneste årti konstateres nogen 2 Bebyggelsen Værebro Parks 1345 udlejningsboliger er fordelt på 205 etværelsesboliger, 333 toværelsesboliger, 320 treværelsesboliger, 417 fireværelsesboliger og 70 femværelsesboliger. 3 Efter Lov om Social Service har personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger ret til hjælp, omsorg eller støtte i henhold til servicelovens 85. Pt. er 13 ud af de i alt 138 personer, der modtager hjælp fra Gladsaxe Kommune i henhold til 85, bosiddende i Værebro Park.. J. nr. 00.15.00P22 6

væsentlig udvikling i sammensætningen af beboere målt på de overordnede demografiske og socioøkonomiske forhold. På ét område er udviklingen dog markant: Mens 22,5 procent af beboerne i Værebro Park for ti år siden var indvandrere eller efterkommere, er tallet steget støt henover det seneste årti for i dag med 47 procent at være mere end fordoblet. Tabel 2.2: Udvikling i beboersammensætningen i Værebro Park Beskrivelse 10 år 5 år I dag siden siden Andel af beboere under 30 år 44,0 % 43,5 % 45,2 % Andel af personer der er enlige forsørgere med hjemmeboende børn - 13,7 % 13,8 % Andel af personer der er indvandrere eller efterkommere 22,5 % 39,3 % 47,0 % Andel af personer med årlig bruttoindkomst <200.000 kr. (over 15 år) - 61,8 % 50,9 % Andel af personer i beskæftigelse (16-64 år) - 52,3 % 51,4 % Kilde: KÅS nøgletal fra 2011, 2006 og 2001, Danmarks Statistik 2.1.2 Skovbrynet Skole og SFO Skovbrynet Skole (tidligere Værebro Skole) og den integrerede SFO ligger midt i Værebro, med bebyggelsen Værebro Park beliggende umiddelbart øst for skolen og Værebros villakvarter placeret vest for skolen. Skolen har ca. 350 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. I 2011 kom ca. 72 procent af skolens elever fra bebyggelsen Værebro Park, 25 procent var fra de omkringliggende villakvarterer, og 2 procent af eleverne kom fra andre distrikter eller kommuner. 4 Elevsammensætningen afspejler således ikke overraskende i vid udstrækning beboersammensætningen i Værebro Park. Elevsammensætningen på Skovbrynet Skole sammenholdt med Gladsaxe Kommune er præsenteret i tabel 2.3 nedenfor. Tabel 2.3: Elevsammensætning på Skovbrynet Skole Beskrivelse Skovbrynet Skole Gladsaxe Kommune Andel af elever, hvor forældre har grundskole som højeste uddannelse 23 % 9 % Andel af elever, hvor forældre er udenfor arbejdsstyrken 16 % 8 % Andel af elever der er indvandrere og efterkommere 40 % 16 % Kilde: Danmarks Statistik, oktober 2011 Skovbrynet Skole oplever i dag en udfordring i forhold til at tiltrække børn fra eget distrikt til skolen. Som det fremgår af tabel 2.4 nedenfor valgte kun 44 procent af de i alt ca. 1000 børn i den skolesøgende alder i Værebro skoledistrikt Skovbrynet Skole i 2011, mens 56 procent valgte enten andre folkeskoler i kommunen, privatskoler eller øvrige skoler. Tilslutningsprocenten til Skovbrynet Skole er den laveste i Gladsaxe Kommune. 4 Gladsaxe Kommune: Fakta om Værebro Skole, 2011. J. nr. 00.15.00P22 7

Tabel 2.4: Skolevalg blandt børn i Værebro skoledistrikt 5 Beskrivelse 2008 2011 Skovbrynet Skole 39 % 44 % Øvrige folkeskoler i Gladsaxe 26 % 23 % Privatskoler 23 % 21 % Muslimske privatskoler 2 % 4 % Øvrige skoler 10 % 8 % Kilde: Børne- og Kulturforvaltningen, 2012. 2.1.3 Øvrige institutioner i Værebro Park Ud over Skovbrynet Skole huser Værebro Park også en række andre større institutioner. For områdets mindste børn (0-6 år) har Værebro Park fire børnehuse: Bakken, Poplen, Junibakken og Holmegården 6, der hører til områdeinstitution Skovbrynet. Herudover har området en fritids- og ungdomsklub, Klub Værebro (i daglig tale Byggeren ), for områdets 9-18-årige børn og unge. Såvel børnehuse som fritids- og ungdomsklub rekrutterer primært fra bebyggelsen Værebro Park, og ligesom Skovbrynet Skole og SFO afspejler deres brugersammensætning derfor også i vid udstrækning beboersammensætningen i bebyggelsen. I tabel 2.5 nedenfor præsenteres udvalgte nøgletal for institutionerne. Som tabellen angiver, har Klub Værebro aktuelt 154 indskrevne medlemmer, svarende til 75 procent af de unge i aldersgruppen fra bebyggelsen Værebro Park, hvilket er lidt højere end det kommunale gennemsnit. Tabel 2.5: Antal indskrevne og andel tosprogede 7 børn i Værebro Parks institutioner Beskrivelse Børnehusene Klub Værebro Bakken Poplen Junibakken Fritidsklub Ungdomklub Antal indskrevne børn 50 45 40 56 98 Andel af tosprogede børn 38 % 64 % 50 % Ej opgjort Ej opgjort Kilde: Børne- og Kulturforvaltningen, april 2012 De enkelte institutioner beskrives nærmere i forbindelse i kortlægningens kapitel 3. 2.2 Styrker og udfordringer i Værebro Park Som fysisk område betragtet har Værebro Park og de omkringliggende arealer en række enestående kvaliteter. Området har store, gode og velholdte udearealer, som domineres af udstrakte plæner og store træer, og fra boligområdet er der nem adgang til de attraktive naturområder Smør- og Fedtmosen og Hareskoven og til den højt profilerede, relativt nyopførte Bagsværd 55 Tabellen beskriver skolevalg for børn tilhørende det forhenværende Værebro skoledistrikt, der omfattede Værebro Park, Værebros villakvarter samt villakvarteret beliggende umiddelbart nordvest for Ring 4. 2012-tal på fordelingen af skolebørn i det nye Skovbrynet skoledistrikt er endnu ikke opgjort. 6 Holmegården er under afvikling og lukker den 1. juli 2013, hvorfor den ikke beskrives yderligere i denne kortlægning. 7 Tosprogede børn er defineret som børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, f.eks. ved indskrivning til dagtilbud, lærer dansk. Ved opskrivningen af barnet skal spørgsmål om barnets modersmål og familiens kendskab til og brug af det danske sprog besvares. J. nr. 00.15.00P22 8

Svømmehal, der er placeret i udkanten af bebyggelsen. Tilsvarende er lejlighederne i bebyggelsen Værebro Park forholdsvis store og lyse, og enkelte af dem er nyligt renoverede. Skovbrynet Skole opnår, til trods for en social skævhed i elevsammensætningen, gode resultater for eleverne, er blandt mange af områdets familier kendt som et godt sted at gå i skole, og har en stor elev- og forældreopbakning. 8 Tilsvarende opfattes Værebro Parks fritids- og ungdomsklub, Byggeren, med dets dyrehold og grønne rammer, som en oase blandt områdets børn, unge og forældre. Herudover har bebyggelsen Værebro Park et godt beboerliv, mange ildsjæle, gode organisatoriske rammer i form af Blokråd og beboerklubber, og opbakning til lokale begivenheder, der bidrager til at skabe fællesskab og give området lokal identitet. Et eksempel herpå er den årligt tilbagevendende Grøn Dag, hvor der med stor tilslutning fra en bredt sammensat beboergruppe samles affald på boligselskabets arealer. På trods af disse og andre styrker kæmper Værebro Park med en række problemstillinger, der udgør en trussel mod områdets status som et attraktivt sted at bo og vokse op. Den tiltagende skæve sammensætning af beboere har ifølge aktørerne i området ført til en ny type problemer i Værebro Park. Såvel fra Værebro Rådgivning som fra Skovbrynet Skole peges der således på, at koncentrationen af ressourcesvage tosprogede i området i dag er så massiv, at balancen er ved at tippe. Problemstillingen er særligt presserende på skoleområdet, hvor skoleledelsen på Skovbrynet Skole peger på, at det med den nuværende elevsammensætning er svært for skolen at bryde den negative sociale arv for de svageste elever og sikre alle skolens børn lige muligheder. Samtidig viser problemet sig i fritidslivet i Værebro Park, hvor det ifølge beboere og brugere af områdets lokale tilbud kan mærkes, at der er blevet færre lokale ressourcer til at engagere sig i det lokale liv og løfte for fællesskabet. I takt med at den sociale balance har forskubbet sig i Værebro Park, er der desuden stødt andre og meget konkrete problemer til i form af bandekriminalitet, modkulturer og et til stadighed dårligt omdømme. Én væsentlig udfordring i Værebro Park er det lokale kriminalitetsbillede. Af den seneste trusselsvurdering af særligt udsatte boligområder foretaget af Københavns Vestegns Politi 9 fremgår det, at Værebro Park er dét af politikredsens 24 udsatte boligområder, der placerer sig dårligst, når der kigges isoleret på den banderelaterede kriminalitet. Således peger opgørelsen på, at bebyggelsen Værebro Park i perioden 2007-2011 gennemsnitligt har haft syv beboere med dokumenterbar tilknytning til den såkaldte Værebro-bande, der udover disse beboere også tiltrækker bandemedlemmer fra andre dele af Storkøbenhavn. 10 Grupperingen er kun i meget begrænset omfang involveret i borgervendt kriminalitet og urohændelser i boligområdet, men den vurderes af politiet at være involveret i omfattende narkotika- og våbenrelateret kriminalitet, både i og uden for Værebro Park, ligesom banden angiveligt har tætte bånd til bestemte ungdomsmiljøer i Høje Gladsaxe og Ballerup og løbende har været involveret i opgør med Blågårdsbanden i København. I forbindelse med bandeopgørene knytter der sig ifølge politiet tillige en række gro- 8 Gladsaxe Kommune: Kvalitetsrapport Værebro Skole, 2009-2011. 9 Jf. Dagsorden for kredsrådsmøde i Københavns Vestegns Politi d. 1. marts 2012, bilag til pkt. 4. Opgørelsen gælder perioden 2007-2011. 10 Politiet bemærker, at opgørelsen kun omfatter bandemedlemmer med kendt adresse. En række medlemmer står uden kendt adresse og er ikke medtaget i opgørelsen, hvorfor antallet af Værebro-borgere med bandetilknytning reelt vurderes at være markant højere. J. nr. 00.15.00P22 9

ve voldsepisoder, skyderier, forsøg på manddrab og manddrab til grupperingen. Værebrobanden er primært blevet kendt af politiet gennem sådanne episoder uden for Værebro Park, men politiet har også ved flere lejligheder foretaget visitationer og fundet omfattende våbenlagre i Værebro Park, der støtter op om politiets vurdering. Politiet anslår, at bebyggelsen Værebro Park pt. huser ca. 76-78 beboere, der i større eller mindre udstrækning har tilknytning til banderelaterede aktiviteter, centreret omkring Værebro-banden. Mens Værebro-banden overvejende består af unge mænd over 18 år fra områdets storebrorgruppe, har banden ifølge politiet og SSP-medarbejderne en markant negativ indflydelse på en del af de børn og unge, der færdes i området. Dels er nogle af de unge den såkaldte lillebrorgruppe en del af bandemiljøet og agerer soldater for Værebro-banden, f.eks. ved at holde øje med, hvem der færdes i boligområdet. Dels ser en del af børnene og de unge op til banderne, deres livsstil og den lette adgang til materielle goder, som de har. Fødekæden mellem storebrorgruppe og lillebrorgruppe er i den forbindelse en reel og i lærermiljøet og blandt områdets forældre bekymrende problemstilling. Samtidig har kommunens SSP-medarbejdere gennem samtaler med lærere og andre fagpersoner konstateret, at der blandt nogle børn og unge i området er ved at udvikle sig en form for modkultur. Der er en oplevelse af, at disse børn og unge i stigende grad går imod det etablerede samfunds normer, regler og autoriteter for i stedet at se op til bandemedlemmerne og deres måde at leve på. Børn og unge fra denne gruppe forbindes af skole og afdelingsbestyrelse bl.a. meden meget hård tone, trusler og tilbagevendende tilfælde af hærværk i lokalområdet. 11 Endvidere peger bl.a. afdelingsbestyrelsen for bebyggelsen Værebro Park og Værebro Rådgivning på, at der i dag i højere og højere grad ses en tendens til en opsplitning af den voksne beboergruppe, der bl.a. kommer til udtryk ved, at områdets mere ressourcestærke beboere og gruppen af ældre beboere i højere grad holder sig for sig selv. Blandt de beboere og forældre til skolebørn, der har bidraget til kortlægningen 12, er det oplevelsen, at disse typer af problemer udgør en trussel mod den generelle tryghedsfølelse blandt områdets børnefamilier. Flere forældre beskriver, at de er bekymrede for, hvem deres børn omgås, når de leger ude, og om de bliver udsat for dårlig indflydelse. Tilsvarende beskriver flere af de ressourcestærke børneforældre, der har bidraget til kortlægningen, at de har valgt Skovbrynet Skole fra, fordi de ønsker, at deres børn i skoletiden skal have et alternativ til de kammeratskaber, Værebro Park kan tilbyde. Samtidig påpeger ledelse og skolebestyrelsesformand fra Skovbrynet Skole, at områdets dårlige omdømme er af væsentlig betydning for de potentielle tilflyttere og familier til skolebørn, som området har behov for at kunne tiltrække, hvis det skal kunne tilbyde et socialt sammensat opvækstmiljø med gode kammeratskaber og positive rollemodeller til områdets børn. Med andre ord bidrager problemerne til en negativ spiral, hvor flere ressourcestærke borgere vælger området fra, med en yderligere skævvridning af området til følge. 11 Eksempler på sidstnævnte omfatter skoleafbrænding, gentagen indtrængen og bålafbrænding i skolens boldhal, ildspåsættelser og hærværk i boligopgange. 12 Se bilag 2. J. nr. 00.15.00P22 10

2.3 Vejen frem: En styrket social balance? Som afsnittet ovenfor illustrerer, er Værebro Park som område kendetegnet af en række tydelige kvaliteter, men samtidig også af en række alvorlige udfordringer, der skal håndteres, hvis området skal løftes ud af den negative spiral og udvikle sig til et attraktivt boligområde, hvor alle børn og unge har gode muligheder for at vokse op og få et velfungerende voksenliv. Der findes blandt aktørerne i Værebro Park mange bud på, hvilke forhold der betinger områdets aktuelle problemer, og lige så mange bud på, hvilke indsatser der skal til for at håndtere problemerne. Ét gennemgående synspunkt bl.a. fremført af skole- og SFO-ledelsen i Værebro, boligselskabet, politiet og beboerrådgivningen i Værebro Park er, at den måske vigtigste nøgle til at forstå områdets udfordringer i dag ligger i den nuværende beboer- og elevsammensætning i Værebro Park. Det fremhæves således bredt, at en styrkelse af den sociale balance i Værebro Park vil være en afgørende om end måske ikke tilstrækkelig forudsætning for at håndtere områdets problemer og gøre Værebro Park til et attraktivt område. Erfaringerne fra andre udsatte boligområder i Danmark støtter op herom. Studier peger således på, at en høj koncentration af ressourcesvage borgere i boligområder kan føre til social marginalisering, mens blandede boligområder og ikke mindst skoler øger den sociale mobilitet, og får flere unge til at tage en uddannelse, holde sig fri af kriminalitet og få et job. Tilsvarende viser flere danske undersøgelser, at børn fra ressourcesvage hjem statistisk set klarer sig langt bedre, hvis de går i klasse med ressourcestærke kammerater, end hvis de går sammen med mange andre som dem selv. 13 Det synes således naturligt, at det fremtidige gennemgående fokus i Værebro Park bør være på at genoprette den sociale balance i området, så andelen af ressourcesvage borgere reduceres. Der skal med andre ord sættes ind for at sikre, at flere af de borgere, der bor i Værebro Park og bruger områdets institutioner og tilbud, har en uddannelse, er i beskæftigelse og har en solid indkomst. Herudover bør fokus særligt være på at sikre ressourcestærke børnefamilier, så den styrkede sociale balance også kommer områdets skole- og institutionsbørn til gode og bidrager til at skabe gode, stabile kammeratskaber og rollemodeller. Et væsentligt element i at styrke den sociale balance i Værebro Park vil bestå i at gøre området i stand til at tiltrække flere ressourcestærke borgere. Samtidig påpeges det fra flere sider, at en forudsætning for at dette kan lykkes er, at der gøres en samtidig indsats for at håndtere områdets aktuelle problemer og i særdeleshed kriminalitetsproblematikken og løfte de eksisterende borgere i Værebro Park. Disse strategier skal med andre ord gå hånd i hånd, hvis den sociale balance i Værebro Park skal styrkes. Der har været og er allerede igangsat en massiv indsats for at styrke den sociale balance i Værebro Park, og det er endnu for tidligt at vurdere effekten af en række nyligt igangsatte initiativer, bl.a. på børn- og ungeområdet. Ikke desto mindre er udfordringerne i Værebro Park af en karakter der gør det nødvendigt at tage et samlet blik på indsatserne for at sikre, at den samlede indsats er tilstrækkelig til at hjælpe Værebro Park ud af den negative spiral. 13 Se f.eks. litteraturgennemgang i: Olsen, Lars (2005): Det delte Danmark, Gyldendal. J. nr. 00.15.00P22 11

Spørgsmålet er således, om den igangværende indsats bør tilrettelægges anderledes, eller om den bør suppleres med nye initiativer. For at kunne besvare dette spørgsmål skitseres i de følgende kapitler den igangværende og planlagte indsats for at styrke den sociale balance og tage hånd om udfordringerne i Værebro Park. J. nr. 00.15.00P22 12

3. Indsatsen for at styrke den sociale balance i Værebro Park I dette kapitel skitseres de indsatser, som Gladsaxe Kommune, Gladsaxe almennyttige Boligselskab og en række andre aktører i Værebro Park har igangsat eller planlagt for at styrke den sociale balance og tage hånd om de udfordringer, der præger Værebro Park. Kapitlet giver indledningsvis et overblik over de aktører, der er til stede i Værebro Park, og de overordnede indsatsområder, de er involveret i. De enkelte indsatsområder foldes ud i de efterfølgende afsnit. 3.1 Aktører og indsatsområder i Værebro Park Udviklingen i Værebro Park drives og præges af en lang række aktører, der ud over Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab består af de mange lokale aktører, der er aktive i området og som i forskellig skala og på forskellige måder arbejder for at gøre Værebro Park til et attraktivt område for områdets beboere, skolebørn, brugere, handlende og besøgende. Figur 3.1 nedenfor præsenterer et overblik over de forskellige aktører i Værebro Park. Figur 3.1: Overblik over aktører og indsatsområder i Værebro Park Sundhed og udsatte grupper Beboerrådgivning SFO Skole Børnehuse Forældrebestyrelser SSP Børn, unge og familie Fritids- og ungdomsklub Politi Sundhedspleje Jobcenter Uddannelsesvejledning Beskæftigelse, uddannelse og erhverv Ungementor Erhvervsdrivende Ungdomsskole Beboerforeninger Idrætsforeninger Bibliotek Kultur og fritid Blokråd Svømmehal Beboerrådgivning Gladsaxe almennyttige Boligselskab Gladsaxe Kommune (forvaltninger og centre) Blokråd Beboerdemokrati Fysiske rammer Beboerforeninger Imagearbejde og kommunikation Brug af udlejningsredskaber Beboerrådgivning Som det fremgår af figuren kan aktørerne i Værebro Park grupperes ud fra en række overordnede indsatsområder, med Gladsaxe almennyttige Boligselskab og Gladsaxe Kommunes forvaltninger og centre som områdets eneste samlende aktører. 14 Herudover foregår der en løbende, og 14 De syv indsatsområder er defineret med udgangspunkt i de indsatsområder, Landsbyggefonden har opstillet for boligsociale helhedsplaner, der ønsker at komme i betragtning til midler fra Landsbyggefondens 2011-2014- pulje. Herudover er der i kortlægningen tilføjet endnu et indsatsområde - samarbejde og koordination idet J. nr. 00.15.00P22 13

delvist tværgående, samarbejds- og koordineringsindsats omkring udviklingen af området og bebyggelsen Værebro Park. De enkelte indsatsområder, og de konkrete initiativer de forskellige aktører har planlagt eller igangsat inden for disse, beskrives i det følgende. Kun initiativer og indsatser, der direkte eller indirekte bidrager til at styrke den sociale balance eller håndtere de særlige udfordringer i Værebro Park, er medtaget i kortlægningen. I beskrivelsen af Gladsaxe Kommunes indsatser i Værebro Park indgår desuden alene indsatser, der ligger ud over kommunens generelle indsats, f.eks. i regi af skole, dagtilbud, jobcenter mv., og som er udviklet med henblik på at håndtere de særlige udfordringer, der kendetegner Værebro Park. 3.2 Børn, unge og familie Som tidligere beskrevet har Værebro Park sammenlignet med resten af Gladsaxe Kommune en stor gruppe af børn og unge, der kommer fra ressourcesvage familier. Hertil kommer, at der knytter sig en række særlige problemstillinger til de børn og unge, der færdes i området, i form af udsathed i forhold til at blive en del af den modkultur og det kriminalitetsbillede, der præger området. Der har været og er iværksat en massiv indsats for at afhjælpe områdets børne- og ungdomsproblemstillinger og gøre Værebro Park til et attraktivt sted at bo og vokse op for områdets børn og unge. Udover den almindelige indsats har Gladsaxe Kommune en række nye eller særlige indsatser og fokusområder, der specifikt sætter fokus på Værebro Park. En af de større indsatser er projektet Styrket social og forebyggende indsats i Værebro, som er vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget og forventes igangsat i 2013. Det overordnede formål med projektet er at gøre Værebro Park til et trygt og attraktivt boligområde ved at øge den sociale og forebyggende indsats i området. I det følgende beskrives de særlige tilbud, som Gladsaxe Kommune og de øvrige aktører i Værebro Park har iværksat målrettet børn, unge og familier i regi af Skovbrynet Skole, børnehusene, SSP-samarbejdet, exit-samarbejdet og Værebro Rådgivning. De enkelte delprojekter under Styrket social og forebyggende indsats i Værebro præsenteres nærmere i gennemgangen af de enkelte institutioner og samarbejdsfora. 3.2.1 Skovbrynet Skole Skovbrynet Skole har i dag en række særlige udfordringer, der lægger et betydeligt pres på skolen. Skolen har bl.a. problemer med at tiltrække elever fra eget skoledistrikt, og der er en betydelig overvægt af tosprogede børn og unge. For at kompensere for de udfordringer, der relaterer sig til en høj andel elever fra ressourcesvage familier, tager Gladsaxe Kommunes budgetmodel for skoleområdet ved tildelingen af budget til skolen hensyn til andelen af elever fra ressourcesvage familier på baggrund af opgørelser fra Danmarks Statistik. 15 dette område erfaringsmæssigt er af stor betydning for en veltilrettelagt, veludført og effektiv indsats i Værebro Park. 15 I skoleåret 2011/12 var budgettet pr. elev pr. år 75.414 kr. til Skovbrynet Skole. De øvrige skoler havde i gennemsnit 50.417 kr. pr. elev pr. år altså en forskel på næsten 25.000 kr. pr. elev. Forskellen skyldes blandt J. nr. 00.15.00P22 14

Foruden de ekstra ressourcer, der hvert år afsættes til Skovbrynet Skole, er en række særlige indsatser under udvikling, der har til formål at gøre skolen mere attraktiv over for skoledistriktets skolebørn og samtidig skabe bedre faglige resultater og muligheder for alle elever på skolen. Disse beskrives i det følgende. Digital profilskole Som et led i projektet Styrket social og forebyggende indsats i Værebro skal Skovbrynet Skole udvikle sin profil og være digital profilskole. Et hovedformål med satsningen er at gøre Skovbrynet Skole bedre i stand til at tiltrække elever fra hele skoledistriktet, så elevsammensætningen bliver mere socialt balanceret. Samtidig skal satsningen også bidrage til at styrke udbyttet af undervisningen hos de elever, der ikke har optimalt udbytte af mere traditionelle undervisningsformer. Den digitale profilskole vil bestå af en række elementer, herunder digitale undervisningsmaterialer, værktøjer og multimedier til at understøtte interaktive undervisningsforløb i alle fag, digitalt udstyr til både elever og lærere, udnyttelse af det pædagogiske og didaktiske potentiale i teknologien, så det omsættes til gode læringsprocesser, og en digital organisation, f.eks. i forbindelse med planlægning og i team- og forældresamarbejdet. Arbejdet med profilen udvikles i tæt samspil med børnehusene. Pilotprojekt i indskolingen Som frontløber for den digitale profilskole er der i skoleåret 2012-2013 igangsat et pilotprojekt, hvor alle elever i indskolingen har fået ipads. Projektet skal afprøve nye læringsformer og digitale undervisningsmidler, og på den måde samle idéer og erfaringer med, hvordan de kan understøtte og styrke elevernes læring, motivation, faglige kompetencer og sociale relationer. Helhedstilbud samling af skole og klub m.v. Med udgangspunkt i den relativt store gruppe af socialt udsatte børn på Skovbrynet Skole og i SFO Skovbrynet igangsættes i 2013, som led i projekt Styrket social og forebyggende indsats i Værebro et helhedstilbud for Skovbrynet Skole og SFO samt Klub Værebro med henblik på at sikre, at fritids- og undervisningstilbud i højere grad understøtter hinanden og at den sociale indsats er en integreret del af det samlede tilbud. Målet med helhedstilbuddet er at få flere af skolens børn og unge til at bruge klubtilbuddet og de øvrige fritidstilbud i området. Erfaringerne fra projekt Styrket social indsats i Høje Gladsaxe viser, at der har været stort fremmøde i klubben og lille frafrald hen over året. Samtidig har det her haft stor betydning for piger med anden etnisk baggrund end dansk, at klubben (4. årgang) fysisk er lokaliseret på skolen samtidig med, at der tales om skole og klub som én sammenhængende enhed. Det har medført, at de etniske piger i stor udstrækning har fået mulighed for at gå i klubben. Konkret lægges der op til, at helhedstilbuddet består af en fælles ledelse af klub og skole. I sammenhæng hermed en mentorordning og social koordinator, der understøtter en mere systematisk opmærksomhed i forhold til de børn og unge, der har gavn af den form for støtte for at fungere godt i skole og fritidstilbud. andet økonomiske tildelinger på grund af skolens relativt høje andel af tosprogede elever, elevernes sociale sammenhæng og økonomisk kompensation ved lave klassekvotienter. Forskellen skyldes endvidere tildeling til Skovbrynet Skoles teaterskole. J. nr. 00.15.00P22 15

I konsekvens heraf overvejes forskellige løsninger i forhold til den fysiske placering af klubben. I Børne- og Undervisningsudvalgets budgetbidrag 2013-2016 er skitseret to scenarier. Det ene er at bibeholde den nuværende placering af klubben. Bygningerne er imidlertid i ringe stand. Klubbens fysiske faciliteter lever ikke op til den standard, kommunernes øvrige fritids- og ungdomsklubber har. Vælges denne løsning bør der derfor foretages en renovering og opdatering af klubbens faciliteter. I det andet scenarie flyttes klubben til Skovbrynet Skole med heste og øvrigt dyrehold. Placeringen vurderes at ville styrke integrationen mellem skole og klub i det kommende helhedstilbud, hvor der ledelses- og personalemæssigt bliver større mulighed for at organisere samarbejdet på tværs af faggrupperne. Forslaget forudsætter, at der etableres fællesanvendelse af lokaler i indskolingen på Skovbrynet Skole, hvorved SFO-bygningen, afdeling Pyramiden, kan frigøres og ombygges til klubformål. Det er forventningen, at helhedstilbuddet vil bidrage til at reducere omfanget af sociale problemstillinger på skolen, give mere velfungerende klasser og venskaber, og resultere i en mere positiv oplevelse af skolegangen, med lavere fravær og bedre faglige resultater blandt eleverne til følge. Ændring af skoledistrikt og navn På baggrund af bl.a. den skæve sociale balance på Skovbrynet Skole, besluttede Gladsaxe Byråd i begyndelsen af 2012, at skoledistrikterne i Gladsaxe skulle ændres fra skoleindskrivningen 12.01. 2012, således at Regattakvarteret fremadrettet er en del af Skovbrynet Skoledistrikt. Herudover ændrede skolen navn fra Værebro Skole til Skovbrynet Skole. Kommunens nye skoledistrikter og Værebro Skoles navneændring er et samlet resultat af, at Børne- og Undervisningsudvalget har sat fokus på kommunens fremtidige folkeskole og forhold omkring skolevæsenets struktur, økonomi, elevtalsudvikling, folkeskolens udfordringer og de problemer og muligheder, det giver kommunen. I Værebro- og Høje Gladsaxe-området er spørgsmålet om skolernes elevsammensætning endvidere indgået. Ud af 31 mulige børn er der ved dette års indskrivning to børn fra de nye dele af distriktet, der har valgt Skovbrynet Skole. 16 Af de 31 har ti børn søskende på Bagsværd Skole og er startet her. 13 børn har valgt privatskole, to er skoleudsatte, én har valgt en skole i anden kommune, og tre er på specialskoler. Tallet viser, at omlægning af skoledistriktet ikke er tilstrækkeligt i sig selv, men at der er behov for at følge op med andre tiltag, der bidrager til at gøre Skovbrynet Skole til et attraktivt valg for forældre og børn i den nye del af distriktet. 3.2.2 Børnehusene Bakken, Holmegården, Poplen og Junibakken Ligesom på Skovbrynet Skole er der også for børnehusene i Værebro Park sat fokus på at skabe en attraktiv profil De legende og kreative børnehuse de digitale medier som indsatsområde, som bl.a. har til formål at sikre en større søgning til børnehusene og en bredere social sammensætning i børnegruppen. Profildagtilbuddet indgår i projekt Styrket social og forebyggende indsats i Værebro. Det skal bl.a. bidrage til at børnene i en tidlig alder bliver fortrolige med de digitale medier, udvikler egne 16 Børne- og Kulturforvaltningen er pt. ved at opgøre det samlede antal potentielle skolebørn til Skovbrynet Skole, den nye del af skoledistriktet rummer. J. nr. 00.15.00P22 16

kreative og innovative sider og bliver i stand til at udfolde mediernes potentiale, som de kan bruge videre i skolen. Arbejdet med profilen udvikles i tæt samspil med skole og klub. I foråret 2011 blev det herudover, for at sikre de bedst mulige rammer for sprogudviklingen hos tosprogede børn, besluttet, at det skal tilstræbes, at der i hvert dagtilbud er maksimalt 30 procent tosprogede børn med særligt behov for sprogstimulering. Ved tildeling af pladser til Bakken, Poplen, Holmegården og Junibakken indgår denne regel i forbindelse med tildeling af pladser. 17 Andelen af tosprogede børn er faldet siden indførelsen af den nye regel, om end andelen af tosprogede børn i alle børnehuse stadig er langt over 30 procent. Børnehusene er en del af Skovbrynet områdeinstitution, der også omfatter børnehusene Taxhøj og Bakkely, der er beliggende på Taxvej lige øst for Værebro Park på den anden side af Hillerødmotorvejen. Skovbrynet områdeinstitution har været en del af projekt Forældre på kryds og tværs, der via kendskab og dialog søger at modvirke marginalisering af beboere i sociale boligområder. Børnehusene i Værebro Park har tilknyttet Annekset, hvor børn i børnehavealderen har mulighed for særlig støtte af en støttepædagog. Derudover er der et flerfamilietilbud, hvor forældre sammen med deres børn får støtte til at skabe nye handlemuligheder i samværet med deres børn. 3.2.3 SSP-samarbejdet SSP er betegnelsen for det lokale samarbejde, der finder sted mellem skole, socialforvaltning og politi i Gladsaxe Kommune, med det formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge under 18 år. Til at varetage opgaven med at koordinere og udvikle kommunens kriminalpræventive arbejde, er der fra Gladsaxe Kommunes side oprettet et SSP-team bestående af to SSP-konsulenter og en SSP-gademedarbejder. Teamet dækker hele Gladsaxe Kommune, men i lyset af de massive problemer i Værebro Park i de senere år, er SSP-arbejdet omkring Værebro Park mere intensivt end i kommunens andre bydele. Således bruger én af de tre medarbejdere, der indgår i SSP-teamet, størstedelen af sin tid som opsøgende gademedarbejder i Værebro Park. SSP-samarbejdet i Gladsaxe Kommune er blandt andet formaliseret ved ugentlige tirsdagsmøder, hvor kommunens SSP-konsulenter, politi, familieafdelingen, lederen af Klub Gladsaxe 18 og skoleafdelingen deltager. På mødet drøftes bekymringer vedrørende de børn og unge i Gladsaxe Kommune, der har været i kontakt med politiet inden for den seneste uge. Alle bidrager med konkret og relevant viden. Afslutningsvis besluttes det, hvorledes forældrene og den unge inddrages bedst muligt samt hvem, der indkalder til teamnetværksmøde, hvis det findes relevant. I tillæg til de generelle tirsdagsmøder er der i regi af SSP-samarbejdet oprettet to lokale mødefora, der specifikt har til formål at adressere de kriminalitetsrelaterede problemstillinger blandt børn og unge i Værebro Park: Netværksmøder: SSP har netværksmøder i Værebro Park ca. hver anden måned. På netværksmøderne deltager viceskolelederen, klublederen, sagsbehandler, SSP, politi og be- 17 Søskendegarantien har dog fortrin for reglen om maksimalt 30 procent tosprogede børn. 18 Klub Gladsaxe er den overordnede organisatoriske ramme for alle Gladsaxe Kommunes klubber, herunder Klub Værebro. Lederen af Klub Gladsaxe repræsenterer således også Klub Værebro i SSP-samarbejdet. J. nr. 00.15.00P22 17

boerrådgivningen. Der afholdes lignende netværksmøder i andre bydele i Gladsaxe. Personkredsen kan også indkaldes og udvides ad hoc. Der er oftere behov for ad hoc netværksmøder i Værebro Park end i de øvrige netværksgrupper. Onsdagsmøder med skolen: Den sidste onsdag i hver måned deltager SSP i møde på skolen, hvor alle klasselærere på mellemtrinet og udskolingstrinet deltager. På onsdagsmøderne udveksles viden om hvad der rører sig blandt børnene/de unge og der drøftes forskellige problematikker og udfordringer og aftales konkrete initiativer. Som led i SSP-samarbejdet iværksættes løbende projekter og indsatser med kriminalpræventive formål, f.eks. kunstprojekter for piger, danseprojekter mv. Projekterne finansieres dels af SSPmidler, dels af midler fra fonde og velgørende foreninger, eksempelvis Lions Club. Ét konkret projekt, der pt. er i støbeskeen, er projekt Ung til Ung, der har til formål at etablere et frivilligt netværk af unge, der skal udvikle, igangsætte og gennemføre konkrete aktiviteter rettet imod at påvirke kriminelle og kriminalitetstruede unge i Værebro Park. Projektet skal gennem sine deltagerstyrede tilbud give børn og unge mulighed for at søge ind i et ungdomsmiljø, som er præget af værdier som demokrati og selvforvaltning. Det er forventningen, at initiativet vil gøre det mere sandsynligt, at børn og unge kan vokse op i området uden at blive tiltrukket af uhensigtsmæssige grupperinger. 3.2.4 Exit-strategi Som indledningsvis beskrevet er Værebro Park hjemsted for banderelateret kriminalitet, som en del af områdets unge er involveret i. En konkret udfordring relateret hertil er, at det ofte er meget svært for de unge, der er blevet involveret i det kriminelle miljø, at forlade miljøet igen, da tilhørsforholdet til miljøet ofte er tæt koblet til de unges sociale liv, deres økonomiske situation og livsstil. Bl.a. af denne årsag har Gladsaxe Kommune i efteråret 2012 iværksat en exitstrategi, der skal hjælpe kriminelle unge til at forlade det kriminelle miljø og erstatte det af et liv med job og uddannelse. Exitstrategien retter sig mod unge i hele kommunen, og de første erfaringer viser, at der med strategien årligt kan hjælpes 6-10 unge fra bl.a. Værebro Park ud af det kriminelle miljø. Et hovedelement i strategien er, at der er ansat en exitkoordinator, der har til opgave i samråd med politiet og kriminalforsorgen at visitere motiverede unge til exitforløb og at udarbejde handleplan og samarbejdsaftale med den unge. Exitkoordinatoren har også til opgave at understøtte, at der i kommunen er et beredskab og samarbejde, der kan hjælpe den enkelte unge ud af en kriminel løbebane. Indsatsen er forankret i Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune, men spiller tæt sammen med især de uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser, der findes i regi af Jobcenteret under Social- og Sundhedsforvaltningen, jf. afsnit 3.3. 3.2.5 Værebro Rådgivning Værebro Rådgivning har siden 1980 eksisteret som beboerrådgivning med det overordnede formål at sikre et godt og trygt socialt miljø for beboerne i bebyggelsen Værebro Park. Rådgivningen er finansieret delvist af kommunale midler og delvist af boligafdelingens midler. I praksis fungerer Værebro Rådgivning som et socialt kontaktcenter for bebyggelsens beboere og ansatte. Der ydes individuel rådgivning til beboere, som henvender sig om stort og småt, og rådgivningen fungerer desuden som socialt samlings- og mødested for beboere på tværs af normale snitflader. Endelig udfører Værebro Rådgivning forebyggende, opsøgende og koordinerende J. nr. 00.15.00P22 18

arbejde rettet imod konkrete problemstillinger i Værebro Park, ofte i samspil med SSPsamarbejdet målrettet børn og unge under 18 år. Børn og unge i aldersgruppen 14-22 år udgør en væsentlig målgruppe i Værebro Rådgivning, og Rådgivningen gør en særlig indsats for at samle op på de af områdets unge, der ikke benytter sig at de etablerede fritidstilbud i området, og som derfor er særligt udsat for at blive en del af kriminelle eller destruktive miljøer. Rådgivningens indsatser over for denne målgruppe har oftest karakter af tidsbegrænsede projekter, der på langt sigt skal bidrage til at friholde de unge fra kriminalitet, motivere dem for ungdoms- og videregående uddannelse og styrke deres sociale mobilitet, så de tør bryde med familiemønstret og f.eks. bosætte sig andre steder end deres familier. Tabel 3.2: Opsummering af børn-, unge- og familierettede indsatser Tema Indsats Effekt Ressourceforbrug Ansvar Skovbrynet Skole og SFO og Klub Værebro ( Byggeren ) Digital profilskole samt pilotprojekt i indskolingen Indsatsen er under udvikling og igangsættes i 2013. Det forventes, at effekten vil være øgede kompetencer ifht digitale medier samt en øget søgning til skolen. Ekstra timer i profilfag ca. 1,2 mio kr. Herudover 100.000 kr. pr år til virksomhedssamarbejde mv. Herudover 225.000 kr. i to år til kompetenceudvikling samt 50.000 kr. pr. år til samarbejde med foreninger om socialt ansvar. Børne- og Kulturforvaltningen Herudover modtager Skovbrynet Skole (uafhængigt af projektet) ca. 25.000 kr. pr. elev pr. år i kompensation for det høje antal ressourcesvage elever, jf. afsnit 3.2.1. Helhedstilbud Indsatsen er under udvikling og igangsættes i 2013. Det forventes, at indsatsen vil føre til en mere effektiv og helhedsorienteret indsats i forhold til det enkelte barn. Mentoraflønning ca. 1,0 mio. kr. Herudover kompetenceudvikling. Børne- og Kulturforvaltningen Ændring af skoledistrikt og navn Der er ved dette års indskrivning kun to børn fra de nye dele af distriktet, der har valgt Skovbrynet Skole. Det er dog forhåbningen, at ændringen over tid vil føre til, at elevsammensætningen på Skovbrynet Skole i højere grad afspejler beboersammensætningen i distriktet som helhed. Ingen særskilte bevillinger. Børne- og Kulturforvaltningen J. nr. 00.15.00P22 19

Tema Indsats Effekt Ressourceforbrug Ansvar Børnehusene Bakken, Poplen, Holmegården og Junibakken Digital profil Indsatsen er under udvikling og igangsættes i 2013. Det forventes, at profilen vil gøre dagtilbuddet mere attraktivt, med en øget søgning til børnehusene til følge. Kompetenceudvikling 200.000 kr. pr. år, dog 400.000 kr. det første år. Kompetenceudvikling samt 100.000 kr. til eksternt samarbejde. Børne- og Kulturforvaltningen Højst 30 procent tosprogede Der er pt. hhv. 38, 64 og 50 procent tosprogede i børnehusene, hvilket er et fald siden indførelsen af reglen. Der forventes over tid et yderligere fald, med en bedre muligheder for sprogudvikling hos tosprogede børn til følge. Ingen særskilte bevillinger. Børne- og Kulturforvaltningen SSPsamarbejdet SSPsamarbejdet Effekten af samarbejdet er ikke opgjort, men det vurderes at samarbejdet bidrager til at sikre et fintmasket net omkring kriminalitetsudviklingen i lokalområdet, og en aktiv handlen i forhold til børn og unges uhensigtsmæssige adfærd. Der er to SSP medarbejdere og én gademedarbejder i Gladsaxe Kommune. Børne- og Kulturforvaltningen Exit-strategi Exitstrategi (gælder hele kommunen) Effekten af strategien er ikke opgjort, men det forventes, at indsatsen vil have en kriminalitetsreducerende effektiv idet konkrete unge hjælpes til at forlade det kriminelle miljø. 1/2 årsværk til exitmedarbejder (for hele kommunen). Børne- og Kulturforvaltningen Værebro Rådgivning Individuel rådgivning, samlings- og mødested, forebyggende, opsøgende og koordineringsindsatser og projekter. Effekten af Værebro Rådgivnings indsatser er ikke opgjort systematisk, men beboerrådgivningen vurderer, at rådgivningens arbejde reelt giver en del unge fra området et positivt og hyppigt brugt alternativ til de destruktive miljøer i området. Herudover har Værebro Rådgivning hjulpet unge i fritidsjobs og reel beskæftigelse. Værebro Rådgivning har i 2012 et samlet budget på 1.221.000 kr. Heraf udgør Gladsaxe Kommunes bidrag ca. 675.000 kr. Social- og Sundhedsforvaltningen og Gladsaxe almennyttige Boligselskab 3.3 Beskæftigelse, uddannelse og erhverv Værebro Park er sammenholdt med resten af Gladsaxe Kommune kendetegnet ved en stor andel af beboere uden uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Den lave beskæftigelses- og uddannelsesgrad udgør i sig selv en barriere i forhold til målet om at opnå en mere balanceret beboersammensætning. Herudover er en del af de unge, der bor eller har deres gang i Værebro Park som tidligere beskrevet i risiko for at blive involveret i eller er allerede en del af det kriminelle miljø i området. Over for disse unge har Gladsaxe Kommune en særlig opgave i at tilbyde attraktive alternativer til en kriminel løbebane, ikke mindst i form af meningsfuld uddannelse og beskæftigelse. J. nr. 00.15.00P22 20